Søg i 1400 opslag:

02/11/2024

Bilka: riesling med frugt og friskhed + sjælden rød Sancerre

Mosel's herlige Riesling vine er lette, frugtige og superfriske, men Tyskland kan i dag også noget med rødvin, ikke mindst fra Baden. Endelig har Bilka også en unik rød Sancerre. 

Bilka har i hele 24 sider med vin og alkohol, som gælder til 28.november. Mange tilbud er dog set billigere før (eller p.t. Føtex). Her del 2:  
    Dr Pauly Bergweiler er storbror til de gode Noble House vine. Den sødlige Sonnenuhr Riesling er en klassiker, men nu fås også en tør riesling Klosterberg (89) samt en rød pinot fra Baden (89). 
    Andre "koldklima" vine er rød Sancerre (139) fra Loire, som engang fuppede vinkenderen over alle i Bernstein's "officielle guide til vinsnobberi". Den er sjov, ikke topkøb -så prøv også lillebror Pinot Noir til 75. 

    Bilka del 1 med topkøb fra Italien vin her

Bedste KØB: Faustino V Rioja - Faustino I Gran Reserva - Dr Pauly Bergweiler rød/hvid - Montgras de Vine rød/hvid/rosé 
Godt KØB: Fournier Sancerre rød - Fournier pinot + sauvignon - Noble House hvid/rosé - Art of the Refill rød/hvid - Macon Azé "Burgondie" - Chablis Calvet - Offley Port - Cointreau likør
Andre:  -

uge 45-48/2024

Dr Pauly Bergweiler rød/hvid... 89,-

Hvid Wehlen Riesling: Sonnenuhr Kabinett (sødlig), Klosterberg (tør), Mosel - rød Spätburgunder Staatsweingut Freiburg Baden, Tyskland

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 28/11

Klassisk riesling fra Pauly's eget domæne samt rød pinot fra en ven:  
Den sødlige Sonnenuhr Kabinett er lækker. En lys, let og udadvendt riesling med intens aroma, elegance og smuk sødme, som balanceres af frisk syre. Stadig ung og vil få endnu mere aroma de næste år. 2022 fik 91p/Wine&Spirits, 89p/WineEnthusiast og 90p/Falstaff. 
    Hjertet af det stejle "Grosse Lage" Sonnenuhr ejes mest af medlemmer af familien Prüm, bl.a. Pauly-Bergweiler med 0,7 hektar (!). Soluret midt på skråningen blev rejst i 1880erne af Jodicus Prüm, en stamfader til Pauly. 
    Den tørre Klosterberg kommer fra lille, stejl skråning på den anden side af floden med køligere klima (iøvrigt oven over Molitor's hus). Ikke smagt, men har fuld tillid. Men hvorfor samme pris? Sonnenuhr er Grosse Lage (bedst), Klosterberg ikke. 
    Den røde tørre Spätburgunder kommer fra Staatsweingut Freiburg i Baden. Ikke smagt, men en ven har ros. En tør, frugtig pinot 2021, meget respektabel snarere end top. Vingården ejer hele 23 hektar i Ihringen ved Kaiserstuhl. 

    Fra samme Dr Pauly Noble House riesling, v6 46,50 (3*; tør-sødlig-rosé-0%alkohol), godt køb, men lidt billigere i Føtex (45). Vinene hentes i det billigere Rheinhessen, ikke ved Mosel, men ganske god kvalitet. Ikke smagt den alkoholfrie. 

Art of the Refill rød/hvid... 45,-

Rød pinot noir Baden, hvid riesling øko Pfalz, Tyskland

Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 14/11Bilka indtil torsdag 28/11

Den røde Baden bør have god fylde og frugt, den hvide riesling frugtig og ren uden for meget syre. Også en tør østrigsk veltliner samt mix med hyldeblomst, og rimeligt sprød smag.
Ikke smagt, men kender andre fra  andre fra den tyske gigant Peter Mertes, som mestrer kunsten med uforståelige navne som "Refill" (øh, er vinen gammel vin på nye flasker?). 


Fournier Sancerre rød... 139,-

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 28/11

Tysk spätburgunder er blevet højeste mode, så nu kan du også roligt nyde røde Loire også fra køligt klima. 
    Husker en 2008 (Belles Vignes -Vigne du Moulin er nok samme vin), ok, men letbenet. I dag er klimaet lunere, vinstokkene ældre -og vinen har nok mere duft og dybde. 
    Kender ikke aktuel årgang, men Fournier laver god vin -så gå efter alle nye årgange og nyd frugten, fylden og elegancen. 
    Rød Sancerre er udødeliggjort i Leonard Bernstein's legendariske "Den officielle Guide til Vinsnobberi", hvor selve snobben affærdiger en rød Sancerre: "Sancerre er altid hvid". Historien om en snobs fald  (dengang 95% hvid, nu godt 90%). 

    Fournier er et stort hus i Sancerre, som har 100 år bag sig, men i 1950erne solgte vin fra 2-3 hektar. I dag har huset 60 hektar, lidt mere i Sancerre end i nabo Pouilly.

Fournier Sauvignon eller pinot noir... 75,- 

Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 28/11

Hvid Touraine er slet ikke ringe, selvom den ikke matcher Sancerre. men slet ikke ringe. Knastør, men med lidt citrongræs, solbær og grape -sprød og frisk. Let og stilren i finish. En god ledsager til salade nicoise eller endog moules frites. Nyd den inden for et par år.
    Den røde Pinot Noir er nok fra Loire, nok marker nær Sancerre som Cosne. Ganske ok letbenet pinot med rimelig typisk aroma, lidt sjovere end blød sydfransk eller (ofte dyr) fra California. 

Macon Azé "la Burgondie"... 75,-

Godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 14/11Bilka indtil torsdag 28/11

Set i 2022. Bedre og mere autentisk end en billig Chablis (som Calvet herunder!). En tør middelfyldig Bourgogne chardonnay med positiv frugt, middel fylde og frisk syre, en lise oven på de firkantede, lidt klodsede chard'er fra "Den ny Verden"! 

    Nær Azé ligger det historiske (909) kloster i Cluny, som i Middelalderen var det vigtigste i den katolske verden. 

    Klostret i Cluny blev hårdt medtaget under den franske revolution. Ialt 3 domkirker blev opført (den ældste fra 400-tallet var den største kirke i den kristne verden før Peterskirken). 

    Siden 1927 er dele af klostret gradvis blevet rekonstrueret. 

    Et lokalt kooperativ leverer det meste vin fra denne lille kommune. En ældre årgang var testvinder i Vinbladet og 5* i Ekstrabladet, fuldt fortjent.

Calvet "Chablis"... 89,-
Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 28/11

Livet er for kort til kedelig Chablis, men denne er ikke så slem (og tilmed lidt billigere end 99 i Føtex). 

    Let og tør, ganske frisk og ren neutral aroma. Lidt kort. Jancis Robinson gav 85p/100 til ældre årgang.  
    Jeg vil normalt aldrig købe en Chablis tappet 200 km fra den lille by (Beaune). Men Calvet ejes af giganten GCF, der ejer stort domæne i Chablis, og vinen er ganske ok.  

Faustino V Rioja, kr/fl v6:  48,17

6 fl: 289rød reserva, hvid og rosé
Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 28/11
Rødgod Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. Set i 2017 med 90p/Tim Atkin. 
    Hvid laves på druerne viura og chardonnay med kold maceration. Ren aroma, let til middel fylde, neutral stil.
     Rosé er tør, let og ren i frugt og smag. Ikke så god som den røde. Druen er tempranillo, nydes helt ung.  

Faustino I Gran Reserva... 99,-

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 28/11
Markant bedre køb end i lillesøster Føtex (119), men en klassisk Gran Reserva i traditionel stil, ikke helt top, men flot i betragtning af de store mængder, der laves. 2012 fik 92p/Guía Peñin. 

    Alle etiketter bærer portræt (af mænd naturligvis), mest kendt Rembrandts portræt af Nicolaes Van Bambeeck (1641). Huset er nok den største leverandør af reserva, ganske ok trods mængderne. Det meste, hvis ikke det hele, er tilmed fra eget knap 700 hektar domæne. 

MontGras De Vine rød/hvid/rosé, kr/fl v6: 36,50

6 fl: 219. Bedste KØB + *** (4/5), Bilka, indtil torsdag 28/11

"De Vine" er flot til prisen, og de vil glædes over de hvide, alle rigtig gode, men de røde er unge med mere fasthed end charme -du skal op på "Day One" for at få noget rigtig godt. 

      Etiketten viser et vinblad og vil muligvis vise, at vinen kommer fra vinplanter. Trods teksten på web er kun lille del lagret i eg (kun 10% af pinot'en!). Cabernet fra det lune Maipo, Colchagua og naboer er god, som også de hvide, ikke mindst sauvignon'en især fra det kølige San Antonio. 

    Til samme pris også australske Banrock Station Reserve rød/hvid (6 fl. 219, 2-3*), som er ok vine til begyndere.  

Offley Port tawny/ruby/hvid... 55,-
Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 28/11

Ruby er pænt frugtig og middelfyldig, lidt alkohol i næsen, tawny lidt mere dæmpet i frugt, knap så sød. Hvid er mere anonym og sød. Ung Port lavet af godt hus, dvs med mærkbar alkohol blandet af ung og ældre Port. 

    Tawny var testvinder i BT med 5* (Port under 60). Offley er lillesøster til Sandeman, og de 2 vine ligner hinanden. 

Cointreau 40% orangelikør... 199,-
Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 28/11
70cl. 1/3 af den originale Margarita (sammen med tequila og limejuice) giver sødme og orangeduft -og er en dyr, men perfekt triplesec likør, simpelthen destilleret med alkohol på orangeskaller og sukker. Opfundet af texaneren Margarita i 1948 på ferie i Acapulco i Texas. 

    Bilka har en masse andre tilbud på spiritus, de fleste dog ikke gode køb. 

Bilka: italienske vine i top

San Felice's Grigio Riserva er ugens bedste køb i Bilka, som dog også byder på Brunello til 100 samt endnu bedre italienske vine til god pris.  

Bilka har i hele 24 sider med vin og alkohol, som gælder til 28.november. Mange tilbud er dog set billigere før (eller p.t. Føtex). Blandt de bedste køb:  

    Il Grigio er en klassisk Chianti Riserva med 92-93p af kræsne smagere (= 199p/Maroni!). Men glem heller ikke den nye Cordella Brunello (139) og Bosio's pålidelige Barbaresco (99). 

    Brunello Poggio Forte (99) er et superkøb, mens Campogiovanni er Brunello i top. Piacentini's Ripasso og Soave Classico (58,17 v6) er også værd at smage. 

    Bilka del 2 med bl.a. "koldklima" pinot og sauvignon samt spansk vin her! 

Bedste KØB: Grigio Chianti Classico Riserva - Bosio Barbaresco - Brunello Poggio Forte - Brunello Cordella øko 
Godt KØB: Bosio Barolo - Brunello Campogiovanni - Silvano Piacentini ripasso + Soave -  Nero Grande rød/hvid - Francois Montand sparkling 150cl
Andre:  Amarone "Arche" - Cremant Francois Martenot - Silverboom rød/hvid  

uge 45-48/2024


Il Grigio Chianti Classico Riserva... 89,-

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 28/11

Set i 2020. Grigio Riserva forener det civiliserede med det kommercielle i en lækker Chianti!  Dyb farve, god duft med krydderier og urter, tør, nydelig fylde og pæn længde -en god sangioveses fine tørre tanniner til sidst, men grundlæggende blød. Bedre med 2-4 år mere på flaske.  

    2020 vil have godt af et par år, men imponerer allerede. Bl.a. 93p/Spectator og 92p/Parker.. Pris i USA 27$ + tax, ca. 190 kr. 
    San Felice er en stor, men rigtig gode vingård i den sydlige del af Classico, hjertet i Chianti med 7000 hektar, hvoraf San Felice ejer 140 hektar. 

Bosio Barbaresco "Boschi dei Signori"... 99,-

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 28/11

En afrundet, kommerciel nebbiolo, som nok kan nydes ung. Ikke smagt, men håber på den gode 2020 (93p/WineEnthusiast), mens 2021 nok er bedre end de 87p/100, som samm guide giver. 
    Bosio er et meget stort 3. generationshus fra 1967 i dag ledet af Valter Bosio og 3.generation i form af vinmager Luca Bosio (foto).
      Bosio er et af flere store huse i Santo Stefano Belba ved Barbaresco. Bosio ejer 30 hektar, men henter vin fra ikke mindre end 150 vinbønder med 700 hektar fordelt over hele Piemonte, dvs. godt 4 millioner fl/år fordelt på stort antal vine. 

    Bilka tilbyder også Barolo "Boschi dei Signori" (119, 4*, godt køb), har kun smagt en 2018 Truffle Hunter Barolo fra Meny i 2023 (99,95). Vinen skal komme fra Verduno i udkanten af Barolo. Drikker lige så gerne den lettere, lidt blødere Barbaresco. 

Brunello Poggio Forte... 99,-

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 28/11

Brunello har kraft og aroma, tæmmet af 2 år i store egefade, men er vel egentlig ikke andet end en normal Chianti med lidt mere af det hele. Nok en ung 2019, men serverer du vinen kælderkold, tror jeg, du vil blive mere end tilfreds til både and og gris.  

      Poggio Forte er 2.vinen fra Quercecchio, en af de større vingårde i Montalcino. En typisk, men ikke bemærkelsesværdig brunello. Jeg vil tro, at Poggio Forte er identisk med Quercecchio. 

Cordella Brunello øko... 139,-

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 28/11

Cordella sælges også af Meny samt importør Philipson (latterlig pris på 290 kr!). Her dog en etiket med navnet Cordella "Giuletta". 
    Nok samme vin eller anden tapning, da den charmerende Maddalena Cordella næppe tapper mere end en standard-Brunello på sin lille øko-vingård. Kender ikke aktuel årgang. 

    En ret lys 2019 fik 94p/Gilbert&Gaillard. 2018 fik 92p/DinVinguide med ordene: "Flot næse med syltede sorte bær. Solmoden frugt pakket ind af en flot syre. Velbalanceret klassisk Brunello med en flot intensitet og dybde". 
    Ikke smagt i nyere år, men altid god frugt af krydderi, læder og kirsebær, solid fylde og vis elegance. 

Campogiovanni Brunello ... 199,-

Godt KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 28/11
"Johan's Mark" ejes af det gode Chianti-domæne San Felice og leverer flot brunello, ikke sværvægter, men en meget attraktiv, relativt blød stil (mere sand i jorden). Årgang er måske 2018, men vinen er pålidelig år efter år. 2018 fik 94p/Parker. 

Silvano Piacentini rød/hvid, kr/fl v6: 58,17

6 fl: 349, rød Ripasso eller hvid Soave Classico, Italien 
Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 28/11

Jeg kan egentlig bedre lide denne middelfyldige, (næsten) tørre, frugtige ripasso end Silvano's svulmende Rubens'agtige amaroner. Ripasso er rigtig god til en aften foran grill'en -server kælderkold. Har smagt en ganske drikbar 2020, i dag er årgang nok 2021 eller 22, som jeg ikke har smagt, men den ligner nok! 
    Den hvide Soave er også ganske god i en rimeligt frisk, ren stil med sart aroma med tør smag, neutral, pæn syre -typisk Classico, ikke i top, hjulpet på vej af skruelåg. Denne serie vine er storebror til le Arche fra samme hus (59 i Føtex). 

Amarone "le Arche", Valpolicella... 129,-

**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 28/11
En letbenet Amarone-kopi for begyndere. "Amaro" betyder bitter, men der er mere sødme end bitterhed over denne vin, som bliver vammel efter det første glas! Stod til 99 i Netto i oktober, men 1219 er også ok. 

Nero Grande rød/hvid/rosé... 45,-

Rød Zinfandel, hvid Fiano-Chardonnay, rosé, Puglia, Italien

Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 28/11

Kun smagt rød, som har en lille sødme i smagen, som ikke generer andre end sarte ganer sikkert vil glæde mange. Kan se, at Rydberg har givet rød 5* (årg. 22) i Spritnyt. Den hvide er delvis på lokale fiano druer og burde være ok med lidt frugt og syre under blødheden. 
    Formentlig ligner disse vine fra Femar nær Rom husets andre Puglia vine: Epicuro Z-Zinfandel (Brugsen), mens Antico Ceppo i Meny er vine fra Lazio, hvor Femar har sit hovedsæde. 

    Til samme pris Silverboom rød/hvid (45, 2-3*), som under det flotte ydre og den graverede flaske skjuler en dansk tappet sødlig sværvægter fra Sydafrika, som ikke tiltaler min sarte gane. 

Francois Montand sparkling 150cl... 119,-

Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 28/11

NB: Magnum. En smuk flaske til en aften i december! Også gode bobler lavet på den traditionelle metode (flaskegæring som crémant, dog kun lagret med bundfald i 9 måneder mod 12-15 for Champagne). Tør, frisk, ganske fyldig, med fint brus og små bobler. 

    Huset har hjemme i Jura området, men henter nok sine druer i Sydfrankrig (colombard, ugni blanc og chardonnay). Montand er ejet af giganten GCF, som også ejer Martenot i Bourgogne, dvs  uden forbindelse med Yves Montand (1921-91), hvis andre end den gamle vinkender husker ham.   

Crémant Francois Martenot Brut/rosé... 89,-

*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 28/11

En ganske god Bourgogne med brus, men fås i Brugsen til 69 (med etiket Moillard), så mon ikke prisen falder op mod jul og nytår? 
    Hvid brut har fint brus og ren, lidt ung aroma med lidt grønt, let og sprød, nydelig smag. Rosé og demisec (sødlig) ikke smagt. men får meget ros af andre.  
    Vinene har som storesøster Moillard i Brugsen fået årgang, men er typisk 2021 (eller 2022 i nyere levering), dvs. helt ung, som crémant desværre ofte er.