Føtex svarer også igen på Coop's gode tilbud, men desværre ikke med nye vine, men med god pris på de vine, vi allerede kender. Italiensk vin, men kun fredag og lørdag.
Føtex overtrumfer dermed storebror Bilka, der indtil søndag tilbyder 30% på sortimentet fra Laudrup. Føtex' tilbud er dermed mere attraktivt, selvom vinene er gengangere fra foråret!
Rabatten er på normalpris, så gå efter vin, der sjældent er på tilbud. Ejeren Salling sørger for at have god avance på faste tilbud.
Tilbud gælder KUN fredag 18. og lørdag 19. september og ikke vine, der kun fås i webshop.
Bigi, Vipra eller Orvieto Classico.... 41,40
med 40% rabat, Bedste køb, ***** (5 af 5), Føtex, normalpris: 69. Bigi er et af de store navne i Umbrien, som ligger mellem Toscana og Rom.Deres specialitet er Orvieto fra skråninger omkring denne vidunderlige by. Her bruges den normale trebbiano + den fine grechetto drue, kold gæring -tør, frisk, sprød, men med mere aroma end f.eks. en normal Frascati.
Rødvin må ikke kaldes Orvieto, så her er navnet Vipra -som jeg ikke havde smagt før. Nydelig fylde, god frugt aroma, tør, men ret blød. Druerne er sangiovese + merlot + montepulciano + lidt eg.
Tenuta Rapitalà Alcamo "Templi"... ca. 47
med 40% rabat, **** (4/5), Føtex. Frisk, tør med let duft af citrus, svagt balsamisk, ret let trods det lune klima. Nydes ung (gå efter 2018). Lavet på den lokale cataratto drue på en god, stor ejendom ejet af GIV (også Bigi, Lamberti mv). Prøv også husets røde nero d'avola, der er mere kommerciel og god end mange.
San Felice Maremma, Vermentino.... 59,40
med 40% rabat, ***** (5 af 5), Føtex, normalpris: 99.
Jeg kan godt lide San Felice's hvide vermentino, lavet på en af de bedste hvide druer fra Italien. Hidtil har den blot haft Toscana som oprindelse, men nu er den Maremma -et særligt område tæt på kysten syd for Pisa -faktisk ikke langt fra Bolgheri, som leverer bl.a. Sassicaia. Har ikke smagt den nye årgang, men til 60 kr (når 40% er trukket fra) et must. Rig aroma, tør, middelfyldig, fin syre, pænt lang.
Montelvini Prosecco Extra Dry bio... 59,40
med 40% rabat, **** (4/5), Føtex. 4 store eller 5 små stjerner -og mange vil elske den. Ikke helt tør, livligt brus, beskeden duft af æbler og lidt citrus. Arbejdshest, men sympatisk! Montelvini i mondæne Venegazzù er specialist i denne drue, der gror på bakker mellem Venedig og Verona.Denne er økologisk.
Castelveder, Franciacorta Brut... 89,40
med 40% rabat, ***** (5/5), Føtex. Markant bedre end prosecco'en, men dyrere. Frankrig har Champagne og crémant, og Italien har Franciacorta, et lille område nær Iseo søen mellem Bergamo og Verona. Et af de få områder i Italien, der kan rivalisere Champagne i type og stil. Druen er samme chardonnay, og vinen er lavet på Champagne-metoden med lagring med bundfaldet i 18 måneder som god Champagne. Den kan måle sig med meget Champagne, men p.t. meget bedre køb!
Tenuta di Capraia Chianti Classico... ca. 65
bedste KØB, med 40% rabat, ***** (5/5), Føtex (udsolgt på web), En dybt farvet, middelfyldig vin, fast og dyb, med intens aroma af frugt (kirsebær/stenfrugt), tør -en rigtig madvin. Årgangen kan sikkert variere, men jeg har mest set 2016 og fås kun i varehus. Vinen har fået gode noter i pressen gennem årene, typisk omkring 88p/100. Flot nu, men nok bedre om et år eller to.
Er vinen udsolgt så gå efter San Felice Chianti Classico (71,40, 5*) eller Il Grigio Classico Riserva (89,40, 5*), begge priser efter rabat.
Vigorello , San Felice, Toscana... 101,40
Bedste VIN, bedste KØB. ***** (5/5),, Bilka, med rabat. Dette skal være den første "supertoscaner", som blev solgt et par år før Antinori's kostbare Tignanello. Et blend af cabernet, merlot og petit-verdot + den unikke lokale pugnitello. 20 måneder i små egefade + 1-2 år på flaske.
Pugnitello betyder "lille næve" og var næsten uddød indtil San Felice genoplivede i i 1980erne. Vinen er fløjlsblød og kraftig -med Bordeaux-druerne bliver det til et flot blend, lækekr og lang.
Vinen laves på den store vingård i Classico, som i dag ejes af forsikringsselskabet Allianz og er en flot vin. Måske ikke helt Tignanello i kvalitet, men også en markant lavere pris! Set i 2015 (93p/100 af Parker) + 2013 (91p/Parker, 3 glas i Gambero Rosso).
Vinen laves på den store vingård i Classico, som i dag ejes af forsikringsselskabet Allianz og er en flot vin. Måske ikke helt Tignanello i kvalitet, men også en markant lavere pris! Set i 2015 (93p/100 af Parker) + 2013 (91p/Parker, 3 glas i Gambero Rosso).
Barbaresco Bersano "Mantico"... ca. 135,-
med 40% rabat, ***** (5/5), Føtex. Barolo eller Barbaresco? Samme nebbiolo drue, vine omtrent lige gode -og jeg vil meget hellere drikke en Barbaresco som denne end ganske meget Barolo i denne prisklasse. Middelfyldig, pæn dyb farve, duft af ribs og kirsebær, fine tanniner, der langsomt blødgøres i glasset -perfekt til mad nu og de kommende 6-7 år.
Bersano har ikke så sexet en etiket som Gemma (Føtex' andet hus, 89,40 med rabat, også 5*), men jeg har mere tillid til Bersano, da de har stort areal med vin og nyder ros i pressen. Set i 2015, men du kan nok også finde 2014. Prøv evt også "Generala", en barbera fra Nizza (ca. 200 -40%).
Arnaldo Caprai Collepiano Sagrantino... ca. 150,-
med rabat, senest lørdag 19.9, ***** (5/5), Føtex. Naturligvis bør denne vin have 5*, for den er superb. Men den er ikke for alle og enhver -så ros til Salling for at importere den! Sagrantino -"Den hellige Vin"- eer en indfødt drue, der giver en af Verdens mest koncentrerede vine, som dog overrasker ved sin aroma af læder og brombær. Smagen er meget kraftig, med flotte (men markante) tannineer og lang smag. Caprai er en af de rigtig gode vingårde. Set i 2014.
Fra Caprai bør du også overveje Caprai's hvide Grecante (109,67, med rabat 66, 5*), aromatisk god hvid på den sjældne grechetto drue (i ung årgang). Foto: Caprai foran kælderen.