Søg i 1300 opslag:

29/03/2022

25 år med Chile hus + supertilbud på gammel Port og whisky

Montgras leverer gode køb fra Chile og har et lille jubilæum i år: 25 år med samme importør i Danmark. I februar 1994 lavede brødrene Gras lavede deres første vin med vennen Christian Hartwig, og blot 3 år efter blev de importeret af Salling's kæder Bilka, Føtex og Netto. De har været med næsten hele vejen. Imponerende! 

Montgras leverer ikke -endnu- vine på højde med de bedste fra giganten Concha & Toro, men til gengæld er standarden generelt høj, som du kan se af vinene herunder! 

     Jeg har været lidt på nakken af Føtex og Bilka, så jeg må kippe med flaget, når jeg ser så mange gode køb, som Føtex har i disse uger. Offley's Colheita Port er (som før) bedste køb i gammel Port (og du kan også se den i Bilka, ofte til for lav pris). Og 109 er en latterlig pris, en når du skal betale 200 i Portugal og op til 300 i andre lande. 

     Og der er andre interessante vine i opslag nr 2 fra Føtex -fra en smuk LYV rosé til en Dt Pauly Riesling. Samt lidt Guigal... 

Bedste VIN: Offley 2004 Colheita Port
Bedste KØB: MontGras "Antu" rødMontGras "Amaral" hvidMontGras "De Vine" rød/hvid/rosé, Trapiche "Medalla" rød/hvid, Dr. Pauly rød/hvid/roséGlenlivet 12 år Single Malt Whisky, Johnie Walker Black Label
Godt KØB: MontGras "Day One" rød/hvid, Montgras "Quatro" rød/hvidGuigal Cotes du Rhone rød/hvid/rosé, Ironstone reserve zinfandel/chardonnay, Pinot Gris Gloeckelberg Grand Cru, LYV rosé/hvid, Crémant Calvet Brut + rosé

MontGras "Antu" rød, kr/fl v 2: 64,50

2 fl: 129. Cabernet-Sauvignon, carmenére, syrah eller chardonnay
Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil onsdag 13.april

Antu er rigtig gode vine fra Montgras, som får 88-93p/100 af gode guider (de røde har alle fået 89p/Parker i 2018). Af disse vine laves af hver typisk 50.000 fl/år. 

      Syrah er fra det lune Colchagua og er yppig, men fast, med god længde (2018 fik 93p/Descorchados). Cabernet er fra det endnu mere kendte Maipo, mens carmenère er fra topområdet Peumo i Rapel.  Begge har fået 5* af Rydberg i Ekstrabladet (årg 2018). 

      Den meget dygtige chefvinmager Santiago Margozzini (foto) kan være stolte af disse 3 vine, der viser, at Chile i dag kan lave vine så gode som dem fra Californien -blot til anderledes rimelig pris -for mig er vinene bedre end Ironstone, Gnarly Head, "1924" osv. Montgras ejes af Cristián Hartwig og Eduardo Gras, med Eduardo's brother Hernán som vinmager. 

      Montgras er markant mindre end Concha & Toro og Undurraga, men stadig leveres 7 millioner fl/år, en god del fra egne 900 hektar vin. De bedste er vel ikke helt så gode som f.eks. Melchor og andre fra Concha & Toro, men prisen er også lavere! 
      Salling gruppen har handlet med huset i 25 år. Jeg er imponeret!  

MontGras "Day One" rød, kr/fl v 2: 59,50 

2 fl: 119, Chile, godt KØB + ***** (5/5), Føtexindtil onsdag 13.april

Day One er en ny serie vine fra MontGras, som endnu ikke ses på MontGras' web. Vinene kommer fra de bedste områder -cabernet fra Maipo, carmenère fra det lune Colchagua, pinot og de hvide fra det kølige Leyda eller Casablanca osv, men de hvide ses endnu ikke på web i Føtex. 

      På alle etiketter er anført den dato -"Day One"- hvor druesaksen (som ses midt på etiketten) er kommet i brug! F.eks. er cabernet 2019 høstet i Maipo 12.april 2019!  

      P.t. har jeg kun set cabernet, merlot og pinot noir, begge meget flotte -men håber den endnu bedre carmenère snart kan fås. 

MontGras "Amaral" hvid, kr/fl v 2: 59,50 

2 fl: 119, Chile, Bedste KØB + ***** (5/5), Føtexindtil onsdag 13.april

Chardonnay eller sauvignon fra Leyda laves i mindre mængder, typisk 50.000-120.000 flasker årligt. Ingen mærkbar eg, men meget ren aroma, friskhed og god længde. Leyda er et af de kølige, nye områder, som nok kan leverer Chile vin, der kan rivalisere New Zealand. 

MontGras "De Vine", rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 33,17 

Chile, bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil onsdag 13.april
Reserva er 1-2 trin op fra bunden, men meget langt fra toppen. "De Vine" er rigtig god til prisen, men ikke meget mere -du skal købe "Day One", som på tilbud kun er lidt dyrere. 
      Etiketten viser et vinblad og vil muligvis vise, at vinen kommer fra vinplanter. Men "De Vine" er topkøb til 39 kr. Trods teksten på web er kun lille del lagret i eg (kun 10% af pinot'en!). Cabernet fra det lune Maipo, Colchagua og naboer er god, som også de hvide, ikke mindst sauvignon'en især fra det kølige San Antonio. 

Montgras "Quatro", rød/hvid, kr/fl v 2: 49,50

Godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil onsdag 13.april
Både rød og hvid er mix af 4 druer (heraf navnetRødvin på cabernet sauvignon, syrah, carménère og malbec, dvs. 3 druer fra Bordeaux + Rhône's syrah. Skal være lagret i små egefade et lille år. Men vinen smager godt, mørk, kraftig, blød, med lille snert af grønt i næsen, men helt ok med mad. Kan se, at 2019 har fået 89p/100 i Spectator, meget flot til så lav pris. 
Den hvide er for mig endog bedre, 50% chardonnay suppleres med viognier,  sémillon og lidt sauvignon fra det kølige Leyda. Tør, frisk, meget fin aroma -en herlig vin alene eller med mad. 

Trapiche "Medalla", malbec eller chardonnay... 59,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil onsdag 13.april

Trapiche er meget stort hus, som tappet 100.000 fl. Hver dag! Men vinene er gode -basisvinen er ikke ringe, og både "Pure" og Oak Cask er (på tilbud) svære at slå. 

     Medalla er endnu en tak op og laves i ret små mængder (under 200.000 fl. vin/år) fra de bedste parceller. De allerbedste er p.t. for dyre (og du bør generelt aldrig betale 300+ kr for argentiner). 

      Malbec har lidt eg, men er især flot i sin frugt, kraftig og pænt lang, og dejlig allerede. 2017 fik 89p/Parker. Den hvide chardonnay 2019 fik  92p/Parker med ordene: "A sharp and austere profile...the oaking feels very subtle and the aromas and flavors integrated, respecting the varietal character and coming through as serious, elegant and fresh. It's tasty and has good balance." Måske lidt store ord, men flot er den! 

      Skulle corona forhindre et besøg i Argentina, så se denne lille 5-6 minutter film om et besøg hos Trapiche af Jamie Goode, engelsk vinkritiker fra WineAnorak, der nyder generel respekt. 

LYV rosé/hvid, Frankrig, kr/fl v 2: 59,50

2 fl: 119, godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil onsdag 13.april

LYV bar før navnet GEM, og den har været solgt til op mod 100 kr. Føtex skal nok skaffe lager til årgang 2021, så du får en rigtig god rosé til lav pris -og flot med sin smukke, facetterede flaske (med designpris) og glasprop! En nydelig rosé med åben frugt og blød smag med lidt frugtsødme og ikke for meget syre. Tappet på en smuk flaske, som for et par år siden vandt en designpris. Vinen laves af Iain Munson for Jeanjean. Her kort video, hvor han fortæller om vinen. 

Føtex sælger også Mateus, perlende hvid/rosé (6 fl: 199, 3*). Smukt udstyr, korrekt vin uden større karakter -men slet ikke så slem, som mange af mine ligesindede hævder. Den hvide er faktisk nydelig uden stor sødme og pæn duft. Pinkien er let sødlig, let frugtig meget brugbar -for begyndere udi vinens verden. P.S: EN af druerne i pinkien er rufete, som p.t. er en af de mest mondæne druer i Spanien!    

Guigal Cotes du Rhone rød/hvid/rosé, kr/fl v 2: 74,50

2 fl: 149, godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil onsdag 13.april

Guigal er kongen af Cote Rotie, hvor han er tæt på monopol-status. Pengene til at købe de kostbare terrasser har Philippe Guigal (foto) og før ham faderen Etienne skaffet ved bl.a. vine som disse, som laves i store mængder (formentlig udgør Rotie'rne kun 1-2 flasker af 50 fra huset!). 

USA importerer alene 1 million flasker/år af denne røde Rhone (+ massevis af den gode hvide -foruden alle mulige andre vine!). 

       Når det er sagt, er de 3 Rhone vine gode. Du kan stadig ofte se en rød 2010 (undgå den!), for 2016 er langt mere frisk og stilig, 88p/100 fra Spectator: "Direct, with juicy bramble, blackberry and black licorice notes mixed together. Light cedar hints thread the finish. Drink now" -og det var i 2019, men den holder stadig i fin stil. 

      Lyserød og hvid er begge 2020, til alt held (men håber 2021 er på vej). Den hvide 29020 er rigtig god med både friskhed, lidt bredde og længde foruden god frugt (89p/Spectator). Rosé er ikke smagt, men 2020 får 87p. Ikke imponerende -og som skrevet før skal du betale for et mærke som Guigal -du kan til samme pris finde bedre Rhone, og Philipson skal også tjene lidt. 

      Føtex køber vinen gennem Philipson (synes de bør købe direkte) og får også Gigondas (149, 4*) og Chateauneuf du Pape (249, 5*), gode vine, men slet ikke topkøb. 

      Skal du have Guigal, så gå efter topvinene fra det nordlige Rhone, især -naturligvis- Cote Rotie og Hermitage samt St. Joseph. Du kan ofte finde Rotie på tilbud til godt 300 kr. Den er værd at købe. 

Ironstone reserve zinfandel eller chardonnay... 69,- 

California, Godt KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil 13.april

Flot rød med fløjlsagtig fylde og krydret duft, som dog har nuancer og dybde. Den hvide chardonnay har jeg ikke haft lyst til at købe. Zin var ugens bedste køb i Ekstrabladet 09/21. 



Jeg har aldrig rost Ironstone, sært, da jeg i reglen er glad for familieejede vinhuse, og Ironstone er 100% familieejet og drevet,  grundlagt 1948 og stadig ejet af familien Kautz
      Reserve er en af deres bedre vine, og det anføres på zinfandel, at der "kun" er tappet ca. 100.000 fl, en bagatel for firma, der årligt sælger mange millioner flasker! 
     Kautz kontrollerer 2000 hektar i Lodi og omegn (de nedre skråninger af Sierra Nevada, dvs. meget varme dage og kølige nætter), som er kerneområde for zinfandel (og andre "varme" druer) snarere end chardonnay. 

      Ironstone er flot sted at besøge. Vi er tæt på Sacramento -de har imponerende kældre hugget ud i bjerget. Foto: gamle "Zin" vinstokke i Lodi. 

Dr. Pauly rød/hvid/rosé... 39,-

Riesling trocken eller Noble House, pink riesling og pinot noir, Tyskland
Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil onsdag 13.april 

En god trocken riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Også rød pinot med pæn frugt, middel fylde med lige en smule druesødme, men ren og god  -begge er favorit til denne lave pris.  
Pink riesling er ny (hvid riesling + lidt rød), ej smagt, mens Noble House også eer god og me4d rette populær (men ikke smagt i adskillige år). 

Begge er lavet af de fine riesling og spätburgunder druer fra Rheinhessen, men er tappet ved Mosel af Dr Pauly-Bergweiler. Huset har en god vingård her, som dog kun leverer ca. 50.000 fl/år -vil tro, at Salling-gruppen alene sælger mere af disse vine! 

Pinot Gris Gloeckelberg Grand Cru... 109,-

E. Traber, 
Alsace, godt KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil onsdag 13.april

Set i 2016. Giganten GCF har smukke graverede flasker til sin Grand Cru, men Traber fra kooperativet i smukke Ribeauvillé, leverer bedre, men desværre ikke stor vin. 
      Gloeckelberg (foto) er en af specialiteterne i kælderen og en af de Grand Cru skråninger, jeg endnu ikke kan huske at have smagt. 
      Skråningen ligger lidt længere mod nord ved Rodern ikke langt fra Haut-Koenigsbourg. Blot 23,4 hektar. Navnet betyder "Klokkebjerget", og vinen har været kendt siden middelalderen. 
      Oprindelig gewurz, men i dag mest pinot gris, som skal have en vis sødme, men også fin syre og et langt liv. Måske topkøb. 

Crémant Calvet, Bordeaux, Brut + rosé, kr/fl v 2: 49,50 

2 fl: 99, godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil onsdag 13.april
Trods min antipati mod huset Calvet (del af GCF som Metz mv) må jeg sige, at du får meget for pengene i denne vin. Rosé er bedst, tør, ganske frugtig, hvid har nydeligt brus, pæn, noget neutral aroma, ganske frisk, men med i let umodne toner i næsen, kort eftersmag. Men etiketten er flot. 

Den lyserøde er rigtig god, mens den hvide er god, mens den halvsøde demi-sec er ok til frugtsalat! 
       For nogle år siden hed vinen Bourgogne, i dag er vinen fra Bordeaux, og vinen er stadig uinspirerende.      

Champagne Montaudon, brut... 139,- 

**** (4/5), Føtex, indtil onsdag 13.april

Denne Champagne er en lillecharmer -tør, ret let og frisk, nydelig frugt, lidt ung og kort, en ægte party-Champagne på godt og ondt. Prisen værd, selvom du kunne få den op til nytår for blot 100 kr. 
      Rost af Gilbert & Gaillard (88p/i 2019), mens en engelsk guide finder den et godt køb i Tesco til £ 25 (200 kr). Vinbladet gav den -for 3 år siden- 6*/6.            
      Jeg elsker etiketten med det store, iøjnefaldende "M" mere end selve Champagnen. I dag er Montaudon (pga amerikansk særtold, corona og andet) nok tættere på storebror Jacquart, end ejeren Jacquart indrømmer! Familien Montaudon grundlagde huset i 1891, men solgte det i '00erne til Jacquart, et af Champagnes 3 store 2.grads kooperativer med ialt 2500 ha vin. 

Offley 2004 Colheita Port... 109,-

Bedste VIN + ***** (5/5), Føtex, indtil onsdag 13.april
Egentlig ret utroligt, ikke? Årgang er 2004 , så du får en god 18 årig tawny til 109, lavere pris end mange unge Ports! Jeg har set den i England til omkring 300 kr. Vinen er lækker, med nødder og mørk frugt i næsen og pænt lang smag. Måske kan den lidt triste etiket trække lidt ned. 
      Offley er del af Sogrape som Sandeman og Ferreira, men Offley har en vis selvstændighed. Det er et af Portvinens historiske huse, som fik sin berømmelse under legenden baron Forrester, der blev adlet af kongen af Portugal. Deres Single Quinta Vintage Boa Vista er også god køb, når du kan få den til under 200. 

Smith Woodhouse 2009 LBV Port... 129,-

***** (5/5), Føtex, indtil onsdag 13.april
Meget mørk, rig aroma af bær, krydderi, figen/kirsebær, ganske kraftig og lang smag. Men pas på bundfald!
En klasse bedre end de gængse LBV-vine, da vinen tappes efter blot 4 år, mens vinen stadig har en lille Vintage-stil -og uden filter. Denne vin er tappet i 2013 og har således 10 år på flaske næste år. 
      Jeg har en svaghed for dette hus, som jeg kender særdeles godt -og kan lide deres nye etiketter! Huset hører under Symington sammen med DOW's, Graham, Warre mv. 2009 fik 90p af Rydberg i Din Vinguide. 

Glenlivet 12 år Single Malt Whisky... 199,-

40% Speyside, bedste KØB + ***** (5/5) Føtex, indtil onsdag 13.april
Det første -legale- destilleri og som sådan den mest berømte Single Malt -om ikke den bedste. "Double Oak" (lagret i 2 typer eg, 6 år i hvert fad). Blid all-rounder med let sødme. Også godt køb -den 15-årige Glenlivet koster 514 og en blended malt som Monkey Shoulder 229. Nyere ratings 93p/Tastings, 88p/WhiskyAdvocate. Kan se på nettet, at den har fået 4,3/5 på Vivino /o.l.), som gav de superbe Highland Park Viking's 12 år 3,5/5 og Glenfarclas 12 år 4 -så meget for forbrugerstyrede guides!

      Til samme pris Talisker "Skye" Single Malt whisky (199, 4*), et blend af ung og ældre malt, som er lavet i en blidere udgave end den normale Talisker. En rigtig whisky, men slet ikke på højde med de 45,8% i den 10-årige. Den er dyrere ,men har været set til 229 på tilbud.  

Johnie Walker Black Label "12 år"... 149,-


Bedste KØB
***** (5/5) Føtex, indtil onsdag 13.april

Føtex reklamerer meget for Chivas 12 år til 179, men den sorte Johnie er bedre -og til 149 ovenikøbet billigere! 
      Den var så kendt i 70erne, at mange rynkede på næsen ad den, til fordel for Chivas Regal! Men Johny Fodslaw (kælenavn) var bedre og er "still going strong" efter 202 år. 

     Fint røget næse, meget fyldig, pænt lang, ganske lille sødme, men i god balance -en herlig drik til kaffen o.l. "Tastebuds seducing stuff", skriver Whisky Bible. Og personligt elsker jeg, at den er favorit for den hårdtslående kvindelige Chicago-detektiv V.I. Warshawski, kreeret af Sara Paretsky! 

28/03/2022

Den grønne veltliner er et hit!

En god veltliner fra Østrig kan være en af de mest appetitvækkende hvidvine i Verden. Den kan faktisk ligne Sancerre på sin helt egen måde: Helt tør, rig aroma af æbler, mango og peber, frisk og fyrig med god syre. Ingen dikkedarer men meget appetitvækkende -og en god ledsager til rigtig mange retter fra stenbiderrogn til salade nicoise! 

Rema's Saint Thias er rigtig god (og deres rød er ikke ueffen!) lige som vinen fra Malteseerriddernes vingård i Bilka (som dog p.t. er lidt billgiere i lillesøster Føtex). 

      Men ellers går du i Bilka, Rema1000, Netto og Meny for at finde vine til den stiore fest i de lyse nætter (som trods vinterkulden eer på vej). Og der er da gode køb -med Bell'Aja fra Bolgheri som topvin! 

Bedste VIN: Bell'Aja Bolgheri

Bedste KØB: Cremant Comte de Tarville, Riesling "Roi Dagobert" Alsace, Sant Thias hvid/rød/rosé, Casillero del Diablo Red Blend, Bel-Air Muscadet "sur lie", Bicicleta, rød/hvid/rosé
Godt KØB: Grüner Veltliner Reserve Kamptal, Fitzroy Bay sauvignon blancSilvano Piacentini RipassoMalteser Ritterorden veltliner/zweigelt, Adèle rød-hvid-rosé, Mucho Más rød/hvid, Prosecco Pasqua hvid/rosé, Maynard's 2008 Port, Nugan Shiraz "McLaren Parish"Cockburn 20 år Port

Grüner Veltliner Reserve, Kamptal... 55,- 

Godt KØB + **** (4/5), Lidl, (spotvare), Østrig

Har ikke smagt denne Reserve fra den lille DAC (appellation) Kamptal (mellem Kremstal og Weinviertel), men en anden veltliner fra samme Toifl, Lidls faste hus i Østrig, var rigtig god sidste år. Reserve betyder lidt højere standard. Og denne bør være bedre... 

Sant Thias, hvid, rød eller rosé... 50,- 

Bedste KØB + **** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 2.april, Østrig
Hvid grüner veltliner eller riesling, rosé, rød pinot noir 

Den grønne veltliner er virkelig god og kommer fra Weinviertel, et område nord for Wien, kendt for klassisk veltliner. Tør, frisk og sprød, med rig aroma (pærer, citrus og fersken), egentlig ret enkel, men alt hvad du kan ønske sig til en omgang muslinger eller grillede rejer. Ja, den er også god til såvel salat og perfekt til osten

     Riesling har lidt mere spinkel frugt, men nydelig friskhed, tør og ganske appetitvækkende -god vin til lys forret. Rosé virker for letbenet. Den røde er blevet pinot noir, ej smagt, som afløser "Gemischter Satz" (blend af flere druer).

Foto: Vingården ejes og ledes af ægteparret Harald og Daniela Frank, direktøren Johanna and vinmager Katrin Frank. Vingården ligger i Herrnbaumgarten nord for Wien nær grænsen til Tjekkiet. 

Riesling "Roi Dagobert", Alsace... 50,-

Bedste KØB + **** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 2.april
Vinen kommer fra kooperativet i Traenheim i det nordligste Alsace, samme område, som Laugel, Dietrich og andre mærker i GCF'. Men denne vin er tappet af dyrkerne selv -og er derfor som regel bedre køb. En rigtig god, let frisk stil, ganske sprød. 


Maynard's 2008 Port, 50cl... 99,-

Godt KØB + ***** (5/5), Rema1000, indtil lørdag 2.april
50 cl flasken er meget praktisk, hvis du ikke drikker Port hver dag!  50 cl svarer til 10 små glas, nok til en god middag med trofaste venner. Svarer til 150 kr for 75 cl flaske, og det er en lav pris for en årgangs Port med 10 år bag sig. 

       Vinen er i den fyldigere stil, mere rød end tawny, men med fin frugt og en del sødme -herlig til frugt. Måske endda bedre end 2006, der fik 90p/Parker. 

Maynard har navn efter englænder, der i 1600-tallet bosatte sig i Oporto og blev en af stamfædrene til den berømte van Zeller-familie, en af de historiske familier i Oporto, som engang ejede Noval, indtil det blev solgt til forsikringsselskabet AXA -og i dag ejer Baron de Vilar, hvor denne vin laves.

Til samme pris Maynard's 10 årig White Port (99, 50cl, 4*). Jeg er ingen stor fan af hvid Port og heller ikke ældre hvid Port, som jeg finder banal. Andre er uenige med mig.  

 

Malteser Ritterorden, veltliner eller zweigelt... 79,-

Grüner Veltliner eller blauer Zweigelt, Weinviertel Østrig 

Godt KØB + ***** (5/5)Bilka, indtil torsdag 7.april

Vinen fås p.t. lidt billigere i Føtex (74,50), men 79 er faktisk også en god pris. En klassisk, sprød, frisk veltliner af høj kvalitet, en mørk, kirsebærduftende rødvin med charme og pæn længde. Den røde 2018 fik 88p/Falstaff. 
      Jeg elsker denne historie-duftende etiket fra historisk 50 hektar vinslot (foto herunder)  i Mailberg 70 km nord for Wien nær den tjekkiske grænse. I knap 900 år har vingården tilhørt ridderordenen af Malta -Malteserridderne, derfor Dannebrog!- men den har siden 1969 været drevet af Lenz Moser. Hele 23 hektar er plantet med veltliner, mens 10 hektar bruges til zweigelt, den indfødte østrigske drue. 


San Felice "Bell'Aja", Bolgheri... 119,-

Bedste VIN + ***** (5/5), Bilkaindtil torsdag 7.april 
Bolgheri har et ry som en art Grand Cru i Toscana, takket være bl.a. Sassicaia (2000-3000 kr/fl). Den har fået konkurrence... Bilka sælger allerede Turaia (god, ofte på tilbud under 100 kr!) og nu kommer San Felice med en finere Bolgheri. 
      Endnu blot 6 hektar med ret unge vinstokke, men de første årgange har fået pæn ros i guiderne (omkring 90p/100). Druerne er merlot og cabernet, som p.t. (årg. 2018) er ganske lækker, rig duft, god dybde og længde med virkelig elegance, men behageligt afrundet. Skal nok nydes inden for de første 6-8 år.  

Fitzroy Bay sauvignon blanc... 59,-

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 7.april
Marlborough New Zealand. En ganske frisk, tør, aromatisk hvidvin, som vel hverken er værre eller bedre end de kendte mærker som Mud House og Selaks -men husker den som noget bedre end Kaweka, som er tappet i Danmark. Egentlig sært, da Fitzroy er tappet i... Spanien! Af Felix Solis, som vist nok har egen kælder i New Zealand. 

Silvano Piacentini Ripasso, kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299, godt KØB + **** (4/5), Bilkaindtil torsdag 31.marts
Jeg kan egentlig bedre lide denne middelfyldige, frugtige Ripasso end de svulmende Rubens'agtige amaroner. Vinen er ikke helt tør, men lidt tannin giver vis balance. En ganske udmærket vin til en gryderet eller risotto -server kælderkold. Bilka mener den er lagret 15 måneder på store egetanke. Det smages dog ikke. 


Smith Woodhouse Lodge Reserve Port... 79,-

**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 7.april
Denne vin var oprindelig en gammel tawny (sådan cirka 10 år!), men er i dag en god ruby. Mørk, intens frugt, god og lang -herlig til dessert med chokolade eller en gammel ost. 
Smith Woodhouse er et af mærkerne under Symington (bl.a. DOW's, Graham, Warre osv). Huset leverer gode Ports (Kvickly har en superb Crusted Port). Denne er dog glimrende og ikke meget dyrere end en standard-Port. 

Casillero del Diablo "Red Blend" Reserva... 45,-

Bedste KØB + **** (4/5), Faktaindtil torsdag 31.3. normalt 50. 
70% syrah, 30% cabernet med lidt eg. God positiv frugt, afrundet, kraftig, let krydret og pænt lang.  Meget flot til prisen. 
Kommer fra Rapel, del af Central valley. Concha y Toro er Chile's største vinhus med en omsætning på 7 milliarder kr og står bag lang række vine i Coop's kæder (Emiliana i Irma, Fetzer, Bel Arbors, Don Melchor osv) -og altså også Casillero del Diablo. 
Foto: Concha y Toros hovedsæde i Santiago.

Adèle rød-hvid-rosé.. 40,-

Godt KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 1.april
Har kun smagt rosé (ok), ikke hvid eller den røde pinot noir, og kender ikke leverandør. Men det er godt nok flot udstyr i den moderne ”provencalske” stil! Den røde  pinot er måske et hit, måske!    

Mucho Más rød/hvid... 40,-

Godt KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 1.april
Rødvinen er de næste par uger på tilbud i Føtex -til 33 kr, men du skal købe 6 (men det fortryder du ikke). 
       Glæder mig ved rund kraft og god frugt -slet ikke det solbrændte, triste, som plagede vinene fra la Mancha, det hede, tørre område syd for Madrid. Druen er tempranillo + lidt syrah + lidt eg. Den hvide er forbavsende frisk, med god aroma af tropisk frugt 

Capolavaro Primitivo di Manduria.. 59,-

*** (3/5), Netto, indtil fredag 1.april
Capolavaro er Danmarks mest solgte mærke i vin, så flertallet foretrækker vine med en lille sukkerknald + en heftig dosis alkohol -i denne vin er der 18 g/l, og det smages, især da sødmen forstærkes af 15% alkohol og frugtsødme -for mig nærmest en dessertvin. 
      Denne vin er tappet i Italien, men normalt er Capolavaro tappet i Brøndby. Har smagt flere udgaver af vinen, men jeg kan ikke se det store lys i disse vin, desværre!  

Crémant de Bourgogne... 50,- 

Brut, Comte de Tarville, bedste KØB + **** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 2.april

En hvid Bourgogne er dyrere end Alsace og Bordeaux, så crémant fra Bourgogne burde egentlig også være dyrere (og i teorien tæt på Champagne i pris). Så hvorfor er denne så billig? Især når den faktisk er helt ok (smagt 3 gange). Firmaet ligger i Chagny nær Santenay i Bourgogne. Overraskende god med frugt og god friskhed. Den fik 5* af 6 af Vollerslev i BT i 2018 (pris 70 kr). 

Prosecco Pasqua hvid/rosé... 50,- 

Extra Dry, godt KØB + **** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 2.april

En hvid Bourgogne er dyrere end Alsace og Bordeaux, så crémant fra Bourgogne burde egentlig også være dyrere (og i teorien tæt på Champagne i pris). 

Nugan Shiraz "McLaren Parish"... 79.95

2018 Australia, godt KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 31.marts

Nugan er et af de store, uafhængige vinhuse nær Griffith i det hede, knastørre Riverina kendt for ok konsumvuine. Men huset laver også lidt vin i de bedre, køligere områder som McLaren Vale, måske Australiens bedste område til shiraz. Denne skal komme fra særlig mark. Vinen laves på moderne vis og har intens frugt, stor fylde, fed, lang -meget kommerciel og ganske imponerende. Jeg vil drikke den ret ung, mens den har charmen.  

Meny tilbyder flere vine, bl.a. Chateauneuf du Pape Olivier & Lafont (175, 4*). Huset laver generelt gode vine, men det er nok svært at få adgang til god vin fra det mondæne "Neuf". Smagt én gang -og egentlig synes jeg Lirac fra samem hus er bedre (og fås ofte på tilbud til 80 kr).   

Bel-Air Muscadet "sur lie"... 59,95

Loire, bedste KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 31.marts

Den knastørre, lette, næsten neutrale Muscadet er egentlig lige så god som Rueda'en -bare markant anderledes! 

      Nej, Muscadet har ikke noget at gøre med muscat, der i reglen giver søde vine -Muscadet er en knastør, let, neutral, men umådeligt sprød hvidvin fra nogle af de sidste vinmarker omkring Nantes, før floden Loire løber ud i Atlanterhavet. 

      Jeg holder meget af vinen, som har alt det, som de ofte tunge chardonnay'er fra den "Ny Verden" mangler (bortset fra, de ofte generes af let sødme)! Bel-Air er en rigtig god vingård, som ejes af 3. generation af familien Audrain. Domænet dækker 27 hektar (mest Muscadet), som drives tæt på økologisk. Vinen lagrer efter gæringen med bundfaldet -"lie"- som giver vinen mere frugt end ellers. 

Romagnoli "Caravaggio", Emilia... 99,95

**** (4/5), Meny, indtil torsdag 31.marts

Den berømte lombardiske maler er kendt for "Bacchus", men det er nu et andet værk, der præger denne etiket. Ganske mørk, rig duft; kirsebær, skovbær, fyldig, fast syre + en lille snert af sødme til sidst. Men stadig en god madvin og helt ok til grill bøffen. Af druerne croatina, barbera og merlot groet i Emilia. En del af høsten er fra senthøstede druer, og en del af høsten lagrer i små egefade. 
      Vinen skal have fået 99p/100 af Luca Maroni 3 år i træk (!). Jeg køber eller ikke vin med høj Maroni-score (selvom han engang var en pålidelig kritiker, akja), men vinen er ok. 2017 har også fået 85p/100 af Decanter (svarer måske til 99p/Marone?). Og 2 glas (af 3) i Gambero Rosso. 


      Til samme pris tilbyder Meny også Enrico Verga Barolo, som formentlig er identisk med Barolo Natale Verga, solgt af Skovgaard i Brøndby (pris: 220 kr, siger mere om Skovgaard end om vinen!). Jeg vil ikke ofre penge på den -firmaet ligger nord for Milano, meget langt fra Barolo- og er baseret på konsumvin.


Cono Sur Bicicleta, rød/hvid/rosé, kr/fl v 3: 43,32

Chile, 3 fl. 129,95
Bedste KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 31.marts

Pinot Noir er en charmerende letvægter, som dog har en ligefrem frugt. Ikke noget sus, men kan se, at den har fået sølv på IWS. 

Cabernet har nydelig frugt og noget syre på grænsen til det grønne, men stadig en god madvin, rosé har pæn frugt, hvid chardonnay med mere friskhed end mange. 
God dagligvin til en god pris.
      Cono Sur er et stort vinhus, som ejes af giganten Concha y Toro (som fås i Coop!), men drives separat og leverer moderne vine af god kvalitet. Deres mest kendte vin er denne med en cykel på etiketten, som er basisvinen. 

Cockburn's 20 år tawny Port .... 179,95 

Godt KØB + ***** (5 af 5), Meny, indtil torsdag 31.marts

Cockburn er et af de historiske huse, mest kendt for Vintage i middelvægtsklassen -foruden billig konsum Port. Huset er i dag del af Symington gruppen (sammen med utal af andre huse, bl.a. Dow's, Graham, Warre, Smith Woodhouse osv. 
Kun smagt få gange, husker den som god, kommerciel lagret vin, men uden stor dybde -men prisen er også lav for 20 årig tawny. Kan se, at den de seneste 3 år har fået bl.a. 93p/Wine&Spirits og 92p/Spectator.