Søg i 1400 opslag:

02/07/2026

Lave priser på god vin i 365

Et par gode køb i Chablis, sydfransk grenache og sydafrikaner til bundpris. 365discount er på banen igen! 

365discount byder efter pause igen på vintilbud, som er et besøg værd. Jeg har ikke sat alarmen til, men både Spier "Signature" (35, rød og hvid) giver rigtig meget vin, mens franske 100% detective (50), især den røde grenache, er herlig på en lun sommeraften. 

    Også italienske Garganega "Falesco" (40) byder på friskhed og lidt stil som også den noget dyrere Chablis "Marguerite Carillon" (89), som ikke udelukkende er med, fordi den står til 150 dutyfree i Nice! En ganske god chardonnay, faktisk! Endelig en god pris på irske Jameson (109).      

BEDSTE køb: Spier "Signature" rød/hvid/rosé - 100% Detective rød/hvid -Chablis "Carillon" 
GODT køb: Garganega "Falasco" Verona - Cero Coma rød/hvid alkoholfri - Yellow Tail rød/hvid/bobler - Asti spumante "Manfredi" - Jameson irsk whiskey - Tanqueyray 43,1% gin - Poliakov vodka 37,5% - Sandara sparkling rosé - Vamos! rød spansk 
ANDRE køb: Kung Fu Girl riesling - Bailey flødelikør
uge 28-2026


Spier "Signature" rød/hvid/rosé... 35,-

rød Pinotage og Cabernet-Sauvignon, hvid Chenin Blanc og Sauvignon, rosé
BEDSTE køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 8/7
Samme pris som Brugsen i sidste uge, men Signature er til denne pris et tilbud helt i top. 
    Hvid chenin blanc er god, ren, sart frugt og tør, rimeligt frisk smag, bl.a. med 5* i Vinavisen. 
    Den røde cabernet er også drikbar med fyldig, solid smag.
    Smagte i september den røde pinotage, som var mørk, fyldig, afrundet med positiv frugt -ikke det store sus, men ekstremt vellavet til prisen. Rosé har fået 4* i Ekstrabladet. Vinene er tappet i Danmark. 
    Men er der nogen uden for Spier og Coop, der kan hitte rede i alle Spier's etiketter? 
    Spier leverer polerede, kommercielle vine, mest tappet i Danmark med lige én filtrering ekstra. Coop er største kunde hos Spier -men især af vin på tank, ikke flaske!

Chablis "Marguerite Carillon"... 89,-

BEDSTE køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 8/7

Fransk vin er ikke altid billigere i Frankrig, heller ikke DutyFree -set i Nice lufthavn til 150 kr (og 300 kr i England). 

    En rigtig god pris på denne ex-Irma vin. God, letbenet med mere friskhed og aroma end stil. Set i 2024, smagt i 2020 (og ikke siden). 

    Carillon ejede stort domæne i Chablis trods adressen i Meursault. Huset fik efter turbulente år (en ejer måtte i fængsel for falsk vin) ny ejer i giganten GCF, som har højnet kvaliteten lidt. Samme ejer som bl.a. Moingeon, Protheau, Philippe Bouchard, Martenot, Moillard mv. 

Garganega "Falasco" Verona... 40,-

GODT køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 8/7

Garganega er hoveddruen i naboen Soave. Her fra vinstokke omkring det lune Valpolicella. God på en nem, uforpligtende måde: Nydelig aroma, tør, frisk, rent smagende, sprød og med pæn fylde -en god ledsager til en let sommerret. Faktisk sjovere for mig end grigio fra samme område.  


100% "Detective" rød/hvid... 50,-

rød Grenache eller hvid Chardonnay, Sydfrankrig

BEDSTE køb + **** (4/5), 365discount, indtil onsdag 8/7

Rødvinen var forrige års "julevin" i Vinbladet, men er kælderkold også ganske egnet til en grillbøf og andre solide retter. Druen grenache er en favorit, og jeg elsker Sydfrankrig. 

    Smagt én gang årligt, senest denne sommer. Vinen er stærk (15%), men Gidsel'agtig let til fods. Krydret frugt, enkel. En sympatisk Rhone-type, mangler lidt dybde. Men superb til prisen! 

    Den hvide chardonnay er sikkert mere end ok, men har ikke ofret penge på den.

Yellow Tail rød/hvid/bobler... 40,-

rød Shiraz eller hvid chardonnay, sød bobler moscato hvid eller rosé, Australia

GODT køb + ** (2/5), 365discount, indtil onsdag 8/7

6.generation af familien Casella i Australiens superhede Riverina laver 50 millioner fl/år (foto). 
    Men Yellow Tail er ikke fra "de 3 store", Accolade, Treasury eller Pernod-Ricard, men dog fra stort uafhængigt konsumfirma! Som også ejer det gode Lehmann i Barossa. 
    Egentlig er hvid chardonnay med neutral aroma, rimelig sprød og tør smag med lidt syre. En ældre 2022 fik 85p/WIneEnthusiast. 
    Rød shiraz er også ok i en superkommerciel stil, hvor fedme (sødme? ikke sikker) dækker over lidt umodne toner. 2021 fik 85p/WineEnthusiast. 
    Moscato er kommerciel og sød (ikke voldsomt sød, takket være lidt syre), mens rosé bør undgås.

Cero Coma rød/hvid 0% alkohol...  35,-

GODT køb + ** (2/5), 365discount, indtil onsdag 8/7

På trods af "Nul Koma" ikke en vin, jeg vil købe, selvom den formentlig er bedre end andre trods den meget lave pris. Fra det store hus Vicente Gandia i València. 

    Jeg foretrækker alkohol og tør smag i Spier til samme pris (denne har som andre alkoholfrie vine op mod 100 g/l restsødme (for at kompensere fra fylde og struktur fra alkohol). 

Asti "Manfredi" spumante.... 50,- 

GODT køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 8/7


En rigtig god pris god, sød moscato spumante, en klassiker, som med sin lave alkohol (og store sødme) tiltaler studenter og andet godtfolk. Vi andre kan godt lide den til f.eks. frugtdessert eller et glas i utide.

      Den boblende Asti laves af alle store vermouth huse som Martini, Gancia til Cinzano. Med deres kunnen er Asti så tæt på industri, som du kommer i vin. Druen er moscato, som høstes ret tidligt, laves til sødlig hvidvin, som med ekstra sukker og gær får en hastig andengæring på tank og tappes under tryk, så bruset bevares. 

Poliakov premium vodka...  85,-

GODT køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 8/7

En helt neutral fransk vodka destilleret 3 gange -og samme styrke 37,5% som Smirnoff, der også er  "pure grain", dvs destilleret på hvede, mens mange destillerer vodka på kartoffel. 

Jameson Irish Whiskey... 109,-

GODT køb + **** (4/5), 365discount, indtil onsdag 8/7

Jameson er en rigtig god whiskey til begyndere - Den er rig og ren i aroma, let (typisk for irsk), men ren og lang i smagen. Så kom ikke og sig, at al billig whisky smager ens. Normalt er den da heller ikke særligt billig -set til 169 i min lokale Bilka. 
      Men måske er jeg forudindtaget, da jeg har været rundt på det gamle destilleri i Bow street, Dublin. Her får man smagt hele porteføljen, hvor denne standardudgave klarer sig rigtig godt op mod Chivas Regal!
      Som næsten al irsk whiskey er Jameson blend af malt og grain, destilleret 3 gange for en lettere smag og siden lagret et minimum af 3-4 år.

Tanqueray Gin 43,1%... 109,-

GODT køb + **** (4/5), 365discount, indtil onsdag 8/7
Lidt dyrere end Netto i sidste uge, men prisen er 169 i min lokale Bilka, så 109 er god pris. En personlig favorit, destilleret siden 1830 i London, som med 43,1% alkohol er perfekt i drinks. 93p/Tastings i 2023: 

    "Aromas and flavors of juniper, lemon and orange, angelica root, and licorice and coriander with a round, lively, dry light-to-medium body and a warming, compelling, medium-length finish that exhibits suggestions of juniper, angelica and coriander, clove studded candied orange, mint, almond, and and white flowers. A very elegant and austere London Dry with a finish of candied citrus and spice that will meet all of your Martini making needs." 

ANDRE køb:
Sandara sparkling, 40 (2* + godt køb), baseret på den fine bobal drue fra València + bobler og noget sødme. Mere kvalitet og præg af vin end den italienske rival Verdi. Laves af det store hus Vicente Gandia. 
Vamos! spansk rød, 40 (3* + godt køb). Ikke smagt, men 5* i Vinavisen:  "en lige-ud-ad-landevejen, charmerende og let drikkelig vin med god fylde og noter af modne brombær. En vin, der vil egne sig til den store sommerfest". 
Kung Fu Girl riesling, 89 (3*), sjov etiket, ok hvidvin, men fortsat for dyr. Tappet i Finland. 
Bailey flødelikør, 109 (3*), set med dagens priser på fløde og smør vel ikke kostbar. Men... fås billigere og med 17% alkohol er der ikke høj afgift her! Den kan jeg selv lave billigere, om lysten melder sig!