Søg i 1400 opslag:

26/03/2026

En vinøs Påske i Brugsen!

Du kommer næppe uden om Brugsen med op mod 60 vintilbud,  hvis du skal have noget i glasset til Påske. 

Superbrugsen og Kvickly byder bl.a. på Spiers fine "Private Collection" -til 50 kr med global pris på 120-130 kr. Næsten bedre er Yealands økologiske Single Block (59) hvid sauvignon.

    Italien byder på en forfinet tør hvid Gave dei Gavi fra Sarotto (69, du kan også få rød Barolo til 109) samt Amarone "Ardevi" (100) samt Chianti Classico Storia di Famiglia (69) og AP (v6 33,17), dagligvin fra Verona og ugens måske billigste.  

    Blandt de bedste røde er superbe Unámine Gran Vino (89) fra Argentina, men husk også franske Baume (59) -både rød og hvid- samt Rhone "Morel" (59). 

    Der er også en fin pink Provence (59) samt bl.a. mousserende økologisk Amaluna fra Chile (89) og Torres Coronas (50) og meget andet -ialt op mod 40 vintilbud! 

    Brugsens andre tilbud ses her! Gælder også til lørdag 4/4, bl.a. Ripasso, Bouteilley samt en række god spiritus, bl.a. Normandin XO Cognac og 15 årig Dalwhinnie malt whisky samt Talisker "Skye" og Bushmill 10 årig malt (199). 

BEDSTE køb: Spier "Private Collection" rød/hvid - Yealands "Single Block" Organic - Unámine Gran Vino Argentina - Rhône "Morel" - la Baume merlot + viognier - Gavi dei Gavi + Barolo "Sarotto" - Amarone "Nino Ardevi" - 
GODT køb: Provence rosé "Jablières" - Chianti Classico "Cecchi" - AP rød/hvid/rosé - Santa Rita "120" rød/hvid/rosé - Torres "Coronas" + "viña Esmeralda" - Amaluna sparkling - Bushmills irsk whiskey - Aalborg Nordguld akvavit - Grant Burge rød/hvid . Piquitos rosé perlende -Champagne Canard-Duchene - Bailey's flødelikør . rød Aalborg snaps  
ANDRE køb: Spier "Moscato" hvid/rosé - Asti "Fontanafredda" spumante . Ricarico prestige rød - Chablis "Moillard" - Sancerre "Fragments" + Demont rosé - 1000 Stories rød/hvid - Gl Dansk bitter 

uge 14-2026

Private Collection rød/hvid... 50,-

Spier, Rød Pinotage eller Shiraz, hvid chenin blanc eller chardonnay, Western Cape, Sydafrika

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 4/4
Vinen var -til 69!- topkøb før Jul. 50 er tæt ved at være for lav pris! Globalpris er 120-130 kr.
    Markant bedre end Spier's gode Signature, men ikke i klasse med Mascota eller Novas.  
    Kun smagt en ganske dejlig hvid chenin, simpel, men ren og frisk, som får medaljer og Veritas topratings i flere årgange. Jancis Robinson har givet 90p til ældre chardonnay. 
    Den blommeagtige røde pinotage er fyldig, frugtig/krydret og blød, mens jeg desværre ikke har smagt shiraz.  
      Spier er en af de ældste vingårde -1692- blot 30 år efter, at de første vinstokke blev plantet i Sydafrika. Den ligger i det fine Stellenbosch tæt på Cape Town, men henter sin vin i hele Western Cape, hvoraf druerne fra Coastal (inkl. Stellenbosch, Darling mv) bruges til de bedre vine. 
    Vingården har som mange af naboerne også ferieboliger til udlejning. 
    Brugsen har i mange år været en af Spier's vigtigste kunder, dog mest af billigere vine på tank. 

Yealands "Single Block" organic... 59,-

hvid Sauvignon, økologisk Wairau New Zealand

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 4/4

Særlig "Single Block" ("Cru") vin fra Yealand's domæne i Wairau, kølig del af Marlborough, som drives økologisk.
    Imponerer med utrolig rig aroma -næsten over the hill, men holder lige balancen- men også fylde og sprød friskhed. Vinene laves på moderne vis, hvor druerne har kontakt med mosten før gæring og ikke ser eg, end ikke én egechip.  

    En flot vin, men ikke så forfinet som parcellerne L5 ogS1 ved siden af i Awatere. Vinen gror kun et par kilometer fra Stillehavet, mens mange anser 30-40 km afstand for "havnær". 
    chefvinmager Natalie Christensen blev i valgt som "Verdens bedste hvidvinsmager" (International Wine Competition, foto)og nævnt i Drinks Business som en af vinens mest indflydelsesrige kvinder.
    Nathalie's stamfader kom fra Als og fulgte med statsminister Monrad på den månedlange sørejse til New Zealand efter nederlaget i 1864. Monrad gav op efter få år og vendte hjem, men de andre blev! 
    De grundlagde kolonien Dannevirke, som stadig lyser op med vikingehjelme og andet "Solvang kitsch". 
   Nathalie tog en bachelor i musik og master i psykologi, før hun kastede sig over vinen. 

Unánine Gran Vino ... 89,- 

BEDSTE køb + ***** (5/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 4/4

Der er "unaninous" -total enighed!- om, at det er stor vin. Global pris på 166. Et blend af cabernet (75%) og malbec (25%) med et år i små egefade. 5 små stjerner. En magtfuld, meget frugtig vin med god længde, måske lidt poleret til at være helt i top. 2023 og 22 fik begge 92p/JamesSuckling, 2021 fik 93p/JamesSuckling og 94p/Descorchados. 2019 var ugens bedste køb med 5*/Rydberg. 

    Kan være lidt hård, men modnes hurtigt, ofte bedst efter 5-6 år, selvom der nok skal være hardcore fans, der gemmer den 10 år. 
    Vinen er en af de bedste fra Mascota vingården i det højt liggende Uco syd for Mendoza i Argentina. 


Côtes du Rhone "Morel" .. 59,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 4/4

2023/24. En solid rød Rhone, lidt rustik på den gode måde, fuld af frugt og fast med lidt vildskab i duft og smag. Vinen er perfekt til solide retter inkl. grill. Den kan nydes nu for sin frugt, men skal såmænd nok lagre nydeligt nogle år. 
    Jeg holder meget af vinen, som for mig er mere tilfredsstillende end den dyre Rhone fra Guigal. Sært nok kun smagt af få kritikere, som Rydberg/Spritnyt, der gav 2022 5* og 88p, mens Vinavisen fav 2023 5*/5. 
    Pierre-Henri Morel var en ung CEO direktør for stjernen Chapoutier, som ville prøve noget andet. Så han fik frit lejde med vine fra syd-Rhone med eget navn og bolig i Chapoutiers Estubiers kælder i Lubéron. 
    Morel selv er for længe siden draget videre til Australien (Chapoutier har jo også vingård her), så nu er det Chapoutier, der laver vinen. 
    I Danmark ses mest de velkendte navne, lidt trist. Jeg savner specialiteten Signargues Rhone Villages og Lubéron. 

La Baume rød/hvid... 59,- 

rød Merlot "Grand Chataignier", hvid Viognier "Cuvée Elizabeth", Frankrig

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 4/4

God sydfransk vin til god pris. 
    Den hvide har god del af den rette rige viognier aroma, god friskhed og sprød tørhed. 2023 fik 90p/JamesSuckling, 2021 fik 88p/JancisRobinson.

    Den røde merlot er nydelig uden at sprælle for meget, åben næse med lidt hindbær, afrundet med fylde og styrke, lidt dybde, drikbar nu.
   La Baume var i 1880 en af de største vingårde i de blide bakker omkring Béziers, men ved besøg lægger jeg mest mærke til de australske spor i form af gigantiske tanke med fadkældre, hvor druer fra de over 400 hektar domæne bliver til vin. 

  Vingården var en forpost, da australske Hardy's ville invadere vinens moderland. Multillioner blev hældt i bygninger og vingård. 

   Det fes ud, men en masse australske vinmagere kom gennem Baume til andre vingårde, både i Frankrig og Spanien!  

   Både rød og hvid laves i en flot kommerciel stil, hvid med kold skindkontakt før gæring + lagring sur lie, mens den røde får kold udblødning før gæring, ingen eg. Vinene forener det blide i Californien og Australien med den rene frugt, som du sjældent ser i oversøisk vin i denne prisklasse.
      Joseph Helfrich købte vingården i 2003. Han har tjent formuer på billig whisky, Cognac og Alsace samt især konsumvin som JP Chenet, men han sikrer nu sit eftermæle ved at lave god vin på egne vingårde som la Baume. 

Provence rosé "Jablières"... 59,-

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 4/4

Smagt sidste år, en god tør rosé med fin blomst i næsen og let, rimelig frisk tør smag  med pæn frugt. En god frokostvin eller til let krydret forret. 
    Prisen er fortsat meget rimelig for Provence rosé, og 2024 fik en guldmedalje fra Gilbert&Gaillard, som kalder vinen "Provence at its peak". Lidt overdrevet. Har skruelåg, som bevarer frugten (25% hver af syrah, cabernet, grenache og cinsault). 

Chianti Classico "Storia di Famiglia"... 69,-

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 4/4

"Familien's  Classico" smager rundere end f.eks. San Felice, men er knap så forfinet. En typisk Classico med afrundet fylde og positiv ren duft med bær og krydderi, ganske runde tanniner for sangiovese. En moderne Chianti, vil jeg kalde den -på godt og ondt! 

    Senest smagt i februar. Men kritikerne kan lide den -således får den aktuelle 2023 92p/JamesSuckling og TastingPanel, mens 2022 fik bl.a. 89p/Spectator. Men alle nye årgange har fået ros af kræsne smagere. 

Gavi dei Gavi "Sarotto"... 69,-

hvid cortese Commune dei Gavi, Italien

Barolo "Sarotto"... 109,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 4/4

Hvid Gavi er unik tør vin, som du ofte skal betale op mod 200 kr for -uden at vinen nødvendigvis er bedre. 

    Sarotto leverer en ret neutral vin uden stor aroma, men herlig friskhed, sprød og pænt lang smag. 

    Druen cortese har ikke stor aroma, men til gengæld en fin mineralitet, og vinen er egentlig ikke ulig Chablis. Vinen kan gemmes nogle år, men den nydes ofte ung. 

    2022 fik (med anden etiket) 94p/TastingPanel og 2023 91p/Decanter.
    Gavi var oprindelig det eneste hvide Cru fra regionen omkring Barolo og derfor ofte alt for dyr. De dyreste og bedste kom fra netop "Commune dei Gavi", hvor Sarotto i generationer har ejet vingård. 

    Rød Barolo er altid god, ikke top, men pålidelig i en moderne stil, hvor hind/skovbær frugt holder den faste tannin i skak. Set i 2020, som er flot -nyd nu eller gem 5-7 år. 

AP rød/hvid/rosé, kr/fl v6: 33,17

6 fl: 199. rød/hvid/rosé, Cantina Verona, Italien

GODT køb + ** (2/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 4/4
Ganske ok, letdrikkelig dagligvin fra det store Valpantena kooperativ i Valpolicella. Måske lidt buttet i stil og fornemmer lille sødme de få gange, jeg har smagt den. Sund og ok vin til meget lav pris.  


Amarone "Nino Ardevi" ... 100,- 

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 4/4

En magtfuld, frugtig vin til den tørre side med bær og middel længde. Mundus Gold og ordene "Den går rent ind" fra Vinavisen. Set til 212 kr hos Wolt (men deres pris er altid høj). Men også 285 hos Wines&Co og 350 i USA. 

    Vinen er tappet i Valpolicella, men kommer fra Progretti ved Mantova, som sælger vin fra hele Italien, tappet lokalt (bl.a. Villa Dierico i Brugsen). 

Måske lidt mere "ægte" amarone end mange i samme prisklasse. 

Santa Rita "120" rød-hvid-rosé... 40,-

Rød cabernet eller carmenère, hvid chardonnay, rosé cabernet, Chile

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 4/4

I 1990erne var Santa Rita pionér for Chile i Danmark, men i dag er huset overhalet af mange. 

Den røde cabernet stoler jeg mest på. En middelfyldig vin med god frugt med kun lidt grønt, afrundet middel fylde. 2023 fik 90p/NatalieMcLean, 2021 fik 88p/Descorchados, 2020 84p/WIneEnthusiast.

    Carmenère er svær at dyrke, så vil personligt ikke investere i den. Den hvide chardonnay er tør, ren og rimeligt frisk. Rosé ej smagt.

    "120" har navn efter de 120 soldater, som skjulte sig i husets kælder under uafhængighedskrigen 1814-18. Vinen kaldes ”Reserva Especial” -særlig reserve- et lille paradoks i kraft af, at der ere 5-6 millionere flasker/år af cabernet alene! 


Torres rød/hvid/rosé... 50,-

rød Coronas tempranillo, hvid/rosé Esmeralda, Catalunya
GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 4/4
Coronas til 50 kr er tæt på topkøb (global pris 70). Overraskende god, typisk spansk med krydderi og afrundet styrke. Ikke poesi, men flot pop.  År efter år meget pålidelig. I dag ses mest 2022 (87p/JamesSuckling), mens 2021 fik 89p/Decanter. Ses også på 3 liter box, som dog er langt mindre interessant. 
     Vinen er en klasse over Rhone typen Sangre de Toro. Druer er tempranillo + lidt cabernet fra Katalonien. Lagres i små egefade (måske 6 måneder som crianza). 
    De 3 kroner er Torres' ældste mærke (1907), men kom først på flaske sidst i 1940erne. Ved den historiske "vinolympiade" i 1979 klarede den sig fint til en pris slet ikke så langt fra Gran Coronas (som slog Latour).
    Viña Esmeralda er en sødlig, frugtig hvid og rosé, perfekt til en konfirmation! Masser af frugt og lille sødme, som balanceres af lille syre -for sød for min smag, men veninderne elsker den!  
    Den hvide er muscat + lidt traminer. Den lyserøde er mindst spændende, hvis jeg husker ret (smagt i 2024), baseret på garnacha. 

Amaluna økologisk sparkling... 89,-

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 4/4

Brut Chile med bobler, som bliver bedre for hver ny tapning. Den får brus på Champagne metoden og lagrer mindst 10 måneder (som crémant, men mindre end Champagne's 12-15 måneder). 
    Herligt brus, indbydende frugt, sprød og frisk, ganske fyldig, middellang smag -nyd nu, mens vinen er frisk. Pæn dosage 10g/l, som balancerer syren. 
    80/20 pinot og chardonnay fra det kølige Casablanca. Seneste rating var 91p/Descorchados, året før 90p/James Suckling og 5*/6 + godt køb, Rydberg i Spritnyt. 

Bushmill's whiskey... 99,-

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 4/4

Irsk Blend. Harmløs på den bedst tænkelige måde -blid og frugtig, blød nok til at drikke tør. En god pris - står til 162 hos min lokale sprutpusher. 
    Den er 3-dobbelt destilleret og dermed i samme lette stil som Jameson. 86p fra WhiskyAdvocate. 

    Håber fortsat at se destilleriets bedre mærker som Black Bush og deres Single Malt. 
    Bushmill's ligger en times kørsel nord for Belfast ud mod Atlanterhavet (stik syd for Islay, dog markant anden smagsprofil!) og var i mange år det eneste destilleri i Nordirland. Efter en periode i samme ejerskab som Jameson blev det solgt til Diageo, som solgte det i 2005 til Cuervo, den mexikanske tequila-gigant. Årligt besøges Bushmill af 120.000 gæster.  
    Slet ikke ringe, men bestemt ikke i klasse med Bushmill Single malt 10 år (199, 4* + bedste køb), der har noget mere af det hele til en meget fair pris. 

Nordguld akvavit.. 99,-

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 4/4

40%. Jeg går med rød Aalborg (79, altterlig pris), men denne er rigtig godt køb -står til 161-250 kr på PriceRunner. Den er som de andre ikke lavet i Norge, ikke Aalborg, og den bliver destilleret på "Nordens Guld" -rav!  Der har aroma, som har været indkapslet i rav i op imod 30 millioner år. En afrundet, let sødlig snaps. 

ANDRE køb: 
Grant Burge reserve rød/hvid, 50 (3* + godt køb), Australia, typisk fyldig rød shiraz, rimeligt frisk tør chardonnay.
Rosé Piquitos perlende, 40 (2-3* + godt køb), nydelig moscato aroma, lille brus, ret sød (50 g/l). E vin til begyndere og andre børn! Fra Hammeken i València. 
Spier Moscato hvid/rosé, 40 (2-3*), ej smagt, men nok meget lig Piquitos (og Moscato d'Asti!). 
Asti "Fontanafredda" spumante, 69 (3*), fuldt brus, en simpel sød boblevin med god aroma. Lidt dyr. 
Ricarico prestige rød Puglia, 50 (3*), flot udstyr, men en enkel, tør, fyldig syditaliener. 
Chablis Moillard, 109 (3*), nydelig og letbenet chardonnay med diskret aroma. 
Sancerre "Fragments de Loire", 129 (4*), klassisk sauvignon fra familien Mellot. 
Sancerre rosé Jean Demon, 129 (3*), letbenet tør rosé på pinot. Lidt for dyr. 
1000 Stories rød/hvid, 89 (3*) California. En pleaser med sørligt præg fra lagring i brugte whiskey fade. Jeg kan ikke sige noget godt her! 
Champagne Canard Duchêne, 219 (4* + godt køb), ganske fair pris på god basis-Champagne fra historisk hus. 
Baileys flødelikør, 79 (3* + godt køb), 17%. En pleaser for alle, som elskere fløde, chokolade og en smule alkohol. Står nok til pænt over 100 efter Påske. 
Snaps rød Aalborg, 79 (4* + godt køb), 45%, en favorit for os, der elsker det klare, stærke med stænk af kommen. En klassiker. At tænke sig, at du skal betale 125+ kr for den efter Påske! Grotesk. 
Bitter Gl Dansk, 99 (3*), en rigtig  bitter på godt og ondt. 

25/03/2026

365: god Spier og (næsten for) billig boxvin!

En herlig rød og hvid Spier til fair pris samt en 3 liter vinbox til ekstremt lav pris. 

Men ellers byder 365discount ikke på topkøb -du bør kunne klare det på 5 minutter! 

    Tilmed kunne du indtil sidste uge få Spier Signature (39) billigere i Brugsen (hvis du købte 6). Men stadig vine, der giver rigtig meget vin til prisen. 

    Jeg er ingen fan af 300cl box vine og smager den kun hos venner. Mne faktisk har jeg fundet den økologiske Craft 300cl (79 kun fredag 3/4) flot til prisen -19,75 for 75cl! 

    Også Sarotto (49) og den lyserøde Silenia (49) er gode til prisen. 

BEDSTE køb: Spier Signature rød/hvid/rosé - Craft 300cl organic rød/hvid - Flag rød 300cl 
GODT køb: Silenia rosé Yecla - Sarotto rød Upapa/hvid Challis - Tanqueray gin
ANDRE køb: Brøndums snaps - Bacardi - Gordon - Smirnoff - Captain Morgan 

uge 14-2026


Spier "Signature" rød/hvid/rosé... 39,-

rød Pinotage og Cabernet-Sauvignon, hvid Chenin Blanc og Sauvignon, rosé
BEDSTE køb + *** (3/5), 365discount, indtil fredag 3/4
Signature leverer rigtig meget vin til pengene -også selvom prisen var indtil sidste uge 33,17 i Brugsen (hvis du købte 6 fl). Stadig et af de rigtig gode køb i Danmark! 
    Hvid chenin blanc er rigtig god, ren, sart frugt og tør, rimeligt frisk smag, bl.a. med 5* i Vinavisen. 
    Den røde cabernet er meget drikbar med fyldig, solid smag.
    Smagte i september den røde pinotage, som var mørk, fyldig, afrundet med positiv frugt -ikke det store sus, men ekstremt vellavet til prisen. Rosé har fået 4* i Ekstrabladet. Vinene er tappet i Danmark. 
    Men er der nogen uden for Spier og Coop, der kan hitte rede i alle Spier's etiketter? 
    Spier leverer polerede, kommercielle vine, mest tappet i Danmark med lige én filtrering ekstra. Coop er største kunde hos Spier -men især af vin på tank, ikke flaske!
    Hentet i det gigantiske Western Cape langt fra Stellenbosch, hvor Spier har boet siden 1600-tallet og har flotte kældre (og ferieboliger, foto). 


Organic Craft 300cl box... 79,- 

Økologisk, rød tempranillo, hvid/rosé, Spanien

BEDSTE køb + ** (2/5), 365discount, kun fredag 3/4

The Flag Australia 300cl box... 79,-

BEDSTE køb + ** (2/5), 365discount, kun fredag 3/4

= 19,75 kr/75cl. Foretrækker marginalt den enkle, men effektive spanske landvin af økologiske druer (nok tæt på Bio Logical og I'm Your Organic fra samme Globus i Køge, der i reglen sælges til pænt over 100 for 3 liter), 

Kun smagt den røde, der er en ligefrem, rustik, men solid landvin, men slet ikke ringe. Fast i smagen, umiddelbart ingen mærkbar sødme. 

    Hvid og rosé bør være til den halvtørre side, men ikke smagt.

    Den australske er ikke smagt. 

Silenia Rosé Yecla... 49,-

GODT  køb + *** (3/5), 365discount, indtil fredag 3/4

Har kun smagt vinen 1/2 gang. BT var dog (juni 23) noget overgearet (6*/6), mens spanskkyndige Rydberg var mere afdæmpet med 88p og 4*/6: "Meget simpel ligefrem rosé med masser af røde bær, citrus og en let frugtsødme. Meget imødekommende og en vin de fleste vil kunne lide". Også Vinbladet nøjedes med 4*: "Lys løgskal. Indbydende duft af abrikos, appelsinskal og citrus. Smagen af fersken og røde bær har en eksotisk tone med tiltalende krydring og en fin syre som afslutning. Spændende rosé og et godt bud på en aperitif til sommerens gæstebud". 

    Vinen laves af dansk-spanske Hammeken i Yecla syd for Alicante af 100% monastréll druer -som giver vinen sin intense aroma. Måske kan Spanien rivalisere Frankrig med rosé?

Sarotto "Upapa" eller "Challis"... 49,-

rød Upapa, hvid og rosé Challis, Italien

GODT  køb + *** (3/5), 365discount, indtil fredag 3/4

Jeg kan ikke begejstres for disse vine, der nok udgør det meste af Sarotto's produktion. Basis er vine fra Piemonte, måske suppleret med vine hentet i Syditalien. 

    Rød Upapa har navn efter hærfuglen, en meget karakteristisk farvestrålende fugl med en lang, buet næb og en markant fjerkrone (top), som den kan hæve op. Tegning af fuglen ses på etiket. Krydret og fyldig med vis karakter, men uden stor interesse.

    Den hvide Challis er forbavsende tør, frisk og ren, men ligner slet ikke Chablis -som navnet kan antyde! Rosé ikke smagt. 
  

ANDRE køb: 

Brøndums snaps 40%, 89 (3*), helt ok pris, men slet ikke topkøb. 

Smirnoff vodka, 99 (2*)

Gordon gin, 99 (2*)
Bacardi rom, 99 (3*) 
Captain Morgan35% spiced, 99 (1*)
Tanqueray gin 43,1%, 125 (4* + godt køb), ikke laveste pris, men en rigtig god pris. 
Spier 300cl box rød/hvid, 125 (3*), nydelig fyldig tør rød og hvid. 

23/03/2026

Discount: Rioja er "in" igen!

Rioja ses til alt held ofte igen, ikke mindst i discount kæderne -el Coto i Rema1000 og Cepa Lebrel i Lidl. Begge er rigtig gode køb. 

Rema1000 har de bedste køb i dag -el Coto (50 og Gran til 99) giver meget for pengene. Desuden Borghetti vine fra Verona (45), hvor de hvide er bedst, især nok Soave Classico. 

Lidl har mere at byde på end længe, især en god Crémant d'Alsace (65) til pris som jævn crémant samt en pink, tør Rioja Cepa Lebrel (35), begge kun torsdag-lørdag, men du skal komme fredag for at få rød Aalborg (69 med Lidl+ app). 

Netto kan ikke helt følge med. Prosecco le Arche (55) er dog godt køb -og minder os om, at ikke kun Påsken er tæt på, men også konfirmationerne! Også Kingpin (42) er godt køb, men den fås til 39 i storebror Føtex.  

BEDSTE køb: Rioja "Coto" crianza + "Coto de Imaz" Gran Reserva - Rioja rosé "Cepa Lebrel" - Crémant d'Alsace "Lidl" - rød Aalborg snaps 
GODT køb: Villa Borghetti rød/hvid/rosé - Prosecco "Arche" - Bailey's Irish Cream - Kingpin rød/hvid - Noble House riesling - Cimarosa cabernet/chardonnay
ANDRE køb: Appassimento "Dogi Nero" - Grande Alberone - Barbera "Enzo Bartoli - Kung Fu Girl riesling - Snaps "Vallø Slot" 

uge 13-2026

El Coto crianza... 50,- 

El Coto de Imaz Gran Reserva... 99,- 

BEDSTE køb + **** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 28/3

Rioja. Samme ejer og domæne som Baron de Ley. Men Coto er p.t. et bedre køb, da Ley reserva -før 50-60 kr på tilbud- er afløst af en ung selección til 55-60. Den er end ikke er crianza. 

    Crianza er  god uden at begejstre. God frugt, middel fylde, afrundet. I dag er årgang måske 2022 (88p/Peñin). 2018 fik hhv. 90p/WineEnthusiast og 92p/JamesSuckling. 

    Coto de Imaz Gran Reserva er anderledes flot vin, lækker og intens i ud og smag, indbydende og fløjlsagtig. 2018 får 92p/JamesSuckling, 2019 93p/Peñin. 
    Huset Coto ligger i Oyón i Alavesa og har samme ejer som Baron de Ley (Bilka og Føtex). 
    Coto blev grundlagt i 1970 under den store Rioja-revolution og var en tid den største bodega i Rioja. Etiketterne er kendetegnet med en gravering, altid med en kronhjort.

Villa Borghetti rød/hvid/rosé ... 45,- 

rød Lapaccino, rosé Bardolino Chiaretto, hvid Soave Classico eller Pinot Grigio, Italien

GODT køb + *** (3/5), Rema1000, indtil lørdag 28/3

Steget godt 10 kr på godt et år, men stadig tæt på Best Buy. 
Den røde Lapaccino er nydelig og kommerciel, men lidt dorsk. Den lyserøde Bardolino er ren og frisk med diskret aroma.
      Den hvide pinot grigio er bedre end jeg huskede den, med pæn frugt, men foretrækker stadig hvid Soave Classico med sprød friskhed og god frugt. Håber dog også at se den røde Bardolino, som er let og god. 

     Familiehuset Pasqua bor i Bardolino. Pasqua er et af de historiske huse ved Verona. De er vokset ganske voldsomt de senere år -husker dem, da det var Skjold Burne, der solgte vinene. I dag laves omkring 14 millioner flasker om året (mest pinot grigio, men også lidt vin fra Puglia, uha) -og så amarone og ripasso, som er de faste vine.

Rioja Rosé "Cepa Lebrel" ...  35,-

BEDSTE køb + ** (2/5), Lidl, torsdag-lørdag26-28/3
Ikke smagt i nogle år, men husker den som ganske ok tør pink i typisk letdrikkelig grenache stil med diskret frugt og lille syre. Set i 2023. Lebrel er Lidl's eget mærke, hvor de kan skifte leverandør efter behag. 

Crémant  d'Alsace Lidl... 65,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Lidl, torsdag-lørdag26-28/3
Brut. En god crémant til en rigtig god pris. Rig aroma, fint brus, små bobler, tør, ren -ikke stor, men nydelig længde. 
      Lidl's Alsace Crémant kommer ofte fra det gode kooperativ i Westhalten. Kælderen har altid haft godt ry for sin crémant, som i dag laves i samarbejde med det store kooperativ i Bennwihr. Basis er pinot blanc med lidt noir og gris. Lagret 2 år før salg. 

Prosecco "le Arche"... 55,-

Extra Dry (halvtør) Spumante, Italien

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 27/3
En god prosecco til en god pris. Ikke dybt foredrag, men god sladder! Nydelig æblearoma, let sødme (hvad Extra Dry altid har), men med lille syre, der giver friskhed. OK til velkomst og glas i utide. 
      Prosecco har forlængst overtaget Asti's plads som Italiens spumante nr 1. Som denne får den boblerne i ståltank og tappes under tryk Den laves af druen glera i Veneto nord for Venedig. 

Bailey's Irish Cream... 79,-

Original eller salted Caramel, 17% 70cl

GODT køb + *** (3/5), Rema1000, torsdag 26/3-lørdag 4/4

Bailey irsk flødelikør blev opfundet på 30 sekunder og var stort set fuldendt efter 45 minutter. Stedet var (naturligvis) ikke i Irland, og opfinderen hed slet ikke Bailey! 
    Stedet var Soho i London, opfinderen en reklamemand, David Gluckman. 
    Han fik i 1973 et job af en kunder, Gilbey (i dag Diageo): 
    1) vi ejer et irsk mejeri med for meget fløde, da folk drikker skummelmælk. Kan vi bruge fløden til noget?
    2) vi ejer også et irsk destilleri med for meget whiskey. Kan vi ikke bruge den whiskey til noget?
    Efter arbejdstid blandede han Jameson whiskey og fløde sammen på kontoret i Soho. Det smagte rædsomt.
    Der var brug for en masse sukker. Det hjalp. Så tilsatte han Cadbury cacaopulver. Så smagte det pludselig himmelsk! 
    Han manglede blot lidt vanilie og noget hærdet planteolie (for at hindre fløde og whiskey i at skille) og lidt kulør. Konservering behøvede han ikke -det sørgede whiskey'en for! 
    R.A. Bailey? Han eksisterer ikke, men Bailey er navnet på en bistro i Soho ved siden af kontoret!
    50 år efter er der solgt langt over 1 milliard flasker Bailey's. Blev opfinder David rig på den? Nej, han fik 3.000 £. 

ANDRE køb: 
Kingpin rød/hvid, 42 (3* + godt køb, Netto), solid og vellavet spansk vin, tør afrundet rød og tør, rimeligt frisk og frugtig hvid. 
Noble House riesling, 42 (3* + godt køb, Netto), herlig tysk vin, enten tør eller sødlig, som dog har en frisk syre. 
Kung Fu Girl riesling, 79 (3-4*, Rema1000), USA. Ofte alt for dyr, nu blot markant dyrere end Noble House herover! Den sødlig/friske hvidvin fra USAs nordvest tappes i (!) Finland, hvor ejeren har giganttapperi.  
Appassimento Dogi Neri, 55 (2*, Netto), endnu en sødladen sværvægter fra Syditaliens vinhav. 
Grande Alberone rød/hvid/brus, 50 (2*, Rema1000, torsdag 26/3-lørdag 4/4), en fabrikeret basisvare som ikke tiltaler mig.  
Barbera Enzo Bartoli, 79 (3*, Rema1000), en sværvægtsflaske men rimeligt nuanceret vin fra stort firma. Lidt dyr, men flasken koster vel! 
Snaps Vallø slot, 50cl, 119 (3*, Rema1000), hvis noget har et kendt navn, slot o.l. så er varen dyrere. En naturlov, vil jeg tro. Men jeg er mere kræsen end som så. Prisen svarer til 167 kr for 70cl , dvs pris på hele 2 flasker rød Aalborg. Men pæn ser den ud. Laves af Bornholm spirits. 
Rød Aalborg snaps 45% 70cl, 69* (4* + bedste køb, Lidl kun fredag 27/3 med Lidl-app kupon), den rene klare kommensnaps er som altid svær at overgå, hvis du kan lide snaps. 
Cimarosa rød/hvid, 35 (2* + godt køb, Lidl kun torsdag-lørdag 26-28/3), tysk tappet basis vin, chardonnay fra Australien med rimelig frugt og rød cabernet fra Chile, fast og fyldig.