Søg i 1400 opslag:

07/05/2026

Coop 1: Spanske superkøb + masser af rosé!

Spanien leverer nogle af Verdens bedste vinkøb, hvad Brugsen viser med den superflotte CUNE reserva og Torres' Coronas, som er lidt af et fund til blot 35. 

Dette er del 1 (af 2) fra Superbrugsen og Kvickly, hvor de 2 topkøb er Spaniens CUNE Rioja Reserva til blot 59 (med global pris på 147!) samt den velkendte Coronas fra Torres (til blot 35). 

    Men her er også 2 flotte rosé vine fra Provence, Méditeo (50) og Jablières (59). En mere poppet "party" rosé er Torres' Esmeralda (35), hvor den hvide er marginalt bedre. 

    Endelig fra Italien endnu en partyvin, Why Not? (49,83 v6), hvor en ny SanZin er måske lidt mere seriøs. Endelig god Ripasso Annaberta (79) og Barolo Villa Dierico (99). 

SUPERkøb: Torres "Coronas" tempranillo Catalunya 
BEDSTE køb: CUNE Rioja Reserva - Méditeo rosé - Provence rosé "Jablières" - 
GODT køb: Torres "Esmeralda" hvid/rosé - 100% Detective grenache + chardonnay - Why Not? rød/hvid - Ripasso "Annaberta" - Barolo "Villa Dierico"

uge 20-2026


CUNE Rioja Reserva... 59,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/5

2020. En fremragende og historisk Rioja til lav pris (global pris 147 kr).  
    En kraftig, men lang og afrundet vin med rig bouquet, præget af lang lagring 4 år før tapning (18 måneder i små egefade og 2 år på flaske før salg). Flot nu, nok bedre om 2-3 år. 
    Alle nye årgange er i top -2020 har fået 6*/6 af Rydberg (!), også forfatter til god bog om netop spansk vin. Samt 92p/JamesSuckling og 91p/Spectator og senest 91p/Parker (samme rating som 2021). 
    Vinen er 100% Rioja Alta fra 3 vingårde i Alta. 85% tempranillo, 15% mazuelo, graciano og garnache). Mosten gærer i stål og lagrer 18 måneder i små brugte egefade. Tappet i maj 2023, dvs. allerede med 3 år på flaske. 
    CVNE ("Compañia Vinícola del Norte de España") er grundlagt 1879 af en familie fra Baskerlandet, som kom til Rioja for helbredets skyld. De faldt for vinen og grundlagde CVNE (en etiket fejl gav vinen navnet CUNE!), som historisk og kvalitetsmæssigt har været lige med Murrieta, Riscal og andre klassiske navne. 
    I dag ledes huset af 5.generation, Victor & María Urrutia (foto), som har fået huset i topform igen. Huset laver et stort antal vine, bl.a. topvinen Imperial og enkeltmarksvinen Contino. 


Coronas tempranillo... 35,-

SUPERkøb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/5
Ekstremt lav pris for vinen -set i Spanien til 77 kr! Coronas smager overraskende godt, typisk spansk med krydderi og afrundet styrke. Ikke poesi, men flot pop med krydret frugt, rund fylde og middel længde. 
   
    Vinen er normalt markant dyrere end Rhone typen Sangre de Toro (som ses til 55-60 kr i Rema1000). Druer er tempranillo + cabernet fra Katalonien. Lagres i små egefade (måske 6 måneder som crianza). 
    2021 fik gavmildt 89p/Decanter, mens 2022 og 2021 fik hhv 87 og 88p/JamesSuckling, men vinen er ensartet år efter år.  
    "De 3 kroner" er Torres' ældste mærke (1907), men kom først på flaske sidst i 1940erne. Ved den historiske "vinolympiade" i 1979 klarede den sig fint til en pris slet ikke så langt fra Gran Coronas (som slog Latour).

Torres Esmeralda hvid/rosé... 37,- 

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/5

En rigtig partyvin, som vil vække glæde ved en konfirmation/studenterfest! Masser af frugt og lille sødme, som balanceres af lille syre -for sød for min smag, men veninderne elsker den!  
      Den hvide får frugt fra muscat + lidt traminer. Den får generelt rimelig ros, selvom 90p/Suckling til 2021 er i overkanten. Den lyserøde er mindre spændende, hvis jeg husker ret, baseret på garnacha. 2024 fik dog 5*/Vinavisen. 

Méditeo rosé... 50,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/5

Méditerrannée (Provence). En nydelig tør rosé med god frugt, bær og urt, som kommet pænt op i glasset. 

    Vinen sælges som "Middelhavsvin", selvom den kommer fra kælder i Provence, hvor god del af arealet ikke må sælges som Provence. Et mærke fra Boisset, som har god kælder i regionen. 
    Vinen er typisk for en moderne stil med frugt i næse og gane, så man knap nok mærker vinen som tør. 

Provence rosé "Jablières"... 59,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen, Kvickly og 365discount, indtil torsdag 13/5

God tør rosé med fin blomst i næsen og let, rimelig frisk tør, middellang smag  med pæn frugt. En god frokostvin eller til let krydret forret. 
    Prisen er fortsat meget lav for Provence rosé, og 2024 fik en guldmedalje fra Gilbert&Gaillard, som kalder vinen "Provence at its peak". Lidt overdrevet. Har skruelåg, som bevarer frugten (25% hver af syrah, cabernet, grenache og cinsault). 

100% "Detective" rød/hvid... 50,-

rød Grenache eller hvid Chardonnay, Sydfrankrig

GODT køb + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/5

Rødvinen var forrige års "julevin" i Vinbladet, men kan nu også klare andre solide retter en lun grillaften! 

    Druen grenache er en favorit, og jeg elsker Sydfrankrig. Vinen er stærk (15%), men Gidsel'agtig let til fods. Krydret frugt, enkel. Som Rhone-type kan den mangle lidt dybde. Men superb til prisen! 

    Den hvide chardonnay har jeg ikke smagt, men til 50 kr kunne den være et godt bud på en favorit for mange!  

Why Not? rød/hvid/rosé, kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299, rød negroamaro-zinfandel eller SanZin (sangiovese-zinfandel), hvid pinot grigio, rosé, Italien 

GODT køb + *** (3/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/5

De røde er uforskammet kommercielle, udadvendte, ret simple vine med stor frugt og velsmag samt en rimeligt beskeden restsødme (ukendt, men nok omkring 10 g/l). 

    SanZin er ny, domineret af sangiovese (Chianti druen), som giver lidt rygrad til primitivo, (zinfandel), der kan virke lidt flommefed. 5*Vinavisen: "Moden frugt... smagen er indtagende, solmoden, fuld af frugt og med varme krydrede noter i den lange eftersmag"
    Den hvide er pinot grigio fra Venezie til den søde side. Skal dog have lidt syre. Men har ikke ofret penge på den. 

Ripasso "Villa Annaberta" ... 79,-

GODT køb + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/5

Superiore. Annaberta er så tæt, jeg kan komme på rigtig god ripasso, og Annaberta (i Irma kendt som Palazzo Maffei) leverer ofte god vin i en afrundet, kraftig, mere tør stil end mange. Rigtig flot frugt, også, præget af lang maceration.  

       Vingården ligger i hjertet af Valpolicella og ejes af familien Cottini. De ejer 100 hektar omkring Valpolicella og køber desuden druer fra andre 240 hektar. De sælger masser af vine af varierende kvalitet, men amarone, Valpolicella og ripasso er i reglen en tand over Valpantena, le Arche og Cadis. 

Barolo "Villa Dierico"... 99,-

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 13/5

Jeg har ikke smagt dette mærke, så jeg tør ikke anbefale vinen, selvom den -som DOCG- skal tappes i regionen. 
    Vinavisen skriver: "4*/5. En udmærket og meget prisvenlig Barolo. Der er violer, trøfler og eg i duften, mens smagen er stringent med underspillet frugt og en dejlig krydret note samt et endnu godt tanninbid. Vinen kan bestemt drikkes nu fx til lam eller velmodnede oste, men giv den gerne lidt luft i en karaffel et par timer før servering. Men den kan også med fordel gemmes i endnu en del år."
    Den kommer fra samme Progetti Argicola, som leverer en masse vin fra hele Italien, bl.a. Amarone Ardevi, også i Brugsen. Vent ikke det store, desværre! Jeg betaler gerne 20-30 kr mere for at få Barolo eller Barbaresco fra Sarotto, Sansilvestro eller Gemma.