Søg i 1400 opslag:

24/09/2024

Bilka: Kung Fu er for dyr og crémant er for billig!

En herlig crémant fra Alsace er Bilka's bedste bud i denne uge, som følges op af god hvid Alsace. Og så en lav pris på Kung Fu -som dog stadig er for dyr! 

Da Kung Fu kom til Danmark, vakte den opsigt som en af de første designer vine. Prisen var høj, men flasken så fræk ud og fik mange fans. 

    Siden er vinhylderne oversvømmet med Sumo ManFat Bastards og rigtig meget andet, så jeg tror og håber, Kung Fu har mistet lidt af slagkraften, selvom Bilka er lidt billigere. 

    Traber's Alsace (59) er også rigtig god til prisen som også Jamelles (59) fra Sydfrankrig. Der er også nogle gode vine fra Italien (149) og Moldova (42), mens californiske Josh er steget 10 kr i pris, men 109 er stadig ok pris.

Bedste KØB: Giersberger Crémant Alsace 
Godt KØB: Alsace "Traber" riesling mv - Jamelles rød/hvid - Soul Wine rød/hvid/bobler - Gemma Barolo "Colarej" - Prosecco Arche rosé/hvid - Asti Gemma spumante - Josh California rød/hvid 

uge 39/2024

Giersberger Crémant ... 59,-

Brut Alsace, Ribeauvillé Frankrig  

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 3/10 

Positiv aroma, fint brus, ret og ligefrem præget af hvid pinot, ikke stor, men uden den grønne syre, som præger meget cremant i dag. Syren balanceres af 9g/l restsødme -herlig vin til konfirmation og nyår. 80% pinot blanc, 20% auxerrois, lagret 12 måneder før degorgering.
    Giersberger er fra Ribeauvillé, det ældste kooperativ i Alsace (1895), hvor vinen gror på blide skråninger langs den geologiske Ribeauvillé forkastning med varieret mikroklima og mange typer jordbund.
    Kælderen leverer for mig  -trods pris- bedre crémant end GCF's mange navne som Laugel, Helfrich, Arthur Metz, Calvet og Brucker.

Kung Fu Girl rød/hvid...  95,-

hvid riesling Washington, rød pinot noir California (tappet i Finland)

*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 26/9 

Den hvide et god og par kroner billigere end Meny, men stadig for dyr, når du kan få Sumo Man i Coop365 til 39 (tysk riesling tappet i Tyskland), 
    Forresten tilbyder de fleste kæder en lignende god riesling fra samme Washington til omkring 50 (tappet i Danmark). Så måske har Kung Fu mistet lidt af sin slagkraft?  
    Har set Fu's broder Velvet Devil til 69. En fair pris (dog ikke topkøb). 
    Hvid Kung Fu er dog god, intens aroma, frisk og ganske lækker. Fra det kølige Washington.  
    Til gengæld har jeg ikke fidus til den røde pinot fra det varme California. Netop pinot er en drue, der trives bedst i køligt klima som Washington, ikke det lunere California! 

    Charles Smith blev bidt af vinen i 90erne som leder af vinbaren på Ritz Carlton i Palm Springs. 
    En dansk veninde lokkede ham til Danmark, hvor dårligt dansk betød skodjob. Så blev han manager for Phyched Up Janis og siden Raveonettes
    I 1999 rejste han sammen med Sune Wagner 3 måneder langs vestkysten, bl.a. til Walla Walla, et ørkenagtigt landskab i Washington, langt fra det våde, kølige Seattle. 
    Her lavede han i 2000 sin første vin, 300 fl. syrah. 16 år efter var Charles Smith næststørst i staten med 8 millioner fl/år. Og i 2016 solgte han det meste til Constellation (også bl.a. Mondavi, Selak's, Ruffino,  Ravenswood og andre). Den dag stod hr Smith, som aldrig havde tjent mere end 50.000 $/år, med $ 120.000.000 i hånden! 

Alsace "Traber"... 59,-

Hvid Riesling, Gewurztraminer, Pinot Gris, Pinot Blanc eller Rosé Pinot Noir

Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 3/10 

En god basis-Alsace, som dog ikke kan matche Cattin i Brugsen (69)...
     Riesling er altid god -ren aroma med lidt blomst, ret let, frisk og sprød. Pinot gris kan være bedre, men en snert af sødme kan skæmme den lidt, modsat den sprøde pinot blanc
    Gewurz og pinot noir er kun smagt én gang og hurtigt glemt. Men alle er rigtig gode køb og marginalt bedre end de Laugel og andre mærker, hvor en lækkert designet etiket kan skjule en ofte kedsommelig vin. 
      Traber er et af flere mærker fra  det store kooperativ i Ribeauvillé, der lidt ufortjent står i skyggen af sin nabo Riquewihr.  Der kommer færre turister her, hvad vi er nogle, der er glade for. 
      Vinene er gode, selvom byens bedste ikke er fra kooperativet, men fra uafhængige vingårde som Fuchs og Trimbach. Men stadig leverer kooperativet meget god vin, som dog ofte sælges til andre på tank. 

Foto: Traber er søn (eller sønnesøn?) af Emile Traber, som ledede kooperativet i de svære år efter 2. verdenskrig. 

Soul Wine rød/hvid/bobler... 42,-

rød pinot noir, hvid riesling eller sauvignon, blush, Moldova, bobler hyldebær eller hindbær, Spanien (tappet i Danmark)

Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 26/9

Vinene kommer fra Moldova og ligner nok Dream i Coop. Den røde pinot er frugtig og tør, mens hvid riesling og sauvignon begge er ganske gode med artstypisk frugt i duft og smag. måske være bedst. 

    Til konfirmanden vil hyldebærboblerne (med lav alkohol 5%) nok være meget egnet. Det er groft sagt en færdigblandet spritz (uden aperol), dvs. frugtig og sød. Den laves dog i Spanien. 

Jamelles rød/hvid... 59,-

rød syrah, cabernet og pinot noir, hvid chardonnay, Sydfrankrig 

Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 3/10

Det er sjældent at kunne sige det, men alle vinene er gode og gode køb. En puritaner vil kalde dem kommercielle. Du kunne få dem til 50 sidste år, men stadig er 59 et ok tilbud.
     Pinot'en er nok en smule fersk -men den har positiv pinot-duft og rund fylde, syrah smager som god Rhône med sin let pebrede frugt. Cabernet ikke smagt de seneste 12 år, men husker en rigtig god vin med frugt og fylde + lidt tannin til at holde balancen. 
      Chardonnay er også god, balance mellem frisk Bourgogne og Over There chardonnay, men den mangler lidt dybde for at holde hjem. Sauvignon har altid været rigtig god med græs og bær i næsen, sprød friskhed -især hvis årgangen er helt frisk (check). 
      Den lyse Clair rosé har positiv frugt i både duft og smag med lige en anelse syre, der gør vinen sjov og drikbar for alle, nybegyndere som mere erfarne gæster. 
      Ægteparret Delaunay stammer fra Bourgogne, men lever i dag helt af at lave vin i Sydfrankrig, hvor jorden er billigere! Jamelles er en lise oven på de tunge Puglia vine. 

Gemma Barolo "Colarej"... 149,- 

Godt KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 26/9

Kunne fås i januar til 129 og i 2021 til 99, så Bilka forstår også at sætte pris op. Men faktisk stadig en god Barolo til prisen. Colarej er fra særlig mark i Serralunga i Barolo.       Stadig set i 2018, meget ung, men har en meget intens aroma, middel fylde, forholdsvis runde tanniner og allerede nu lang smag. Ikke en 40 års vin, men vil have godt af 4-6 år.  
       Forgænger 2016 fik IWSC Trophy samt 5*/6 fra Rydberg i Ekstrabladet . Vinen importeres i England af Oddbins, som sælger den til £39 (ca. 340 kr 

    Til samme pris Rocca Alata Amarone (149, 4*), nydelig vin fra kooperativ i Soave, samt Fournier Sancerre (149, 4*), klassisk Sancerre tæt på godt køb trods pris. 
    Plus Chablis Pierrelée (149, 4*) fra kooperativet i Chablis. Lidt for dyr -du kunne få måske identisk vin fra samme kooperativ i Meny til 99 for nylig. 

Prosecco "le Arche" rosé/hvid... 55,-

Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 26/9

Kunne fås sidste år til 45, men Bilka er god til at sætte prisen korrekt (op)! 
    Prosecco er god sladder, ikke tankevækkende foredrag. Og den bedste Prosecco er altid den yngste, med ungdommens friskhed. Som denne: 
    Nydelig æblearoma, let sødme (hvad Extra Dry lidt vildledende skal have), men med lille syre, der giver friskhed
    Nydes alene eller med Aperol/Campari som spritz. Du kan også vælge citron (Limoncino), kirsebær, brombær osv. 
    Fås også som rosé (farven kommer fra en smule rød pinot), som er god, lidt mere tør end den hvide. OK til velkomst og glas i utide. 

Asti "Gemma" Spumante... 55,-

Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 26/9

Den sødmefulde spumante nydes ung, før den mister aroma (højest 12 måneder). Rig aroma af muscat druer, sød, men rimeligt frisk, ren og pænt lang. God til frugtdesserter mv.  

Josh California rød/hvid... 109,-

2021 Pinot Noir Central Coast, rød cabernet, hvid Chardonnay

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 26/9
Kunne indtil sidste uge fås til 99 i Føtex, men er faktisk 109 værd (i hvert fald den sorte pinot). 
    Josh's sorte pinot er i 2021 er god, rig frugt med nydelig dybde, indbydende, middel fylde, god længde med fasthed i eftersmagen. 92p/WineEnthusiast. Nydes nu. 
    Vinen kommer fra det kølige Central Coast, dvs. især Monterey og San Luis Obispo mellem San Francisco og Santa Barbara. 
    Her blev vinfilmen Sideways optaget, bl.a. i danske Solvang, som gav pinot sit gennembrud. 
    Den hvide chardonnay er ikke helt så god, men stadig meget respektabel, ikke overdone som mange. Også set som cabernet, sikkert også ok. 

Stellenhof rød/hvid/rosé.. .35,-

** (2/5), Bilka, indtil torsdag 26/9
Jeg foretrækker Spier Signature (33,17 v6) for denne tunge marmeladevin. Jeg har prøvet denne "single vineyard" vin 3-4 gange (hos venner, aldrig købt den selv). 
    Flere venner er glade for denne let sødladne, stærke (15%) rødvin, som dog (trods en lille sødme) er ret slank i smagen. Men ikke mig. Jeg trøster mig med, at glasflasken er bedre end vinen i pap/plastikpose. Rosé og hvid ikke smagt. 

      Etiket og flaske ser dyrt ud og er det bedste for mig. Hvis du er uheldig risikerer du at betale det dobbelte for denne vin.

23/09/2024

Ugens 18 topkøb: sydafrikansk til (næsten) ingen penge!

Billig vin er ofte både sødlige og marmeladeagtige, men det gælder ikke Spier's Signature, som koster blot 33,17 kr v. køb 6. 

I uge 39 kommer du hele vinens verden rundt med priser fra 33 til 129 kr. Vildt sæsonen nærmer sig, så der er flot rødvin til vildt -klassisk Rhone og gode køb fra Sydafrika (fra 33,17 v6 til 50), Italien og Spanien

Du kan også stadig finde herlig hvid fra Alsace -som også byder på flot crémant til få penge (59) + riesling fra Tyskland og Moldova samt god hvid og pink Rioja.

Igen en uge domineret af Brugsen (8 tilbud, heraf 2 fra 365discount) fulgt af Meny (5 tilbud) samt 3 fra Føtex og ét godt køb fra Bilka. Endelig et topkøb i økologisk vin fra Rema1000
I denne uge er der ikke fundet gode tilbud fra hverken Netto eller Lidl

      Alle vine er tappet nær grostedet, om andet ikke er nævnt.

8 vinkøb under 50,-

Signature rød/hvid/rosé, kr/fl v6: 33,17

6 fl: 199, Spier rød Pinotage og Cabernet-Sauvignon, hvid Chenin Blanc og Sauvignon, rosé, Western Cape Sydafrika (tappet i Danmark)
Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 26/9

Der er langt mere smag og stil i denne Signature end i andre vine, du normalt får til så lav pris. 
    Jeg har ikke smagt dem ofte, men husker en helt ok hvid chenin blanc med ren, sart frugt og tør, rimeligt frisk smag, bl.a. med 5* i Vinavisen. 
    Den røde cabernet har jeg også fundet ganske drikbar. 
    Gensmagte i denne uge den røde pinotage, som var mørk, fyldig, afrundet med positiv frugt -ikke det store sus, men ekstremt vellavet til prisen. Rosé har fået 4* i Ekstrabladet. 
    Spier leverer polerede, kommercielle vine, mest tappet i Danmark. Coop er største kunde hos Spier -men især af vin på tank, ikke flaske!

Sumo Man riesling... 39,-

Bedste KØB + *** (3/5), 365Discount, indtil onsdag 25/9

Vi har allerede Kung Fu Girl (fra Washington, 99 i Rema denne uge, 95 i Bilka, stadig for dyr), så hvorfor ikke en Sumo Man? En vin, der er god til asiatiske retter ikke mindst sushi! 

    Ikke fra Over There, men hentes lige syd for grænsen til Rheinhessen Tyskland. Et køligere klima, så en mere mineralsk vin. Vent en lys, aromatisk vin med ren aroma, let til middel krop og fin syre, som balanceres af lille sødme (15g/l). 

     Vinen koster i Finland (som ofte har lave priser) 12€, dvs. 90 kr, så til 39 lidt af et fund. Ikke smagt med denne etiket, men vinen leveres af Hechtheim kælderen, den tyske del af giganten GCF, som også står bag den ganske gode Abtei Himmerod.

Théodore Grasset, Rhone øko... 40,-

Også Valor monastréll og Malbec Argentina (økologisk, tappet i Danmark)

*** (3/5), Rema1000, søndag-lørdag 22-28/9

Alle var på tilbud forrige år til 50, og nu er prisen 40 -en ekstremt lav pris på Rhone -og så økologisk! 
Jeg kender ikke denne vin, hverken leverandør eller smag. Kan meget vel være 4*, men nøjes med 3. En ældre årgang var let, men meget frugtig, har jeg læst. 
    Også Valor Organic monastréll (9, 3-4*), vin fra danske Hammeken i Spanien, tappet hos Globus i Brøndby. En solid, men uinspirerende vin, krydret, rund
    Bedre er Malbec Organic fra Finca San Carlos i Argentina (40, 3-4*), også tappet i Danmark, men positiv frugt, rund fylde og pæn længde (kun smagt med anden etiket i restaurant Det glade Vanvid). 


Spier "Natured" rød/hvid/rosé... 40,-

Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 26/9

Økologisk. Kun smagt én gang, men har fuld tillid til vinene fra økologisk groede druer. Den røde er shiraz/cabernet, lidt rustik, simpel, men fyldig stil. Den hvide er chenin blanc og for mig nok lidt sjovere med sin rige aroma. Den ældre 2021 fik 4*/5 i Platter's guide.  Tappet i Danmark. 

Emiliana "Adobe" rød/hvid/rosé... 40,-

økologisk, bl.a. rød cabernet, carmenère, chardonnay, viognier + rosé cabernet-syrah, Chile

*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 26/9

Hvor meget økovin får du til 40? Tilmed er Adobe lidt mere end bare en ok dagligvin. Vent en fast, kraftig rød (især cabernet) med karakter -madvin!- og en ok hvid dog uden stor karakter. 
    Det er 4 år siden jeg smagte den røde søster til Novas (uden større entusiasme), men kan se, at de generelt får gode ratings af anerkendte kritikere. Personligt vil jeg vælge cabernet frem for carmenère (som er svær at modne, selvom 2019 fik 5* i Politiken). 
    Den røde 2021 fik 89p/100 af brasilianske Revista Adega, som skal være ok. Hvid og rosé har begge fået 91p/100 af canadiske Nathalie McLean, og hende har jeg tillid til. Dog er der lille sødme i pink. 

la Chasse Réserve Rhone rød/hvid... 49,- 

*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 26/9

Vi er tæt på 4*, selvom det ikke er mindeværdig Rhone, selvom jeg vil tro, både rød og hvid trods prisen er ganske tæt på Føtex' Vidal-Fleury og Guigal. Kan se, at vinene koster over 100 kr i Irland, så 49 er tæt på topkøb! 
    Især den røde har pæn frugt, rund fylde med lidt blød tannin. Den hvide er ny, tør, frisk og udadvendt med lidt mineralitet og diskret aroma. Hvid Rhone er sjældent mindeværdig, men denne på druer som roussanne og viognier + de normale bourboulenc og clairette er ganske god. Nydes ung. Blot mangler jeg skruelåget! 
     Chasse har fået ny smuk etiket med en pavillon i midten, som ejes af huset. Meffre i Gigondas har leveret vin til Irma og Coop siden 70erne, en flot rekord. 

100% "Detective", rød/hvid ... 49,-

100% grenache eller chardonnay, Sydfrankrig

*** (3/5), 365Discount, indtil onsdag 25/9

Er tæt på topkøb. Den røde grenache er en favorit, og jeg elsker Sydfrankrig. Smagt én gang sidste sommer. Vinen er stærk (15%), sympatisk, krydret frugt, enkel, men sympatisk Rhone-type, mangler lidt dybde. Men rigtig god til 49.

    Fås også som hvid chardonnay, som jeg vil tro, ligner de andre sydfranske chard'er, som ofte koster nærmere 60 i Meny, Føtex og Brugsen (f.eks. la Foule 59 i Rema1000 i denne uge). Så også godt køb.  

Cono Sur "Organic" rød/hvid... 49,95

Cabernet Carmenere, pinot noir, hvid chardonnay, økologisk, Chile

**** (4/5)Meny, indtil torsdag 26/9

Lidt dyrere end i vinter (49,95), men stadig god pris. Cono Sur ("Det sydlige Hjørne") laver rigtig god vin i alle klasser, og de laver en masse, så prisen er (til glæde for alle) særdeles rimelig! 

      Ikke alle smagt, men pålidelige kendere er tilfredse -især måske for de røde: cabernet carmenère -kraftig, meget frugtig, afrundet, god længde- og pinot noir -masser af rød frugt, middel fylde, blød. Den hvide chardonnay er nydelig, med friskhed og tør ren smag -men mangler blomst, synes jeg. Vinene kan nydes unge. 

5 vinkøb 50-70,-

Yellow Wood rød/hvid/rosé... 50,-

Spier økologisk rød Bordeaux-blend, hvid chenin-viognier, rosé, Sydafrika 
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 26/9
Kunne fås til 249 (for 6 = 41,50) i august, men stadig rigtig godt køb. Yellow Wood er en af Spiers bedre vine fra det finere "Coastal" region. Den røde er Bordeaux-blend på malbec, merlot og cabernet med lidt eg -afrundet, fyldig, men ret blid. 
    Den hvide er på chenin og viognier -meget frisk og frugtig, tør- mens den lyserøde er tør, lavet på shiraz, men ej smagt. Vinene er tappet i Sydafrika. 

Baron de Ley Reserva... 55,-

rød 2019, hvid og rosé 2022/23, Rioja

Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 26/9

År efter år god moderne rød Rioja med rund fylde og indbydende duft med lidt krydderi, til den bløde side, men pæn dybde og intensitet. Mere lækker end aristokratisk, men suverænt køb til prisen.
     Set i 2019 med 91p/JamesSuckling. Vinen får generelt ros som 2018 med 91p/Guía Peñin + 90p/100 fra både WineEnthusiast og Tim Atkin. 

    85% Tempranillo + 10% unik maturana og 5% graciano -to af de sjældneste druer i Rioja. 18 måneder i eg + 1-2 år på flaske. 
    Både rosé (2021 fik 89p/WineEnthusiast) og hvid er lagret sur lie i bedste franske tradition for at bevare duften fra den lidt ordinære viura og den lidt sjældne hvide tempranillo.

Carolina Gran Reserva rød/hvid... 55,- 

Rød cabernet-sauvignon og Assemblage malbec/cabernethvid sauvignon, Chile

**** (4/5), Rema1000, søndag-lørdag 22-28/9

Et par af Carolina's bedre vine -2 trin op fra bunden, men stadig langt fra toppen! De er igen begyndt at få gode ratings, bl.a. 89-91p/100 fra Descorchados til cabernet og sauvignon. For mig er Assemblage -uden ratings- dog bedst.  
    Assemblage er mest malbec fra Cauquenes i Maule, uden kunstvanding, med 8 måneder i eg. Ganske stærk, men ret blid. Cabernet er mindre frugtig, men samme solide fylde -og vil have godt af et par år på flaske. Den hvide sauvignon er ganske sprød, frisk og ren. Fra det kølige Leyda. 

Giersberger Crémant ... 59,-

Brut Alsace, Ribeauvillé Frankrig  

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 3/10 

Positiv aroma, fint brus, ret og ligefrem præget af hvid pinot, ikke stor, men uden den grønne syre, som præger meget cremant i dag. Syren balanceres af 9g/l restsødme -herlig vin til konfirmation og nyår. 80% pinot blanc, 20% auxerrois, lagret 12 måneder før degorgering.
    Giersberger er fra Ribeauvillé, det ældste kooperativ i Alsace (1895), hvor vinen gror på blide skråninger langs den geologiske Ribeauvillé forkastning med varieret mikroklima og mange typer jordbund.
    Kælderen leverer for mig  -trods pris- bedre crémant end GCF's mange navne som Laugel, Helfrich, Arthur Metz, Calvet og Brucker.

Cattin Riesling eller Pinot Gris... 69,-*

Alsace, økologisk,  *: kræver Coop-app

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 26/9

Riesling -en klassisk tør riesling med lidt nerve og sprød friskhed, ikke top, men heller ikke grøn i stilen -2022 fik 89p/Gilbert & Gaillard. 
    Pinot Gris: Indbydende neutral og ren aroma, middel fylde trods styrken (13-14%), sprød og ganske frisk, en god madvin. Jeg fandt ældre årgange ofte lidt søde, men den seneste var rimeligt sprød og lang i smagen. Fås også som en unik Orange vin (på pinot gris). 
      11 generationer af familien Cattin har siden 1600-tallet boet i Voegtlinshoffen syd for Colmar. Huset leverer rigtig god vin i en ret blød, rig stil. Vinene har været solgt under andet navn til markant højere pris hos anden importør.  

5 vinkøb over 70,-

Olivier & Lafont Lirac... 79,95

2019 Cru du Rhône, Frankrig 

**** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 26/9

Set i 2019, som er moden nu. Rød grenache (75%) + syrah.
 Meget mørk, intens aroma af sorte bær og krydderi, stærk (op mod 15%), middel til fuld krop, fast, med del syre, men bagved en afrundet, kraftig vin.
    Lirac er ofte topkøb. Den er slet ikke så kendt end naboen Chateauneuf du Pape.  Alligevel leder du forgæves efter ordet "Rhone" på etiket, for de arrogante franskmænd mener, at enhver kender Lirac: 
    904 borgere (hele kommunen, ikke kun byen) stik vest for Chateauneuf. Lirac er et af de ældste Crus i Rhone-dalen (1947, 25 år før Gigondas blev et Cru). Den er dog fortsat langt mindre kendt -Bordeaux-folk forveksler den endog med Listrac fra Médoc!

August Kesseler Riesling trocken... 99,95

2022 Sandgrub eller Michelmark, "Erste Lage", Rheingau Tyskland

**** (4/5),  Meny, indtil torsdag 26/9

Har kun smagt få Kesseler vine i 2022, men de kan meget vel være bedre end den gode 2021. En fint koncentreret tør hvid med middellang smag. Overlegen i duft og sprød eftersmag -og er endog bedre den følgende aften.  
     Kesseler leverer fine riesling-vine. For 100 år siden ejede vingården blot 2,5 hektar, men siden begyndte vingården at vokse. I dag ejer  vingården 33 hektar fra Lorch i vest til Hattenheim og Erbach i øst. 
    "Erste Lagen" -"1.Cru"- defineres af VDP (Deutsche Prädikatsweingüter, en forening af førende vingårde). Begge er "Erste Lage", ikke "Grosse Lage", som er de bedste vinbjerge som Marcobrunn eller Hohenrain, de bedste skråninger i Erbach. 

 

Viramon, Grand Cru St Emilion... 109,-

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 26/9
Både denne og Lalande'n er stadig 2020, mens jeg har set andre gode Bordeaux'er skifte til 2021 (mindre god) og 2022, så du kan med fordel købe denne vin. 
    2020 har fået 6*/6 i konkurrencen for vin fra uafhængige vingårde. En rigtig god St Emilion, der i reglen er bedst efter 5-6 år, hvor tanninerne er modnet til en afrundet lang smag. I dag kan de 75% merlot nydes for sin frugt. 

Brunello Poggio Forte... 119,-

**** (4/5), Føtex, indtil torsdag 26/9

Brunello laves på en sangiovese klon og giver i reglen vin med en markant garvesyre, som kun delvis blødgøres af 2-3 år i eg. Vinen har kraften og frugten -og serverer du vinen kælderkold, tror jeg, du vil blive mere end tilfreds til alle former for vildt.  

      Poggio Forte er 2.vinen fra Quercecchio, en af de større vingårde i Montalcino. En typisk, men ikke bemærkelsesværdig brunello. Jeg vil tro, at Poggio Forte er tæt på eller identisk med Quercecchio. 

Gemma Barolo... 119,-

**** (4/5)Føtex, indtil torsdag 26/6

Gemma er helt ok Barolo. Typisk murstensfarve og interessant duft med læder og frugt, en vis stramhed, men med en moderne Barolo’s bløde tanniner. 
    Den kræver 3-5 år og vil nok leve i 10-15 år. 100% nebbiolo med lang maceration og gæring og siden lagring 2 år i store egefade (75%) og små barriques (25%).  
    Set i 2019. Vinen smages sjældent af kritikere, men kan se, at forgængerne 2014-15-16 alle har fået 2 røde glas af ansete Veronelli (høj kvalitet).  
   Gemma får af Søren Frank i ”Barolo” 3*/5, som Oddero og andre, lidt højere end Batasiolo. Jeg er ikke enig med Søren Frank om alt, men trækker lidt på ham, da jeg ikke er Barolo-tifosi!