Med over 50 vintilbud er Superbrugsen og Kvickly svær at komme uden om. De har haft de beste tilbud i det seneste år elleer længere.
Herlig fransk, men også superkøb fra Italien, Sydafrika og Australien + topkøb i gammel Cognac mv.
Del 2 af Superbrugsen & Kvicklys aktuelle tilbud varer til torsdag 4/4.
En god del af de nye tilbud er hentet i lillesøster 365discount som Bouteilley, Exhib, 100% Detective og Silenia rosé -akkurat som vinene fra Netto også fås i storesøster Føtex og Bilka.
Til forårets frokoster og måske en konfirmation vil en rosé som Silenia (49) passe perfekt, som også den lettere, men mere forfinede Exhib (59) fra Cap d'Agde -begge ser også uforskammet flotte ud!
Blandt de røde er Bouteilley (49) et superkøb i klassisk Bordeaux -læs: vin til mad!- mens Grenache Detective (50) er blødere og stærkere, en indbydende vin med karakter. Jeg vil gerne prøve CUNE Ribera del Duero (69), som kan være noget særligt.
Blandt de mere daglige er både Frontera (35), Spier "Note" (35) og Hardy "Stamp" oplagte dagligvine.
Et par hvide som Southbank sauvignon (59) og Terrunyo chardonnay (89) kan anbefales.
Brugsen er dog i særklasse til stærke drikke -f.eks. Bushmill 10 år irsk malt (199), Dalwhinnie 15 år og den unikke Talisker 10 år (259) med 45,8% gør dutyfree til skamme.
100% "Detective" rød/hvid... 50,-
rød Grenache eller hvid Chardonnay, Sydfrankrig
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4
Rødvinen var sidste års "julevin" i Vinbladet, men kan nu også klare andre solide retter en kølig aften! Druen grenache er en favorit, og jeg elsker Sydfrankrig.
Smagt én gang årligt, senest denne sommer. Vinen er stærk (15%), men Gidsel'agtig let til fods. Krydret frugt, enkel. En sympatisk Rhone-type, der kan mangle lidt dybde. Men superb til prisen!
Den hvide chardonnay har jeg ikke smagt, men til 50 kr kunne den være et godt bud på en favorit for mange! Begge har før været i 365's sortiment.
Bouteilley Côtes de Bordeaux.... 49,-
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4
Prisen er for lav, da vinen koster 75 kr i Frankrig og 100 kr globalt (Winesearcher).
Ganske klassisk, men åben og ligefrem Bordeaux på 80% merlot, åben rig frugt og middelfyldig, rank, tør smag med ikke ringe elegance. Lidt tilbageholdende, men god til mad i dag.
2020 fik guldmedalje af landbrugsministeriet i Paris. OK nu, men prøv at give den 3-4 år mere og nyd bouquet og rund fylde.
Slottet ligger hverken i Margaux eller Pomerol, men blot 15 minutters kørsel fra Bordeaux by tæt på, hvor floderne Garonne og Dordogne mødes og bliver til Gironde. Slottet har tilhørt familien Guillot siden 1617, lidt af en bedrift. Jean Guillot har designet de tanke, hvor mosten gærer og lagrer indtil tapning
Prisen er for lav, da vinen koster 75 kr i Frankrig og 100 kr globalt (Winesearcher).
Ganske klassisk, men åben og ligefrem Bordeaux på 80% merlot, åben rig frugt og middelfyldig, rank, tør smag med ikke ringe elegance. Lidt tilbageholdende, men god til mad i dag.
2020 fik guldmedalje af landbrugsministeriet i Paris. OK nu, men prøv at give den 3-4 år mere og nyd bouquet og rund fylde.
Slottet ligger hverken i Margaux eller Pomerol, men blot 15 minutters kørsel fra Bordeaux by tæt på, hvor floderne Garonne og Dordogne mødes og bliver til Gironde. Slottet har tilhørt familien Guillot siden 1617, lidt af en bedrift. Jean Guillot har designet de tanke, hvor mosten gærer og lagrer indtil tapning

Ripasso "Pagus Bisano"... 59,-
Valpolicella superiore, Italien
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4Der er en "normalpris" på 129,95, som er mildt sagt overdrevet. Men 59 er mere end fair!
Ren frugt mere end sødme, god fylde med kun snert af krydderi. Egentlig bliver jeg imponeret over amarone, men det varer kort -så faktisk kan jeg egentlig bedre lide ripasso. Her "eftergærer" den unge, ret lette Valpolicella med amarone kvaset og giver vinen mere fylde og frugt.
Fra godt kooperativ ikke ligger i det fine Classico, men i Valpantena, en række bakker lige nord for smukke Verona, som i reglen anses for lige så godt.
Spier "Note" rød/hvid... 35,-
Pinotage-Shiraz eller hvid chardonnay, Sydafrika (tappet i Danmark)
BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4
Topkøb til 39 for et år siden, så svær at overgå til 35!
Rød er Mørk, kraftig, fed, med åben rig frugt. Ganske god.
Spier leverer store mængder vin til Danmark i en kommerciel middle-of-the-road stil.
Den røde node er lidt anderledes, da hoveddruen er pinotage, nationaldruen, som er et 100-årigt ægteskab mellem Bourgognes pinot noir og Rhone-druen cinsault.
Pinotage har mest været brugt til industrivin, men fra gamle, lavt ydende vinstokke kommer nu interessante vine med en egenartet stil -som dog her er blødgjort med Rhone-druen syrah.
Den hvide note er ikke smagt. Nok en ret blød tør chardonnay.
Topkøb til 39 for et år siden, så svær at overgå til 35!
Rød er Mørk, kraftig, fed, med åben rig frugt. Ganske god.
Spier leverer store mængder vin til Danmark i en kommerciel middle-of-the-road stil.
Den røde node er lidt anderledes, da hoveddruen er pinotage, nationaldruen, som er et 100-årigt ægteskab mellem Bourgognes pinot noir og Rhone-druen cinsault.
Pinotage har mest været brugt til industrivin, men fra gamle, lavt ydende vinstokke kommer nu interessante vine med en egenartet stil -som dog her er blødgjort med Rhone-druen syrah.
Den hvide note er ikke smagt. Nok en ret blød tør chardonnay.
Spier "Creative Block" rød/hvid... 89,-
rød "5", hvid "2" 2021, Stellenbosch Sydafrika
BEDSTE køb + **** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4
Spier's 2 "Creative Block" er meget flotte vine fra Sydafrika.
Den røde er typisk blend af Bordeaux-druer -cabernet, merlot + lidt petit-verdot, malbec og en del eg. En ganske flot vin, pæn aroma af tobak, solbær mv, afrundet og mild, med 6 år bag sig får den 5* for sin modenhed. Tim Atkin giver 2019 hele 91p.
Den hvide er på 2 druer, 90% sauvignon + semillon. Ingen eg, men lagring "sur lie" i 6 måneder. Aktuelt 2021. Kun smagt 2019, der var meget aromatisk med hyld og stikkelsbær (type New Zealand eller Casablanca). 2020 fik 5* + bedste køb i Ekstrabladet med ordene: "Hyldeblomst og græs i duften. Meget intens med en pæn koncentration. Velbalanceret med modne bærnoter og citrus i smagen. Fin sprød afslutning".
CUNE Ribera del Duero... 59,-
GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4
Roble, som skal være lagret 8 måneder i små egefade. CVNE er et af de historiske 1800-tals huse i Rioja, som den dag i dag ledes af familien med stort talent. Denne er fra ny vingård i Ribera ved Duero floden et par timer mod syd. Meget dyb farve, indbydende frugt og solid fylde i en lettilgængelig stil. Tæt på topkøb.
PS. min lokale Kvickly tilbyder CUNE Rioja Reserva (79,95, en rigtig god pris). Tvivler desværre på, at de har denne pris i alle brugser. Men spørg!
PS. min lokale Kvickly tilbyder CUNE Rioja Reserva (79,95, en rigtig god pris). Tvivler desværre på, at de har denne pris i alle brugser. Men spørg!
Hardy's Stamp rød/hvid/rosé... 39,-
rød shiraz-cabernet, hvid chardonnay-semillon, shiraz rosé, Australia (tappet i England)
BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4
Bedste køb er rød, afrundet fylde, frugt og lidt krydderi i næsen, men uden at overdrive, lidt tørrere smag end mange i klassen (8g/l restsødme).
Hvid skal være ganske frugtig og med frisk syre -godt klaret, når den gror i meget varmt klima! Rosé er nok lidt for sødlig for mig. Hardy er et ikonisk og traditionsrigt (1853) hus, ejet af Accolade, måske Verdens største vinhus, som har superb vin, men også basisvin som denne. Den flotte etiket viser gamle australske frimærker tilbage til 1937.
Frontera Chile rød/hvid/rosé... 35,-
rød cabernet, hvid chardonnay, rosé, sød moscato, Concha & Toro Chile
BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4
Har set vinene til priser op mod 70 kr på de fleste andre markeder, så 35 er en meget lav pris. Vinen er økonomiklasse uden dikkedarer, lillebror til Casillero del Diablo fra samme firma.
Rød cabernet er god, positiv frugt, fylde med god frugt til at dæmpe syren. Chardonnay ganske god, ren aroma, tør smag. Rosé og Moscato har jeg ikke ofret penge på.
Terrunyo chardonnay... 89,-
2024 Quebrada Seca vineyard, Limari, Concha & Toro Chile
GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4
Terrunyo er blandt de fineste vine fra giganten Concha & Toro. Vinene kommer fra særligt "Terroir", dvs. særlig mark med perfekt klima. Den sjældne chardonnay er fra Quebrada Seca marken Den røde carmenère har i flere år været i top, men den sjældne hvid chardonnay er tæt på samme klasse. Fra Quebrada Seca, særlig mark ved Stillehavet -20 km væk både mod vest og nord- med ret køligt klima. Druerne bruges mest til den kostbare Amelia samt denne Terrunyo. 5* hos Rydberg: "Noget fad i duften som fortsætter i smagen med tropiske frugtnoter, ananas og vanilje. Fadet fornemmes tydelig men en fin syre balancerer det flot. Sprød afslutning". Ikke smagt, desværre.
Exhib' rosé Cap d'Agde... 59,-
GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4
Smuk lys rosa farve, indbydende diskret aroma med positiv frugt, lidt lemon, pæn lang smag med fine syrer under. Pt. 2024 som i juli stadig var præget af syre, men nok er perfekt nu. Nydelig vin til salat eller en grillet laks.
Et attraktivt navn, der -som etiket- antyder en lidt fræk mode og en chik flaske tilmed lukket med fancy glasprop -passende for en vin fra netop Cap d'Agde, som nok har afløst St Tropez som Frankrigs partyzone nr ét.
Området ligger nær Middelhavet, tæt på den smukke kanalby Sète og den store indsø, Lac Thau, der sikrer et relativt køligt klima.
Vinen er lavet på de lokale sorte sydfranske druer som cinsault, grenache og syrah + den noget sjældnere terret.
Silenia Rosé Yecla... 49,-
GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4
Har kun smagt vinen 1/2 gang. BT var dog (juni 23) noget overgearet (6*/6), mens spanskkyndige Rydberg var mere afdæmpet med 88p og 4*/6: "Meget simpel ligefrem rosé med masser af røde bær, citrus og en let frugtsødme. Meget imødekommende og en vin de fleste vil kunne lide". Også Vinbladet nøjedes med 4*: "Lys løgskal. Indbydende duft af abrikos, appelsinskal og citrus. Smagen af fersken og røde bær har en eksotisk tone med tiltalende krydring og en fin syre som afslutning. Spændende rosé og et godt bud på en aperitif til sommerens gæstebud".
Vinen laves af dansk-spanske Hammeken i Yecla syd for Alicante af 100% monastréll druer -som giver vinen sin intense aroma. Måske kan Spanien rivalisere Frankrig med rosé?
Jacob's Creek rød/hvid... 50,-
GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4
Vinen er måske den mest solgte fra Australien overhovedet, men faktisk bestemt ikke dårlig. Vi er faktisk tæt på bedste køb! Vinen fås også i 365 (49 indtil 18/3). Både rød og hvid er positive og rene i frugt og smag, hvad jeg ofte savner i billig vin, især nok fra Syditalien! Den røde cabernet er frugtig, fyldig og ren. Men jeg er ikke helt så højt oppe som den eller pålidelig WineReview med 91p/100 (!) til 2021: "I’m not sure I’ve tasted a wine bearing an appellation that embraces an entire continent, but I’m entirely sure I’ve never tasted a better wine under such a designation. This is real Cabernet with real textural guts and flavor, plus excellent faithfulness to the flavor profile of the variety, all at a remarkably low price". Den hvide overrasker også, flot klaret i varmt klima, fed, fyldig, men med syre, der hindrer den i at blive kedelig. 2020 fik 89p/Adega.
Jacob's hedder egentlig Gramp efter grundlæggeren i 1847, men har i dag navn efter Jacob's Creek bækken i Barossa, hvor kælderen ligger. Efter nogle lidt trange år har huset i mange år leveret god dagligvin under ejerskab af Pernod-Ricard.
Southbank sauvignon blanc... 59,-
GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4
NZ hvid sauvignon til god pris. Set til 69 i Tyskland, men kunne fås til 45 (!) i 365 sidste sommer Overdådig aroma af sød hyldeblomst, urt og solbær. Frugten går igen i smag, som er let og simpel, men helt ok med sprød syre.
Kun smagt 2 gange, men finder den tæt på langt dyrere vin fra de 2 giganter, der står for tæt på 75% af vinen fra New Zealand: Constellation (bl.a. Selaks, Kim Crawford osv) og franske Pernod-Ricard (Brancott mv).
Et mærke fra Yealands med 1500 hektar domæne ved Awatere, en ret kølig del af Marlborough. Vinen er nok fra unge vinstokke og måler sig ikke med husets bedre mærker. Vinmager Natalie Christensen er efterkommer efter tipoldefar, som med andre fulgte grundlovsfader Monrad til det fjerne New Zealand efter nederlaget i 1864. De grundlagde kolonien Dannevirke nær Hawke's Bay opkaldt efter den gamle vold, engang Danmarks sydgrænse.

Et mærke fra Yealands med 1500 hektar domæne ved Awatere, en ret kølig del af Marlborough. Vinen er nok fra unge vinstokke og måler sig ikke med husets bedre mærker.
Ripasso "Terre Verona"... 59,-
GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4
Endnu en ripasso fra Valpolicella. Ikke smagt, men formentlig god til prisen, da den kommer fra det gode Valpantena kooperativ. Køber den dog ikke, for kan se, at den oveni de 13,5% alkohol -helt ok- også har 9,9 g/l restsødme, som vel knap balanceres af tannin og styrke. Generelt holder jeg dog meget af vinene fra denne kælder, som ligger i de fine bjerge stik nord for Verona. Verona er bl.a. kendt for sin romerske arena, som stadig ere i brug bl.a. til opera forestillinger i de lune sommeraftener. I år bl.a. Traviata (fra €28 = 210 kr) og mange andre. Billetter kan bl.a. købes her!
Barolo "Villa Dierico"... 99,-
GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4
2021. 5*/Vinavisen: "Der er violer, trøfler og eg i duften, mens smagen er stringent med underspillet frugt og en dejlig krydret note samt et endnu godt tanninbid". En god pris. Fra samme Progetti Argicola, som leverer en masse vin fra hele Italien, bl.a. Amarone Ardevi, som ses i Brugsen. Jeg betaler dog gerne 20-30 kr mere for at få Barolo eller Barbaresco fra Sarotto (eller Bosio i Føtex).
Dream chardonnay/alkoholfri, Moldova... 45,-
GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4 (tappet i Danmark)
Vinene er fra Moldova, dvs. i fredstid blot en times kørsel fra vingården Shabo i Ukraine. Vinene fra Moldova har (haft) fint gammelt ry. Vinene er tappet i Danmark og burde være helt ok, ikke mindst den hvide. Den røde pinot noir får 3* af Rydberg i Ekstrabladet: "Simpel frugtig pinot noir med sødmefuld rød frugt og krydderier. Kort i smagen med en let tørhed".
Vinene er fra Moldova, dvs. i fredstid blot en times kørsel fra vingården Shabo i Ukraine. Vinene fra Moldova har (haft) fint gammelt ry. Vinene er tappet i Danmark og burde være helt ok, ikke mindst den hvide. Den røde pinot noir får 3* af Rydberg i Ekstrabladet: "Simpel frugtig pinot noir med sødmefuld rød frugt og krydderier. Kort i smagen med en let tørhed".
Cava Recoda brut... 59,-
Brut (tør) eller semi (sød)
GODT køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 31/12Den spanske Cava er ofte prisbillig, selv om den er lavet på den mere besværlige, tidkrævende metode med 2.gæring i selve flasken i stedet for på en tank. Den kan være i top, men matcher sjældent god Crémant eller Champagne. Brut ser nydelig ud og smager ok i en let, enkel stil med lidt frugt og ren, rimeligt tør smag. Den søde semiseco aldrig smagt.
Denne cava er i smag tæt på Gran Barón (Brugsen), som også leveres af Vallformosa, et godt hus, markant mindre end giganterne Codorniu og Freixenet.
Pocas 10 års Port tawny eller hvid... 109,-
GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4
Husker en klassisk tawny farve og rig bouquet med modne nøddeagtige toner og lidt eg og frugt. Pænt lang smag. Den hvide er lettere i smagen, virker sødere, men andre kan lide den forfinede aroma. Plus en flot LBV Port, en af de rigtig gode på markedet.
Johnie Walker Black Label "12 år"... 159,-
Chivas "12 år" whisky... 159,-
GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4
Mærket var så stort for 50 år siden, at mange rynkede på næsen ad den -til fordel for Chivas Regal! Ikke mig, for den sorte Johnie var også dengang bedst -og et fund til 159. Fint røget næse, meget fyldig, pænt lang, ganske lille sødme, men i god balance -en herlig drik til kaffen o.l. "Tastebuds seducing stuff", skriver Whisky Bible. Chivas er blidere, men ganske flot (og på tilbud i Bilka til 185, men står ofte til 250+ kr).
Bushmill 10 år Irish malt whiskey... 199,-
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4
En ret sjælden og unik nordirsk Single Malt til utroligt lav pris (250 kr dutyfree, godt 300 i andre kæder). Den er 3-dobbelt destilleret for at give en let, elegant smag. 90p/WhiskyAdvocate: "A delight; a real flavor giver. A wave of honey sweeps along aromas of creamy vanilla.... It starts delicately with melon, light grape, and vanilla, swells with citrus acidity and creamy caramel, ramping up to toffee, darker fruits, chocolate, Fruit Pastilles, and a little oak. The finish is mouth-clinging, with vanilla and spice". Bushsmill ligger en times kørsel fra Belfast på Irlands nordkyst -stik syd for Islay i Skotland, som er markant anderledes i duft og smag! Selve navnet Bushmills kommer fra de to møller, der er en del af destilleriet, der startede i 1608 og dermed er verdens ældste licenserede Single Malt Whiskey. I 1850'erne indførte englænderne skat på de destillerier, der brugte byg i deres produktion. Allerede dengang var der bred enighed om, at de fineste whiskyer blev lavet på maltet byg. Derfor gik rigtig mange destillerier produktionen over til andre korntyper af lavere kvalitet. Men ikke Bushmills.
Efter en periode i samme ejerskab som Jameson blev det solgt til Diageo, som solgte det i 2005 til Cuervo, den mexikanske tequila-gigant. Årligt besøges Bushmill af 120.000 gæster.
I 1850'erne indførte englænderne skat på de destillerier, der brugte byg i deres produktion. Allerede dengang var der bred enighed om, at de fineste whiskyer blev lavet på maltet byg. Derfor gik rigtig mange destillerier produktionen over til andre korntyper af lavere kvalitet. Men ikke Bushmills.




























