Søg i 1400 opslag:

05/09/2025

365: Barrelaia er topkøb til 39, men...

Barrelaia stod til såkaldt "normalpris" på 100 kr for 3-4 år siden i Irma og så også dyr ud med graveret flaske og et navn med en lidt kostbar klang. Men vinen kan ikke måle sig med Sassicaia eller andre supertoscanere. 

Faktisk en dårlig kopi til 100. Men til 39 er den topkøb (og fik forresten 90p fra kræsen smager sidste år). 

365discount har en række gode køb i uge 37 -bl.a. en af mine favoritter, Exhib rosé (49) og en god Prosecco (49). 

    Der er også en ok Era grøn veltliner (39) og spansk Faustino VII til blot 35. Samt irske Tullamore (99) til laveste pris set længe. 

BEDSTE køb: Barrelaia Toscana - Faustino VII rød/hvid - Exhib' rosé Cap d'Agde
GODT køb: Prosecco "BiancaNera" - Zinfandel "Leone" - Era grüner veltliner - Tullamore Dew whiskey 
ANDRE køb: Jägermeister - Gl.Dansk bitter - Aperol 

uge 37-2025

Barrelaia Toscana... 39,-

BEDSTE køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 10/9

Mørk, fyldig, krydret med lidt frugt og afrundet eftersmag, mærkbar tannin, men blød for Toscana! 

    Barrelaia leder tankerne til både lagring i eg (Barrel) og Sassicaia -men vinen er slet ikke Sassicaia, men blot en ok daglig toscaner på en tung flaske fra Piccini, et af de største huse i Chianti. 

    Men jeg er måske for hård - rost af James Suckling (ex-redaktør af Spectator (om 2021): "90p/100, "Toast, blackberries, spiced dark cherries and walnuts on the nose. It’s medium- to full-bodied, rich and tasty with medium-firm tannins and a juicy finish".
     Brugsen og Irma prøvede at sælge vinen til normalpris på 100 kr, men i 365 er prisen anderledes korrekt, især lige nu. Sangiovese + lidt merlot og cabernet, som skal være lagret 6 måneder i eg. 


Faustino VII rød/hvid... 35,- 

BEDSTE køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 10/9

Maleriet med den sure mand viser, at denne vin er fra Faustino, kendt for ikke mindst Faustino I Rioja. Vinene har skruelåg, herligt at se i det ofte lidt for traditionelle Spanien. 
    Den røde er dog "spansk", ikke Rioja (men nok mest fra nabo Navarra, kendt for garnacha).  Men tæt på  topkøb til 35. Masser af frugt, middel fylde med mere frugt, lidt simpel i eftersmagen, men fungerer, både med og uden mad. 2022 fik 87p/JamesSuckling. 
     Den hvide er Rioja, også en simpel landvin, rimeligt sprød og frisk. 87p/JamesSuckling til 2023. som dog er tæt i kvalitet på den dyrere hvide Faustino V.


Prosecco "BiancaNera"... 49,-

GODT køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 10/9

Et ganske flot udstyr + ros fra kyndige smagere. En god prosecco med fint brus, ren frisk aroma af æbler og akacie, enkel smag med god syre til sidst, balanceret af lille sødme 
    Vinen ses trods navnet sjældent i restauranter (BiancaNera er kælenavn for tjeneres hvid/sorte uniform). Botter er et meget stort familiehus og leverandør til Irma siden 1970erne og siden til resten af Coop.


Exhib' rosé Cap d'Agde... 49,-

BEDSTE køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 10/9

Smuk lys rosa farve, indbydende diskret aroma med positiv frugt, lidt lemon, pæn lang smag med fine syrer under. Pt. 2024 som i juli stadig var præget af syre, men nok er perfekt nu. Nydelig vin til salat eller en grillet laks. 

    Et attraktivt navn, der -som etiket- antyder en lidt fræk mode og en chik flaske tilmed lukket med fancy glasprop -passende for en vin fra netop Cap d'Agde, som nok har afløst St Tropez som Frankrigs partyzone nr ét. 

Zinfandel "Leone".... 39,-

GODT køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 10/9

Har ikke smagt "Notte Nera Leone", men fået den anbefalet af en ven + i ældre årgang af BT -en typisk, fuldfed, men rimeligt tør zinfandel/amarone type med lidt balance. Ikke ren sødsuppe, men ren frugt -og så får den et ekstra plus, da vinen ikke er tappet på supertung flaske. 
    Og fra Italien, ikke USA, selvom druen er zinfandel (= primitivo). Tappet i Danmark. 

Era Grüner Veltliner... 39,-

GODT køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 10/9

Bestemt ikke et fund til prisen, men lav pris på østrigsk vin, tappet i Tyskland af Peter Mertes i Bernkastel, måske Tysklands største vinhus. 
     Mangler veltliner'ens peber'agtige sprøde rige aroma, men ganske ok tør hvid med ren smag og vis friskhed. Men selv en jævn østriger er ikke ringe.

Tullamore Dew Irish Whiskey... 99,-

GODT køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 10/9

Også god til andet end Irish Coffee, for den bedst kendte irske whiskey er bedre end sit rygte. I 2010 blev mærket købt af William Grant (Stand Fast og Glenfiddich whiskey og Hendrick's Gin). For 150 år siden lukkede kældrene, men nu er mærket vendt tilbage til landsbyen Tullamore, der har givet den sit navn. Men... ok, jeg foretrækker stadig Jameson! 

ANDRE køb: 
Jägermeister halvbitter og Gl. Dansk bitter... 99 (3*), ret god pris, men aldrig en favorit, hverken den danske (nu lavet i Norge) og den søde jæger. Aldrig en favorit, selv ikke i en fjern ungdom. 
Aperol aperitivo 11%... 99 (3*), du skal ofte betale mere, men stadig dyr. 

04/09/2025

Bilka: godt køb i Rioja, men...

Spansk Faustino er Bilkas eneste rigtig gode køb i denne uge. 

Bilka's uge 37 byder også på ok Chablis (99) og Francois Martenot rød/hvid (45) Bourgogne-kopier fra Sydfrankrig. 

    Bilka tilbyder indtil lørdag 40% på en del spiritus -har dog kun fundet 2 gode køb (og 2 andre, som kunne fås markant billigere i Brugsen). 

BEDSTE køb: Faustino I + V rød Rioja  
GODT køb: Faustino V Rioja hvid/rosé - Chablis "Albert Lucas" - Martenot rød/hvid - J&B whisky
ANDRE køb: 19 Crimes rød/hvid - Famous Grouse + Ballantine whisky

uge 37-2025

Faustino V Rioja Reserva, kr/fl v 6: 46,50

6 fl: 279, rød; også hvid og rosé (3* + godt køb)
BEDSTE køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 11/9

Vinene står til 100 kr normalt, men jeg ser mest Faustino V til 50 på tilbud -her er vi helt i bund med 46,50 (v6) for en vin, der står til 70-80 kr i hjemlandet og globalpris over 100! Stadig ikke et fund modsat CUNE Reserva (til 50 i Brugsen). 
    Rødgod Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. Set i 2017 med 92p/WineEnthusiast og 90p/Tim Atkin.
    Hvid laves på druerne viura og chardonnay med kold maceration før gæring. Ren aroma, let til middel fylde, lidt neutral eftersmag.
    Faustino er noget med romertaler Reserva, lagret på eg (18 måneder) og flaske, men ikke så fin som Faustino I (Gran Reserva), men dyrere og bedre end Faustino's VII og IX uden eg og ofte fra husets kældre uden for Rioja. 
    Alle etiketter bærer portræt (af mænd naturligvis), mest kendt Rembrandts portræt af Nicolaes Van Bambeeck (1641). 
   Huset er nok den største leverandør af reserva, ganske ok trods mængderne. Det meste, hvis ikke det hele, er tilmed fra eget knap 700 hektar domæne. 

Faustino I Gran Reserva... 99,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 11/9

2015/16 Rioja. Faustino I har en dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi og røg fra egen, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 9-10 år. En del af årene er tilbragt på store tanke, så stadig ungdommelig og nok bedre om 2-3 år. 

    Den "unge"  2016 har fået 92p/Spectator. Den ældre 2015 har 93p/Guía Peñin. 

Chablis "Albert Lucas"... 99,-

GODT køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 11/9

En helt ok pris på Chablis (kunne dog fås til 89 sidste år).  Rimeligt sprød, men mangler lidt dybde og aroma. Huset er del af Boisset (som også Dufouleur og Antonin Rodet i Bilka samt Labouré-Roi og Moingeon i Meny). Ingen rival til Sarments (99,95 i Meny). 
    Denne gigant har hovedkontor i Nuits 150 km mod syd, men tapningen foregår i Quincié i Beaujolais yderligere 100 km mod syd. Så meget transport burde gøre vinen dyr, men tværtimod! Du kan få bedre vin til pengene. 

Francois Martenot pinot eller chardonnay... 40,-

GODT køb + *** (3/5), Bilkaindtil torsdag 11/9 

Kunne fås til 35 i Føtex for et par år siden (under 40% på fransk vin) og til 40 i samme Bilka for 4 uger siden. Men stadig ok tilbud. 
    Martenot bor i Bourgogne (= postnr 21---), hvor hoveddruerne er netop pinot og chardonnay på flasker som disse. Men disse kopier er hentet i Sydfrankrig -som prisen antyder! Vinen bør giver dyre kopier fra Over There noget at tænke over. 

   Simpel landvin med behagesyge -den røde har pæn aroma, let, behagelig med lidt hindbær i duften, blød eftersmag. Den hvide er frisk, tør og ren. 

    Martenot er et mærke ejet af giganten GCF i Bourgogne.  

19 Crimes rød/hvid.... 50,- 

Australia eller California

** (2/5), Bilkaindtil torsdag 11/9

For mig er vinen nærmest en forbrydelse! Man mange kan lide den, selvom den kan 12 g/l restsødme eller meget mere -voldsomt for stærk rød, som kan virke sød i forvejen. 
    Som en kritiker skrev: "en duft af marmelade og omtrent lige så sød". Den røde er blend af bl.a. shiraz, cabernet og andet , den hvide chardonnay er ej smagt, men nok med restsødme skjult under syre.  
      "19 Crimes" er de 19 forbrydelser, som gav dødsstraf i England -eller alternativt deportation til Australien. En del af dem, der foretrak Australien, fortrød det sikkert -for ophold på gyngende skib i al slags vejr -i 3 måneder- var ingen ferie, og et fjendtligt kontinent var heller ingen ferie- Men i 1860erne startede guldfeberen, og derefter var der ingen mangle på immigranter til Australien. 
      Mærket er skabt af giganten Treasury, som allerede ejer mærker som Penfold's, Lindeman, Wolf Blass osv osv -foruden bl.a. Beringer, Beaulieu, St.Jean i California. Typisk for store koncerner har denne vin med 100% australsk historie også fået en californisk fætter, 19 Crimes California. Se dét kalder jeg Crime... 

J&B Rare Whisky... 74,25

GODT køb + *** (3/5), Bilka fredag-lørdag 5-6/9 (99 -25%)
Justerini & Brooks er det pompøse navn på en vinhandel i den fine St James Street, nok stadig på samme adresse som i 1745. Men i dag er mærket del af giganten bag et væld af mærker inkl. Gordon's gin. En letbenet whisky, ganske behagelig, ikke ulig Ballantine's til 99 herunder! Ser distinkt ud og er tæt på fund (har set den til op mod 200!).
    Bilka giver 25% på normalpris på 30 forskellige alkoholer. Desværre sjældent bedre end avistilbud. 

    F.eks. koster Singleton 12 år Malt whisky 224 (299 -25%) og 15-årig Dalwhinnie godt 300 (399 -25%). De koster hhv 199 og 249 i Brugsen torsdag 3/9. Four Roses Bourbon whiskey (129 -25%) er ok køb.

ANDRE køb

Famous Grouse whisky (89, 3* + godt køb), måske marginalt bedre end J&B, men har aldrig smagt dem op mod hinanden. Men en ganske godt standardmærke. 
Ballantine whisky (99, 3*) -lige så god, blot dyrere. Priser er ikke logiske!  

Lidl: køb 3 vine, betal for 2 kun torsdag

Torsdag er vinens dag i Lidl -køb 3, betal for 2. Og der er flere gode tilbud. 

Gælder dog ikke nedsat vin, desværre! Den tørre veltliner fra Østrig er topkøb til under 40 som også en Ribera del Duero til 46. Den er tilmed Reserva!
    Du skal være medlem af Lidl+, det gælder kun torsdage -og kun den billigste flaske er gratis. 
    Meget attraktivt, men lidt malurt skal der være i glasset -som andre har Lidl også sat normalprisen op, så kæden taber (desværre) sjældent penge på det. 
    De er dog -langtfra- den eneste kæde, der har benyttet Covid og Ukraine krig til at sætte priserne op! 
    Herunder nogle vine, du med fordel kan købe med "3 for 2". Men husk:  kun torsdage, og du får kun den billigste gratis. Min "3/2" pris passer ikke ved køb af flere typer vin.

Grüner Veltliner "Kamptal", kr/fl v3: 39,33

**** (4/5) Lidl , kun torsdage med Lidl+ app  

1 fl: 59, Østrig. Måske det bedste køb p.t. En meget overbevisende østriger tappet af Toifl i hjertet af det gode Kamptal i baglandet til Krems, et af de bedste områder til Østrigs nationaldrue.
    En lys, meget frisk tør hvid med indbydende aroma af urt, pebere og æble, middel fylde, god syre og længde.
    Toifl er et ægte familiehus, som ledes af Michael Toifl og børnene Barbara (salg) og Christoph (vinmager). Huset har været fast leverandør til Lidl siden 1998. Huset henter det meste vin udefra, bl.a. rødvin fra Burgenland. Men hjertet er den fine veltliner fra Kamptal.

Fairtrade shiraz eller chenin blanc, kr/fl v3: 32,67

*** (3/5) Lidl , kun torsdage med Lidl+ app  

1 fl: 49Sydafrika. Også et rigtig godt køb. Fairtrade betyder, at druedyrkerne har fået en ok pris for deres druer.
    Den røde er fra det fine Paarl, en ganske indbydende, seriøs vin med positiv frugt, god fylde og rund eftersmag. Ikke stor poesi, men en mættende vin, der glæder. 
    Den hvide er tør, frugtig, ganske sprød og livlig -Sydafrika leverer rigtig god hvid "steen", som de før kaldte chenin. Begge er tappet i Tyskland og del af Lidl's "De luxe" afdeling. 

Háchon Reserva, kr/fl v3: 46,-

*** (3/5) Lidl , kun torsdage med Lidl+ app  

1 fl: 69. Ribera del Duero. Privat foretrækker jeg Neo, men denne Reserva imponerer rigtig meget med sin fløjlsagtige, polerede fylde og en duft med både nød og ny eg. 
    Vinen leveres af Pagos del Rey, den fine afdeling af giganten Felix Solis (og du husker måske andre mærker som Altos de Tamaron og i Irma-dagene Condado de Oriza. Formentlig samme vin, som i 2020 fik 91p/JamesSuckling. 

 

Neo Ribera del Duero, kr/fl v3: 50,-

1 fl: 75, 2021 Crianza, Spanien

**** (4/5) Lidl , kun torsdage med Lidl+ app  

Prisen på denne vin er (også) steget støt i Lidl, men et andet firma solgte Neo's crianza til op mod 150 for blot 6 år siden. 
   Flot, med overdådig frugt og nydelig lang, afbalanceret smag med modne tanniner. 2021 er stadig ung, men med sin balancerede kraft en god madvin. 91p/Guía Peñin (som også i 2020). Nok bedre om 1-2 år. 

    Har kun set få tests af denne vin i Danmark, senest 2016 fik 5* i Ekstrabladet af Rydberg (som også er forfatter til ”Spaniens Vine”).
    Neo er en god lille vingård, grundlagt i 1999 af 3 venner, der har musik (rock) såvel som film (Neo/Matrix) til fælles. Se denne lille film om vingården
    Foran vingården står en sjov robot (foto). Neo henter som andre nok vin udefra for at supplere de blot 12 hektar domæne. Har i mange år leveret til Lidl.

Loios Alentejo, kr/fl v3: 36,67

*** (3/5) Lidl , kun torsdage med Lidl+ app  

1 fl: 55. Det gode hus Portugal Ramos ligger i Alentejo øst for Lisboa nær historiske Evora. Stil som hypermoderne californisk vinhus med intet sparet -og vinene er druetypiske og gode. Loios er en af basisvinene, lavet på lokale druetyper uden cabernet eller chardonnay! 
    Den røde er mørk og middelfyldig, drevet af rød frugt med frisk syre, godt klaret i det lune klima! Druerne er tempranillo (aragonez) og trincadeira + en snert andre druer. Ingen eg. 2022 fik 86p/WineEnthusiast. 
    Har før også kunnet fås som god hvid, men ikke set fornylig. 

Riesling Pfalz... 46,-

1 fl: 69, Deidesheimer Hofstück Trocken (tør) eller Palatium Halbtrocken (halvtør), Tyskland

**** (4/5) Lidl , kun torsdage med Lidl+ app  

Har kun smagt den tørre riesling, tør, sprød, fin blomst og urt i næsen, middel fylde og pæn længde. Trods 7-8 g/l restsødme virker vinen helt tør, takket være 7 g/l syre. Den knap så tørre bør også være flot. 
    Vinen koster 6,5 € på vingården, så normalprisen er lidt høj. Vinen laves af Weinmanufaktur kooperativet i Deidesheim i hjertet af Pfalz, som med 125 år er regionens ældste.
    Hofstück er et Grosslage, som kan bruges til alle vine fra Deidesheim og naboer. De omfatter til gengæld nogle af de bedste vinbjerge i Pfalz. En anden etiket (samme vin?) har fået 89p/100 af kræsne Falstaff i både 2021 og 22.