Søg i 1300 opslag:

13/04/2023

Coop: Herlig Barolo-nabo og flot vin fra Sydamerika

Herlig Barolo-lillebror fra kongeligt jagtslot og en zinfandel blandt de få tappet Over There er blandt de bedste køb i denne uge. Plus som altid et par vine fra Chile og Argentina! 

Store underskud har tvunget Coop til at sætte priser op -men der er stadig masser af superkøb i disse uger. 

     Fontanafredda's Barolo er god, men mange vil nok foretrække vingårdens fine barbera og chardonnay (49,83 v 6). Simple, men gode vine, men uden klassen i Signos cabernet, en biodynamisk topvin fra Chile (89), som effektivt sætter min argentinske favorit Mascota (55) på plads. 

     En klassisk Clay Creek zinfandel fra California er værd at smage (59), mens du kan nøjes med 30 kr for Hardy's VR Shiraz fra Australien. De hvide er lige så gode -tør Flaxbourne sauvignon fra New Zealand (59) eller Altenberg Alsace Grand Cru på riesling (99).    

Bedste KØB: Fontanafredda barbera/chardonnay - La Mascota rød/hvid - Emiliana "Signos", Single Vineyard - Clay Creek zinfandel/viognier - Rhône "Nobles Dames des Treilles"

Godt KØB: Terrunyo carmenère - Trivento "Golden Reserve" malbec - Flaxbourne sauvignon blanc - Celeste Ribera del Duero - Amaluna sparkling brut - Riesling Altenberg Grand Cru - Orvieto Classico Cecchi - Siglo Saco Navarra - Hardy VR rød/hvid - Adobe organic rød/hvid - Casillero del Diablo rød/hvid/rosé - Memoro rød/hvid/rosé

Fontanafredda rød/hvid, kr/fl v 6: 49,83 

6 fl: 299, Barbera d'Alba eller hvid Chardonnay Langhe, Italien
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly,  indtil torsdag 27.april

Moderne vin fra det klassisk Piemonte! Jeg holder meget af den røde barbera, som har rig bærfrugt i næse og mund, plus fasthed og rustik fylde. År efter år en herlig vin, som er perfekt match til solide gryderetter og andet godt. 2019 får 88p af Spectator, 2020 var rigtig god og den aktuelle 2021 er nok lige så god. . 

      Hvid chardonnay (Langhe) er uden eg, men god aroma, sprødhed og stil. Ikke så overbevisende som den røde, men indbydende og frisk. 2020 fik 5* + ugens bedste køb i Ekstrabladet. I dag forhåbentlig 2021 eller 2022. Druerne købes ind i Langhe, dvs. Barolo og omegn. 
     Fontanafredda er et en stor historisk ejendom, som i 1858 blev købt som jagtslot for Vittorie Emmanuele II, konge af Savoyen, som i 1861 blev konge af den nye stat Italien. Fontanafredda blev siden en af de største vingårde i Barolo. Siden 2008 har det tilhørt Oscar Farinetti, som året før havde købt naboen Borgogno, takket være formue tjent på bl.a. restaurant kæden Eataly. Vinene er i de senere år blevet særdeles gode, mens priserne stadig er særdeles rimelige. 

La Mascota rød/hvid ... 55,-

Rød cabernet-sauvignon eller malbec, hvid chardonnay, Argentina
Bedste KØB + ***** (5/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 27.april

Pris er lav for så god en vin! Nye årgange af såvel cabernet som malbec får omkring 90p/100 af pålidelige (lokale) Descorchados, flot for en vin til 55 (og prisen har endog været ned omkring 40, før Brugsen opdagede, hvor mange penge de tabte!). 

      Chardonnay vil med aroma og fylde tiltale chard-fans. 

    Jeg foretrækker de to rødvine: lækker malbec med frugt og friskhed, og cabernet er også rigtig flot. De røde har dyb farve, silkebløde tanniner med fin frugt, lidt mere krydret i cab'en. 
      Vingården er kreeret af Rodolfo Sadler, som også står bag den gode OPI, en kommerciel i den bedste forstand. Mascota er en tak bedre. Den laves i lidt mindre mængder på basis af finca La Mascota (foto). 

Emiliana "Signos", Single Vineyard... 89,- 

cabernet-sauvignon eller pinot noir, øko +  biodynamisk, Chile 

Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 27.april

Fra Emiliana's biodynamiske 800 hektar vingård, en selvstændig del af giganten Concha y Toro. Vine fra særlige parceller i ret små mængder, typisk 15-20.000 flasker af hver. Vinene laves af  Noelia Orts (foto), en kvindelig vinmager fra Alicante i Spanien.   
      Cabernet 2018 eller 19 fra "Morros" marken i Maipo nær Santiago. 2017 får 93p/Descorchados, 5* af Rydberg i EB og 17p/20 af Oldenburg med ordene: "en blød, overvenlig og fyldig rødvin, der som klassisk Maipo-Cabernet strutter af udsøgt saft, solbær og charme. Den er ikke så kompliceret, bare mild og lækker, uden spor af egetræ eller syre, en gennemført pleaser. Den er vinhyldens artige, muntre, fyldige dreng – der ovenikøbet smager godt."
      Pinot noir fra "Rincón" ved Valparaiso nær det kolde Stillehav, et klima, som kan give pinot så god som New Zealand og Oregon -men til priser, så vi kan være med! Den aktuelle 2021 fik 91p/JamesSuckling samt 5* af Rydberg i SpritNyt med ordene: "En del urtede noter i duften. Saftig og let i udtrykket med jordbær, hindbær og strejf vanilje. Imødekommende og næsten som saftevand på den gode måde."
      Jeg har også set 2018 syrah, som er lige så fremragende. 

Clay Creek rød/hvid... 59,-

rød Zinfandel Old Vine, hvid Viognier, Lodi California
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 27.april

Clay Creek er blandt de blot 10-15% fra Californien, som rent faktisk er tappet Over There, og det smages i form af mere frugt og bid i eftersmagen -slet ikke ringe, og tæt på fund til 59. 
     Jeg har kun smagt den røde én gang, men husker den som typisk fuldblods zinfandel i den mere blidere ende, dvs. styrke og længde, men med det vilde i kontrol! Men svær at slå til 59. 
     Har ikke så meget tillid til den hvide viognier, men giv den en chance -denne drue ses stadig meget sjældent fra Californien. 
     Kender ikke navnet, men vinen skal komme fra Lodi familie, som har lavet vin siden 1924. Så mon ikke det drejer sig om Delicato familien, som leverer store mængder god vin til lav pris, bl.a. HandCraft. 


Terrunyo carmenère, Chile... 99,-

Godt KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 27.april

Terrunyo er en af Chiles bedste vine. Den kan matche stor vin fra Californien såvel som Europa. Tilmed til rimelig pris. For knap 20 år siden begyndte giganten Concha & Toro at lede efter de parceller, hvor e enkelte druer kunne levere den ypperste vin -her mark 27 i Peumo i Cachapoal.  

      Set i 2019 Carmenère, som er tæt på toppen. 5* fra Rydberg i Ekstrabladet: En tæt og koncentreret vin med brombær, let urtet, lakrids og vanilje i smagen. Flot intensitet og en meget velbalanceret flot carmenere. Lang afslutning.” Lige så imponerende er 93p/Parker: "The most impressive Carmenere... The 14.5% goes unnoticeable and comes through as balanced and fresh". Også 93p fra Tim Atkin. 

      Vinene kommer fra særlige marker, som er anført på den detaljerede etiket. Vinene er blandt de bedste fra Concha & Toro (foto), som nok er bedst kendt for billig vin som Sunrise, Frontera og de marginalt bedre Casillero del Diablo, Emiliana osv.  

Trivento "Golden Reserve", malbec... 99,-

Godt KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 27.april

2019. Topvin fra Concha & Toros argentinske hus. Fra Luján de Cuyo i bjergene over Mendoza og lavet i Bordeaux'agtig stil, men en lidt bredere og blødere stil. 2019 fik 5* fra Ekstrabladet: ”Pæn koncentration og pæn intensitet med blommer, lakrids og vaniljenoter i smagen. Flot klassisk malbec.” Også 91p/Tim Atkin og så god som 2017 og 18 (begge 91p/Parker). 

Flaxbourne sauvignon blanc ... 59,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 27.april

Marlborough, New Zealand. Så god som den fra de store huse med fancy etiketter. Ikke helt top, men god frugt og friskhed, tør, men med frugtsødme, der får den rige aroma helt frem i næsen! God til sushi eller en salat. 

      New Zealand domineres helt af 2 giganter (Constellation med bl.a. Selaks, Kim Crawford osv osv) og franske Pernod-Ricard, der sælger som Brancott, Montana mv.
      Flaxbourne har navn efter fårefarm, som blev købt af Peter Yealand. Huset er i dag ejet af elektricitetsgigant og har forresten kvindelig chefvinmager af dansk oprindelse. Vinen er tappet i Belgien, ikke på vingården, men er faktisk ganske god. 


Celeste, Ribera del Duero... 89,-

Godt KØB + **** (4/5)Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 27.april

Dyb kirsebær, intens aroma med kirsebær og blommer + lidt lakrids og krydderi. Fyldig, men afrundet og lang -en letbenet Duero, men flot og indbydende! Og en god pris. Vinen gror højt -895 meter, oplyser huset, ”Cielo”, ”Himlen”!’’ 2018 fik 90p af både Peñin og Spectator. 

Amaluna sparkling brut... 89,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 27.april

80/20 pinot og chardonnay fra det kølige Casablanca. Den får brus på Champagne metoden, men med noget kortere lagring med bundfaldet -6 måneder. Vent en vin med pænt brus, indbydende frugt, ganske fyldig, men med fin syre og middellang smag -nyd ung, mens vinen er frisk. Pæn dosage 10g/l.   
     Den aktuelle udgave har fået 92p/James Suckling, mens ældre udgaver fik hhv. 90p/JamesSuckling og 87p/Parker. 

Riesling Altenberg, Alsace Grand Cru...  99,-

Godt KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 27.april

Giganten Grands Chais de France (GCF) er måske det største hus i Frankrig i dag. Huset blev store på ofte ringe Alsace, hvor etiketten var bedre end vinen (samt JP Chenet). I dag er huset begyndt at lave god vin. 
     Der er (mindst!) 3 "Gamle Bjerg" i Alsace, dette er 29 hektar blid skråning ca. 20 km stik vest for Strasbourg, som dog ikke hører til de bedste grands crus. En ældre årgang fik 93p af Vinbladet med ordene:  "Rig duft, mineralsk med æble, fin røget tone. Fyldig smag, rig, let cremet og samtidig slank med lang, frugtagtig eftersmag med fin syre."  


God vin til ingen penge!  

Orvieto Classico, Cecchi...  39,-

med  Coop-app. Godt KØB + *** (3/5)Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 27.april

Diskret aroma, let til middel fylde, ganske frisk og sprød med lille syre under frugten. Helt ok, men uinspirerende. 
     Hvidvin er normalt ikke italienernes stærke side, og landets mest kendte hvidvine er ingen undtagelse -Soave, Frascati, Verdicchio -og Orvieto. Plukkerne kan plukke løs, og i kælderen herskede indtil for nylig en iskold gæring, som længe fjernede stort set al frugt og længde fra den gærede druesaft. Det er langsomt blevet bedre. Men stadig ikke en værdig repæsentant for den underskønne by mellem Firenze og Rom! 

Côtes du Rhône "Nobles Dames des Treilles"... 39,- 

med  Coop-app. Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 27.april

Flasken har skruelåg, som viser hele grenache druens frugt frem (blot tapper husker at halvere mængden af svovl til ved tapning). En letbenet Rhone med styrke nok til en solid gryderet. Tapperen er Andéol Salavert, som få kender. Navnet er et af mange ejet af Gabriel Meffre i Gigondas. 

Siglo "Saco", Navarra crianza... 39,-

med  Coop-app. Godt KØB + *** (3/5)Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 27.april

I 90erne var "Siglo Saco" i nogle år den mest solgte Rioja i Danmark, måske pga. sækken, der gjorde flasken let at genkende. I dag sælges den som Navarra, ikke Rioja, men som Navarra. I alle andre lande er vinen stadig Rioja. Sært! 
      Siglo var et mærke fra huset Age, et af de historiske huse i Rioja (Siglo = sekel = århundrede). I løbet af 1900-tallet blev det historiske hus købt af Domecq fra Sherry, siden Pernod-Ricard (pastis og bl.a. Jacob's Creek), som for nogle år siden solgte til Manzanos fra Navarra, som i løbet af de sidste 10 år også er blevet et stort hus i Rioja. 
      En nydelig vin, poleret og civiliseret med tilpas frugt, lidt urt og ren, afrundet eftersmag. Den mangler lidt personlighed, men hvor meget kan du forlange til 39? 

Hardy "V.R.", rød-hvid-rosé... 30,- 

Rød shiraz og cabernet-sauvignon, hvid chardonnay eller rosé, Australia (tappet i England)
Godt KØB + ** (2/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 27.april 
VR står for Varietal Range, dvs ikke blends, men vine på én druetype. Behagesyge vine, som ikke gør fortræd, men bestemt ikke udfordrer. De røde er helt ok, dog -og topkøb til denne pris. 

Adobe "organic", rød/hvid... 40,-

økologisk, godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 10.juni. 
Simple økologiske vine, gode til prisen, men lidt korte i smagen Jeg vil nok vælge cab eller carmenère snarere end pinot i rødt, samt chardonnay eller gewurz frem for viognier eller rosé. 

      Til samme pris også Villa Harmonia, en ret let økologisk italiener (40, 3-4*). 

Casillero del Diablo, rød-hvid-rosé, kr/fl v 3: 43,- 

3 fl: 129, rød cabernet-sauvignon, merlot eller carmenère, hvid chardonnay eller sauvignon blanc, rosé shiraz , Chile
Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 27.april 

Vinen fra den djævelske kælder er blevet rigtig god, især til prisen! De røde cabernet (2020 fik 90p/Descorchados) og carmenère (guldmedalje) og chardonnay (90p/Descorchados). Rosé ikke smagt, men kan se, at den har fået 5* i Vinavisen. Vinene er "Reserva", en tand eller to over standard-Chile.      

      Jeg drikker dem, hvis de bliver stillet foran mig, men bliver næppe vild med dem. Forvent korrekte rødvine med mørk bæraroma, middel fylde og bløde tanniner. Kun et par af dem smagt det seneste år, men vil tro, at et par måneder i en butik og kælder kun vil gavne vinene.

      Besøg Concha & Toro, hvis du kommer til Chile! Og hør legenden om "Djævelens kælder". I 1883 plantede don Melchor vinstokke fra Frankrig. Han gemte sin bedste vin i særlig kælder -cabinet på fransk/tysk og casillero på spansk. Vinen forsvandt, og et rygte blev spredt, at det var djævelen, der drak vinen. Et mærke var født! 

Italian Cab, kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299, cabernet-sauvignon + primitivo, Puglia
**** (4/5), Superbrugsen og  Kvickly, indtil torsdag 23,februar

Køb den for etikettens skyld. Ikke en taxi, men en cab(ernet) blandet med primitivo fra Italiens største område for konsumvin, tappet af Sani (også Epicuro vinene). Ej smagt, men en rund, kraftig vin, blød og kommerciel. 

Spier "Red Note", pinotage shiraz... 50,-

Sydafrika, **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 27.april

Mørk, kraftig, fed, med åben rig frugt. Ganske god. En lidt anderledes Spier, da hoveddruen er pinotage, nationaldruen, som er et 100-årigt ægteskab mellem Bourgognes pinot noir og Rhone-druen cinsault. Den har mest været brugt til industrivin, men fra gamle, lavt ydende vinstokke kommer nu interessante vine med en egenartet stil -som dog her er blødgjort med Rhone-druen syrah. Normalprisen 120 er latterlig, men til 55 et godt køb. 

Piccini "Memoro" rød/hvid/rosé, kr/fl v 3: 43,- 

3 fl: 129, godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvicklytil torsdag 27.april

En pleaser med lille restsødme, som tiltaler mange mere end en tannisk tør Chianti (som Piccini også leverer). Og Memoro er nok bedre end de utallige Appassimento og Rip'amaroner!


     Mario Piccini leverer hver 10. flaske Chianti plus en masse andre vine, ialt op mod 20 millioner fl/år. 
    Toscana vinene kommer fra egne 200 hektar (heraf 70 i Chianti) + det tidligere Geografico kooperativ, men langt det meste købes udefra. 
      Memoro er blend fra hele Italien og er derfor bordvin uden årgang (du kan måske få idé om alder ved at nærlæse L-nummer på bagetiket med bl.a.  tappedato). Fås også på 3 liter box, som er mere anonym gr filtrering. 

      Den røde er blend af syditalienske druer som primitivo, montepulciano og nero d'avola med merlot. En fyldig, glat og frugtig vin, meget letløbende trods pæne procenter. For mig helt ok trods en lille restsødme. 

      Den hvide er især på franske druer som viognier og chardonnay + italienske vermentino og pecorino (nej, ikke ost, men en drue fra Abruzzo). Ganske frisk og frugtig,, måske med en snert af sødme. Rosé har jeg ikke haft behov for at smage. 

Irma: Herlig vin fra Vesuv + topkøb fra Spanien, Østrig osv.

Irma er begyndt at takke af efter 137 år, og det er en skam. Men de takker af med værdighed med flot ny vin og en række tilbud, der viser, at kæden har sin berettigelse -også de kommende år! 

     I den 11.time af det 137. år kom en ny unik hvidvin, Falanghina fra Napoli, på en drue, der viser fremtiden for italiensk hvid -og den følges op af Campillo, en af de første nye "slotsvine" fra Rioja. 

     Zorzal er en klassisk Irma vin, som jeg elsker, som også rød og hvid med initialerne GV og BZ, som får nogle til at tænke på Ungdomshus, os andre på herlig hvid fra skråningerne over Donau! Tilmed til særdeles overkommelige priser! 

     Men ellers er det gode gamle kendinge, enkelte desværre til lidt højere priser end sidst -men jeg kan ikke klage over 74,50 for den hvide crémant d'Alsace Mayerling (fra hus, Irma har handlet med i 50 år!) eller Clos de los Siete og Coyam til 119, begge vine af høj klasse. 

Bedste KØB: Viña Zorzal rød/hvid/rosé - Falanghina "Rocca del Dragone" - Campillo Rioja rød/hvid/rosé - Krems BZ rød GV hvid 

Godt KØBMayerling Crémant d'Alsace - Mauny Cabernet d'Anjou - le Pive Gris de Camargue  - Exhib, Cap d'Agde rosé -  Madonnina Chianti Classico Riserva - Santavenere Vino Nobile - Clos de los Siete - Coyam Chile - Grant Burge rød/hvid - Giant Oak Sydafrika - Berger Pastis 45%
Viña Zorzal rød/hvid/rosé, kr/fl v 2: 59,50
2 fl 119økologisk rød garnacha, hvid chardonnay, rosé, Navarra, Spanien
Bedste KØB + **** (4/5), Irmaindtil onsdag 26.april 

Herlig ung garnacha med masser af frugt og krydderi, samt en udmærket chardonnay med mere friskhed end mangeRosé er rigtig god, med frugt og mere friskhed end mange, men ikke topkøb. 

     Zorzal er en ung (1985) vingård, hvor sønnen Mikel Sanz i 1998 opdagede en gammel forsømt mark med 100-årig garnacha, som nu er genoplivet. Vinen er ekstremt vellavet, men laves af yngre vinstokke. 
     Jeg holder meget af denne charmetrold. Og kendere er også begejstret. Både Parker og lokale Peñin har givet både 2021 og 2020 92p/100, ganske imponerende i denne prisklasse.

Falanghina "Rocca del Dragone", kr/fl v 2: 59,50

2 fl 119, bedste KØB + **** (4/5), Irmaindtil onsdag 26.april 

Vinen gror i Campania omkring Vesuv (foto) og er en af mine hvide favoritter fra Italien, hvis hvide ellers ofte skuffer. 
     Jeg har endnu aldrig smagt en dårlig Falanghina, som altid er rigt frugtig med noter af blomst og melon, ganske fyldig med fin syre. Har ikke smagt denne, men tror på den -ikke mindst pga skruelåget, som bevarer frugten perfekt.      
     Druen har 2000+ år bag sig og blev nok drukket i Pompeii i dagene før vulkanudbruddet! For den gror næsten udelukkende i Campania omkring Sonnio, Amalfi osv -det antikke Falerno (et synonym for druen). Den ses også på Sardinien og Abruzzo, men de fleste af blot 400 hektar er omkring Napoli og Vesuv. 

     Vinen laves af Orion, et ungt firma i Norditalien, som har skabt sig en formue på designede vine fra Syditalien som Wanted, men nu også laver mere seriøse vine som denne (deres Aglianico med samme etiket skal også være ganske god). En lille del (15%) af vinen skal være gæret i ny fransk eg. 

Campillo Rioja rød/hvid/rosé... 69,-

Bedste KØB + **** (4/5), Irmaindtil onsdag 26.april 

Campillo var en af de første "slotsvine", hvor vinen kommer fra eget 50 hektar domæne i det fine Laguardia i Rioja Alavesa (tæt på Glorioso, som også ses i Irma). 
     Familien Faustino (dem med I, V og VII, sære etiketter og støvede flasker) opførte en meget smuk kælder (1988) med udsigt til Sonsierra bjergene, der beskytter området mod de kolde vinde fra nord  (foto).  
     Den røde er klassisk tempranillo, dvs. fast, kraftig, god mineralitet, men også ganske behagelig og lang smag. Nye årgange får pæn ros i guiderne. 
     Den hvide er egegæret viura med lidt chardonnay -en smagssag (og ikke min smag)! Rosé på garnacha er ikke smagt. Den hvide fås også som verdejo og albariño -måske ikke typiske Rioja druer, men langt mere interessante vine efter min smag. 

Krems, BZ rød, GV hvid, kr/fl v 2: 54,50

2 fl: 109GV Grüner Veltliner, rød BZ Blauer Zweigelt, 2021/22 Østrig 
Bedste KØB + **** (4/5),  Irmaindtil onsdag 26.april 

Den hvide er bedst! GV grøn veltliner viser, hvad denne drue kan. God aroma, tør, let og frisk -rigtig god madvin uden dybde eller andre dikkedarer. 2021 fik 5* og godt køb i Ekstrabladet. Den røde BZ (blauer Zweigelt)  også god, tør, middelfyldig med ligefrem frugt i duft og smag (kun smagt i 2019). Begge bør nok nydes inden for 2-4 år. . 
      Krems ved Donau ligger en times kørsel fra Wien på vejen mod Salzburg og München. Hjertet i byen er Stein (foto), en ægte perle med gamle huse, som det er en fornøjelse at slentre rundt. Uden for byen ligger Winzer Krems, lidt af en fabrik med 1200 hektar vin, de færreste i det fine Kremstal. Men vi er stadig i den gode (køligere) del af Østrig, perfekt til hvidvin. 
      Madens Verden: både rød og hvid er egnet til stort set alle retter, fra lagret skinke over krydret tapas til ost og suppe. 


Mayerling Crémant d'Alsace brut, kr/fl v 2: 74,50 

2 fl: 149, godt KØB + **** (4/5),  Irmaindtil onsdag 26.april 

Fint brus, indbydende aroma, ren, sprød og pænt dyb, næsten Champagne-agtig; meget let, tør, frisk, og ren, middel længde. 100% pinot blanc, som lagrer mindst 12 måneder på flaske før degorgering. Vinen fik 89p/100 af WineEnthusiast (2019). 

      Jeg er glad for, at Irma holder fast i denne crémant, mens resten af Coop synes at have overgivet sig helt til giganterne Boisset (Ponnelle, Maison du Crémant mv) og GCF.  

      Bortset fra kvaliteten er der også tradition her! Irma har handlet med kooperativet i Turckheim siden 1970erne -ret unikt (og åbenbart snart slut, suk). Kælderen er vokset ud af den lille, maleriske by og det meste riesling og crémant laves i dag i kælder i det nordlige Alsace, som har et lidt køligere klima, som passer til crémant. Derfor er kvaliteten mere end ok.  

Chateau de Mauny, Cabernet d'Anjou rosé, kr/fl v 2: 49,50 

2 fl. 99godt KØB + **** (4/5), Irmaindtil onsdag 26.april 

Til lidt spredt hygge forfalder jeg let til denne sødlige pinkie, som dog vinder med en indbydende aroma (bær og frugt) og fine syre under det hele. Kender ikke slottet, som der er rigtig mange af i Loire-dalen inkl. nogle af de flotteste i Verden! Laves af stort kooperativ. 

      Irma tilbyder til samme pris Yoga Syrah, Sicilia (3-4*, ej smagt, men tappet i Sverige, så undgår den). 

le Pive, Gris de Camargue, kr/fl v 2: 74,50

2 fl. 149, økologisk, godt KØB + **** (4/5), Irmaindtil onsdag 26.april 

En forårs favorit til salat, måske sammen med lidt røgfisk eller måske rejer. Druerne er grenache, merlot + lidt cabernet. Druerne høstes om natten, så druerne er kølige, når de kommer til kælderen. Her står druer med skaller i 5 timer for at give aroma og lidt farve til den færdige vin, før den får en kølig gæring. Meget lys rosé med masser af aroma, let, næsten som hvidvin, men med rød frugt i smagen. Måske mangler lidt syre, så nyd den nu.  

Foto: Brigitte Jeanjean ejer Domaine Pive i Camargue'n, deltaet af floden Rhône. Pive ligger tæt på byen med voldsomme bymure og et dystert navn, Aigues Mortes (de døde vande). Vand blev oprindelig redet ind fra Arles med hestevogn -i dag afløst af lastvogn- for det lokale vand er... dødt! Her startede flere korstog til at befri Jerusalem. 
     Camargue'n er et fascinerende område. Hesteelskere går efter de særlige, vilde heste, du kun finder her! Gastronomer går efter den lokale ris (og måske vin), fugleelskere går efter de sjældne hejrer og andre bevingede væsener, mens (nogle) mænd går efter tyrefægtningerne, som stadig holdes her (måske fordi tyren overlever).       

Exhib, Cap d'Agde rosé... 59,-

Godt KØB + **** (4/5), Irmaindtil onsdag 26.april 

Nogle skyr flashy udstyr som her, men ikke mig! Jeg synes det er en ekstremt charmerende navn, etiket og flaske -og passende for en vin fra netop Cap d'Agde, som er ved at afløse St Tropez som Frankrigs partyzone nr ét. 
      Bag vinen står nok en smart designer og smart marketing (kvinderne køber vinen, så lad os lave en vin, der appellerer til dem!). Smagt i efteråret: Smuk lys rosa farve, indbydende diskret aroma med positiv frugt, lidt lemon, pæn lang smag med fine syrer under. Nydelig vin til salaten eller en grillet laks. 
      Cap d'Agde by er lille og ikke særligt flashy, men her er en masse klubber og en nudistferieby. Ligger ved Middelhavet tæt på smukke Sête lige præcis der, hvor den lange smalle landtange langs indsøen Thau slutter. Vinen laves formentlig af et kooperativ, og vinen laves af druer som cinsault, grenache og den lidt sjældnere terret.

Chianti Riserva "Poggio Sale", kr/fl v 2: 49,50

2 fl: 99, *** (3/5), Irmaindtil onsdag 26.april 

Piccini er det største firma i Chianti med hele 10-12% af hele produktionen (og den er stor). En kommerciel, middelfyldig vin med nydelig duft - blødere, men lidt vag for Chianti -og slet ikke i klasse med San Felice, du kunne få til samme pris i Føtex indtil denne uge (suk). 

Santavenere, Vino Nobile Montepulciano, kr/fl v.2: 79,50

2 fl: 159, godt KØB + ***** (5/5), Irmaindtil onsdag 26.april 

Familien Triacca købte denne vingård i 1990. Vingården er blevet større og er kendt for sin 10-kantede kælder, som skal være et besøg værd. Årligt godt 200.000 fl, som er baseret på prugnolo (sangiovese-klon), lagret 18 måneder i store egefade, noget længere end deres Madonnina og Valtellina. Desuden også en tid på flaske. 

      Har kun smagt vinen én gang -2016, som stadig ses (med 92p/WinesCritic)- en ganske elegant, tør, forfinet, lidt rustik, men pænt lang -en god middelkraftig madvin. Ville nok ikke gemme den længere. 

    Madonnina, Chianti Classico Riserva, kr/fl v 2: 79,50

    2 fl: 159, godt KØB + **** (4/5), Irmaindtil onsdag 26.april 

    Årgang ikke oplyst. 2016 (smagt efterår 2020) var god,  fast, kraftig, med god duft og en vis stil, nok bedre om 1-3 år -flot til prisen

          Vingården er et gammelt jagtslot, som i over 50 år har tilhørt familien Triacca, som bor i den (italienske) del af Schweiz, som i 25 år har ejet vingårde i Italien.      

          Madonnina er et gammelt jagtslot, som med 100 hektar vin er den største vingård i Greve i hjertet af Classico. 

          Vinen laves af Luca Triacca selv med råd fra den velkendte konsulent Vittorio Fiore. Husets hovedsæde er i Valtellina . Her en lille video om familiens vingårde

    Barbaresco "Currà", Riserva... 129,-

    2015 Sarotto, ***** (5/5)Irmaindtil onsdag 26.april 
    Prisen er god for Barbaresco, og tilmed er denne både fra Cru (særlig mark) og riserva, dvs. lagret over 4 år, heraf 2 i eg. 
          En ret moderne nebbiolo vin, men stadig umiskendelig nebbiolo, dvs. masser af lyse bær (viol?) og syre i næsen, middel fylde, pænt lang, slutter med en del tør tannin. Især til mad, gerne en ikke for krydret gryderet. 2013 fik 5* af SmagpåVin, og 2015 (men kun smagt én gang) er for mig bedre.
          I denne prisklasse har vi hidtil mest set Barolo og Co af tvivlsom provenans fra firmaer, som ikke selv lægger navn til vinen. 

         Foto: Sarotto far og søn. Bestemt ikke fra en vingård i klasse med Gaja. Men det 300 årige familiehus ejer 30 hektar, heraf 7 hektar på Currà bjerget i Barbaresco, vendt syd/sydvest. Deres hvide Gavi er en specialitet, som er værd at købe på tilbud. Men Sarotto leverer desværre mest vin i stil med Upapa herunder: 

    Fra samme Sarotto

    Excelsius Barbera eller chardonnay Piemonte (99, rød 4*, hvid 3*), flot udstyr, men jeg vil ikke betale så meget mere for tung flaske og fancy etiket. Normalprisen er 199, måske en lidt kunstig høj pris. 

    Upapa rød og Challis rosé og hvid (6 fl. 329, 3*). Kunne være godt køb... Bordvin uden årgang. Den røde på cabernet og barbera får ok fra ven. Vil ikke bruge penge på den, så den er ikke smagt de seneste 4-5 år. Bliver lidt afskrækket af en hvid med navn som Challis, som lyder betænkeligt som Chablis. Vi er dog langt væk både i afstand og smag! 

    Også Barolo "Pezzole" Riserva (159, 5*), en nydelig Barolo, men ikke topkøb. 

    Clos de los Siete, by Michel Rolland... 119,-

    2019 Valle de Uco, Argentina

    Godt KØB + ***** (5/5)Irmaindtil onsdag 26.april 

    2019 er meget dyb, meget indbydende aroma af mørk frugt og sød eg, magtfuld, men frisk og lang. Flot vin nu og de kommende 3-4 år. 2019 får 92p/TimAtkin og 94p/JamesSuckling.      
          100% Michel Rolland: Druerne sorteres 2 gange. Lang kølig maceration før gæring, ingen pumper. 70% får malolaktisk gæring og lagring i små egefade (1/3 nye), resten i tank. Ingen klaring, ingen filtration.   
          Michel Rolland er født i Pomerol, men blev nok den mest indflydelsesrige vinkonsulenter i regionen, med bl.a. Ausone i spidsen. 

    Coyam Bordeaux-blend, øko...  119,-

    Godt KØB + ***** (5/5)Irmaindtil onsdag 26.april 

    Set i 2017, Chile. En diskret etiket for blend fra det lune Colchagua -62% Bordeaux-druer som carmenère, cabernet og merlot + petit-verdot + 38% syrah, som lagrer et år i nyere franske egefade. Ret flot, mørk, rig og intens aroma med krydderi og frugt, meget fyldig, afrundet, men ikke fad -moden nu og nok et par år frem

          Hele 95p/Descorchados viser, at mange kan lide den (snitpris på Wine-Searcher siger 171 kr worldwide). Vinen kommer fra Emiliana, den økologiske del af giganten Concha y Toro. 

    Grant Burge rød/hvid, kr/fl v.2: 44,50

    2 fl: 159, rød shiraz, hvid chardonnay, Australia
    Godt KØB + ***** (5/5), Irmaindtil onsdag 26.april 

    Typisk behagelig Oz shiraz med krydderi og let smag trods solid kraft. Men lidt for kommerciel til at interessere. Hvid kun smagt én gang -heller ikke mindeværdig. Samme ejer (og tæt på i smag) som Hardy.     

    Spier "Giant Oak" organic, red blend, kr/fl v 2: 69,50

    2 fl: 139, øko, Coastal, Sydafrika (tappet i Danmark)
    Godt KØB + **** (4/5), Irmaindtil onsdag 26.april 

    De fleste Spier vine er tappet i Danmark og er ok, men ikke inspirerende. Denne er bedre -måske fordi den er fra det kystnære, køligere Coastal - og det giver vinen bedre balance og friskhed samt en ganske indbydende duft af solbær og kirsebær med lidt krydderi og lige en snert af eg. 64% cabernet, 36% merlot, økologiske druer, lagret i eg, mest brugte franske fade. En god vin, som vil tiltale alle, især måske prisen! 

    Til samme pris Sarotto Barbera d'Asti (2 fl. 139, 3-4*) og Ripasso Falasco (2 fl. 139, 4*), begge ok vine, men slet ikke topkøb til denne pris. 

    Berger Pastis 45%.... 99,-

    Godt KØB + *** (3/5), Irmaindtil onsdag 26.april 

    70cl. Kan det blive mere fransk... ? Og dog kan en lignende alkohol med lakridssmag fås i Grækenland (ouzo) og Tyrkiet (arrak) og Italien (sambuca, som dog i reglen er sødere, og ikke så stærk, men ofte dyrere!).
    Et langt bedre køb end Pernod, som ofte koster 140 og kun er 40%, mens denne er klassisk 45%. I Paris (og Marseille) serveres med postevand og is, mens danskerne ofte blander med rød (eller grøn) sodavand. Prøv evt en breeze med 1 del pastis + 2 dele orange juice + lidt ginger ale. Eller frisk en mojito op med lidt pastis.
    Berger er et af de historiske mærker for pastis, som traditionelt laves i Marseille. Her er giganten Pernod-Ricard, mens resten af markedet stort set er delt mellem Berger (ejet af Marie Brizard) og Duval/Casanis (ejet af GCF).
    Til samme pris Grant's Stand Fast whisky (99, 3*), et godt blend.