Søg i 1200 opslag:

03/08/2024

Herlig Montepulciano og klassisk Rioja!

Jeg er stor fan af montepulciano druen og ikke mindst Masciarelli, der for 40 år siden viste os, hvor god vin, Abruzzo kan levere. 

Bilka sælger vinen til 50 -svær at overgå til den pris! Den hvide er også blevet bedre -og begge har skruelåg, noget af et særsyn i det konservative Italien (har sjældent set den på andet end danske tapninger). 

    Bilka har også andre topkøb som Baron de Ley Rioja (49,83 v6) og herlig riesling fra Dr Pauly. Især Sonnenuhr fra 0,7 ha parcel på den stejle skråning (99), men også Premium (59), der også fås som tør hvidvin. 

    Og kæden er som altid stærk til Italien med en god Brunello Poggio Forte, Barolo Gemma og Amarone le Arche -alle til 99- samt en økologisk cava Codorniu (v6 49,83). 

Bedste KØB: Masciarelli rød/hvid Abruzzo - Baron de Ley Reserva + rosé/hvid - Wehlener Sonnenuhr  - Faustino I Gran Reserva - Brunello Poggio Forte - Barolo Gemma - Kingpin rød/hvid 
Godt KØB:  Cava Codorniu øko - Chablis "Albert Lucas" - Dr Pauly Bergweiler Premium - le Arche Ripasso + Amarone 

uge 32/2024

Masciarelli Abruzzo rød/hvid... 50,-
rød Montepulciano, hvid Trebbiano, Italien

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 15/8

Den røde har dyb farve, en fyldig, meget frugtig smag med blid tannin til sidst. Et lunt klima giver vin markant blødere end Chianti.  
    Set i 2021. Både 2020 og 19 fik 88p/Spectator og  89p/WIneEnthusiast, mens JamesSuckling gav 2019 91p/100. 
    Den hvide er moderne stil med lidt æble, en frisk tør hvid, som ikke matcher den røde. 2022 fik 89p/WineEnthusiast. 
    Masciarelli skabte i 1981 en frugtig, fyldig rød, som beviste, at druen montepulciano kunne mere end den industrielle konsumvin, som området indtil da havde leveret. 
    Masciarelli er vokset, og denne vin er husets basisvin med kvalitet til en fair pris. Vinen er cuvée fra husets fine domæne fra 5 af 40 vinmarker i Abruzzo. 
    Og så har vinen herligt nok skruelåg, ret sjældent i det ofte konservative Italien (det meste italienske med skruelåg er tappet i Danmark). 

Baron de Ley Reserva, kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299, Rioja rød 2019, hvid og rosé 2022/23

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 8/8

2019 med 90p/100 fra både Spectator og Wine&Spirits. Moderne rød Rioja med rund fylde og indbydende duft med fint krydderi, til den bløde side, men med pæn dybde og intensitet. Topkøb til prisen. 18-20 måneder i eg + 1-2 år på flaske. 

    Hvid og rosé bør nydes ung, 2023 eller 22 (2021 fik 89p/WineEnthusiast). Begge er lagret sur lie i bedste franske tradition for at bevare duften. Hvid på den lidt ordinære viura og den fine, sjældne hvide tempranillo.

Chablis "Albert Lucas"... 89,-

Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 15/8

En lav pris på Chablis, men tappet langt fra Chablis: huset har adresse i Nuits 150 km mod syd, men tapningen foregår i Quincié i Beaujolais yderligere 100 km mod syd. Så meget transport burde gøre vinen dyr, men tværtimod. Jeg har i årtier ikke smagt god Chablis tappet så langt fra vingården. Jeg vil ikke ofre penge på den! 

    Lucas er måske et (af utallige) mærker fra Boisset (også Labouré-Roi -129,95 i Meny - og Chauvenet -89 i Coop, begge dog tappet i Nuits). 

Wehlener Sonnenuhr... 99,-

Riesling Kabinett, dr Pauly-Bergweiler, set i 2021 og 23, Mosel
Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 15/8

En lys, let og udadvendt riesling med intens aroma, elegance og smuk sødme, balanceret af frisk syre. Flot ung, men får mere aroma ved 2-4 år på flaske. Fra Dr Pauly's eget 16 hektar domæne. Havde måske foretrukket en Feinherb eller tør vin, men den sødlige Sonnenuhr er også lækker.
    Denne er fra Sonnenuhr, den stejle sydvestvendt skråning lidt nord for Bernkastel. Sonnenuhr's 65 hektar er delt mellem rigtig mange ejere. Hjertet ejes af familien Prüm, som har ganske mange medlemmer, bl.a. Pauly-Bergweiler, som ejer 0,7 ha (!). 

    Soluret midt på skråningen blev rejst i 1880erne af Jodicus Prüm, en stamfader til Pauly. 
    2021 og 2020 fik 89p/WineEnthusiast og 90p/Falstaff, 2019 93p/Spectator. 

Dr Pauly-Bergweiler "Premium"... 59,-
2022/23 tør Riesling Trocken (tør) eller sødlig Riesling Kabinett, Mosel, Tyskland

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 8/8

Foretrækker den tørre "Trocken", som stadig har nogle gram restsødme, som gør smagen godt, som har rigtig meget riesling flint, aroma og sprødhed. Testvinder i Vinbladet.     Måske er den sødlige Kabinett lidt for sød for puritanere, men den har herlig aroma og sprød  syre. 
    "Premium" er hentet fra Mosel (modsat lillesøster Noble House) og har den sprødhed, som køligere klima og skifer terrasser giver til riesling. 
    Etiketten bruges ofte også til vine fra Dr Pauly's domæne, men druerne er købt ind udefra (derfor den rimeligere pris). 

Cava Codorniu "Clásico", kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299, brut eller semiseco, økologisk 

Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 8/8

Brut er en simpel, spinkel cava med æbleagtig aroma og ren eftersmag. Slet ikke klasse som crémant, men bestemt ikke ringe. Codorniu var den første cava historisk (udtal: gah-vá), til 50er brut et godt køb. Undgå den søde demi-sec. En eller flere af vinene er økologiske i dag. 

Faustino I Gran Reserva... 99,-

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 15/8

2012 RiojaFaustino I har en dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 10-12 år. Markant tempranillo dominans, udvalgte druer, vin lagret næsten 3 år i små egefade. 2012 fik bl.a. 90p/Tim Atkin, 92p/Bacchus og 92p/Peñin.

Brunello "Poggio Forte"... 99,-

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 15/8

Brunello giver i reglen vin med en markant garvesyre, som blødgøres lidt af 2-3 år i eg. Vinen har kraften og frugten.  Poggio Forte er 2.vinen fra Quercecchio, en af de større vingårde i Montalcino. En typisk, men ikke bemærkelsesværdig brunello, der ofte er bedst, mens den endnu har lidt kant. Jeg vil tro, at Poggio Forte er identisk eller tæt på Quercecchio selv. 

Gemma Barolo... 99,-

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 15/8

Gemma er helt ok Barolo. Typisk murstensfarve og interessant duft med læder og frugt, en vis stramhed, men med en moderne Barolo’s bløde tanniner. 2019 har pæn frugt lige nu -især efter en tid i glas- men kræver 3-5 år på flaske og vil nok leve i 10-15 år. 

     Søren Frank giver i ”Barolo” Gemma 3*, det samme som Oddero og andre velkendte huse -og mere end f.eks. Batasiolo. 

Kingpin rød/hvid... 39,-

Bedste KØB + *** (3/5), Føtex og Bilka, indtil torsdag 15/8

Rød på tempranillo og syrah (+ måske lidt cabernet) fra Felix Solis i hjemegnen Mancha, Spaniens og Verdens suverænt største (daglig) vinområde. Vinen "lagres med eg" (typisk i ståltank med egechips eller egestave ved gæring/lagring). En flot rødvin med indbydende duft, lidt dybde, afrundet, kraftig smag og pæn længde

       Den hvide laves på sauvignon, chardonnay og verdejo. Tør, men rund, fyldig, ren og forbavsende frisk for et varmt klima. Men ikke i klasse med den røde. 

le Arche Ripasso Valpolicella, kr/fl v 6: 53,17

Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 8/8

Piacentini’s billigere ripasso er en mørk, fyldig vin med fint bærkrydderi, drikbar, men letbenet. Der er god tannin, som skjules af en ganske lille restsødme, som ikke generer. 

Amarone "le Arche", Valpolicella... 99,-

Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 15/8

En art 2.vin til Piacentini's Amarone herunder og reelt nok mere Amarone-kopi end Amarone. "Amaro" betyder bitter, men der er mere sødme end bitterhed over denne vin, som bliver vammel efter det første glas! Men prisen er lav. 

Selaks sauvignon blanc... 59,-

*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 11/7

New Zealand. Efter en pause er Selaks' "essential" sauvignon har  sprød friskhed og nydelig aroma og pænt lang smag. 
    Vinene er korrekte uden at imponere -ligner meget Kim Crawford (til op mod 100!) og laves i samme kælder. Måske er Selaks tappet i England.  
      Det fortæller nok lidt om min alder, at jeg smagte (og solgte) Selaks sidst i 1980erne. Dengang et lille familiehus specialiseret i müller-thurgau, som aldrig havde hørt om sauvignon, som i dag leverer langt over halvdelen af al vin fra huset (og NZ som helhed). 
    35 år efter er specialiteten landets vinstok nr ét, sauvignon (som iøvrigt ikke tappes af Selaks selv, men af Kim Crawford, der har samme ejer). 


My Way California rød/hvid, kr/fl v 6: 45,- 

6 fl: 270, ** (2/5), Bilka, indtil torsdag 8/8

Det bedste er etiketten! Har for nylig gensmagt hvid chardonnay hos venner, og det var ikke sjovt. Ingen karakter, ingen aroma, ingen syre, lille sødme. "My Way" er Frank Sinatras vej, men ikke min! Han kan ikke redde den røde, lidt krydret styrke, der kan appellere til mange + lidt sødme. Kun smagt én gang -rigeligt- pink zinfandel er lyserød og skal være sødere. Tappet i Danmark. 

Til samme pris 1Uno Appassimento (6 fl. 270, 2*). Ikke smagt. Dansk tapning. 

02/08/2024

Føtex: topkøb fra Spanien og Italien (og mere)

Herligt igen at se Føtex i topform med en flot serie vine til rimelige priser -spændende vine fra Costa Brava og Rioja over superb Chianti Classico, Bolgheri og junior-udgavere af Brunello og Barolo til rigtig gode priser. 

Føtex har været lidt for længe på ferie, men er nu tilbage med masser af gode køb, der gælder til 15/8. 

    Fra Spanien 3 Finques fra Costa Brava (50) og en god Bordón Rioja Reserva (50). 

    Fra Italien den superbe Grigio Chianti Classico Riserva (89) og en behagesyg Chianti Borgo al Pascolo (50), ok med helt urimelige 99p fra gavmild kritiker.

    Mere spændende er Ruja Nebbiolo (59) og Poggio Forte Montalcino (59), junior vine fra hhv Barolo og Brunello.  Desuden god Bolgheri, Barolo, Amarone og en lav pris på Nero Grande zinfandel fra Puglia (45). 

    Frankrig er mest hvid bl.a. Fumé fra Fournier (119) og Alsace Grand Cru fra Traber (99) samt Champagne Montaudon (159). 

Bedste KØB: 3 Finques Empordà - Rioja Bordón Reserva - Kingpin rød/hvid - Poggio Forte Montalcino - Nebbiolo "Ruja" Gemma - Grigio Chianti Classico Riserva - Nero Grande rød/hvid
Godt KØB: Noble House rød/hvid/rosé - Gemma Barolo - Alsace Grand Cru Traber - Fournier Pouilly-Fumé - Chianti Borgo al Pascolo - Bell'Aja Bolgheri - Prosecco "le Arche" - Champagne Montaudon brut

uge 32/2024


Perelada "3 Finques", Empordà... 50,-
Katalonien Spanien
Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 15/8

Salling har i mange år solgt brus fra Perelada, så det er godt at se en af rødvinene fra det historiske slot nær grænsen til Frankrig (som nu er hotel, foto). 
    Perelada har i 600 år tilhørt familien Suque og er et af de større cava huse (fås til 55, ok pris) -men er nok så kendt for sine vine. 
    Denne fra Empordà (mellem Barcelona og grænsen til Frankrig) er et herligt mix af druer, som forener Bordeaux' cabernet og merlot (2/3) med de spanske samsò (carignan), tempranillo og garnacha. En meget poleret og indbydende vin med middel fylde og pænt lang smag. Ikke det store sus, men meget godt køb. 

Rioja Bordón Reserva... 50,-

Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 15/8
Middeldyb; indbydende let krydret duft med toner af nød og urt; middel fyldig, pænt lang -en kommerciel, god Rioja. Set i 2017, 2015 fik 5* i Ekstrabladet (af Rydberg, forfatter til "Spansk Vin").
      Huset er grundlagt i 1890 af Anglade fra Bordeaux sammen med en Rioja-folk -og navnet Bordón antyder netop "en Bordeaux-mand"! 
      Der har ikke været folk fra Bordeaux blandt ejerne siden 1920, men huset hedder stadig "Franco-Españolas" -den "fransk-spanske" bodega! Huset har i 40 år været 100% ejet af familien EguizábalEr du i Logroño, så besøg huset, som ligger smukt ud til Ebro floden og (trods rasende modernisering) stadig har bevaret god del af sin franske 1800-tals charme! Blandt gæsterne her har været den spanske kong Alfonso XIII og i 1956 den tørstige Ernest Hemingway

Poggio Forte Rosso Montalcino... 59,-

Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 15/8

Officielt en "baby-Brunello", dvs Rosso samme Brunello drue, lagret et år i stedet for lovens 3 år. Som regel bruges dog andre marker til rosso, og vinen laves til at nyde ung. 
      En lidt blidere, lettere udgave, som nok ligner Chianti mere end brunello! Slet ikke et dårligt valg til en vildtret. Poggio Forte er 2.vinen fra Quercecchio, en af de større vingårde i Montalcino. 

Til samme pris le Arche Ripasso (59, 3*), en helt ok fyldig vin med pæn frugt og ikke for meget sødme. Også le Arche Amarone (109, 3-4*), helt ok, men ikke min smag. 

Nebbiolo "Ruja", Gemma... 59,-

Bedste  KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 15/8

Et rigtig godt køb i en helt ung ”Barolo Junior”. Middeldyb, fin aroma af hindbær og læder, middel fylde, markante tanniner og tørhed, men egentlig pænt rund i eftersmagen -især en madvin. 
      Ruja er en skråning i Barolo, men denne Langhe sælges ikke som Barolo, måske pga unge vinstokke. Navnet Barolo kræver 3 års lagring (heraf 2 år i eg), mens Ruja kun er lagret et år (og kun 25% i eg) og sælges derfor som Langhe.  

Il Grigio Chianti Classico Riserva... 89,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 15/8
Set i 2020, men 2021 må være på vej. Dyb farve, god duft med krydderier og urter, tør, nydelig fylde og pæn længde -en god sangioveses fine tørre tanniner til sidst, men grundlæggende blød. Bedre med 2-4 år på flaske. 

    Riserva er fra bedre druer og lagres et år i eg før tapning. 2020 vil have godt af et par år, men imponerer allerede. Bl.a. 93p/Spectator og 92p/Parker.. Pris i USA 27$ + tax, ca. 190 kr. 
    San Felice er en af de større, men også rigtig gode vingårde i den sydlige del af Classico. Classico er hjertet i Chianti med 7000 hektar, hvoraf San Felice ejer 140 hektar vin. Vingården har i menneskealder været ejet af forsikringsgiganten Allianz (som EM-fanatikere ved, er navnet på det store stadion i München).

Nero Grande rød/hvid... 45,-

Rød Zinfandel, hvid Fiano-Chardonnay, Puglia

Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 15/8

En rigtig god pris på denne serie. Kun smagt rød, som sikkert vil glæde mange. Fornemmede en ganske lille sødme i smagen, men kan se, at Rydberg har givet rød 5* (årg. 22) i Spritnyt. Den hvide er delvis på lokale fiano druer og burde være ok med lidt frugt og syre under blødheden? 
    Formentlig er disse vine fra Femar nær Rom ekstremt tæt på Femar's andre Puglia vine: Epicuro Z-Zinfandel (Brugsen), mens Antico Ceppo i Meny er vine fra Lazio, hvor Femar har sit hovedsæde. 

Kingpin rød/hvid... 39,-

Bedste KØB + *** (3/5), Føtex og Bilka, indtil torsdag 15/8

Rød på tempranillo og syrah (+ måske lidt cabernet) fra Felix Solis i hjemegnen Mancha, Spaniens og Verdens suverænt største (daglig) vinområde. Vinen "lagres med eg" (typisk i ståltank med egechips eller egestave ved gæring/lagring). En flot rødvin med indbydende duft, lidt dybde, afrundet, kraftig smag og pæn længde

       Den hvide laves på sauvignon, chardonnay og verdejo. Tør, men rund, fyldig, ren og forbavsende frisk for et varmt klima. Men ikke i klasse med den røde. 

Noble House rød/hvid/rosé... 39,-

Riesling Trocken (tør) eller medium, rød Pinot Noir, Rheinhessen Tyskland 

Godt KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 15/8

Hvid er god tør riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Den let sødlige har rigere aroma, men også god friskhed trods sødmen. Rød pinot med pæn frugt, middel fylde med lige en smule druesødme, men ren og god

    Fås også som riesling rosé med let sødme og alkoholfri riesling (ej smagt).  
    Dr Pauly henter disse vine i Rheinhessen langt fra Mosel.

Gemma Barolo... 109,-

Godt KØB + **** (5/5), Føtex, indtil torsdag 15/8
Gemma er helt ok Barolo. Typisk murstensfarve og interessant duft med læder og frugt, en vis stramhed, men med en moderne Barolo’s bløde tanniner. Set i 2019, som nok kræver 3-5 år og vil nok leve i 10-15 år.

    Søren Frank giver i ”Barolo” Gemma 3*, det samme som Oddero og andre velkendte huse -og mere end f.eks. Batasiolo. Jeg er ikke enig med Søren Frank om alt, men trækker lidt på ham, da jeg ikke er Barolo-tifosi (og ikke har smagt vinen de sidste 3 årgange). 

Alsace Grand Cru Traber...  99,-

Riesling Brand eller Pinot Gris Glockelberg, Frankrig

Godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 15/8

Riesling laves på Brand i Turckheim. Bjerget anses for bedst til riesling, takket være granit under tyndt lag jord, som let varmes op. En tør, magtfuld vin med rig aroma og blød, men tør smag. Ny årgang er nok 2020/21. Årgang 2016 var ugens bedste vin i Ekstrabladet.  
Traber er del af kooperativet i smukke Ribeauvillé og leverer rigtig god, men måske ikke topvin. Jeg foretrækker Cattin (99 i Coop), men begge disse Grands Crus leverer også god Alsace. 

Fournier Pouilly-Fumé... 119,- 

Godt KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 15/8

Knastør, men med rig aroma, lidt citrongræs, solbær og grape -sprød og frisk. Let, præcis og stilren i finish. Fumé ligner til forveksling nabo Sancerre. Engang var den dyrere end naboen, gr en smule mere fylde, men i dag er den sjovt nok ofte billigere. Bois Charmants kan være mark, men også mærke, ikke sikker. 
      Vinene viser på god vis, hvorfor druen sauvignon er blevet en af de mest mondæne i verden -en original aroma og sprød friskhed -mere diskret end New Zealands udgave, men lidt mere forfinet og ren. En god ledsager til salade nicoise eller endog moules frites. 
      Fournier er et stort hus i Sancerre, som begyndte i 1950erne med et par hektar. I dag har huset 60 hektar, lidt mere i Sancerre end i Pouilly. Vinene er ikke helt i top, men meget bedre end den dyrere Calvet, som også ses i Bilka.

Chablis "Albert Lucas"... 99,-

*** (3/5), Føtex, indtil torsdag 15/8

En lav pris på Chablis -og så fås den til 89 i Bilka- men tappet langt fra området: huset har adresse i Nuits 150 km mod syd, men tapningen foregår i Quincié i Beaujolais yderligere 100 km mod syd. Så meget transport burde gøre vinen dyr, men tværtimod. Jeg har i årtier ikke smagt god Chablis tappet så langt fra vingården. Jeg vil ikke ofre penge på den! 
    Lucas er måske et (af utallige) mærker fra Boisset (som også tæller Labouré-Roi -129,95 i Meny - og Chauvenet -89 i Coop, som dog begge er tappet i Nuits). 

    Føtex tilbyder også Antonin Rodet rød/hvid (59, 3*), ok pris og sydfransk vin fra Rodet (endnu et Boisset firma, som dog har vis seslvstændighed. Også Rodet rød Bourgogne (119, 3-4*), nydelig pinot stil, men ingen match for Ch. de Mercey fra samme hus. 

Chianti Borgo al Pascolo... 50,-

Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 15/8

2022. En blød Chianti, frugtig, simpel og ligefrem. Men meget behagelig og vellavet med kold gæring og ikke skyggen af eg. Drik den nu, mens den har sin frugt. 

    Men trods 99p (!) fra en ikke særlig kritisk ItalianWineGuy slet ikke i klasse med den langt finere Classico, San Felice (59 i Føtex i juni). Den får ros af seriøse kritikere (bl.a. Parker). 
    Vinen laves i regionen af Riolite fra Padua, ejet af vinkonsulent Franco Bernabei. I dag er det dog mest sønnen Matteo, der laver moderne supermarkedsvin på indkøbte druer eller vine. 

San Felice "Bell'Aja", Bolgheri... 129,-

Godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 15/8

Bolgheri har et ry som en art 1.Cru i Toscana, takket være bl.a. Sassicaia (2000+ kr/fl). Fra det fine San Felice domænes vingård i Bolgheri. 

      Vingården er lille og vinstokkene (60% merlot, 40% cabernet) unge (8-10 år), men de første årgange har fået ros i guiderne (omkring 90p/100). Både 2020 og 21 har fået 90-93p/100 af anerkendte kritikere. 

En flot vin på druerne merlot og cabernet i en magtfuld, men blid udgave med fine nuancer i frugt og eftersmag. Kan formentlig gemmes nogle år, men jeg vil nyde den nu.  

Til samme pris Ruffino Riserva Ducale (129, 4-5*), en Chianti Classico på vej frem. Den unge 2020 har netop fået 3 glas i Gambero Rosso. 

Campogiovanni Brunello ... 179,-

***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 15/8

"Johan's Mark" ejes af det gode Chianti-domæne San Felice og leverer flot brunello, ikke sværvægter, men en meget attraktiv, relativt blød stil (mere sand i jorden). Husker ikke årgang, men vinen er pålidelig år efter år. Formentlig 2018 med bl.a. 94p/Parker. 


Prosecco "le Arche"... 55,-

Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 15/8

Prosecco er god sladder, ikke tankevækkende foredrag. Den bedste Prosecco er altid den yngste og nydes, mens den har ungdommens friskhed. Nydelig æblearoma, let sødme (hvad Extra Dry lidt vildledende skal have), men balanceret af lille syre. En enkel, men sympatisk boblevin. Rosé er næsten bedre. Nydes solo eller i mix med Aperol/Campari eller hyldebær, kirsebær, brombær osv.  

Til samme pris også Cava Perelada (55, 3* brut/tør) og Asti Gemma Spumante (55, 3*, sød). 

Champagne Montaudon brut... 159,- 

Godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 15/8

Slet ikke ringe for basis-Champagne -tør, let og frisk, diskret frugt, ung og kort, en ægte party-Champagne på godt og ondt. Lille sødme (11,2 g/l). Den fik for 4 år siden ros af Gilbert & Gaillard (88p) og var for en guide godt køb i Tesco til £ 25 (200 kr). Vinbladet gav lidt gavmildt, synes jeg, 6*/6. 

   Jeg elsker etiketten med det store, iøjnefaldende "M" mere end selve Champagnen. I dag er Montaudon (pga særtold, corona og andet) nok tættere på storebror Jacquart, end ejeren Jacquart indrømmer!  Familien Montaudon grundlagde huset i 1891, men solgte det i '00erne til Jacquart, et af Champagnes 3 store 2.grads kooperativer med ialt 2500 ha vin. 
     Fås også som Demi-Sec: sød (trods navn), god til desserter.