Søg i 1400 opslag:

19/03/2026

365: stadig i top, men andre er tæt på!

365 er ikke helt så skarp som før Jul, hvor de hver uge nærmest spiste alle konkurrenterne. I dag er det hver dag. Men stadig kan du godt bruge mere end 5 minutter i Fakta's afløser...

365discount er begyndt at dele flere mærker med Brugsen, bl.a. Frontera (35)med repsktabel rød og god tør hvid fra Concha & Toro i Chile. 

    Endnu bedre er Southbank sauvignon (59) fra Natalie Christensen i New Zealand. Jeg kan også blive fristet af Piccini Chianti Riserva (59). Men ellers er vinene ikke så spændende...

BEDSTE køb: Frontera rød/hvid/rosé Chile 
GODT køb: Dream Moldova rød/hvid - Southbank sauvignon New Zealand - Villa Annaberta "Canaja" - Piccini Chianti Riserva - Prosecco "Bianca Nera" - Duc Royal brut sparkling - rød Aalborg 45% snaps - Bailey irsk likør 
ANDRE købChester Falls zinfandel - Rhone "Guigal" 

uge 12/13-2026

Frontera Chile rød/hvid/rosé... 35,- 

rød cabernet, hvid chardonnay, rosé, sød moscato, Concha & Toro Chile

BEDSTE køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 25/3

Har set vinene til priser op mod 70 kr på de fleste andre markeder, så 39 er en meget lav pris. Vinen er lillebror til Casillero del Diablo fra samme firma og ok vin på økonomiklasse uden dikkedarer. 

    Rød cabernet er god, positiv frugt, fylde med god frugt til at dæmpe syren. Chardonnay ganske god, ren aroma, tør smag. Rosé og Moscato har jeg ikke ofret penge på. 

Dream pinot noir/riesling/rosé, Moldova... 40,-

GODT køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 25/3

Vinene er fra Moldova, blot en times kørsel fra Ukraine -altså i fredstid! Vinene fra Moldova har (haft) fint gammelt ry som en del af Rumænien, overtaget af de russiske zarer. Landet har et stort potentiale for sin vin, takket være kolde vintre og tørre varme somre. 

    Dream er tappet i Danmark, kun rød og hvid smagt 2 gange (i 2023). 
    Den røde pinot noir får 3* af Rydberg i Ekstrabladet: "Simpel frugtig pinot noir med sødmefuld rød frugt og krydderier. Kort i smagen med en let tørhed". 
    Den hvide riesling er bedre, halvtør+, meget frisk, ren og sprød, ganske vellavet. Fik 4* fra Rydberg (2023). 

Southbank Estate sauvignon blanc... 59,- 

GODT køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 25/3

NZ. Set til 69 i Tyskland, så godt køb (selvom du kunne få den til 49 sidste år). 
    Overdådig aroma af sød hyldeblomst, urt og solbær. Frugten går igen i smag, som er enkel, men virker ok med sprød syre
    Kun smagt 3 gange, men finder så god som langt dyrere vin fra de 2 giganter, Constellation (bl.a. Selaks, Kim Crawford osv) og franske Pernod-Ricard (Brancott mv), som leverer 75% af al vin fra New Zealand.
    Fra Yealands 1500 hektar domæne ved Awatere, en ret kølig del af Marlborough. Vinstokkene er stadig unge, og vinen er nok ikke på højde med de bedste som Single Block og Reserve. 

      Vinmager Natalie Christensen er efterkommer efter tipoldefar, som med andre fulgte grundlovsfader Monrad til det fjerne New Zealand efter nederlaget i 1864. De grundlagde kolonien Dannevirke nær Hawke's Bay opkaldt efter den gamle vold, engang Danmarks sydgrænse. 

Villa Annaberta "Canaja"... 59,-

GODT køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 25/3

Verona Italien. En pleaser med god fylde, lidt kirsebær og krydderi, afrundet smag med blid tannin og lidt syre, så vi andre gerne drikker et glas. Egentlig helt effen til en konfirmation eller sensommerfest. 
    Villa Annaberta er en af Coops vigtigste leverandører af solid, kraftig vin i Amarone-stil, baseret på eget store domæne  + druer fra naboer. 

Piccini Chianti Riserva... 59,-

GODT køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 25/3

Set i 2022. Kunne fås sidste år til 45 i Brugsen, men stadig godt køb i Chianti, selvom "normalprisen" (89,95) er for høj.  En kommerciel Chianti med middel fylde, lidt magert skelet, pæn duft, får lidt kød og krydderi med tid i glas + solid tør eftersmag. God madvin, mere autentisk end Pascolo (Meny), men blegner ved siden af San Felice Classico (Føtex/Bilka). 2020 fik 88p af respekterede Falstaff.

     Piccini leverer hver 10. flaske fra Chianti, plus en masse andre vine. Vingården er vokset til 200 hektar (heraf 70 i Chianti), som sælges under vingårdens navn, ikke Piccini. 

Prosecco "Bianca Nera"... 59,-

GODT køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 25/3

En god prosecco med fint brus, ren frisk aroma af æbler og akacie, enkel smag med god syre til sidst, balanceret af lille sødme 

    Et mærke fra Botter. et meget stort familiehus, som har leveret til Irma siden 1970erne og siden til resten af Coop.

Duc Royal sparkling... 59,-

*** (3/5), 365discount, indtil onsdag 25/3

Brut/tør. Jeg tror ikke, hverken hertuger eller konger vil servere disse bobler. Men vinen er ikke dårlig med pæne bobler, ren, simpel, men neutral aroma og vis friskhed og tør eftersmag. Et tegn på hvor god Sydfrankrig er til at levere enkel hvidvin til lav pris. 

    Lavet som Prosecco med 2.gæring på tank -nok bedre til Aperol spritz end din normalt Prosecco!  

Aalborg Taffel akvavit "rød"... 79,- 

GODT køb + **** (4/5), 365discount, indtil onsdag 25/3, fås til samme pris i bl.a. Føtex og Bilka, til 69 (Lidl kun fredag 27/3) 

Jeg er puritaner, når jeg vælger ledsager til de syltede, marinerede og krydrede sild! Intet slår den røde Aalborg med sine 45%, som virkelig får kommenaromaen frem.'
    Prisen er næsten for lav, når du skal betale 89 for en Brøndum Kryddersnaps -med blot 50cl og kun 38%!  

ANDRE køb

Rhone Guigal, 89,95 (3*), poleret, lagret Rhone, som tiltaler andre mere end mig. Lidt for dyr. 
Zinfandel Chester Falls, 59 (3*), California. Kommerciel, men slet ikke ringe zinfandel. 
Bailey flødelikør 17%, 79 (3* + godt køb). Verdens mest solgte likør blev opfundet i London af en reklamemand i hans lejlighed i Soho. Meget passende fik den navn efter hans favorit pub i stueetagen. Det hele tog 45 minutter: fløde og whisky + sukker + chokolade. Til en ret sød tand!