Slet ikke nogen ringe uge, selvom vinene er fra Bilka, som jeg ellers ikke længere er helt så glad for! Men ugen byder på rigtig flot vin til en særdeles rimelig pris. Og mere kun jeg næppe forlange! Italien er i top, men også Spanien, Argentina og Australien står flot...
San Felice er indiskutabelt et af markedets bedste køb i Chianti. Den unge herunder er i særklasse, men ofte vil du også kunne få Riserva'en (altid i top) og Vigorello (en forgænger for Tignanello) er svær at slå. Oveni kommer så en flot Gran Reserva, 25-årig Port og Champagne, så er ugen reddet.
Men... Alle vinene er gengangere, jeg har skrevet om i disse spalter flere gange. De er ikke blevet mindre gode, men blot er der kæder, der er rykket fra Bilka, ikke mindst Superbrugsen/Kvivkly og Irma.
San Felice, Chianti Classico... 49,-
Bedste KØB + ***** (5/5) 2018, Bilka, indtil torsdag 3. december
Sidste weekend var der 40% på italiensk vin i Bilka -altså på den mere eller mindre fiktive normalpris. Denne vin står til 119, så du kunne have fået den til ca. 81 kr... 49 er en bedre pris!
Men vinen er flot. Årgang 2016 var nr 19 på Spectator's Top 100 (mere pga lav pris end sublim kvalitet), mems 2017 fik 2 glas i Gambero Rosso. Dagens årgang er 2018, også glimrende med bl.a. 92p/WineCritic. Nydelig fylde, positiv frugt, fast i kødet -gr ungdom- men pæn længde, og til hakkebøf, pasta og pizza. God madvin nu, ellers gem den 2-3 år for blødere smag.
San Felice har i mange år leveret vin til især Bilka og Føtex, og det er faktisk en rigtig god vingård, selvom den er stor. Vingården -nærmest en lille by- ligger i den sydlige del af Classico-området og ejes af den schweiziske forsikringsgigant Allianz. Her er luksushotel (Relais & Chateaux) og store kældre, hvor en begavet vinmager får det bedste ud af druerne fra de 140 hektar vinmarker på de blide skråninger omkring vingården.
Til samme pris Baron de Lestac (3*, 49), en ret uskadelig Bordeaux, jeg ikke vil bruge penge på.
***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 3. december
Masi kalder "CampoFiorin" den oprindelige Ripasso. Dette er den særlige "Oro" udgave. Herlig vin, ikke stor, ikke sød eller tung. For mig langt sjovere end amarone -god fylde, men nuanceret, med åben, rig duft og god lang smag. Slet ikke ilde til en aften ved grillen med så mange venner, som det e muligt i disse corona-tider. Men sært nok ikke fra Valpolicella -modsat Morete herunder!
Classico, ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 3. december
Jeg anbefalede denne vin for 3 år siden (til 75 kr), så denne gang får den 5*. For mig bedre end den normale Righetti og Piacentini ripasso, du normalt får i Føtex og Bilka (typisk 88-89p i guider. Glimrende vingård. Ikke smagt i 2017, men vil foretrække den for Lamberti Amarone (99, 4*)! Formentlig blød og kraftig i Allegrini stil, dvs. ikke sødlig og ikke tung, men smager faktisk som vin! Tæt på bedste køb.
Bedste KØB + bedste VIN + ***** (5/5) 2014/15 , Bilka, indtil torsdag 3. december En poleret, fløjlsagtig, meget lækker vin, middel fylde, god længde, rig, sammensat bouquet -jeg kan godt lide denne gran reserva og Baron de Ley generelt. Du kan få bedre Rioja, men Ley er altid flot, pålidelig -og meget velsmagende.
Gran Reserva er på tempranillo fra husets 100 ha marker i Cenicero i Rioja Alta og hele høsten lagrer 2 år i små egefade (lige dele fransk og amerikansk eg) + mindst 3 år på flaske.
Men også husets Reserva er flot -og kan du finde den under 70 kr, så gør du et rigtigt godt køb. Endelig skal du finde Ley's unikke Maturana, en Rioja af en drue, der var stort set uddød indtil 1990erne... Ley er den eneste udgave af 100% maturana, mener jeg.
Bedste VIN + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 3. december
"T.H." for "Terroir Hunter", dvs. fra særligt gode områder -og bedre vin. Kraftig, frugtig syrah med god dybde, ikke top, men lækker. Herlig tør sauvignon, som kan matche det meste fra New Zealand -frisk og sprød, lang smag. Parker gav 93p/100 til syrah i 2013 og 15, mens den hvide sauvignon fik 93p i 2017 og 91 i 2016. Så du får en masse vin til pengene!
Foto: Undurraga er et af de større huse i Chile, grundlagt i 1885 af baskiske indvandrere, som det sære navn antyder (flere af husene i Chile er grundlagt af baskere, bl.a. Erràzuriz). Huset var i 1975 det første fra Argentina hos Erik Sørensen Vin. I 90erne gik huset konsumvejen, men begyndte igen at lave god vin i 2007 -og"T.H."(Terroir Hunter) er blandt de bedste, fra særlige vinmarker med små mængder, typisk omkring 10.000 af hver, antal anført på etiket! Disse 2 kommer fra Leyda, et fint, køligt område nær Stillehavet. Foto viser en af husets kældre.
Bilka tilbyder til samme pris franske Tertre du Moulin Grand Cru St Émilion (99, 4*). Navnet er et mærke, som for nylig skiftet til andet slot, som ligger i Montagne og som jeg ikke har smagt i 2017 /(set, men ikke smagt). Formentlig er den 5* værd, men imiddelbart vil jeg hellere gå i Superbrugsen/Kvickly og til samme pris købe f.eks. lEnclos de Saint Pey (5* + bedste køb). rød cabernet-merlot eller grenache-syrah-mourvèdre, hvid chardonnay-viognier,
**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 3, december
Normalprisen er hen i vejret, men 75 er en god pris. Netto sælger den billige Petites Jamelles (rigtig god GSM) og ok hvid. Standardvinen til 50-60 på tilbud er også god, men som med denne let egede storebror mangler de lige lidt for at komme op på 5*. Cabernet-merlot er afrundet og fyldig, positiv duft -som en Bordeaux gerne vil smage, men sjældent gør
. GSM-blendet ligner god Rhône eller spanier, men måske en smule mere "civiliseret" -mange vil elske den. Den hvide er god, men måske knap så overbevisende.
Stilen eer kommerciel uden excesser. Men vinene en lise oven på et par glas tunge, sødladne Puglia vine, som jeg ikke vil trætte læseren med!
Foto: Vinene laves af ægteparret Laurent og Catherine Delaunay, som ejer Badet-Clément i Bourgogne og er ægte Bourgogne-folk, men kun sælger vin fra Sydfrankrig! Laurent's far var en respekteret vinmager, som en tid var leder af Domaine Damoy i Gevrey-Chambertin. Men Laurent finder jorden i Bourgogne for dyr, så han er som mange andre unge vinmænd draget sydpå!
Bedste KØB + ****/*****, Bilka, indtil torsdag 3. december
rød (5*), hvid/brus (4*). For mig meget sjovere end Alamos. Vinene er i samme indbydende kommercielle vine uden større dikkedarer. Men Trapiche er bedre køb -Alamos er 50% dyrere (59, 3*) og tilmed nogle år ældre i en vintype, hvor alder ikke nødvendigvis er en vordel. .
Trapiche var pioner for Argentina i Danmark, og jeg solgte Trapiche i 1970erne! Den almindelige vin til eksport er ok, men denne "Oak Cask" er en klasse bedre, lidt under "Pure" i kvalitet.
Malbec (5*), fyldig vin med sød bærduft. Meget letdrikkelig og godt køb. Ganske lille præg af eg. 2019 fik 91p/Descorchados -bedst for mig med Cabernet (5*) lidt mere krydret, 90p i Descorchados, en god (lokal) guide.
Pinot Noir (3*) smager ikke af pinot (dvs ikke af Bourgogne). Men en blød, fyldig vin med let krydret duft. Chardonnay (4*) -hvid argentiner er ikke favorit, men denne er ganske ok uden at begejstre. Tør, ren, fyldig, men egen mangler friskhed. Bruset Sparkling er uden interesse for andet end sin pris!
Til samme pris Francois Martenot Pinot Noir (39, 4*), en ok Bourgogne-type fra Sydfrankrig, som ikke kan gøre fortræd. Pæn lille vin.
Bilka tilbyder også Castaño Organic (rød/hvid), Yecla, 6 fl: 199 (= 33,16 kr/fl, 5*), god, men mindre fin og intens end Hécula eller Coleccion, samt Banrock Station, Australien 6 fl: 199 (= 33,16 kr/fl, 4*), en uskadelig, fyldig australier, den røde bedst.
***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 3. december, Rød Shiraz-Cabernet, hvid Chardonnay-Semillon
Wolf Blass ville lave vine, der "gjorde stærke mænd svage og svage kvinder stærke". Disse "Red Label" vine lever ikke op til dette MeToo-korrekte ønske. Vinene er uskadelige, den røde har krydret fylde -men pæn frugt- den hvide er tør, frisk og uskadelig -men mange vil sætte stor pris på begge. Derfor 5 små stjerner.
Shiraz, tør Riesling. chardonnay, rosé, Barossa, **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 3. december Umiddelbart er Riesling mest spændende -en tør, ganske frisk vin med vis sprødhed og lidt fylde -så meget sjovere end det meste chardonnay fra Australien! Men shiraz er næsten bedre med lidt blomme, fylde og let druesødme. Før solgt til 55-60 kr, derfor kun 4*. Barossa er et af topområderne i Australien og hovedsæde for en masse firmaer, fra Penfolds over Lindeman til Yalumba og Lehman. Er vinen fra Barossa, vil dette navn stå på etiketten, men i reglen kommer vinen fra sekunda-druer og sælges som "South Eastern Australia".
Tanunda var ejet af Seppelt, et af mærkerne fra giganten Treasury, men de solgte det i 90erne til sydafrikaneren John Geber kom forbi. I dag ejer Tanunda 100 hektar vin, men med en hastigt voksende produktion hentes det meste af vinen i dag fra 30 vingårde, mest i Barossa. Foto: I dag ledes huset af datteren Michelle -og Tanunda leverer vin, som gamle Seppelt ikke ville skamme sig over. De bedste er superbe og dyre, men også den mere ydmyge "Grand Barossa" er også ok. Selaks, New Zealand, frit valg... 59,-
Sauvignon, chardonnay, pinot gris elleer rosé, Marlborough, **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 3. december
Jeg har en lille svaghed for denne vin, da jeg i mine unge dage (1980erne) var med til at introducere Selaks, som leverede de første New Zealand vine i Danmark.
Dengang var Selak stadig ejet af de kroatiske stiftere, og vinene var lavet på de druer, der dengang groede i New Zealand, især müller-thurgau! Sauvignon og chardonnay kom først til i 1990erne -så ung er vinindustrien i New Zealand. I dag er Müller væk! Og i dag er Selak's ejet af Costellation, som også ejer Kim Crawford (oftest lidt dyrere, men i smag næppe til at skelne fra Selak's). Vinene er nydelige og friske, men ret forglemmelige. Sauvignon er nok bedst og fik sidste år 5* i Ekstrabladet. Champagne Jacquart "Mosaïque"... 149,-
Brut (tør), Bedste VIN + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 3. december, fås også i Demi-Sec (sødlig)
Jeg skrev om vinen i sidste uge, da du skulle have Føtex-app for at få denne pris (nu slipper du -og måske helt for denne app?). En god Champagne, mere raffinement, elegance og længde. Fint brus, indbydende aroma, ret let, tør uden at overdrive (dosage 9 g/l), pænt lang smag, ganske elegant.
Bedste VIN, ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 3. december.
I reglen skal du betale 200-300 for en 20-årig tawny, her har du en 25-årig, endda med årgang og i trækasse, til omtrent samme pris. Ikke smagt i den årgang, men jeg kender mærket, som er et af flere fra C. da Silva, et mindre kendt Portvinshus, der leverer god tawny til en rimelig pris. Bilka kalder det et top-3-hus, det er nok at overdrive lidt. Mere kendt for mærket Dalva, som i reglen er samme vin -og den koster 399 andetsteds i Danmark.