Søg i 1300 opslag:

10/02/2023

Bilka: Formidabel Chile syrah og fund fra Rioja

Chile var engang et synonym for triste vin til lav pris, rød som hvid. Så kom et par superbe vine til skyhøje priser. Og i dag fås kritikerfavoritter som Undurraga T.H. med 92-96p/100 fra fornuftige kritikere til blot 79 kr.   

Bilka tilbyder også et topkøb fra Rioja, Baron de Ley Reserva, til blot 59 kr (billigere end i Spanien!). Og så er der den frugtige, klassiske Barbera Sorí dei Mori samt Montgras' de Vine Reserva til blot 33,17 ved køb 6 fl.  

Bedste KØB: Undurraga "T.H." syrah + sauvignon blanc - MontGras "DeVine" Reserva - Barbera d'Asti "Sori dei Mori" - Baron de Ley Rioja Reserva - Wolf Blass Sparkling 
Godt KØB: Tanunda "Grand Barossa" rød/hvid - Salentein rød/hvid - Riesling Spätlese "Noble House" - Wolf Blass Red Label rød/hvid - le Arche Ripasso - Banrock Station reserve rød/hvid 

Undurraga "T.H." syrah eller sauvignon blanc... 79,-

Chile, Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 16.februar

 "T.H." = "Terroir Hunter" er 92-96p/100 vine fra de bedste områder i Chile. Kraftig syrah med overdådig frugt, ganske kompleks, god dybde og fin længde med blød tannin. Herlig tør sauvignon blanc, som matcher en langt dyrere vin fra New Zealand -frisk og sprød, lang smag. 

      Tim Atkin gav 96p til både syrah 2019 og 20, mens gode lokale Descorchados gav 2019 94 og 2020 95p/100. Parker gav 93+p/100 til syrah i 2019, mens den hvide sauvignon fra Lo Abarca 2020 fik 92p. 

       Foto: Undurraga er et af de større huse i Chile, grundlagt i 1885 af baskiske indvandrere, som det specielle navn antyder (som hos andre huse i Chile grundlagt af baskere, bl.a. Erràzuriz). Huset var hurtig med eksport til USA, og allerede i 1975 solgte Erik Sørensen Vin Undurraga. I 90erne gik huset konsumvejen. Huset ejer 1800 hektar vin. 
      I 2007 begyndte de igen at lave gode vine -og "T.H."(Terroir Hunter) er blandt de bedste, fra navngivne vinmarker, tapet i små mængder, typisk omkring 15.000 af hver, antal anført på etiket! Disse 2 kommer fra Leyda, et fint, køligt område nær Stillehavet. Foto viser en af husets kældre.  

MontGras "DeVine" Reserva, kr/fl v 6: 33,17

6 fl: 199, rød cabernet, merlot, carmenère, zinfandel, pinot noir, hvid chardonnay eller sauvignon, rosé zinfandel "early harvest", Chile 
Bedste KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 16.februar
Du skal købe 6 for at få denne pris (men i Netto kan du nøjes med én til 35). ”De Vine” er formidabel til 33 kr, men ingen match for f.eks. Amaral (og normalprisen på denne er sjovt nok lavere!). Montgras fylder 30 år i 2023 og ejes fortsat af Cristián Hartwig og Eduardo Gras, med Eduardo’s brother Hernán som vinmager. Huset ejer flere vingårde, ialt 900 hektar i gode regioner.             
      Etiketten viser et vinblad og vil muligvis vise, at vinen kommer fra vinplanter. Cabernet fra det lune Colchagua er rigtig god, som også de hvide, ikke mindst sauvignon'en fra det kølige San Antonio. 

Barbera d'Asti "Sori dei Mori".... 39,-

Bedste KØB + ***** (5/5), , Bilka, indtil torsdag 16.februar

Rustik snarere end poesi, en grov håndværker med ru fingre (men man kan lide ham/hende)! Middel fylde, frugtrig med friske røde bær, lidt tannin og god syre, der gør den perfekt til risotto, pizza og pasta -nyd kælderkold. 
      Denne etiket (årgang 2019) fik i 2021 bl.a. fået 2 glas + bedste køb i Gambero Rosso + bl.a. 3 klaser i Bibenda og pæne ord i Slow Food guiden. Og jeg tror faktisk, at nye årgange er samme kvalitet, selvom prisen er så lav. 
      Barbera er den daglige vin i Barolo-land. Druen er nem at dyrke og får ofte lov at yde store kvanta, men vinstokken leverer en solid, kraftig vin, som ikke kræver 10 år på flaske som Barolo og er perfekt til pastaretter og ris -modsat den mere sarte Barolo. 
      Jeg har rost Vinchio's vine før, så jeg tøver ikke med at anbefale denne vin, der er tappet af kooperativet selv (foto). Vinchio's jord er kendt for god barbera. Oddero henter god del af sin barbera her

Baron de Ley, Rioja Reserva... 59,-

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 16.februar

En flot moderne Rioja med nydelig fylde og indbydende duft med pæn dybde og intensitet. Mere lækker end aristokratisk, men bedste køb til prisen (en tand bedre end Rema's Coto til samme pris og ejer, som dog kun er crianza). 

Jeg drikker egentlig lige så gerne denne som den noget dyrere Gran Reserva, selvom den er mere "fløjlsagtig" og fed, men måske knap så bærpræget. 85% Tempranillo + 10% unik maturana og 5% graciano -to af de sjældneste druer i Rioja. 18 måneder i eg + 1-2 år på flaske. 

      Set i 2018 og 17 med 91p/Guía Peñin og Tim Atkin. 
      Ley er rigtig stor, men skiller sig ud ved, at alle vine er fra eget (store) domæne. Huset bor på 400-årigt gammelt benediktinerkloster i Alavesa. Husets vine er gode, fra den dyre topvin Monasterio over Gran Reserva til den unge Club de Rey.

Tanunda "Grand Barossa"... 79,- 

Shirazcabernet-sauvignon eller dry riesling, Barossa, Australia

Godt KØB + **** (4/5)Bilka, indtil torsdag 16.februarSært nok skuffer riesling -signatur-druen i Barossa- mig - Shiraz er bedre -helt ok til prisen. En excellent med lidt blomme, fylde og let druesødme.  Har desværre ikke smagt cabernet endnu., men den burde være lige så god. 
      Jeg ved godt, at jeg nogle få gange (5-6) har anbefalet Barossa vinene fra Tanunda i Australien. Prisen er steget fra 50 til 79, men er stadig helt ok. 
      Barossa er et af de førende vinregioner i Australien og hovedsæde for en masse firmaer, fra Penfolds over Lindeman til Yalumba, Jacob's Creek og Lehmann. Næsten alle deres vine (i mængde) er fra mindre gode områder og sælges typisk som South Eastern Australia. Er vinen fra Barossa, står dette navn altid på etiketten.

Salentein "Barrel Select"...79,

rød malbec, cabernet-sauvignon , pinot noirhvid chardonnay, Argentina
Godt KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 16.februar

Fås p.t. 10 kr billigere i Føtex. Og du får rigtig meget på vinen, der kan matche mange rigtig dyre vine. et særdeles rimeligt niveau. Check årgang -malbec og cav bør i reglen være 3 år gamle, ofte ældre. Pris globalt er omkring 100 kr. 

Malbec -mørk, intens, dramatisk og lækker med kraft og længde. Egentlig for ung, men den smager godt! 2019 har fået 89p/Spectator. 
Cabernet er tæt på, men jeg finder den lidt mindre spændende, lidt mere krydret måske. 2019 fik 88p/WineEnthusiast. 
Pinot noir gør sig i reglen ikke godt uden for Bourgogne, men denne er ok på en blød syltetøjsagtig måde, fyldig og krydret i næsen. 
Chardonnay er bedre -ganske sprød og lækker, tør og frisk -lidt af et svar til mig, der engang sagde, at hvid argentiner ikke er værd at drikke! 
Salentein ligger i Uco, hvor vingården har hele 800 hektarer i det kølige San Pablo. En hollandsk entreprenør er hovedejer sammen med familien Pulenta, der var pioner for kvalitet i Argentina (de gjorde Trapiche berømt). 

Riesling Spätlese "Noble House"... 59,-

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 16.februar

Pauly's gamle hus på etiketten ligger smukt ved foden af stejlt vinbjerg i idylliske Bernkastel ved Mosel, men denne vin kommer fra det lidt fladere Rheinhessen. Men druen er samme riesling, en af Verdens bedste hvide druer. Til den søde side, men sukkeret balanceres af fin syre, som kun riesling kan. Nydelig aroma -2019 fik 5*/6 i JP. 
      Ville dog ønske en god pris på en af Pauly's fine Mosel vine (husker en herlig Bernkasteler Badstube Kabinett for 3-4 år siden, suk!). 


Wolf Blass Red Label rød/hvid... 40,- 

Rød Shiraz-Cabernet, hvid Chardonnay-SemillonAustralien, 
Godt KØB + *** (3/5)Bilka, indtil torsdag 16.februar

Wolf Blass ville lave vine, der "gjorde stærke mænd svage og svage kvinder stærke". Jeg er ikke sikker på, at hverken den b(e)rusende eller de 2 andre "Red Label" vine lever op til det næsten  MeToo-korrekte ønske, men Wolf er væk og Accolade ejer mærket. 
      Vinene er uskadelige, den røde har krydret fylde -men pæn frugt- den hvide er tør, frisk og uskadelig -men mange vil sætte stor pris på begge. 

Wolf Blass "Red Label" Premium Sparkling.... 40,-

Chardonnay Pinot Noir Extra Dry, Australien, Bedste KØB + *** (3/5)Bilka, indtil torsdag 16.februar

Prisen gør vinen til bedste køb, ikke smagen! Lavet på Champagne druerne chardonnay og pinot, med 2. gæring på tank, ikke på flaske som cava eller Champagne. Sødmen er angivet til "Extra Dry" (ekstra tør), som i disse inflationstider betyder ret sød -18-20 g/liter. Kun smagt én gang, nydelig duft, men mangler længde og friskhed. 

       Du kan få 3-4 flasker af denne for én Bottega spumante (hvid eller rosé, 149, 3*). Her er der nok brugt dobbelt så mange penge på guldflaske som på indhold, som er en simpel, men ok prosecco, måske lidt friskere end Wolf Blass' lidt bastante sparkler.

le Arche Ripasso Valpolicella, kr/fl v 6:  53,17

6 fl: 319. Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 16.februar
Piacentini’s billigere ripasso er en mørk, fyldig vin med fint bærkrydderi, drikbar, men letbenet. Der er god tannin, som skjules af en ganske lille restsødme, som ikke generer. 

Banrock Station Reserve rød/hvid... 35,- 

rød shiraz-cabernet, hvid verdelho-chardonnay, Australien (tappet i England)

Godt KØB + *** (3/5), Bilka og Føtex, indtil 28.februar

Men jeg bliver næppe vild med disse vine, som er behagelige kommercielle vine fra varmt klima -men i dag nok særligt gode køb gr. Kinas tårnhøje told på vin fra
Australien. 
      Rød cabernet + shiraz er mørk, kraftig, frugtig, krydret, ikke helt tør (6 g/l) -kedelig i længden. Hvid er lidt sjovere -på druen chardonnay (trist) + verdelho (Madeira-drue) giver en intens aroma, som takket være lidt syre sikrer friskhed. 
      Banrock Station (foto) er en af Australiens største vinmarker -dækker 1800 hektar i en blok, hvoraf 600 er plantet med vin. Sådan en mark kan kun eksistere langs Murray-floden, som løber gennem tørt, ørkenlignende land tæt på Kingston -en anden stor vingård i Australien.       
      Markerne kunstvandes for at sikre et stabilt udbytte. Der har været en del kritik af denne kunstvanding, især da vandet er ret saltholdigt pga. fordampning. Men til gengæld giver Banrock Station (en del af Accolade) penge til økologiske projekter i mange lande. 

09/02/2023

Føtex: Italiensk og sydamerikansk i top!

Herlig barbera og en klassisk Grigio Chianti er både italiensk og bedste køb (noget, der bestemt ikke altid hænger sammen), mens enkeltmarksvin fra Argentina og Chile viser, at Europa bestemt ikke har patent på topvin!

Føtex er måske ikke så innovative som Irma (hvil i fred) og Coop, men de har nogle solide mærker, som forener høj kvalitet med rimelige priser. Og det er ikke så ringe endda, som de måske siger hos Salling i Århus!  

      I næste uge er det Valentinsdag, og her vil Føtex servere pink Champagne. Normalt er den for dyr (249), men Montaudon Grande Rosé er godt køb til 169 -og en klasse over Italiens brus i form af Prosecco og Asti

Bedste KØB: Barbera d'Asti "Tre Vescovi" -  Montgras Antu rød/hvid - Grigio Chianti Classico Riserva - Salentein rød/hvid - Dr. Pauly riesling + pinot noir
Godt KØB: le Arche Ripasso - Banrock Station Reserve rød/hvid - Champagne Montaudon Grande Rosé - Prosecco "le Arche" - Asti "Gemma" 

Vil du modtage et nyhedsbrev 3-4 gange/uge, så send mail til: VINKENDERBLOG@gmail.com

Barbera d'Asti "Tre Vescovi", kr/fl v 2: 39,50

2 fl: 79. Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 23.februar

Denne superiore holder 14 % og er kraftig, fast og med rig frugt tæmmet af en tid i store egefade. Trods prisen ikke ueffen til hverken oksemørbrad eller en solid coq au vin -og naturligvis osso buco! Vinen er storebror til Sorí dei Mori (samme pris i Bilka). Superiore meget lidt, mindst 12,5% alkohol og et år i store egefade). 
       Nebbiolo er kongen  i Barolo (takket være aroma og eftersmag men på trods af druens blege farve og tørre, tanniske smag. Men en halv times kørsel mod nord er stjernen den mørklødede barber a -som her i Vinchio (foto). 

Il Grigio, Chianti Classico Riserva... 79,-
Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 23.februar

Et af markedets bedste køb fra Italien, set 2019 (med 92p/Spectator). For RobertParker (ved Monica Larner) er Grigio et af Italiens ”ultimativt bedste køb”. Prisen i USA  er $ 27 (170 kr + moms). 
      Grigio er en af Sallings favoritter og en Riserva, der er blid for Chianti, men stadig har det faste sammen med det civiliserede og kommercielle. 
      Dyb farve, god duft med krydderier og urter, tør, nydelig fylde og pæn længde -lidt tør tannin til sidst, typisk sangiovese, men grundlæggende blød. 2019 er flot allerede, men har godt af 2-4 år. Riserva er lagret 2 år i store + små fade, årligt 250-300.000 flasker fra ejeren, forsikringsgiganten Allianz. 

le Arche Ripasso Valpolicella, kr/fl v 6:  53,17

6 fl: 279. Godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil søndag 12.februar
Piacentini’s billigere ripasso er en mørk, fyldig vin med fint bærkrydderi, drikbar, men letbenet. Der er god tannin, som skjules af en ganske lille restsødme, som ikke generer. 

Rød syrah, hvid chardonnay, Chile
Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 23.februar

Antu er "Single Vineyard" vin i små mængder. Alle er superkøb til 65, især de røde. 
      Syrah fra Ninquén, Colchagua, den første såkaldte ”Bjerg vinmark” i Chile. Yppig, flot frugt (bær/blomme, lidt krydderi), afrundet, fed og lang, fast til sidst, med god længde. 2019 fik bl.a. 93p/Descorchados, 93p/Tim Atkin, 91p/James Suckling og 88p/Parker. 72.000 fl. 
       Chardonnay er fra Rotunda i Casablanca, der er tæt på det kølige Stillehav. Blot 20.000 fl. (2020). For mig knap så overbevisende som de røde -fed, rig, men pæn længde og med lidt syre. 2020 fik 92p/Descorchados.  
      Også set som  Cabernet også fra Ninquén. En fast, kraftig og smuk vin. 2019 har fået 94p/Descorchados og 90p/TimAtkin. 
       Også Carmenère er fra ”Cabaña Blanca” i Peumo. 45.000 fl. Lige så kraftig som cabernet, med rig aroma af kaffe/krydderi/urt, ret frisk, men afrundet og lang. Jeg synes ofte, den er bedst efter 4-5 år, men faktisk også flot nu. 2019 fik 93p/Descorchados, 92p/Tim Atkin, 91p/James Suckling og 89p/Parker. 2020 er valgt som Top 10 carmenère i Drinks Business. 
      Montgras fylder 30 år i år, så det er stadig et ganske ungt hus. Det ejes af Hernán og Eduardo Gras og deres partner Cristián Hartwig. 

Salentein "Barrel Select"... 69,

rød malbec, cabernet-sauvignon , pinot noirhvid chardonnay, Argentina
Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 23.februar

Vinen kostede på tilbud 89 i foråret. Nu er prisen igen nede (omend stadig over 50 fra før corona), men vinene kan matche mange langt dyre vine. Check årgang -malbec og cab bør være 3 år gamle, ofte ældre. Pris globalt er omkring 100 kr. 

Malbec -mørk, intens, dramatisk og lækker med kraft og længde. Egentlig for ung, men den smager godt! 2019 har fået 89p/Spectator. 
Cabernet er tæt på, men jeg finder den lidt mindre spændende, lidt mere krydret måske. 2019 fik 88p/WineEnthusiast. 
Pinot noir gør sig i reglen ikke godt uden for Bourgogne, men denne er ok på en blød syltetøjsagtig måde, fyldig og krydret i næsen. 
Chardonnay er bedre -ganske sprød og lækker, tør og frisk -lidt af et svar til mig, der engang sagde, at hvid argentiner ikke er værd at drikke! 
      Salentein ligger i Uco, hvor vingården har hele 800 hektarer i det kølige San Pablo. En hollandsk entreprenør er hovedejer sammen med familien Pulenta, der var pioner for kvalitet i Argentina (de gjorde Trapiche berømt). 

Amarone Classico, Luigi Righetti... 99,-

Godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 23.februar
Jeg er ikke Amarone-fan, men husker dog god Righetti i 1990erne. Jeg har siden fundet den uinspirerende, frugtig og kraftig snarere end bred. rig, men let sødlig frugt uden en god Amarones frugt og koncentration. Men prisen er meget lav for amarone, og den vil glæde mange.
      Righetti ligger midt i Classico området og ejes af 3. generation af familien Righetti. Her ligger også vingården, men druer købes ind til det meste af produktionen, som er koncentreret om ripasso og amarone.  

Banrock Station Reserve rød/hvid... 35,- 

rød shiraz-cabernet, hvid verdelho-chardonnay, Australien (tappet i England)

Godt KØB + *** (3/5), Føtex og Bilka , indtil 28.februar

Men jeg bliver næppe vild med disse vine, som er behagelige kommercielle vine fra varmt klima -men i dag nok særligt gode køb gr. Kinas tårnhøje told på vin fra Australien. 
Rød cabernet + shiraz er mørk, kraftig, frugtig, krydret, ikke helt tør (6 g/l) -kedelig i længden. Hvid er lidt sjovere -på druen chardonnay (trist) + verdelho (Madeira-drue) giver en intens aroma, som takket være lidt syre sikrer friskhed. 
      

Banrock Station (foto) er en af Australiens største vinmarker -dækker 1800 hektar i en blok, hvoraf 600 er plantet med vin. Sådan en mark kan kun eksistere langs Murray-floden, som løber gennem tørt, ørkenlignende land tæt på Kingston -en anden stor vingård i Australien. 
      Markerne kunstvandes for at sikre et stabilt udbytte. Der har været en del kritik af denne kunstvanding, især da vandet er ret saltholdigt pga. fordampning. Men til gengæld giver Banrock Station (en del af Accolade) penge til økologiske projekter i mange lande. 

Hvidt og brus!

Montaudon "Grande Rosé... 169,- 

Godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil 23.februar
Formodes at skulle nydes Valentinsdag, og vinen er da også værd at drikke! Mindre tør end mange (med 14 g/l restsødme når vi grænsen for Brut), men nydelig frugt og frisk syre. En god Champagne, men bestemt ikke i top. 

Til samme pris også Gigondas Guigal (169, 4*), en favorit for mange, men bestemt ikke i top for Gigondas. 

Prosecco "le Arche", Spumante... 55,-

Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil 23.februar

OK prosecco til prisen. Ikke helt så god som Arche's dyrere Asolo, ikke dybt foredrag, men god sladder! Nydelig æblearoma, let sødme (hvad Extra Dry altid har), men med lille syre, der giver friskhed. OK til velkomst og glas i utide. 
      Proseccohar overtaget Asti's plads som Italiens mest solgte spumante. Den laves af druen glera i Veneto nord for Venedig. En enkel spumante, der som Asti får brus i ståltank og tappes under tryk. 

      Til samme pris Gemma Asti (55, 3*), en sød spumante med moscato-druens fine aroma og en frugtsødme, som balanceres blidt af bruset. 

Dr. Pauly riesling eller pinot noir, kr/fl v 2: 39,50 

2 fl: 79Bedste KØB + **** (4/5), Tyskland, Føtex, indtil torsdag 23.februar

En god tør riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Den let sødlige Noble House har næsten mere aroma, men også god friskhed. Også rød pinot med pæn frugt, middel fylde med lige en smule druesødme, men ren og god  -begge er favorit til den meget tiltalende pris.  

Fournier Sauvignon Touraine... 79,- 
**** (4/5), Føtex, indtil torsdag 23.februar

Slet ikke klasse som husets Sancerre, men ikke ringe. Knastør, men med lidt citrongræs, solbær og grape -sprød og frisk. Let og stilren i finish.En god ledsager til salade nicoise eller endog moules frites. Nyd den inden for et par år.
       Fournier er et stort hus i Sancerre, som begyndte i 1950erne med et par hektar. I dag har huset 60 hektar i Sancerre og Pouilly. Vinene er ikke helt i top, men meget bedre end den dyre Calvet, som også ses i Føtex.