Søg i 1400 opslag:

Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel pauly 33,17. Sortér efter dato Vis alle opslag
Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel pauly 33,17. Sortér efter dato Vis alle opslag

11/08/2023

En ægte og en falsk Toro + herlig riesling i Bilka

Toro er en varmblodet, magtfuld vin med overdådig rig bærduft og solid lang smag. Altid en favorit og ofte et superkøb som dagens tilbud i Bilka på Toro "Bajoz" roble til blot 39 kr.
Navnet Toro er fælles med "Toro Libre" i samme Bilka. En "fritgående tyr", men næppe mere end en tynd fabriksvin, tappet i en plastikpose med lav alkohol (11%), lidt ekstra svovl og filter mv.

Modsat kan Bajoz ligne en fattigmandsudgave af Pingus' PSI (299), som byder på alt det, en stor vin skal have. Desværre er prisen lige sat 50 kr op. 
    Bilka's bedste køb er som ofte før tyske Dr Pauly -både den billige Noble House riesling (33,17 v 6) og den endnu bedre Premium riesling fra selve Mosel (53,17 v 6) -begge klassisk riesling til lav pris. 

Bedste KØB: Toro Bjajoz roble - Dr Pauly Noble House rød/hvid/rosé - Dr Pauly "Premium" Riesling Mosel - 
Godt KØB: Ruffino "Riserva Ducale" - Le Arche Ripasso - Grant's Whisky
uge 33/2023

Bajoz Toro "Roble"... 39,-
2 fl: 89Bedste KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 17.august

En ganske kraftig vin med rig bærduft med kun lille antydning af eg, ret afrundet, men uden den store dybde i smagen. Men godt nok velsmagende især til prisen! Kenderne er uenige -90p fra Gilbert & Gaillard og 86p fra Peñin + 2 guldmedaljer her i 2023 (årgang 2021). 
    I stil slet ikke ulig PSI herunder -druen er den samme, men der er dog klasse- og prisforskel. PSI er superb, men prisen har lige fået 15% hak op. Suk.
Bajoz er mærket for Toro, som laves i gigantbodega ved Zamora. Huset har sit eget meget populære vinmuseum (foto).    



Toro Libre 11% red, 300 cl box... 69,-
* (1/5), Bilka, indtil torsdag 17. august

Nej, her har du ikke en ægte "fri tyr" Toro vin på 3 liter box til bundpris 69 (=  17,50 kr for normalflaske 75cl). Ikke fra det fine Toro ved Douro floden nær Ribera del Duero. Som Bajoz roble (herover). 

    Men nej! Vinen er konsumvin fra det store Mancha område og holder kun 11% mod Toro's normale 14-15% alkohol. Dog set i tidlgiere tapning med 12%. Så for mig en lidt ufri fabriksvin, så langt fra en fritgående tyr, som tænkes kan! 
    Vil ikke bruge penge på vinen -nok en lidt sur, trist tyndbenet rødvin, medmindre den er peppet op med lidt restsødme! 

Pingus "PSI", Ribera del Duero... 299,-

***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 17.auguat

PSI er et græsk bogstav (udtalt PS), som ligner vinstokken på etiketten til forveksling. Vinen laves af Pingus, men druer hentes hos vinbønder i andre dele af Ribera del Duero -derfor er mængderne også markant større (345.000 i årgang 2019). 
    Vinen er i nye årgange fremragende, tæt på Flor og slet ikke så langt fra Pingus. 
      Mange har en tendens til at gemme disse vine længe. Det er sjældent fornuftigt -PSI er for mig en 5-6 års vin, mens Flor (og Pingus) sjældent bør gemmes mere end 10 år.  Kender ikke årgang, men 2020 fik 94p/Guía Peñin og 93p/TimAtkin, 2019 fik 93+p/Parker. 

Til samme pris Hitching Post pinot noir (299, 4*), en godpinot noir fra vigtig vingård ved Santa Barbara, den smukke by lidt nord for Los Angeles. En letbenet, men ganske elegant pinot, som nydes ret ung -lidt høj pris, som ofte for vin fra Over There!

Dr Pauly Noble House rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 33,17

6 fl: 199. Riesling Trocken (tør) eller medium, rød Pinot Noir, Rheinhessen Tyskland 

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 17. august

Hvid er god tør riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Den let sødlige har rigere aroma, men også god friskhed trods sødmen. Rød pinot med pæn frugt, middel fylde med lige en smule druesødme, men ren og god  -begge er favorit til den meget tiltalende pris. 
    Fås også som riesling rosé med let sødme og alkoholfri riesling (ej smagt).  Dr Pauly henter disse vine i Rheinhessen langt fra Mosel - men Noble House er gode køb.

Dr Pauly-Bergweiler "Premium", kr/fl v 6: 53,17
6 fl: 319, 2022 Riesling Trocken (tør) eller Riesling Kabinett (sødlig), Mosel, Tyskland

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 17. august

En rigtig god storebror til Noble House. Forskellen er klar: druen riesling fra selve Mosel (modsat Noble House fra det billigere Rheinhessen). 
    Måske er den sødlige Kabinett lidt for sød for puritanere, men den har herlig aroma og sprød  syre. Foretrækker selv den tørre "Trocken", som stadig har nogle gram restsødme, som kun gør godt for smagen, som har rigtig meget riesling flint og aroma. Testvinder i Vinbladet. 
    Etiketten er den samme som vinene fra Dr Pauly's egen vingård, i hjertet af bernkastel ved Mosel (foto), men druerne er købt ind udefra (derfor den rimeligere pris). 

Ruffino Riserva "Ducale" ... 129,- 

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 17.august

Chianti Classico
Ikke så godt køb som Felice's Grigio (i Føtex til 89), men en mere end anstændig Riserva, set i årgang 2018 med 3 røde glas fra Gambero Rosso (som Grigio også har fået et par gange, men dog et par år siden). Vent en fast, fyldig vin med ret afrundet smag for Classico
     I min ungdom var Ruffino nærmest synonym for Chianti på bastflaske i ristorante Italia! Jeg smagte også deres Ducale, som var ok, selvom datidens kritikere rakkede den noget ned. 
    Brødrene Ruffino grundlagde huset i 1877 og fik et fint ry. I 1890 blev vinen en favorit for hertugen af Aosta, som siden 1927 har lagt navn til Ducale, husets mest kendte Chianti fra 600 hektar i Toscana, en god del ejet af huset. 

     Etiketten er modificeret for et par år siden, og i dag fylder den gamle stregtegning langt mindre (nederst i venstre hjørne). Huset har siden 2011 været den vigtigste del af Constellation i Europa (huset ejer også Mondavi, Simi o.a.). Efter nogle år synes vinene at vokse igen i kvalitet. 

le Arche Ripasso, kr/fl v 6: 53,17

6 fl: 319, godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 17. august
Piacentini’s billigere ripasso Valpolicella er en mørk, fyldig vin med fint bærkrydderi, drikbar, men letbenet. Der er god tannin, som skjules af en ganske lille restsødme, som ikke generer. 

Fournier, Sancerre ... 129,- 

**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 17.august
Nomalprisen er op mod 200, men den var på tilbud til 109 før ferien, så ikke topkøb, selvom vinen er en klassisk Sancerre, den originale hvide sauvignon, og selvskrevet til en sommerdag med eller uden laks og stenbider -og denne er rigtig god, frisk og ung (2022 er set) 
    Knastør, men med rig aroma, lidt citrongræs, solbær og grape -sprød og frisk. Lette, præcise og stilrene. Forgænger 2021 fik 92p/Decanter, og 2022 er nok lige så god. 
    Fournier er et stort hus i Sancerre, som har 100 år bag sig, men solgte sin første vi i 1950erne fra 2-3 hektar. I dag har huset 60 hektar, lidt mere i Sancerre end i Pouilly

Grant's Whisky "Triple Wood"... 99,-

Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 17. august

Livet er for kort til billig whisky. Grant's hed i min ungdom Stand Fast (og jeg modstod den!), siden Family Reserve (og den måtte de gerne beholde) og nu igen Stand Fast + tilføjelsen "Triple Wood"

       En blid, frugtig whisky med spritten godt camoufleret af let sødme. ”Triple Wood” betyder lagring i 3 slags eg -ny eg, fade brugt til Bourbon og ældre fade, dvs. kun amerikansk eg. Men stadig kun lagret 3-4 år i eg, vil jeg tro. 

21/02/2026

Billig fransk og god amerikansk whisky!

Anstændig Rhone og Bordeaux til blot 33,17 kr (v køb 6) er endnu et tegn på, at Frankrig kæmper med at få tømt de bugnende vinkældre.   

Bilka's Rhône "Charles Aïné" (33,17 v6) er en typisk, fyldig rødvin baseret på den gode grenache, mens den røde Bordeaux "Charton" (33,17 v6) er klasser bedre end min ungdoms billige Bordeaux. 

    Den røde Cigales ligner nabo Ribera del Duero, men er ofte bedre -som Museum Reserva (89), storebror til Vinea i sidste uge. Lige så god er Baron de Ley Gran Reserva (89), som dog fås til 85 denne uge i Netto. 

    En god Riesling "Hans Geissler" (39) er det bedste af andre vinkøb lige som Barolo Bosio (129). Flere priser synes lidt for høje, bl.a. den bi(d)ske Let it Bee og Amarone "Arche". 

    Maker's Mark (199) fortjener dog ros, en ikonisk Bourbon whisky, som du bør smage, især til denne pris. Læs mere om denne gyldne drik herunder (også kort historie om Martell Cognac). 

BEDSTE køb: Rhone "Charles Aïné - Bordeaux "Charton" - Riesling "Geissler" - Museum Cigales Reserva - Baron de Ley Gran Reserva - 
GODT købBrunello "Poggio Forte" - Bosio Barolo "Boschi dei Signori" - Maker's Mark whisky - Whisky: Famous Grouse 
ANDRE købLet It Bee rød/hvid - Sauvignon "Kim Crawford" - Martell VS Cognac - Wild Turkey whiskey - Barolo "Gemma" - Amarone "le Arche" - Ventoux "Vidal-Fleury" - Capolavaro rød/hvid/brus

uge 09-2026

Cotes du Rhone "Charles Aîné", kr/fl v6: 33,17

6 fl:  199. BEDSTE køb + *** (3/5)Bilka, indtil torsdag 26/2

2023/24. Ved ikke meget om denne vin, men kan se, at den sælges på web til 80 kr. 
    Vent en meget frugtig, afrundet, fyldig rødvin uden større karakter, men nok mere behagelig uden mad end Bordeaux'en. Et undermærke fra GCF, som ejer stort firma i Rhone. 

Bordeaux "Charton", kr/fl v6: 33,17

6 fl:  199BEDSTE køb + ***  (3/5)Bilka, indtil torsdag 26/2

2023. En fast, middel fyldig vin med frisk frugt og urt. 
    At kunne købe Bordeaux i god årgang til blot 33,17 er et tegn på krisen i Bordeaux. For det er uendeligt meget dyrere at gro i Bordeaux end f.eks. i Rhone for slet ikke at tale om Sydspanien! Vejret er køligere i Danmark, men Bordeaux har mere regn og blæst, da regionen vender direkte ud til det store, kølige Atlanterhav. Mens Danmark trods alt er i læ af både Norge, Irland og England!
    Vejret kan variere fra dag til dag, fordi det store Atlanterhav ligger lige uden for døren, og det nærmeste land mod vest er Canada! 
    Charton er et mærke blandet af vin fra flere slotte, tappet af giganten GCF. Foto: Porte Dijeaux i Bordeaux' gamle bydel.

Riesling "Hans Geissler"... 39,- 

BEDSTE køb + *** (3/5) Bilka til torsdag 26/2

Medium Dry. Vent en frugtig, frisk ren hvid med lidt sødme over frugtsyre. Men jeg ville være lidt bekymret, hvis jeg var dr Pauly og solgte store mængder Noble House riesling til Bilka & Co! 
    Geissler er en ny etiket fra F.W. Langguth Erben (kendt for bl.a. Erben). Langguth blev i 2024 købt af giganten ZGM, som næsten samtidig blev købt af GCF (Grands Chais de France), hermed måske Tysklands næststørste vinhus såvel som største vinhus i Frankrig. Håber dog, at Bilka fortsætter med Dr Pauly (inkl. hans fine vine). 

Museum Reserva... 89,-

2019/20 Cigales, Spanien

BEDSTE køb + **** (4/5), Bilka indtil 26/2

Vinen ligner nabo Ribera del Duero, men er lidt blidere i tanninerne. 
Magtfuld, men ret fed og silkeagtig vin med rig frugt med noter af ny eg, lang smag med god bund, frugt og bløde tanniner. Flot ung og bør nok nydes inden for 2-4 år.  
     Cigales ligger nogle kilometer nord for Valladolid, dvs mellem Toro, Rueda og Ribera del Duero. 
    Området var tæt på at blive glemt, indtil Baron de Ley rykkede ind i 1999 med en 100+ mill. kr investering. 
    Vinen er (som storebror i Rioja 100% fra eget domæne) med stor del 50+ årige tempranillo vinstokke. En kølig gæring følges af lagring 14 måneder i små egefade i underjordisk kælder. 

    Jeg har konstant været glad for denne vin også før den kom i Føtex. Vingården har iøvrigt sit eget meget flotte museum med ganske smukke kunstværker af kendte såvel som unge lovende kunstnere.

Baron de Ley Gran Reserva... 89,-

Rioja, set i 2018, Spanien, også i Netto (85)
BEDSTE køb + ***  (3/5)Bilka, indtil torsdag 26/2
"Gran" er mere fløjlsagtig, rig bouquet og god længde - poleret, fløjlsagtig og lækker vin -men mangler den sidste koncentration til at være i top. Tempranillo + små mængder andre, fulde 24 måneder i små egefade og mindst 3 år på flaske før salg. 

    Set i 2018 med bl.a. 92p/WineEnthusiast og 91p/Spectator.  Vinen koster 140 kr i Spanien, så 85 kr er topkøb.

Brunello "Poggio Forte"... 129,-

GODT køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 26/2

Kunne fås til 99 sidste ¨år, men også godt køb til denne pris. Brunello har kraft og aroma, tæmmet af 2 år i store egefade, men er vel egentlig ikke andet end en normal Chianti med mere af det hele. Set i 2019, stadig ung, men serverer du vinen kælderkold, tror jeg, du vil blive mere end tilfreds til både and og gris.  

      Poggio Forte er 2.vinen fra Quercecchio, en af de større vingårde i Montalcino. En typisk, men ikke bemærkelsesværdig brunello. Jeg vil tro, at Poggio Forte er identisk med Quercecchio. 

Bosio Barolo "Boschi dei Signori"... 129,-

GODT køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 26/2
Ikke så godt køb som Barbaresco fra samme Bosio, som jeg købte til under 100 før nytår. Men fortsat en god Barolo til helt ok pris.
     Bosio er et stort familiehus fra 1967 i dag ledet af Valter Bosio og 3.generation i form af vinmager Luca Bosio (foto).
      Bosio er et af flere store huse i Santo Stefano Belba i udkanten af Barbaresco. Bosio ejer 30 hektar, men henter vin fra ikke mindre end 150 vinbønder med 700 hektar fordelt over hele Piemonte, dvs. godt 4 millioner fl/år fordelt på stort antal vine. Barolo skal komme fra Verduno i udkanten af området. 
    2020 får 90p/JamesSuckling og 88p/WineEnthusiast: "a profile rich with dark fruits and cola, delivering an intense and dense bouquet.. It's abundant in spice and carries a hint of warmed savory spice and herbs. The tannins are resolute and pronounced, reinforcing the deep, dark spice notes that linger with intensity. Drink 2025 - 2040"

Let it Bee rød/hvid... 55,-
rød Blend, hvid Verdejo, økologisk Castilla Spanien, hvid halvtør Riesling Rheinhessen Tyskland
***  (3/5)Bilka, indtil torsdag 26/2

Let it Bee er to tørre vine af økologiske druer fra det gigantiske Castilla i Spanien. Ikke smagt, men tror mest på den hvide verdejo, der som ung kan være en fornøjelse med rig aroma og sprød friskhed. 
    Den røde er blend af tempranillo og cabernet og merlot -nok en frugtig mellemvægter. 
    Den hvide, tyske riesling er halvtør og ligner nok Noble House (som ofte fås omkring 40). 
    For mig lidt oversmart designer-etiket -denne bivin køber Danmark ´via England, som henter den i Tyskland og nu sender den til Danmark. 
    OK, jeg indrømmer, at vinene sælges til 90 kr på nettet, så 55 er fair (men bestemt ikke fund til prisen).  

    Den biske vin sælges gennem Citizen, et nyt (2020) engelsk firma, som (hmmm) vil ruske op i vinbranchen med designer etiketter. 
    En lille solstråle til sidst -20 pence fra hver flaske går til bevaring af humlebier. I England, oplyses det. Ved ikke om humlebierne i Danmark får glæde af pengene?  

Sauvignon "Kim Crawford"... 89,-
**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 26/2
New Zealand. Lidt for dyr, men 4 små stjerner, en typisk Marlborough fra Crawford (som også leverer bl.a. Selaks), meget frugtig, fin syre, lidt frugtsødme til sidst, men virker tør
    100 kr var god pris for 10 år siden, men i dag er vinene gået ned i pris gr langt større høst i New Zealand. Huset er grundlagt 1996 og er del af giganten Constellation. Nyere årgange har fået 88-90p af gode smagere. 

Martell VS Cognac... 199,-

70cl, *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 26/2
Det er svært at begejstres over Martell, men må indrømme, at deres VS er helt akceptabel. Martell er kendt for blød stil, bl.a. fordi den destilleres fra ren vin -dvs. uden det lette bundfald fra gæringen, der giver aroma. En frugtig, let, blød Cognac, trods lagring i kun 3-4 år. "Single Distillery Cognac", dvs fra ét destilleri.

Maker's Mark 45% Bourbon Whisky... 199,-
GODT køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 26/2

Denne whisky (ikke whiskey -med "e" modsat andre Bourbons) er noget sødere og blidere end den skotske whisky, præget af 6-7 års lagring i nye fade, godt brændt af indvendig, som giver en blid smag med noget sødme (men ikke for meget) og en rig aroma af vanilje, kanel, nød og karamel. 
    Ofte anset for en af de bedste Bourbon whiskies. Det smukke destilleri er fra 1805 og ligger nær Louisville ved Missouri floden. Men i 1953 blev opført nyt destilleri, da Samuels familien lancerede Maker's Mark, hvor mærket er det røde hånddyppede laksegl, der pryder flasken.
    Drikken destilleres som de andre på majs (70%) foruden hvede og byg -ingen rug. Kornet gærer med husets egen gær, destillationen er langsom og blid. 
      Familien Samuels er stadig aktive, men mærket ejes i dag af Beam-Suntory. Maker's tappes i mange varianter, men det bedste køb er den "normale". Fik 96p/Falstaff (2022) og 92p/Whisky Exhibition. 

ANDRE køb

Whisky "Famous Grouse", 95 (3* + godt køb), god basis whisky. Til samme pris Gordon gin 37,5% og Smirnoff vodka 37,5% (95, 2*). Foretrækker lillebror Netto med Ballantine og Beefeater (89). 

Wild Turkey Bourbon whiskey, 199 (3*), også en klassisk Kentucky. Foretrækker Maker's herover. 
Barolo Gemma, 129, (4*), en ganske god Barolo set i 2021 (senest smagt i 2018) -og senest købt til 100 kr..Foretrækker marginalt Bosio herover!
Amarone le Arche, 129 (3-4*), en ok basis-Amarone med pæn frugt. Men du kunne fås den til under 100 før Nytår.  
Ventoux "Vidal-Fleury", 65 (3*), tæt på godt køb, moden Rhone, p.t. set i 2021. God fyldig grenache med syrah. Men du har kunnet få den til 50 (og under), så ikke topkøb.
Capolavaro rød/hvid/brus, 65 (3*), rød Primitivo er ok, Governo ikke smagt, men bør være fyldig og frugtig, men ikke sød. Fås også som Prosecco.