Oakville er et lille område i Californiens Napa, men her gror nogle af Verdens dyreste cabernet vine -somdu kan risikere at betale op mod 30.000 kr for!
Meny har sin pæne andel af "marmeladevin" à la Rip'Amarone og andre vine sødme, der kan genere en sart gane.
Men de har så mange tilbud -faktisk kun overgået af Superbrugsen/Kvickly- at der er en masse spændende vine, du ikke ser andre steder -end ikke i Brugsen.
Oakville "243" (169,95) er en California cabernet fra Oakville, et lille område i Napa Valley, som leverer nogle af USAs (og Verdens) dyreste rødvine, bl.a. Screaming Eagle, Martha's vineyard og Opus One, vine du i reglen skal betale 2000-30.000 kr for. Denne er noget mere overkommelig!
Chablis "Union" er en god Chablis tappet af det lokale kooperativ (110), mens Castillon er en rosé fra Bandol (99,95), som med Tavel nok er Verdens mest berømte område til rosé.
Også 200 Barrels (99,95) fra Chile ere værd at smage -og så er der en god dansk hvidvin, Røsnæs (139,95), som har fået følgeskab af en pink, som jeg desværre ikke har smagt.
uge 19-2026
uge 19-2026
Oakville "243" vineyard block... 169,95
2021 cabernet sauvignon, Napa valley CaliforniaGODT køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 7/5
Denne er fra særlig mark i Napa's fornemme Oakville, som svarer til noget à la Pauillac i Médoc! Her begyndte Mondavi den californiske vinrevolution i 1966, og her bor bl.a. Martha's vineyard, Opus One og Screaming Eagle. Men denne vin kommer nok ikke fra disse vingårde!
Vent en meget mørk, kraftig vin med både lidt sol, solbær og krydderi, afrundet fylde efter 4-5 år og nok moden nu og de kommende par år. Kun få har smagt vinen -og de er ikke enige -91p/WineEnthusiast, 87p/JamesSuckling.
Cuvée Roman grenache gris, kr/fl v2: 55,-
En særlig rosé, da den er lavet af den "grå" grenache, en mutation af den hvide grenache og den mere almindelige sorte (bl.a. Chateauneuf), som mest ses. Druen er nærmest rød, så den burde være oplagt til rosé. Beskrives som ekstremt frugtig, fyldig og blød. Jeg vil nyde den denne sommer, da den måske mangler lidt syre.
Vinen laves af engelske Boutinot, som fra en lille vinhandel på blot 20 år er vokset til leverandør af vin fra hele Verden til hele Verden.
Vinene laves i lokale kældre efter en nærmest australsk opskrift til bløde kraftige rødvine og bløde, frugtige hvide. Og det uanset om vinen er fra Californien, Italien elle r -Frankrig. Men generelt god kvalitet!

Castillon Bandol rosé... 99,95
BEDSTE køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 7/5
Økologisk. Bandol er historisk noget nær den eneste rosé, der ofte er bedre efter 3-4 år end de normale 6-12 måneder. En sart aroma, men distinkt og fin end de nymodens partyboostere, smuk lys rosa farve og en smag, der fylder munden op uden at dominere -og slutter af med frugt og syre. Bandol er nærmest "Grand Cru" i Provence og kommer fra malerisk lille område 12-15 kilometer øst for Marseille, nærmest i halvcirkel rundt om havnebyen Bandol (som nok er mere turisme end fisk i dag!). Castillon er et mærke fra Bastide Blanche, et af de meget fine slotte.
Chablis "Union des Vignerons"... 110,-
BEDSTE køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 7/5
God Chablis i den blidere ende. ren aroma, let, sprød og frisk, umiskendelig Chablis, men måske for rund til at være i top. Endnu en vin fra Chablisienne, Chablis' store kooperativ, som leverer under rigtig mange navne, bl.a. Pierrelée til Philipson (150-180 i Bilka/Føtex). Vinene koster det samme på kælderens web. Denne tapning har fået sølvmedalje ved IWC. Vinene kan meget vel være hentet i samme tank, da kælderen sælger stort set samme vin under adskillige etiketter.
2 fl: 110. BEDSTE køb + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 7/5
Jeg kender slet ikke vingården Perchie, som skal ligger i Montalcino. Så vurderingen er rent gæt. Men til 50 kr kan du kun blive glædeligt overrasket -vent en middelfyldig, frugtig, egefri tør vin med friskhed -udpræget madvin.
Cono Sur "20 barrels" rød/hvid... 99,95
rød pinot noir, cabernet-sauvignon , hvid chardonnay, Chile
BEDSTE køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 7/5
Pinot noir -er specialitet hos Cono Sur., som leverer mere pinot noir end anden rød. Pinot kommer fra det kølige Casablanca, og vinen laves på traditionelle Bourgogne-metoder, blot med kulturgær. Vinen gærer i åbne kar som i Bourgogne, men der er noget mere eg (85% ny fransk eg til 80% af høsten). 94p/Descorchados. Cabernet er meget flot fra Maipo, magtfuld og lækker. 89p af Parker. 2021 fik af pålidelig guide 95p/Descorchados. Chardonnay fra Casablanca er ret frisk, fyldig og lang, men mangler det sidste for mig. "20 Barrels" var engang den bedste vin fra... 20 fade! Ialt 6000 flasker. Siden er huset vokset, og det er produktionen også! Af pinot'en alene tappes 100.000 fl/år, men for et hus med 30 millioner fl/år er det jo "limited production", som etiketten fortæller! Og der er kommet to endnu finere serier over de 20 fade. Stadig rigtig flotte vine i klasse med langt dyrere vin fra Californien eller New Zealand.
La Rose Vircoulon Grand Cru... 99,95
2022 St Emilion. Ikke smagt, men andre roser vinen. St Emilion er med rette en af de mest berømte vine fra Bordeaux. Hele vingården er sølle 2 hektar, som ejes af familien Vircoulon (der bor langt væk), men har en kælder på vingården, som ser lidt mere ydmyg ud. Den ligger ved foden af skråningen i St Hippolyte øst for byen og har 50 år gamle vinstokke, ca. 60% merlot, 25% cabernet sauvignon og 15% cab-franc.
Muscat Alsace Grand Cru... 139,95
Kirchberg Adam, øko, GODT køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 7/5Jeg har sjældent været vild med Grand Cru Muscat -kan mangle charme og frugt. Men Adam er godt hus, med biodynami, men har aldrig smagt hans muscat. Men burde være sjov at smage.
Barolo "Patres"... 110,-
GODT køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 7/5
San Silvestro -er specialist i Piemonte og sælger modsat mange ikke vine fra f.eks. Puglia (endnu?). Ældre årgange var gode og kunne også drikkes af andre end masochistiske nebbiolo-tifosis. Kan se, at 2019 har fået flotte 93p/WineEnthusiast.
Ejer Sartirano kun ejer 7 hektar -ikke meget, og denne vin sælges som Costa di Bussia. Denne vin laves af druer fra 40 mindre avlere. Barolo'en er god i en kommerciel stil, men for mig knap så overbevisende som Gemma eller Fontanafredda. Jeg husker en flot duft efter en halv time i glasset.

Ripasso "le Preare" Classico, kr/fl v3: 70,-
3 fl: 210, GODT køb + *** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 7/5
Vinen laves af det fine kooperativ i Negrar i hjertet af Valpolicella. 230 medlemmer ejer 700 hektar Classico med årligt 11 mill. liter vin, hvoraf dog kun en del tappes. Le Preare er den almindelige ripasso, en fyldig, afrundet vin med god dybde, åben bærfrugt og pæn karakter uden at imponere.
Røsnæs hvid/rosé cuvée... 139,95
GODT køb + *** (3/5), shop.Meny, indtil torsdag 13/11
En god pris på dansk vin tilmed fra god vingård, som tilmed er den største i Danmark.
Dyrehøj vingård på Røsnæs ligger perfekt på bølgende bakker ned mod indsejlingen til Kalundborg. Klassisk istidslandskab med kalk og et (for Danmark) tørt, mildt klima med en del sol. Her kan druer modnes så godt som noget sted i Danmark. Vingården har hele 50.000 vinstokke og leverer (ofte) 70.000 flasker årligt.
Kender desværre kun den hvide solaris, ikke denne cuvée. Den hvide er lavet mest på druen solaris, der giver god hvid, måske med lidt andre druer i. En tør hvid med rig aroma (hyld) og sprød syre.
Fås også som boblende Muscaris (239,95, 4*), flaskegæret som Champagne. På vingården er vinen extra brut, dvs meget tør.
Dyrehøj dækker hele 50 hektar, en god del med vin. Tom Christensen plantede de første vinstokke i 2007. Vingården blev 1.januar 2025 købt af Jacob Bruun-Jensen, der er uddannet vinkyper, men har arbejdet i USA.