Søg i 1400 opslag:

23/05/2026

Flot Chile + god daglig rød og hvid tysk vin

Antu fra Chile er tæt på fund til prisen, mens Bordeaux, Rhone og Tyskland byder på herlig dagligvin til næsten ingen penge. 

Bilka har ikke nær så mange tilbud som Brugsen og Meny, men flere af dem er rigtig gode. 

Antu fra Chile (59) er tæt på fund til prisen, "Cru" vin fra særlige marker. Blød syrah, kraftig cabernet osv. Endnu flottere er Faustino I Rioja (99), en gammel kending, som kører rundt mellem alle kæderne -denne pris er dog lavest. 

    I den daglige afdeling er tyske Hans Geissler (39) ret interessant. God hvid riesling, tør chardonnay og såmænd også ganske drikbar tør rød pinot noir. 

    Husk også Rhone Charles Aïné (35) og Bordeaux Charton (35), begge ganske ok. Svært for nogle at akceptere, at fransk vin ikke er spor dyr! Plus Martenot rød pinot og hvid chardonnay (45), fra hus i Bourgogne, men vin fra Sydfrankrig. 

    Endelig god whisky, hvor Johnie Walker 12 år (149 med Bilka+) og Singleton malt whisky (149 med Bilka+) er ekstremt rimelig pris! 

BEDSTE køb: Anti rød/hvid - Hans Geissler rød/hvid - Faustino I Rioja - Rhôme "Charles Aïe" - Bordeaux "Charton" - Johnie Walker 12 år Black Label - Martenot rød pinot/hvid chardonnay 
GODT køb: Singleton "Andalucia" malt whisky - rød Aalborg 45% snaps - Chablis "Lucas" - Havama Club 7 års rom
ANDRE køb: Gin Skagerrak

uge 22-2026


Antu rød/hvid... 59,-
"Single Vineyard" rød carmenère, syrah cabernet, hvid chardonnay, Montgras Chile

BEDSTE køb + **** (4/5)Bilka, indtil torsdag 28/5

Montgras leverer rigtig god vin. Antu er vin fra særlig mark i områder bedst til hver drue. Lagret op til et år i egefad før tapning. 
    Syrah er blødest og kommer fra Ninquén bjerget, der leverer vinen af samme navnYppig, flot frugt (bær/blomme, lidt krydderi), afrundet, fed og lang, god længde. 2023 fik 92p/JamesSuckling, 2022 fik 92p/Descorchados.
    Cabernet er fra Araucarias marken i valle del Maipo tæt på Santiago. Ikke smagt de sidste 2 år. Fast, kraftig, dyb. 2022 får 92p/Descorchados. 
     Carmenère er god udgave af Chiles "nationaldrue" (som er næsten uddød i hjemlandet Médoc!). Fra Sauce parcel 16 i "Cabaña Blanca" i Peumo, altid i top for carmenère. Kraftig, rig aroma af kaffe/krydderi/urt, fast og frisk, lang, nok bedre om 1-2 år. Lokale Descorchados gav 2024 91p/100 og 92p/100 til både 2021 og 22, som også fik 92p/TimAtkin.
    Den hvide chardonnay kommer fra mark i Itata tæt på Stillehavet. Ikke smagt, men næppe helt på højde med de røde. 

Hans Geissler... 39,- 

Riesling (halvtør), Chardonnay (tør), Pinot Gris (halvtør), Gewurztraminer (halvsød), rosé (halvsød), 
Pinot Noir (tør), Tyskland

BEDSTE køb + *** (3/5) Bilka til torsdag 28/5

Måler sig ikke med Peter & Peter i Meny, men stadig rigtig flot til prisen. 
    Riesling er frugtig, frisk ren hvid med behersket lille sødme. Chardonnay er tør, neutral, let, rimeligt frisk (smagt én gang). Den røde pinot ikke smagt, som heller ikke de sødere Gewürz og rosé.  Men sikkert mere end flot til 39! 
    Geissler er en ny etiket fra F.W. Langguth Erben (kendt for Erben). Langguth blev i 2024 købt af giganten ZGM, som næsten samtidig blev købt af det endnu større GCF (Grands Chais de France), som hermed blev Tysklands næststørste vinhus såvel som største vinhus i Frankrig. Vinene er dog ganske gode (desværre). 
    Håber Bilka fortsætter med Dr Pauly (inkl. hans fine vine). 

Faustino I Rioja... 99,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 28/5

Gran Reserva. Vinen er ofte på tilbud, men altid værd at smage -dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 10 år. Meget bedre end de brunello'er og amaroner, du af og til kan få til samme pris! 
    Vinen koster 18€ i Spanien (135 kr). Årgangen er p.t. 2016, som har fået bl.a. 92p/100 af Peñin, Spectator og Vinum. Men alle år får ros af kræsne smagere.
    Lagringen er sket på fad (2-3 år), på flaske (2-4 år). Vinen virker yngre end de 10 år og har godt af et par år i din kælder. 
    Faustino er noget med romertaler Reserva, lagret på eg (18 måneder) og flaske, men ikke så fin som Faustino I (Gran Reserva), men dyrere og bedre end Faustino's VII og IX uden eg. 
    Alle etiketter bærer portræt (af mænd naturligvis), mest kendt Rembrandts portræt af Nicolaes Van Bambeeck (1641). 
    Huset leverer ganske god vin, selvom huset er den største leverandør af Rioja reserva. Det meste er tilmed fra eget knap 700 hektar domæne.

Rhone "Charles Aîné"... 35,-

BEDSTE køb + *** (3/5)Bilka, indtil torsdag 28/5

2023/24. Vinen sælges lovlig dyrt på web til 80 kr. Vent en meget frugtig, afrundet, fyldig rødvin uden større karakter, men nok mere behagelig uden mad end Bordeaux'en. Et undermærke fra GCF, som ejer stort firma i Rhone. 

Bordeaux "Charton"... 35,-

BEDSTE køb + *** (3/5)Bilka, indtil torsdag 28/5

2023. En fast, middel fyldig vin med frisk frugt og urt. Nydes nu for frugt eller gem 3 år, hvor en lille bouquet og rund smag dukker op. 
    Det er uendeligt meget dyrere at gro i Bordeaux end i Rhone for slet ikke at tale om Sydspanien! Bordeaux har mere regn og blæst, da regionen vender direkte ud til det store, kølige Atlanterhav.     Vejret kan variere fra dag til dag, fordi det store Atlanterhav ligger lige uden for døren, og det nærmeste land mod vest er Canada! 


Johnie Walker Black Label "12 år"... 149,-*

whisky,  *: 159 uden Bilka+ app. 

BEDSTE køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 28/5 

Den sorte Johnie er et fund til 149. Fint røget næse, meget fyldig, pænt lang, ganske lille sødme, men i god balance -en herlig drik til kaffen o.l. "Tastebuds seducing stuff", skriver Whisky Bible (91p/100). 93p/Falstaff (2026). 

    En favorit for den ikoniske kvindelige detektiv V.I. Warschawski fra Chicago. God smag! 

Singleton Single Malt whisky... 149,-*

"Andalucia Reserva,  *: 159 uden Bilka+ app. 

GODT køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 28/5 

En billigere udgave af den normale 12-årige Single fra Dufftown destilleriet. Formentlig lagret i 5-7 år, hvoraf de første 4-5 år foregår i normale egefade, før den lagres i spanske fade, som før har indholdt meget sød moscatel vin. Dvs en letbenet, ret blød whisky. Meget rimelig pris! 

Aalborg Taffel akvavit "rød"... 75,- 

GODT køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 28/5 

Intet slår den rene aroma, men uden den rene skære kommenaroma i Taffel. Jeg er traditionalist, når jeg vælger ledsager til de syltede, marinerede og krydrede sild! Og vælger den røde, selvom den i vinterens løb har mistet lidt alkohol -nu blot 41% mod 45% i efteråret. Suk! 
ANDRE køb
Chablis Albert Lucas, 99 (3* + godt køb), nydelig Chablis, let og frisk, men mangler lidt spændstighed. Mærke fra Boisset. 
Martenot rød/hvid, 45 (3* + bedste køb), hus i Bourgogne, men både pinot og chardonnay ere hentet i Sydfrankrig. Ganske ok i en kommercial stil. 
Havana Club 7 års rom, 149* (4* + godt køb, *:159 uden Bilka+ app), en rigtig god blid rom med god bouquet. 
Gin Skagerrak149* (159 uden Bilka+ app), fra samme destilleri som rød Aalborg og Linie, så merprisen må skyldes en fancy flaske.