Pral er ikke mig (ha!), men faktisk skrev jeg en række år før Parker, at spansk vin som helhed var de bedste køb i Verden. Og at Spanien potentielt kunne levere meget bedre vine end f.eks. Californien.
I verdenstoppen har Spanien stadig en del at lære, men når du kan få en Madax til 25 kr (bedre end meget californier til dobbelt pris), eller en Guv'nor til 39, så er Spanien svær at slå!
I denne klumme er det Superbrugsen, der fører (vine er tappet på vingård).Castillo de Madax, Jumilla... 25,-
***** (5/5), 2017/18, Superbrugsen, indtil torsdag 5. december.Umiddelbart sætter jeg ikke vinen lige så højt som Cepa Lebrel fra Lidl (Black Friday til 25, men udsolgt hvor jeg handler!), men Madax er mere end ok, positiv frugt, i en moden, blød, krydret stil. Den kommer fra Luzón (også leverer Irma's Finca Solana som også Aldi's Jumilla). Ganske god kælder med moderne udstyr i baglandet til Alicante.
Oprindelig Reserva -og dansktappet
Madax har iøvrigt en "sjov" historie som Coop-mærke! Madax blev oprindelig solgt som Reserva. Men dengang blev vinen tappet i Danmark -og det må reserva ikke! Så Brugsen måtte ændre etiketten. Der er dog ikke noget i vejen med vinen i dag, og nu er den faktisk tappet ved grostedet!Foto: Viser cykelryttere på trappen til huset. Jeg skal sige, at det er en hård tur derop!
Felix Solis "the Guv'nor", tempranillo-syrah... 39,-
***** (5/5) u/år, Superbrugsen,indtil torsdag 5. december.Denne vin er typisk for, hvad Spanien gør rigtigt i disse år. En mørk, fyldig, men afrundet vin med krydret frugt med lidt eg og pænt lang smag.
"Guv'nor" eller "Mester", måske "husets herre", kommer fra Felix Solis, et af Spaniens største huse.
Solis er grundlagt 1952 i Valdepeñas, og siden 1962 har det mest kendte mærke været Viña Albali. Men i løbet af de seneste 20 år har huset med et vist held opgraderet vinene med de lidt bedre "Pagos del Rey". De har stadig de (ofte kedelige) vine fra la Mancha og omegn, men også vine fra mere fashionable områder som Rueda, Ribera del Duero og Toro, hvor huset også har et vinmuseum (foto), som absolut er besøg værd.
Den enkle etiket til "Guv'nor" er flot, synes jeg (det får næsten vinen til at smage bedre!). Et blend af tempranillo og syrah, mest fra Mancha, men sikkert også lidt fra Toro. Vinen er lavet efter de mest moderne metoder, hvor vinen efter gæringen ryger direkte i små egefade, hvor den får malolaktisk gæring og lagrer 3-4 måneder. Ikke mere eg, og det ville også være synd for vinen. Godt køb.
Superbrugsen tilbyder også "Nobles Dames" Rhône til samme pris. Ikke smagt, formentlig 4*.
Torres Gran Coronas cabernet-sauvignon... 79,-
2014/15 Reserva, Penedès ***** (5/5) Superbrugsen, til 5. dec, normalt 129,95, dyrere på Coop.dk 6 fl. 594.
En dyrere, men også finere vin! Navnet er Gran Coronas, druen er cabernet og etiketten er sort, men vinen er ikke den samme som Gran Coronas 1970, som i 1978 vakte genlyd i hele Verden ved at vinde en smagning foran Latour! Denne særlige Gran bærer i dag navnet Mas La Plana og er såmænd så god som nogensinde, men ikke længere af Latour-klasse! Gran Coronas i dag er modsat de fleste fra Torres fra "Penedès", så den kommer fra egnen omkring Mas la Plana! Og den er faktisk ikke så langt bagefter -mørk, fyldig og blød med masser af frugt og krydderi- perfekt til en krydret bøf. Vinen har fået et år i små egefade og et år eller to på flaske. Til denne pris et rigtigt godt køb -den får 5 små stjerner.
Til samme pris Federico Paternina Seleccion Especial (4*, Superbrugsen). Rioja ej smagt, men tror ikke på den.
Fontanafredda Barbera d'Alba eller Chardonnay 59,-
***** (5 af 5), 2017, Superbrugsen indtil torsdag 5. december.
Jeg holder meget af den røde barbera, som har rig frugt og fasthed, fylde på en rustik måde, der passer rigtig godt til krydrede retter.. '17 fik 90p af Spectator.
Den tørre hvide ikke smagt, men chardonnay fra Langhe imponerer mig sjældent.
I Danmark blev Fontanafredda solgt af Italiensk Vinhus (indtil han gik konkurs engang i 1970erne), hvorefter det skiftede importør et utal af gange for nu i mange år at have været importeret af Coop.
Foto: Fontanafredda -"Den kolde Kilde"- blev i 1858 købt af kongen af Sardinien, som få år senere blev konge af den nye stat, Italien. Der var dog ingen vin dengang på de 54 hektar, som fulgte med ejendommen.
Som skikken var, blev kongen gift med en fjern kusine (datter af kongen af Østrig, områdets stormagt dengang) , som skænkede ham en masse børn, men ikke så meget mere. Hans sande kærlighed var "la Rosa", som han blev gift med efter hustruens død. Hun mindes i dag i vingårdens Barolo "la Rosa".
Vinen blev først plantet 20 år efter. I mange år var vingården ejet af et amerikansk hus, som solgte det til en bank i Siena.
Vinen blev først plantet 20 år efter. I mange år var vingården ejet af et amerikansk hus, som solgte det til en bank i Siena.
La Baume, rød Merlot, hvid Viognier 59,-
Frankrig, 2018, **** (4/5), Superbrugsen, indtil torsdag 5. december.
Foto: La Baume var engang en rigtig vingård, men i dag købes de fleste (98%?) druer ind og laves i flotte, men meget store kældre. Meget effektivt -men vinene er faktisk gode.
Den røde er nydelig og pæn, rund fylde og frugt, måske lidt anonym, den hvide -på den sjældne drue viognier- har frugt og karakter plus god friskhed.
Foto: La Baume var engang en rigtig vingård, men i dag købes de fleste (98%?) druer ind og laves i flotte, men meget store kældre. Meget effektivt -men vinene er faktisk gode.
Villa Annaberta Amarone, Valpolicella... 129,-
***** (5/5) Superbrugsen, til torsdag 5. dec. Jeg er bestemt ikke fan af amarone, men må indrømme, at Annaberta er rigtig god, magtfuld, med koncentreret frugt, pæn dybde, tannin, tør trods en let sødme i eftersmagen.
Vingården ligger i hjertet af Valpolicella. De sælger masser af vine af varierende kvalitet, men deres Valpolicella, ripasso samt Bardolino er i reglen glimrende.