Efter et par uger i syden, hvor ikke mindst Corte Inglès i flere byer fascinerede mig med deres overdådige udvalg af vin og spiritus er det lidt trist at komme hjem til et koldt København -og oftest et ret magert, blodfattigt udvalg.
Bilka og Kvickly er dog små lys i mørket for en vaskeægte tilbudsjæger.
P.t. er Bilka meget klassisk med St.Émilion, amarone og Châteauneuf som de mest prominente...
San Felice, Chianti Classico... 69,-
**** (4/5) 2017, Bilka, indtil 24. decemberJeg har mest drukket vingårdens 2 Rieserva vine, men den almindelige unge Classico er faktisk også god, som det ses til højre. Årgang 2016 var såmænd nr 19 på Spectator's Top 100 (nok mere pga lav pris end sublim kvalitet).
Vinen er stadig god og fik 2 glas af 3 i Gambero Rosso, mens riserva il Grigio 2015 fik 3 glas (og er fund til prisen, når den ofte er på tilbud til godt 100 kr). En mangeårig favorit fra Salling gruppen -den fås også i Føtex, hvor den også jævnligt er på tilbud.
Nydelig fylde og pæn længde, og til hakkebøf, pasta og pizza -og nok også julemaden.
San Felice er en stor vingård i det sydlige Chianti Classico med 140 hektar vin. Desuden købes ldt vin udefra.
Jeg foretrækker så langt San Felice for andre tilbud i samme avis, il Teo, Morete og Righetti samt den dansk-a-aftappede Zinfandel 15.
Amarone "le Arche", Valpolicella... 99,-
**** (4/5), Bilka, indtil 5. december. Jeg kan ikke blive begejstret for sådan en amarone, men Arche er ikke ringe med en vis vinøsitet og frugtkrydderi uden at blive vammel. Lidt chokolade og peber. Men højest én gang årligt, så den kan godt bruges til anden juleaften.Ch. Tertre du Moulin, St.Émilion Grand Cru... 99,-
***** (5/5) 2016, Bilka, indtil 5. december.En flot Saint Émilion i stort år til en lav pris. Vinen blev engang (i 1980erne!) solgt af Knud Jørgensen under navnet Haut-Plantey. Prisen var endog højere for 30 år siden (tror faktisk prisen var op mod 150)! En klassisk merlot med liden eg men god frugt. Giv den 3-4 år mere på flaske -men den kan faktisk matche juleanden nu med sin ungdom!
Jeg foretrækker denne frem for St.Émilion Grand Cru "Collection" (119, 3*).
Châteauneuf du Pape, Auguste Bessac... 139,-
**** (4/5) 2017/18, Bilka og Føtex indtil 24. december.Pavevinen på flasken med nøglerne er en favorit til julemaden. Med rette! Men du skal være MEGET forsigtig. Lokalt spøges der med, at der sælges mindst dobbelt så meget som der laves -og en flaske med "Skt. Peters nøgler" er ingen garanti (kun hvis ordet "Controlée" står vandret under nøglerne, et tegn på ,at vinen er tappet på vingården).
Denne er dog fra firma i selve Châteauneuf og er slet ikke så ringe. Middel farve, indbydende peberduft, ganske kraftig, afrundet og pænt lang.
Auguste Bessac ejes af Ogier (som skal være grundlagt af efterkommer efter dansker, som kæmpede med Karl den Store for 1200 år siden), men er i dag bedre kendt som Caves des Papes, en af de meget store købmænd i Rhône dalen. De ejer et par vingårde, men disse vine sælges ikke som hverken Bessac, Ogier eller Caves des Papes!
Og alle har generelt ok vine, som i reglen tappes nær grostedet. Foto af indgangen til kælderen i Châteauneuf du Pape. som nok er besøg værd!
Chateau Tanunda "Grand Barossa", rød eller hvid 59,-
Shiraz 2017, tør Riesling 2018, Barossa, Bilka, ***** (5 af 5), normalt 99, indtil 5.december.
Umiddelbart er Riesling mest spændende -en tør, ganske frisk vin med vis sprødhed og lidt fylde -så meget sjovere end det meste chardonnay fra Australien! Men den røde er også excellent med lidt blomme, fylde og let druesødme.
Barossa er et af de førende vinregioner i Australien og hovedsæde for en masse firmaer, fra Penfolds over Lindeman til Yalumba og Lehman. Vinen fra firmaer som disse kommer dog ofte fra mindre gode områder og sælges typisk som South Eastern Australia. Er vinen fra Barossa, vil dette navn stå på etiketten.
Tanunda var ejet af Seppelt, et af mærkerne fra giganten Treasury (bl.a. Penfolds, Lindemans, Wynns, Rosemount og Wolf Blass).
I 1990erne kom Tanunda til salg og stod i 5 år uden en køber, indtil sydafrikaneren John Geber kom forbi. Han har tjent en formue på international marketing, men fandt vin mere spændende. I dag ejer Tanunda 100 hektar vin, men med en hastigt voksende produktion hentes det meste af vinen i dag fra 30 vingårde, mest i Barossa.
Foto: I dag ledes huset af datteren Michelle -og Tanunda leverer vin, som gamle Seppelt ikke ville skamme sig over. De bedste er superbe og dyre, men også den mere ydmyge "Grand Barossa" er også ok.Baron de Ley, Rioja Gran Reserva... 89,-
***** (5/5) 2012/14, Bilka, indtil 24. december. Skal du vælge denne eller Faustino herunder? Begge er Gran Reserva, dvs. mindst 5 år gamle, hvoraf mindst 2-3 år skal være i eg og 2-3 år på flaske. Faustino er ældst -over 10 år- men en del af disse år er nok tilbragt på tank, hvor der ikke sker det store!Begge skiller sig også ud ved, at hele produktionen er fra eget domæne (sjældent i Rioja og generelt i Spanien). Til julemaden vil jeg nok foretrække den mere moderne Ley, som har virkelig charme og umiddelbar duft og kraft. Faustino virker lidt tørrere, men er nok bedre om et par år -selvom den allerede er over 10 år- i dag ikke til rødkål, surt og and, men mere til en langtidsstegt okse!
Faustino I, Rioja Gran Reserva... 99,-
***** (5/5) 2008, Bilka, indtil 5. december. Prisen på denne vin går op og ned som en pendul -men ét er sikkert -den er markant mere værd end 100. Har faktisk lige set den til 130 kr -i Barcelona! Jeg køber ofte vinen, når den er på tilbud til 100 kr. Personligt finder jeg den kunstigt støvede flaske (og etiket) gyselig og den Velazquez'agtige mand på etiketten skræmmende.
2008 er flot årgang. Dyb moden farve, indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang, som man kan forvente efter 11 år. Decanter har givet 2006 ***** og 93 points af 100, men du kan ikke helt stole på det, da vinen tappes i flere "lots" (der er formentlig et par millioner af denne vin).
Faustino I skiller sig ud ved ikke kun at være tappet i området -Rioja- men også på"Propriedad", dvs. vingården, i Oyon i Alavesa nær Logroño.Arneis Langhe, Gemma... 65,-
***** (5/5) 2018, Bilka, indtil 5. december. Gemma er et ret nyt Barolo-hus, som køber det meste ind fra andre. Samme ejer som le Arche (og andre). Deres Barolo har aldrig begejstret, men denne hvidvin på den fine hvide drue arneis er en anden sag.Overdådig aroma med lidt mandel, æbler og krydderurter. Middel fylde, god frugt med lidt syre til sidst,ok længde. Drikkes ung -og helst sammen med mad som grillet laks, kylling i sauce o.l. Druen har historisk været blandet i den røde Barolo (og kaldes også Barolo Bianco!), så den forsvandt næsten, da denne praksis blev forbudt.
Alsace Brand Grand Cru, E. Traber... 99,-
2016/17 Riesling eller Pinot Gris, ***** (5/5), Bilka, indtil 5. december. Brand er et af de fineste vinbjerge i Alsace, som har haft beundrere siden Middelalderen.Riesling er den rigtige drue til granitten på vinbjerger Brand, der hæver sig majestætisk over Turckheim. Pinot Gris kan dog også give god vin her -men finder den for blød. Traber er mærke fra kooperativet i Ribeauvillé længere mod nord.
Kvaliteten er ikke i top, men det er prisen sandelig heller ikke. En herlig riesling med lige en snert af sødme, som passer godt sammen med vinens fine syre. Flot vin og superkøb. Pinot gris ej smnagt, men tror den er for blød gr. den "varme" jord, vinen vokser i.
Foto: Traber er søn (eller sønnesøn?) af Emile Traber, som ledede kooperativet i de svære år efter 2. verdenskrig. Kooperativet laver glimrende vine i dag.