Søg i 1400 opslag:

28/05/2026

Superkøb fra Chile, topkøb i crémant og meget andet godt!

Adobe er ikke bare god, den er økologisk, tappet på vingården, så lad dig ikke narre af en uanstændigt lav pris. Lige som med masser af Brugsens andre tilbud. Priser kan være vildledende lave! 

Problemet med Superbrugsen og Kvickly er, at kæden faktisk har for alt for mange vintilbud! Kæden triumferer (naturligvis) igen, selvom Føtex er tæt på med sin vinfestival (se senere opslag) med mange gode køb. 

    Adobe (30) er uanstændig lav pris på rigtig god økologisk vin tappet på stor, god vingård i Chile. Både røde og hvide koster 70 kr syd for grænsen, så 30 kr er latterlig pris! Brugsen tilbyder næsten alt for mange fra Chile, men Terrunyo (99) må du ikke overse! 

    Fra Italien er der en god pris på syditalienske Brindisi Riserva (45) og Salice Salentino Riserva (45). Også Sarottos barbera og sauvignon "Vinrè" (59). Den boblende søde Moscato d'Asti "Manfredi" (45) er topkøb, men et endnu bedre køb er franske Moillard Crémant (74,83 v6) fra Bourgogne. Perfekt til sommerfesterne!  

    Sydafrika byder på Creative Block fra Spier (79), mens en dessert næsten kalder på Burmester 2005 Port, 21-årig Port til 179! Endelig herlig stærk Talisker Single Malt whisky og Matusalen "Solera 15" rom (blot 179). 

SUPERkøb: Adobe rød/hvid/rosé
BEDSTE køb: Brindisi "Terre della Brunda" Riserva - Spier "Creative Block" rød/hvid - Faustino I Rioja Gran Reserva - Terrunyo carmenère + chardonnay - Moscato Asti "Manfredi" - Crémant "Moillard" Bourgogne hvid/rosé - Landgraf riesling "feinherb" - Burmester 2005 Port - Talisker "Skye" single malt whisky - Salice Salentino Riserva "Tauro" -Tanqueray "No Ten" gin
GODT køb: CUNE Ribera Duero "Roble" - Canaja Gold rød/hvid - Sarotto Barbera + Vinrè sauvignon - Chianti Classico "Storia Famiglia" - Barolo "Fontanafredda" - Hardy "Stamp" rød/hvid - Santa Rita "120" rød/hvid/rosé - Matusalem Rom gran reserva 
ANDRE køb: Chateauneuf du Pape "Chasse du Pape" - Cero Coma rød/hvid 0% 

uge 23-2026

Emiliana "Adobe" rød/hvid/rosé... 30,-

økologisk, rød cabernet, carmenère, pinot noir, hvid chardonnay, viognier, gewurztraminer + rosé, Chile

SUPERkøb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 3/6

Vinene kommer fra Emiliana's økologiske (og delvis biodynamiske) ejendom, den største i Sydamerika. Vinen er basisvinen fra vingården, bedste køb til 50, suverænt køb til 35, så til blot 30 et superkøb. Alt for billigt! Prisen i Tyskland er 70 kr! 
    2024 er fast, kraftig rød cabernet med god frugt, blød tannin med karakter. Meget lidt præg af eg (20% lagrer 6 måneder i små egefade). 2023 cabernet fik 92p/Cata d'Or, 2020 90p/JamesSuckling.
    Carmenère 2024 er kun smagt i ældre år, vil tro, den er bedst med mad. 2019 fik 90p/JamesSuckling. Der er også en Pinot Noir (ikke smagt, men nok ok). 
    Flot hvid chardonnay med ren aroma, middel fylde og pæn friskhed. 2024 fik Mondial's guld. Den unikke viognier 2025 mangler definition sammenlignet med de bedste fra Frankrig, men umulig at overgå til prisen, rig frugt i duft og smag (2 g/l, så bestemt tør). Du vil ofte skulle betale 100-200 kr for lignende vin på denne drue. 
    Ikke smagt: Gewurztraminer skal være meget frugtig, virker sød uden at være det (3,9 g/l). Rosé på især cabernet og syrah skal være ren og frugtig med lillebitte sødme (6,65 g/l). 2024 fik Mondial's guld, 2023 92p/AlistairCooperMW.  
    Emiliana er den største økologiske vingård i Chile, grundlagt sidst i 1990erne af Rafael og José Guilisasti (foto), blandt pionererne for økologisk drift i Sydamerika. De overtog en stor konventionel vingård, som de kommende år blev økologisk. I dag lever heste, alpaca og høns tæt på vinstokkene, og der er plantet græs og andre planter for at fremme biodiversitet. Ialt er p.t. plantet 1500 hektar fordelt på 6 kældre.

Brindisi "Terre della Brunda"... 45,-

Riserva Italien 

BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 3/6

Baseret på den gode negroamaro (den sorte bitre!) drue, der giver en lidt finere vin end den tidlige primitivo (alias zinfandel), hvor høsten starter i august snarere end september.  
    Franske Gilbert & Gaillard gav 91p til den ældre 2019. 

    Naboen Tauro fra Salice nederst ligner, men er måske lidt kraftigere og fastere. 
    Begge laves i hjertet af Salento helt ude på hælen, hvor landskabet er fladt og tørt, varmt, af og til med kølende vind fra havet. 
    Salento er faktisk mere Entre Deux Mers end Bordeaux, en 30 km bred halvø klemt inde mellem Adriaterhavet og det ioniske hav. Området bag Bari er kendt for en række byer med Trulli, runde hvide huse med høje koniske tage, som er egnens UNESCO verdensarv.  

Spier "Creative Block" rød/hvid... 79,-

rød "5", hvid "2", Stellenbosch Sydafrika


BEDSTE køb + **** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 3/6

Spier's 2 "Creative Block" er meget flotte vine fra Sydafrika.     Den røde er typisk blend af 5 Bordeaux-druer -cabernet sauv/franc, merlot + en smule petit-verdot og malbec. Samt en del eg. Pæn aroma af tobak, solbær mv, afrundet og mild, med 6 år bag sig får den 5* for sin modenhed. Tim Atkin giver 2019 hele 91p.
    Den hvide er på 2 druer, 90% sauvignon + semillon. Ingen eg, men lagring "sur lie" i 6 måneder. Aktuelt 2023. Kun smagt 2019, der var meget aromatisk med hyld og stikkelsbær (type New Zealand eller Casablanca). 2020 fik 5* + bedste køb i Ekstrabladet med ordene: "Hyldeblomst og græs i duften. Meget intens med en pæn koncentration. Velbalanceret med modne bærnoter og citrus i smagen. Fin sprød afslutning" 
    Spier (grdl 1692) leverer god vin, men vi ser mest de (gode) daglige vine. "Creative" viser, hvad vingården kan. 

CUNE Ribera del Duero... 59,- 

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 3/6

Roble kan være bedste køb, men ikke smagt. Lagret 8 måneder i små egefade. CVNE er et af de historiske 1800-tals huse i Rioja, som den dag i dag ledes af familien med stort talent. 
    Fra ny vingård i Ribera ved Duero floden et par timer mod syd. Meget dyb farve, indbydende frugt og solid fylde i en lettilgængelig stil. 

Canaja Gold rød/hvid, kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299, Villa Annaberta, Verona, Italien
GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 3/6

Rød er lillebror til Annaberta's Amarone (159, 4* + godt køb). Denne vin laves af samme Corvina og Rondinella druer og skal være tørret før gæring. Den er på grænsen til det vulgære i sin Ripasso-stil, men holder balancen ganske godt og byder på nydeligt krydderi i duften (kirsebær) og rund eftersmag med tilpas struktur. I 2020 fik en ældre årgang 5* af Rydberg i Ekstrabladet. Mon ikke vinen er en nyere tapning?
    Den hvide ikke smagt, frugtig, skal have god syre, men kan se, at nestor Henrik Oldenburg har givet 2024 17,5/20, så nok værd at smage.

Faustino I Rioja... 99,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 3/6

Gran Reserva. Ofte på tilbud, men altid god -dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 10 år. Meget bedre end de brunello'er og amaroner, du af og til kan få til samme pris!

    Vinen koster 18€ i Spanien (135 kr). Årgangen er p.t. 2016 med 6*/6 fra Rydberg i Spritnyt + ugens bedste køb. Også bl.a. 92p/100 af Peñin, Spectator og Vinum. Men alle år får ros af kræsne smagere.
    Lagringen er sket på fad (2-3 år), på flaske (2-4 år). Vinen virker yngre end de 10 år og et par år i vinskabet vil tilmed gavne! 

Terrunyo rød/hvid... 99,- 

rød Carmenère, hvid 2024 Quebrada Seca, Concha & Toro Chile

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 3/6

Terrunyo er blandt de fineste vine fra giganten Concha & Toro. Vinene kommer fra særligt "Terroir", dvs. særlig mark med perfekt klima.

Den røde carmenère har i flere år været i top og viser for mig, at Chile kan blive det bedste land i "Den ny Verden". Mindeværdig, fed, magtfuld, men med fornem balance. Set i 2023. Den sjældne hvide chardonnay er tæt på samme klasse. Fra Quebrada Seca, særlig mark ved Stillehavet -20 km væk både mod vest og nord- med ret køligt klima. Druerne bruges mest til den kostbare Amelia samt denne Terrunyo. 5* hos Rydberg: "Noget fad i duften som fortsætter i smagen med tropiske frugtnoter, ananas og vanilje. Fadet fornemmes tydelig men en fin syre balancerer det flot. Sprød afslutning". Ikke smagt, desværre. 

Chateauneuf du Pape "Chasse du Pape"... 159,-

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20/2

Måske den gamle Pontifes med ny, meget smartere etiket. Prisen er sat lidt ned, så måske godt køb i vin med styrke og krydret frugt, men uden stor karakter. Set i 2023 med 5*/Vinavisen. 2021 fik 90p/100 af Niels Lillelund i Jyll.Posten. Fra Meffre i Gigondas. 

Barbera d'Asti "Sarotto"... 59,-

Vinrè sauvignon... 59,-

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 3/6

Rød er god ung barbera med masser af bærduft, lidt syre, solid fylde, men også friskhed -en god vin til en vinterret, gerne serveret kælderkold. Set i 2024. 2021 fik 89p/WineEnthusiast + Best Buy. Vinen laves af druer hentet i Asti et pænt stykke fra Barolo. 
    Hvid er Sarotto's italienske Vinrè på druen sauvignon i Piemonte (region DOP ikke på etiket). Husker den som ok uden noget særligt, men ikke smagt i 5-6 år. Foretrækker Yealands fra New Zealand.  

Chianti Classico "Storia di Famiglia"... 69,-

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 3/6

"Familien's  Classico" er rundere i smagen end San Felice, men er ikke nær så forfinet. En typisk Classico med afrundet fylde og positiv ren duft med bær og krydderi, ganske runde tanniner for sangiovese. En moderne Chianti, vil jeg kalde den -på godt og ondt! 

    Senest smagt i februar. Men kritikerne kan lide den -således får 2024 90p/JamesSuckling, 2023 92p/JamesSuckling og TastingPanel, mens 2022 fik bl.a. 89p/Spectator. 

Barolo "Fontanafredda"...  159,-

GODT køb + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 3/6
En klassisk flot Barolo i årgang, som kan blive klassiker. Vinen koster 200 i Italien, så godt køb til 159. Ofte forbavsende tæt på de (mange) dyrere Barolo vine, huset også laver. 
    Ganske dyb farve, intens aroma af frugt og krydderi, middel til god fylde, fast lang smag med god tannin skjult frugt. Egentlig drikbar nu til mad, men nok bedre om 5-8 år. 5*/Niels Lillelund i JP, 93p/NathalieMacLean. 
    Modsat den "varme" 2020 (blødere stil) startede 2021 med haglstorme og umodne druer, som blev modnet af en varm tør sommer + blid regn op til høsten. 
    Kan måske matche 2019 og 2016. Forgænger 2020 fik bl.a. 6* + godt køb fra Rydberg (i Spritnyt) og 93p/Spectator.    I mine unge dage var den historiske sølvetiket fra Fontanafredda en ok Barolo, som dog ikke levede op til sit stolte navn. 
    "Den kolde Kilde" blev købt 1858 af  Vittorio Emanuele II som en gave til hans elskede la Rosa og deres 2 fælles børn.  
    Han var konge af Savoyen og blev siden Italiens første konge, da landet blev til en nation i 1861. Vinen kom til i 1866 og sønnen Emanuele var med til at gøre Barolo til Italiens førende vin. 
    I dag er det meget store hus ejet af Oscar Farinetti, en lokal forretningsmand, som har tjent en formue uden for vinen og nu bruger den på sine 2 vinhuse (også Borgogno) og restaurantkæden Eataly
    Huset har 120 hektar vin, som drives økologisk, men godset køber også druer og vin udefra.

Moscato d'Asti "Manfredi"... 45,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 3/6
Den søde moscato med blide bobler til lav pris -meget flot til prisen. Jeg foretrækker den ofte for spumanten. God frugt, sød, men boblerne giver lidt balance. OK velkomst til studenter og andre. Manfredi er en af specialisterne og kan sit fag. 

Crémant Moillard, Bourgogne, kr/fl v6: 74,83 

6 fl: 449, hvid brut eller demi-sec, rosé brut

BEDSTE køb + **** (4/5), Kvickly (og en del Superbrugsen), indtil onsdag 3/6

Rosé er rigtig god, tør, fyldig og ren, mens den hvide fik 89p/WineEnthusiast (12/21) og 6*/6 af AOV dec.20 med ordene: "Nektarin og litchee, fyldig rund og behagelig mousse. Fin afstemt syrebalance af lime. Et ganske let mineralsk præg der giver vinen lidt klasse... svært at finde bedre vin til prisen."  
   I dag har vinen fået årgang, pt. 2023. Den globale pris for vinen er 129 kr, så et godt køb. Vil tro vinen ere identisk med husets andre etiketter som Moillard-Grivot og -Thomas (set op til 190). 
    Moillard var i 00erne et stolt 150-årigt familiehus med stort domæne omkring Nuits. 
    Efter nogle kedelige år under Sauvestres dubiøse ejerskab ejes huset af Joseph Helfrich's GCF gruppe. GCF er begyndt at lave god vin. Hovedsædet ligger iøvrigt lige ved siden af Bouillot!

P.S: Også Mâcon Villages Moillard (79, 3* + godt køb), nydelig letbenet, rimelig frisk chardonnay. 

Burmester 2005 Port... 179,-

BEDSTE køb + ***** (5/5), Kvickly (og en del Superbrugsen), indtil onsdag 3/6

20+ år gammel colheita (årgangs) Port til lav pris! En smuk ravgylden farve, rig bouquet af nøder og frugt, fyldig og lang, blød og sød. Bl.a. 6 stjerner i Ekstrabladet, 17,5/20 fra Oldenburg, der om nogen kender sin Portvin, og bedste køb fra Skovenberg i Vinbladet nov.23. 

    Burmester er et (af mange) huse, ejet af den spanske bank Sogevinus. Huset har stort lager af gammel tawny, og vine som denne 2005 er stadig blandt de bedste. 


Talisker "Skye" Malt Whisky... 179,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 3/6

En lidt yngre udgave af den normalt Talisker, som forener Islay's medicin med højlandets tørv. Dvs. mindre medicin og tørv, men stadig masser af aroma og styrke (45,8%). Tæt på topkøb, da den den kommende uge sælges i Meny (til 259,95 på tilbud). 
      Talisker er det eneste destilleri på den barske ø, Isle of Skye ud for Skotlands nordvestlige kyst. Øen kan i dag nås med bro, og tusinder besøger den vilde ø, som byder på nogle af de smukkeste bjergområder i Skotland. 


Matusalem "Solera 15" Rum ... 179,-

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 3/6

Jeg er ingen stor fan af rom, men denne virker mere brandy'agtig end sliksød. Her er tydelig alder, en rig bouquet med mange nuancer og en pænt lang smag.  

    Matusalem er ifølge gamle annoncer fra Cuba (hvor familiehuset boede indtil 1959) "ældre end Matusalem". Han var patriarken over alle, som døde i Det gamle Testamente i en alder af 969 år. Hmm... 

    Overdrivelse hjælper på et navn, for "Solera 15" betyder, at den ældste rom i flasken er 15 år... Matusalem er i snit lagret 5-7 år, ikke 15 år, lige som Zacapa "23" i snit er 6-8 år (en mikroskopisk del er 23 år). 

ANDRE køb:
Landgraf riesling feinherb, 69 (4* + bedste køb), uretfærdigt, for stod vinen i anden kæde ville vinen have fået mange linjer og indtil flere billeder. Flot klassisk riesling med lillebitte sødme, som fremhæver en smuk aroma og elegant syre. 
Cero Coma alkoholfri rød/hvid, 35 (1-2*), meget lav pris på alkholfri rød og hvidvin, måske endda blandt de bedre -fra Vicente Gandia i València. Har smagt mange dyre alkoholfrie vine, som var ringere. Vent vis sødme for at balancere 0%. Kan du leve med det, undgår du også koma! 
Salice Salentino Tauro Riserva, 45 (3* + bedste køb), fyldig, rimeligt tør og afrundet syditaliener med lidt alder. Slet ikke ringe! En ældre årgang fik meget ros i Politiken. 
Hardys Stamp rød/hvid/rosé, 35 (2* + godt køb), på godt og ondt en pleaser, hvor rød cab/shiraz er mere end ok -men blegner ved siden af den økologiske Adobe øverst. 
Santa Rita "120" rød/hvid/rosé, 40 (3* + godt køb) -hvorfor dette tilbud, når Adobe er billigere (og markant bedre)? Stadig godt køb. 
Tanqueray No TEN gin, 179 (4* + bedste køb), superflot gin med 47,3% styrke, men overraskende blid og rig i smagen. Opkaldt efter destillator nr 10 ved Fife, som leverer denne legendariske gin.