Søg i 1300 opslag:

31/03/2022

De billigste er bedste køb, men god snaps til Påsken!

Brugsen har tabt pusten! De har gode køb som Hardy's Crest og Guv'nor, men i den gode ende halser de laaaangt efter Irma og Føtex i denne uge. 

Jeg kan også godt lideden lidt dyrere William Hardy fra køligere regioner i Australien. Prøv at smage den ud mod Pata Negra Rioja'en. Den hvide Orvieto overrasker positivt, men er ikke en match for Flaxbourne sauvignon

Men i den stærke ende står Brugsen godt med den stærke røde Aalborg til påskefrokosten, hvor du til kaffen ikke skal snydes for en Jameson eller Normandin XO Cognac

Bedste KØB: Ripasso "Alfabeta", l'Oiselet VacqueyrasHardy's Crest rød/hvid/roséGuv'nor tempranillo-syrah, Aalborg Taffel akvavit, Jameson Irish Whiskey, Normandin XO Cognac
Godt KØB: Pata Negra Rioja crianza, Orvieto Classico CecchiFlaxbourne sauvignon blanc,   William Hardy shiraz + chardonnay

Ripasso Valpolicella, kr/fl v 6: 49,83 

6 fl: 299, bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly kun fredag 1.april
Ikke stor poesi, men bag den diskrete (på grænsen til det kedelige) skjuler sig faktisk en nydelig corvina i klassisk Valpolicella stil, lidt ripasso med sin frugt, men stadig tør
      Et af mange mærker fra kooperativet i Valpantena. Kun smagt i ældre år, men kan se, at netop 2018 har fået 5*76 af Rydberg i Ekstrabladet. 

Chiaro Zinfandel, kr/fl v 6: 49,83 

6 fl: 299, **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly kun fredag 1.april
Ikke en vin, jeg vil øde mine penge væk på. Et godt bud er endnu en forglemmelig sværvægts sødsuppe-primitivo, som vil glæde fra første glas -og så ikke mere. Men en flot, tung flaske! Kommer fra Irma's gamle leverandør Botter øst for Venedig.  4* for prisen (normalprisen 100 er hen i vejret). 
Til samme pris Crystal Blush rosé (6 fl: 299, 2-3*). Ej smagt, men når jeg hører ordet blush, spænder jeg hanen på den pistol, jeg til alt held ikke har. Lyder for meget som sød pinkie uden karakter. 

Pata Negra Rioja crianza, kr/fl v 2: 49,50 

2 fl: 99, godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 7.april
Pata Negra er en (god) skinke, men også en serie vine fra García Carrión, Spaniens største vinfirma (mest kendt for konsumvin af de mest jævne som Don Simon), som kæmper for at matche det næststørste Felix Solis. Husene ligger få kilometer fra hinanden i la Mancha, men laver vine over alt i Spanien. 
      Denne vin er et forsøg på at øge kvaliteten og slet ikke ringe. Kun smagt i ældre årgang, men 2017 skal være helt ok med et par medaljer. Men vent en kraftig, robust tempranillo, som dog mangler følelse og lidt aroma. Men jeg kan tage fejl. Men ok pris. 

Orvieto Classico, Cecchi...  39,-

Godt KØB + **** (4/5), SuperbrugsenKvickly indtil torsdag 7.april

Diskret aroma, let til middel fylde, ganske frisk og sprød med lille syre under frugten. Helt ok, men uinspirerende. 

     Hvidvin er ikke italienernes stærkeste side, og få steder ses det tydeligere end i landets mest kendte hvide -Soave, Frascati, Verdicchio -og Orvieto. Et højt udbytte og iskold gæring fjernede i mange år stort set al frugt og længde fra den gærede druesaft. Det er langsomt blevet bedre. Men stadig ikke en værdig repæsentant for den underskønne by mellem Firenze og Rom! 

Domaine de l'Oiselet, Vacqueyras... 99,.-

2020 økologisk, Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 7.april

En flot Rhone  -fuldfed med krydderi, tobak, røde og sorte bær og masser af styrke og fedme. Flot ung, men 2-4 år på flaske vil nok gavne. Smagt i 2016 (92p/Parker), 18 og 19, men desværre ikke 2020. 

     Vacqueyras ligger ved Gigondas i Rhône og fik egen appellation 40 år efter Lirac. Her leder du også forgæves på etiketten efter navnet Rhône -det forudsættes bekendt! Området ligger lidt lavere end de bedste dele af Gigondas og vil derfor ofte være lidt blødere i stilen, med en lidt mindre distinkt profil Groft sagt kan den forene Gigondas og Chateauneuf, med lidt af dybden i Gigondas og det fede og rene i Chateauneuf. 

Flaxbourne sauvignon blanc ... 59,-

Marlborough, New Zealand, godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 7.april

En god sauvignon en klasse over vinene fra de store huse og af helt anden klasse end NZ sauvignon'er med fancy etiketter og trist indhold. tappet i Tyskland eller Danmark. Ikke helt top, men god frugt og friskhed, tør, men med frugtsødme, der får den rige aroma helt frem i næsen! God til sushi eller en salat. Og til pris, der er svær at slå! 
      New Zealand domineres helt af 2 giganter (Constellation med bl.a. Selaks, Kim Crawford osv osv) og franske Pernod-Ricard, der sælger som Brancott, Montana mv.
      Flaxbourne har navn efter fårefarm, som blev købt af Peter Yealands, som startede sit firma i 2002. Huset er de sidste par år ejet af en elektricitetsgigant. Vinen bærer ikke hans navn, da den er tappet i Belgien, ikke på vingården.

G.M., Aix en Provence rosé... 59,-

2020, **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 7.april

En nydelig rosé med diskret frugt, tør, middelfyldig og ren smag -ikke genial, men god madvin. GM står for Gabriel Meffre i Gigondas, som også leverer vinen herover. Huset er stadig ledet af familien, i form af Etienne Meffre.

Hardy's Crest, rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 33,17

6 fl: 199, bedste KØB + **** (4/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 7.april

Hardy's er i dag mest kendt for dagligvin som "Nottage Hill" og "VR" -samt den marginalt bedre Hardy's Crest (William Hardy er ét trin højere op, den får du på tilbud fra ca. 50 kr). 

      Den røde "Crest" er blend af cabernet, shiraz og merlot, ikke tosset, en pleaser uden større karakter. Den lyserøde er på samme druer, ej smagt. Den hvide er tør, middel fyldig, men husker den som uden friskhed og spræl. Men til 33 kr dog et godt køb.  Og trøst dig -med skruelåg og glas er vinen bedre end i plastikpose med pap!

Hardy's er faktisk et af de ældste huse i Australien, som plantede de første vinstokke så tidligt som 1854, meget få år efter, at Adelaide blev grundlagt som en modelby uden de straffefanger, som hærgede Sydney og Melbourne! 

      Hardy’s var pionér og levede op til Imperiets drøm om Australien som leverandør af vin til den engelske overklasse. Huset fik medaljer -netop i Frankrig- så tidligt som 1880erne. Huset blev i ’00erne ledet af en Osborn, som her tjente penge nok til at grundlægge d’Arenberg i 1912. 

      Til samme pris tilbydes Canaja Villa Annaberta rød/hvid/rosé (6 fl. 199, 4*), ikke smagt seriøst, men ok til prisen, men for mig lidt "fabrikeret", ikke så ærlig som Hardy's Crest. 

William Hardy, shiraz eller chardonnay... 50,-

godt KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 7.april
Den røde shiraz er fra Limestone Coast syd for vinhovedstaden Adelaide -et rigtigt godt område- og det præget vinen, som er en stor vin, men ingen fedladen flødebolle! God frugt, bær og krydderi, men holdt i skak af lidt syre. 17p/20 i '17 af Oldenburg og 5* i Vinavisen i 2018. 
      Den hvide chardonnay kommer også fra et køligt område, Langhorne Creek syd for McLaren Vale og Adelaide. Vi er nær havet, som tager toppen af varmen! Ganske rig, ren aroma med lidt melon og citrus, middel fylde, pæne syrer, middellang smag. Jeg ved ikke, om der er eg i vinen, men det smages til alt held ikke. 5* i Vinbladet og Vinavisen. 

      Kan også anbefale Louis Reynaud pinot noir (50, 4*), godt køb, men ikke helt matcher god Bourgogne. Ganske god, frugtig og ren, middel fylde.

Felix Solis "the Guv'nor", tempranillo-syrah...  39,-

Bedste KØB + **** (4/5), SuperbrugsenKvickly indtil torsdag 7.april

"Guv'nor" eller "Mester" ("Husets Herre"?)  kommer fra Felix Solis, et af Spaniens 2 største huse. Vinene ligner i smag og udstyr KingPin fra Føtex og Bilka (som koster 80 kr, men som Guv'nor ofte er på tilbud til 40-50). En mørk, fyldig, men afrundet vin med krydret frugt med lidt eg og pænt lang smag. 

Casillero del Diablo, rød-hvid-rosé, kr/fl v 3: 43,- 

3 fl: 129, rød cabernet-sauvignon, merlot eller carmenère, hvid chardonnay eller sauvignon blanc, rosé shiraz  
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 7.april
Til prisen er vinene rigtig gode, ikke mindst den røde cabernet, carmenère (guldmedalje)  og sauvignon. Rosé ikke smagt, men kan se, at den har fået 5* i Vinavisen. Vinene er "Reserva", så en tand højere oppe end standard-Chile.. 
     Jeg drikker dem, hvis de bliver stillet foran mig, men bliver aldrig vilde med dem.

Verso, Primitivo di Manduria... 59,-

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 7.april
En rigtig pleaser, som jeg ikke rigtig kan blive sur på. Vinen er rund, fyldig, frugtig, med lidt tanninbid, så blødheden ikke dominerer -behagesyg vin. Men en lettelse ovenpå de Grande Passioner og Rip'amaroner, som Puglia ellers leverer. 

Aalborg Taffel akvavit "rød"... 75,- 

Godt KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 7.april
N.B: Fås i Lidl til 65 og i Netto til 69 fra lørdag 31.3. 
Jeg er vel en snapse puritaner. Ingen snaps matcher for mig den rene skære kommen aroma og den fulde 45% styrke i en rød Aalborg -det skulle da lige være juleakvavitten fra samme firma. Og det selvom snapsen i dag ikke laves i Aalborg, men i Norge (til alt held overgår den Linien, som er god, men lidt sød). 

O.P.Anderson Original aquavit... 99,-

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 7.april

Original eller Klar, økologisk, 40%. rigtig god, især Original, som er lagret lidt og økologisk. Godt køb, selvom blev solgt til 79 kr sidste år. 

Jameson Irish Whiskey... 99,-

Triple Distilled, bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 7.april
For mig er Jameson en blid og god whisky, en klasse over Tullamore, tilmed ofte af uransagelige grunde billigere -du får en bedre whiskey (med "e"). 
      En rigtig god whiskey til begyndere - Den er rig og ren i aroma, let (typisk for irsk), men ren og lang i smagen. Næsten for god til at blande med kaffe, rørsukker og skum! Så kom ikke og sig, at al billig whisky smager af det samme! 
      Men måske er jeg forudindtaget, da jeg har været på tur på det gamle destilleri i Bow street, Dublin. Her kan man smage den ud mod diverse andre (dyrere) whiskies. 

Normandin XO Extra, Cognac ... 199,-

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 7.april
For mig det bedste tilbud i Cognac, da denne Cognac  ikke kun er lagret de 5 år, som loven kræver af XO (mens en VSOP kan nøjes med 4 år), men hele 10 år, som det fremgår af etiketten. Men i øvrigt en glimrende Cognac med rig bouquet med rancio snarere end karamel og afrundet, pænt lang smag.

30/03/2022

Flotte spaniere, superb hvid og unik sforzato!

Sforzato kan som navn minde lidt om fosfor, men vinen er en af de mest originale og sjældne vine fra Italien, som Irma har solgt nogle år og nu endelig har på tilbud. Sammen med to klassiske hvidvine fra Bourgogne sætter de Irmas konkurrenter på plads! 

Vinene får dog konkurrence af en lækker Fumé samt flotte vine fra Spanien (igen!), bl.a. den økologiske Hermanas til næsten ingen penge foruden nogle flotte vine fra Californien, Australien og Sydafrika

      Som Føtex må jeg også dele Irma op i to -men til alt held gælder mange tilbud indtil 13.april, så jeg har tid til at studere vinene! I næste uge følger mere spansk, rosé samt masser af brus, lidt Alsace og stærkere spiritus. 

Bedste VIN: Triacca Sforzato Valtellina, Rully "Montmarin", Pouilly-Fuissé Domaine Gonon "Vieille Vigne"

Bedste KØB: Beloki Rioja Crianzalas Hermanas monastréll organic, Lohr "Pure Paso" 

Beloki Rioja Crianza, kr/fl v 2: 64,50

2 fl. 129, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.coop (spotvare) 
Måske 2018, der har fået 92p/JamesSuckling og 90p/Wines&Spirits. En moderne Rioja med masser af frugt, middel fylde, poleret, men pænt lang. 100% tempranillo fra Alavesa, som får en kold maceration før gæring og et år i små egefade.  
      Det danskejede Hammeken ligger nord for Alicante, men rejser rundt i Spanien og laver vin efter meget moderne metoder i mange kældre, ofte kooperativer. Danske David Tofterup blev berømt her, men i dag er hans job overtaget af ikke mindre end 6 personer, hvoraf hele 4 kvinder (men bare rolig, direktøren for vinmageren ER en mand!). Hammeken er blevet stor -op mod 30 millioner fl/år. 

las Hermanas, monastréll organic, kr/fl v 6: 37,50

6 fl: 225, bedste KØB + **** (4/5), Irma og Mad.coop, indtil onsdag 6.april

Set i 2020. Luzón er en god, stor bodega i Jumilla, men henter økologiske druer fra de lavere liggende vinmarker omkring Murcia til denne vin. 
       Samme økologi, samme drue monastréll (alias mourvèdre), samme moderne kælder, hvor vinen gærer i store tanke og tappes ung, mens vinen har sin frugt og styrke. En rustik landvin, men med kvalitet! Kan klare alt fra en grillbøf til cassoulet. Server kælderkold. 

Hammeken "Oráculo", Ribera del Duero... 199,-

Godt KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.coop, indtil onsdag 13.april

Set i 2015. For mig er etiketten næsten det bedste -den er smuk med sit lækre globus præg! Men det skal minde os om oraklet, der taler sandhed (om end med dunkelt sprog). Vinen er storebror til Hammekens andre Ribera vine. 100% carinyena fra 80-årige vinstokke, fulde 2 år i egefade osv. 
      Næsten sort, meget rig duft medmasser af mørk frugt; magtfuld, fed -lige lovlig mættende for mig, men meget imponerende. Smagt i 2010, i dag ses mest 2015, der har fået 91p/Gía Peñin (men også 96p af gavmilde Decanter award). 


Tosalet 2016, Priorat "Carignan"... 199,-

Godt KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.coop, indtil onsdag 13.april

En kraftkarl på 15,5%, fastere end amarone, med en overdådig rig bouquet. Vinen er storebror til den almindelige Tosalet, 100% gamle carignan vinstokke. Den gamle 2013 var lidt træt synes jeg, trods 93p/WineSpectator. Foretrækker den ýngre udgave. En flot vin, men prisen er høj. 

 

Sforzato Valtellina ... 149,-

Triacca "San Demenico"Bedste VIN + ***** (5/5)  Irma eller coop.dk, indtil onsdag 13.april

I Valtellina mellem Italien og Schweiz gror Barolo's nebbiolo drue på stejle terrasssr over smal flod. Området har et par små "crus" som Inferno og Sassella, men den virkelige specialitet er sforzato, som er en slags amarone med Barolo præg!  

      Druerne høstes sent og tørrer 60-70 dage i rum med god ventilation indtil januar, hvor mosten får en lang gæring fulgt af 18 måneder i egefad. Udbyttet er lavt, 500 g/kv.m, eller godt 30 hl/ha. Et lille udbytte for arbejdet på de stejle skråninger! 
      Vinen kommer især fra Gatta skråningen i Sassella (foto), som Triacca familien har ejet siden 1800-tallet. 
      Jeg holder meget af Valtellina, men jeg har ikke mange meningsfæller! Men flere  kan dog lide sforzato (eller sfursat)! 
      En stærk (15,5%) vin med dyb farve og en rig aroma med kirsebær and anden stenfrugt, magtfuld, overdådig med rosin og mandel, meget lang, tør (0,7 g/l) -men med magtfuld, men blid tannin under frugten. En "meditationsvin", som de siger i Alperne! Set i 2016, som fik 92p/Parker. 

Falasco, Ripasso Valpolicella, kr/fl v. 6 fl... 63,17

6 fl: 379, godt KØB + **** (4/5), Irma og Mad.coop, indtil onsdag 6.april

En god ripasso med fedme og fylde, men uden sødladenhed. Vinen er et mærke fra det store Valpantena kooperativ i bjergene over Verona. Generelt laves fine vine her, og denne ripasso er et godt køb. 

      Valpantena er den centrale del af Valpolicella stik nord for Verona og leverer rigtig god Valpolicella. Kooperativet samler druer fra 750 hektarer og leverer god vin, som af og til kan være forbavsende tæt på egnens andet store hus, Bertani
      Irma tilbyder også Falasco Amarone (139, godt køb + 5*), ej smagt, men en anden vin fra samme kælder var god.

Pouilly-Fumé "Château la Roche"...  99,-

Godt KØB + **** (4/5), Irma og Mad.coop, indtil onsdag 13.april

Smagt i 2019, som har mistet ungdommens sprøde friskhed, men fået en indbydende rig bouquet og en middelfyldig, pænt lang smag med god stil. En god vin til både stenbider og en salat. 

Frost og dårligt vejr har gjort sauvignon fra Pouilly og naboen Sancerre til en mangelvare, som er steget meget i pris (så jeg undrer mig over, hvordan flere kæder kan sælge vinene til 100 kr -indtil jeg ser, at de er tappet langt fra grostedet. Men denne er undtaget -tappet af dyrkeren, et 2.grads kooperativ. 

Rully "Montmarin"... 139,-

Domaine ChartronBedste VIN + ***** (5/5)  Irma eller coop.dk, indtil onsdag 13.april

Har drukket denne Bourgogne 3-4 gange -en rigtig god chardonnay med overdådig ren aroma af stenfrugt, middel fylde og god frisk, sprød smag, som hæver sig over billig Meursault, som får mange til at sky Bourgogne...  Montmarin er et godt vinbjerg, ikke 1.Cru, men tæt på. Har ikke set årgang, men både 2018 og 19 har fået ros og 87p/Parker. For mig tættere på 90p.  

Pouilly-Fuissé Domaine Gonon "Vieille Vigne"... 139,-

2019Bedste VIN + ***** (5/5)  Irma og coop.dk, indtil onsdag 13.april

Leveres af Boisset (som ikke ejer domænet)...
Et svært, men sjovt navn og en af de mest kendte chardonnays fra Bourgogne, som kan matche meget Meursault, men til anderledes rimelig pris (især lige nu). 
      Ej smagt (men jeg håber stadig!). En god Fuissé er sprød og frisk, men ganske fyldig, med ren, neutral aroma og god lang smag, ofte med lidt hyld og kvæde. Denne skal have et lille år i små fade. Tror mere på Rully herunder... 
      Foto herover: Pouilly-Fuissé laves omkring den fantastiske klippe, Solutré, som folk i stenalderen jagede mammutter op til toppen af -og udover. Ved foden er fundet rester af tusindvis af dyr. 

California's "kolde klima"

Grant Burge shiraz eller chardonnay, kr/fl v 6: 33,17

6 fl. 199, Bedste KØB + **** (4/5), Irma, indtil lørdag 2.april 
Et godt køb, selvom du ikke skal tro på den skyhøje normalpris (89,95). 
Jeg elsker den stilige etiket, men vinen er middel, som du venter af standardmærke fra giganten Accolade (Hardy og væld af andre huse). Fyldig, rund, frugtig shiraz, ren, sprød chardonnay. Ingen dikkedarer.


Bonterra, California, økologisk... 89,-

Rød cabernet-sauvignon, zinfandel, Hvid chardonnay, sauvignon

Godt KØB, ***** (5/5), Irma og Mad.coop, indtil onsdag 6.april

Zinfandel, som passer til det ret lune klima i Mendocino, stort, smukt område nord for Napa (foto). En fløjlsagtig kraftig vin med intens næse med lidt blåbær, fulgt af en eftersmag med lidt syre og tannin, der hindrer vinen i at blive tung. Både 2018 og 19 har fået omkring 90p i et par guider. 

      Cabernet er også flot, det meste er fra Mendocino, resten fra andre regioner. 2018 er ganske lækker vin. 90-91p i et par guider. 
      De hvide har "California appellation" og skal nydes unge. Chardonnay er 2019, men skruelåg bevarer friskheden. Du vil dog finde bedre hvid i Europa og Sydamerika. 

      Vi ser i Danmark ofte californiske vine tappet i Danmark, Tyskland eller England -dvs. som regel med mere filter og svovl i vinen -dvs. en mere kedelig vin. Derfor foretrækker jeg i reglen vine fra Argentina eller Spanien for Californien.

      Bonterra (del af Fetzer, ejet af Concha y Toro i Chile) laver rigtig god vin, selvom der er store penge bag. Vine med blød kraft og ren duft -ikke så solbrændt som mange. Kritikerne giver som regel vinene 87-90p/100, og i det dyre Californien er det en karakter, som mange vine til dobbelt pris vil være tilfreds med. 

J. Lohr "Pure Paso", Paso Robles... 149,- 

2018 California, bedste KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.coop, indtil onsdag 13.april

Årgang 2018 (formentlig) har fået 93p/WineEnthusiast. Et blend af cabernet og petite sirah (som er lidt mere rustik end syrah), som leverer en magtfuld, meget frugtig vin, som er fløjlsagtig og lang, præget af modne druer. Noget bedre end Lohr's ellers gode standardvine (100% Paso, dvs Paso Roble, ikke Ripasso!). 

      Lohr er et stort familieejet domæne i Monterey nær havet syd for San Francisco. Disse vine er blandt husets rigtig gode vine, og den røde er mere end prisen værd -sjældent i Californien!   

      Til samme pris også Arrayo Vista chardonnay, fra særlig del af Monterey. Lidt bedre og mere frisk end den almindelige, men kun tilbudsprisen værd (4*/5). 

Coyam, 2017 Bordeaux-blend, øko...  139,-

**** (4/5), Irma og Mad.coop, indtil onsdag 6.april

Chile. Et blend fra det lune Colchagua -62% Bordeaux-druer som carmenère, cabernet og merlot + petit-verdot + 38% syrah, som lagrer et år i nyere franske egefade. Ret flot, mørk, rig og intens aroma med krydderi og frugt, meget fyldig, afrundet, men ikke fad -flot nu og de kommende par år. 93p/Vinous og 93p/Tim Atkin viser, at mange kan lide den (snitpris på Wine-Searcher siger 171 kr worldwide). Vinen kommer fra Emiliana, den økologiske del af giganten Concha y Toro. 

Spier "Giant Oak" organic, Coastal, red blend... 99,-

Godt KØB + **** (4/5), Irma og Mad.coop, indtil onsdag 6.april

De fleste Spier vine er tappet i Danmark og er ok, men ikke inspirerende. Denne er bedre -måske fordi den er fra det kystnære, køligere Coastal - og det giver vinen bedre balance og friskhed samt en ganske indbydende duft af solbær og kirsebær med lidt krydderi og lige en snert af eg. 64% cabernet, 36% merlot, økologiske druer, lagret i eg, mest brugte franske fade. En god vin, som vil tiltale alle.