Søg i 1300 opslag:

11/02/2022

Down Under og italiensk skiller sig ud!

Down Under er ikke kun Australien, men også Sydamerika. Og de leverer (igen) de bedste vinkøb i Føtex, både røde og hvide. Men de får kamp til stregen af Italien med 2 barbera vine i Bilka og Netto, som tilmed kommer fra samme vingård!  

Sydamerika og Australien vinder med Antu syrah og Wolf Blass shiraz "Silver Label", virkelig kvalitet til en overraskende pris. Til gengæld leverer Bilka og Netto topkøb i form af god Barbera d'Asti og en let Bardolino og hvid Garda med stor behagesyge. 

Føtex, Bedste KØB: Antu syrah + chardonnayAmaral chardonnay + sauvignonWolf Blass "Silver Label" rød/hvidAmarone Classico, Luigi Righetti
Føtex, Godt KØB: Salentein "Barrel Select", MontGras "DeVine" rød/hvid/rosé, La Tonnelle Haut-Médoc
Bilka, Bedste KØB: Barbera d'Asti "Sori dei Mori"Le Arche Bardolino + Garda hvid
Bilka, Godt KØB: Banrock Station rød/hvid/moscato
Netto, Bedste KØB: Heinrich Gies riesling + spätburgunder, Barbera d'Asti "Vinchio" 100cl



Antu syrah eller chardonnay, kr/fl v 2: 64,50

Chile, 2 fl. 129Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 17.februar 
Antu er blandt de rigtig gode vine fra Montgras, som typisk får 89-90p i guiderne (89p/Parker i 2018), mens chardonnay har fået lignende karakterer i andre guider. Huset laver 8 millioner fl/år, men af disse vine laves af 50-100.000 fl/år. 

      Syrah fra det lune Colchagua er fyldig, rund og med rig frugt og lang smag. 72.000 fl/år. 89p/Parker i 2018. Chardonnay fra Itata er ikke smagt, men kan se, at 2018 har fået 93p af lokale Descorchados. 

      Har også set cabernet fra det velkendte Maipo og carmenère fra topområdet Peumo i Rapel. Ses nok i varehus, men ikke på web. Alle er flotte, herlige nu, men måske endnu bedre med 6-12 måneder mere på flaske.  

      Den meget dygtige chefvinmager Santiago Margozzini (foto) kan være stolte af vinen , der viser, at Chile i dag kan lave vine så gode som dem fra Californien.  

Amaral, chardonnay eller sauvignonkr/fl v 2: 64,50 

2 fl: 129Chile, Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 17. februar
Også fra Montgras, men fra det kølige Leyda nær Stillehavet. Ingen mærkbar eg, men meget flot aroma, friskhed og længde -har kun smagt sauvignon, der er virkelig flot med overdådig frugt og fine syrer. For mig på højde med langt dyrere vine fra New Zealand. 2019-21 har fået 91-92p i lokale Descorchados.

Salentein "Barrel Select", frit valg, kr/fl v 2: 64,50 

2 fl: 129, Argentina, rød malbec, cabernet-sauvignonpinot noirhvid chardonnay 
bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 17. februar

Vingården ligger i Uco (som også Clos de los Siete) og har 850 hektar af de højest liggende vinmarker. Familien Pulenta (der gjorde Trapiche kendt som pioner for Argentina) ejer vingården sammen med en hollansk entreprenør.  
      De røde er bedst i en mere mineralsk stil end normalt i Argentina -her er markant tannin, men også meget frugt, røg og længde. Jeg finder cabernet og merlot omtrent lige gode, men måske lidt mere blomme og dybde i duften i malbec. 
      Ikke smagt: Pinot (2019 har fået 91p/Tim Atkin) og hvid chardonnay (90-91p/Tim Atkin i nye år). 
      Foto: Kælderen er et under og skal være en af de flotteste i landet -intet er sparet!- og har man tid, er der også hotel og restaurant. 

Wolf Blass "Silver Label", rød/hvidkr/fl v 2: 64,50 

2 fl: 129Bedste KØB + ***** (5/5) Føtex, indtil  torsdag 17. februar

Rød shiraz-cabernet-malbec har smuk fylde, rund, men med fast greb om smagen, intens duft og god længde. ikke ligegyldig. Shiraz fra Langhorne Creek, cabernet og malbec fra McLaren Vale. Set i 2017. 
Hvid chardonnay har friskhed, lidt mineralitet og ren, rig aroma. Set i 2019, fra det ret kølige Eden Valley og Adelaide Hills.

      Silver Label, er cuvée fra 2 områder og er i kvalitet tæt på Gold (ét område) og klassen over Yellow og Red Label (mest fra varme områder). Den røde shiraz er fra Langhorne Creek, hvor Wolf Blass lavede sin første vin (1967 Shiraz). 2016 fik 91p/International Wine & Spirit Competition.

      Wolf Blass blev født 1934 i Tyskland, hvor han blev uddannet som vinmager. I 1961 flyttede han til Australien, hvor han opdagede Barossa, som allerede husede mange tyske immigranter - næsten mere tysk end Tyskland! Jeg har mødt ham et par gange -virkelig en karakter, altid iført butterfly og kendt for udtalelser som: "Jeg vil lave vin, der gør svage kvinder stærke og stærke mænd svage" -og "En vin med mere end 15% alkohol burde aldrig kunne få en medalje noget sted i verden". Så meget for Amarone!

       I 1991 blev huset købt af Mildara, som igen blev købt af andet hus osv -i dag er huset del af Treasury (sammen med Penfold's og andre), men har bevaret en vis selvstændighed, bl.a. i form af chefvinmager Chris Hatcher, som har været hos Blass siden 1987. I dag tappes 60 millioner fl/år, det meste dog ligegyldig vin som Eaglehawk og Red Label. 

MontGras "DeVine" Reserva, rød/hvid/rosé... 39,- 

Chile, Godt KØB + **** (4/5), Føtex og Bilka, hele februar. Du kan få samme vin i Netto (40, 4*). 
Slet ikke i klasse med Antu eller Amaral herover. Reserva er dog rigtig god til prisen.
      Etiketten viser et vinblad og vil muligvis antyde, at vinen kommer fra vinplanter. Trods teksten på web er kun lille del lagret i eg (kun 10% af pinot'en!). Cabernet fra det lune Colchagua er rigtig god, som også de hvide, ikke mindst sauvignon'en fra det kølige San Antonio.

Amarone Classico, Luigi Righetti... 99,-

Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 17.februar  
Ja, jeg ved, at mange nok vil sætte denne her højere, men jeg er ikke Amarone-fan. Jeg husker god Righetti i 1990erne. Jeg har kun købt Righetti et par gange siden og fundet den uinspirerende, frugtig og stærk snarere end dyb. relativt tør og rig, let sødlig frugt uden en god Amarones frugt og koncentration. Men prisen er meget lav for amarone. 
      Righetti ligger midt i Classico området og ejes af 3. generation af familien Righetti. Her ligger også vingården, men druer købes ind til det meste af produktionen, som er koncentreret om ripasso og amarone.  

Til samme pris Kung Fu riesling (99, 3*), en ok, men temmelig dyr vin fra Walla Walla i Washington. Ejet af Constellation giganten og importeret af filialen Ruffino og importeret af Løgismose. En bedre vin laves billigere og bedre i Europa (f.eks. Gies Riesling til 59). Fås også i Rema1000 til samme pris. 

La Tonnelle, Haut-Médoc... 79,-

set i 2018, Bordeaux, godt KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 17.februar 
Jeg har ikke smagt denne vin i mange år og tror, den er bedre i dag. 2018 har fået 6* i JP og 91p/Andreas Larsson -flot for denne prisklasse. Familien Fabre ejer en lang række ejendomme i baglandet til St Estèphe, bl.a. Tonnelle siden 1982. Vinen laves i moderne stil, som kan nydes ung -men jeg vil dog give dette 60% cabernet blend 3-4 år endnu. Godt køb -men foretrækker Liversan i Bilka (2 fl. 119!). 

Barbera d'Asti "Sori dei Mori".... 39,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 24.februar
En grov håndværker med ru fingre (men man kan lide ham/hende). Rustik snarere end poesi! Middel fylde,ganske stærk (14%), men frugtrig, friske røde bær, lidt tannin og god syre, der gør den perfekt til risotto, pizza og pasta -nyd kælderkold. 
      Set i 2019, som har fået 2 glas i Gambero Rosso + bl.a. 3 klaser i Bibenda og pæne ord i Slow Food guiden. Og jeg tror faktisk, at denne tapning er den samme, selvom prisen er så lav. 
      Barbera er den daglige vin i Barolo-land. Druen er nem at dyrke og får ofte lov at yde store kvanta, men vinstokken leverer en solid, kraftig vin, som ikke kræver 10 år på flaske som Barolo og er perfekt til pastaretter og ris -modsat den mere sarte Barolo. 
      Jeg har rost Vinchio's vine før, så jeg tøver ikke med at anbefale denne vin, der er tappet af kooperativet selv (foto). Vinchio ligger ca. 30 km øst for Barolo nær Nizza og er kendt for god barbera. Oddero henter god del af sin barbera her

Le Arche, Bardolino rød/hvid... 39,-

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 24.februar
Jeg roser altid Bardolino, for der er langt mellem de lette vine i Danmark! Arche har mindre frugt end de bedste, men en simpel og behagelig vin til lette retter, serveret kælderkold. Fås også som roséret neutral, men tør og ren. Den hvide Garda laves af Soave-druen garganega + pinot grigio. Til den diskrete side, men tør, ren og frisk og let. 5* i Ekstrabladet, fortjent. Vil du have fylde uden at gå all-in, er Rossogrande en let Ripasso-type, nem at drikke.

Banrock Station Reserve rød/hvid, kr/fl v 6: 33,17

6 fl. 199, Bedste KØB, *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 24.februar
En populær, kommerciel vin, som er topkøb til 33, den røde er god, mens den søde moscato og den tørre hvide vil være en favorit for mange... 
Rød cabernet-shiraz er mørk, kraftig, frugtig, krydret, blød tannin, en snert restsødme, der dog ikke dominerer. De første glas er gode, i længden kedelig. 
Hvid på chardonnay + verdelho (Madeira-drue) giver en intens aroma, som takket være lidt syre sikrer friskhed. I længden lidt tung. 
Moscato er en aromatisk, let hvidvin med en del sødme, som dog ikke generer. God til frisk frugt, men også en typisk sludrevin. 

      Banrock Station
 (foto) er en af Australiens største vinmarker -dækker 1800 hektar i en blok, hvor 600 kunstvandes for at sikre vand til vinplanterne. En så stor mark kan kun eksistere langs Murray, Australiens største flod, som løber gennem tørt, ørkenlignende land tæt på Kingston -en anden stor vingård. 
      Omkring vingården er et Wetlands center (foto), hvor gæster kan gå en lang tur på boardwalk (2-3 timer) og studere de mange fugle. Bagefter er der vin og mad på vingården. 

Foretrækker den for Capolavaro (6 fl. 249, 2-3*), som tilmed kræver app eller Orso d'Oro rød/hvid (6 fl 299, 3*), en sødlig sværvægter fra Puglia. 6 fl, nej tak, ét glas er rigeligt for mig! Bilka tilbyder flere vinkasser, som kan variere lidt. Men har set Montgras kasse (4 reserva, 2 Antu, 249, 5*) og Salentein (4 fl. Barrel, 2 fl. Numina, 349, 5* + bedste KØB).

Heinrich Gies, riesling eller spätburgunder...59,-


Tyskland, 
bedste KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 18. februar
Et varmere klima har ændret Tysklands før så triste lyse rødvine! Ikke mindst Pfalz, som med 24.000 hektarer er det største område -og leverer nogle af de bedste køb i Tyskland. 
      Området ligger mellem Mainz og grænsen til Frankrig, hvor det går over i Alsace. Her er "røde" stjerner som Rings, men også mere daglige slidere som Gies, indtil for få år siden en 150-årig vingård i Friedelsheim, men i dag er huset en del af det dynamiske kooperativ Vier Jahreszeiten i naboen Dürkheim (en meget hyggelig købstad).  
      Har ikke smagt de aktuelle tapninger, men kan lide, hvad jeg ser -dvs. flot udstyr, skruelåg (elsker det) og en vin tappet på vingården... 

      Du kan forvente en tør, aromatisk riesling, let til middel fylde, god syre, men nok også en snert restsødme (men måske ikke). 
      Den røde pinot noir er indbydende i aroma, fyldig, noget styrke (13,5%), rund, pænt lang, tør -slet ikke ulig Bourgogne og nok bedre end de billige, du kan finde. 

      

Barbera d'Asti "Vinchio", 100 cl... 40,-

 = 30 kr/75cl, bedste KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 18.februar
En ærlig barbera il utrolig lav pris. Tæt på "Mori" herover, men endnu mere landlig og en snert lettere (13%). Og nærmest uhørt billig! Udbyttet er temmelig højt ved Asti, for vinen skal være billig.  Middel fylde, frugtrig med friske røde bær, god syre, men kun lidt tannin -perfekt til risotto, pizza og pasta -nyd kælderkold. 

10/02/2022

Den hellige messe og Oz til ingen penge!

Italien leverer skrækkelig meget kedsommelig vin, som knap nok  bør drikkes, selvom alternativet er cola! Men landet har også et væld af spændende vine. En af dem er den "hellige" Sagrantino fra bakkerne bag Frans' Assisi, som kan være en af Italiens bedste rødvine. 

Druen har nok fået sit navn fra "det hellige sakramente", men den er svær at gro og giver lille udbytte. I dag er vinen en af Italiens ægte kultvine. Den koster ofte 200 kr eller mere, så 69 er meget lav pris. 

Fra Superbrugsen og Kvickly kan også anbefales Rasteau og andre vine i Rhone-stilen som Coronas og OPI fra Argentina. Og så har de Hardy's til næsten ingen penge! Så har du måske råd til Champagne, f.eks. den gode rosé, som du ofte må betale en del ekstra for. 

Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 17.februar
Set i 2020. Potent grenache-vin med masser af frugt og bær, men også tannin, der giver lidt balance. Rasteau var oprindelig "nabo til Cairanne" -men i dag er Rasteau nok bedre kendt. 2019 får 5* i Vinavisen og leveres af Caves des Papes (du kan nok få den samme vin i Føtex med etiketten Auguste Malbec). Rasteau var oprindelig en Portvinstype, 

Côtes du Rhône "Nobles Dames des Treilles"... 39,- 

Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 17.februar
Flasken har skruelåg -en herlig ting! Skruelåget bevarer grenache druens frugt (blot tapper husker at føje mindre svovl til ved tapning) bedre end kork. Tapperen Andéol Salavert er et af mange navne ejet af Gabriel Meffre. En basis-Rhone, rustik og frugtig, men egentlig meget behagelig. 

Hardy's Crest, rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 29,83

6 fl: 179bedste KØB + ***** (5/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 17.februar

Hardy's Crest er 1-2 trin over "Nottage Hill" og "VR", mens William Hardy er endnu ét trin højere op (ofte på tilbud til 50 kr). 

      Den røde "Crest" er blend af cabernet, shiraz og merlot, ikke tosset, en solid bamse og pleaser uden større karakter. Den lyserøde er på samme druer, ej smagt. Den hvide er tør, middelfyldig, men husker den som uden friskhed og spræl. Men til 30 kr et rigtig godt køb.  Og trøst dig -på glas er vinen langt bedre end i plastikpose inden i papkarton!

Hardy's er faktisk et af de ældste huse i Australien, som plantede de første vinstokke så tidligt som 1854, et par år efter, at Adelaide var grundlagt som en modelby -helt uden de straffefanger, som hærgede Sydney og Melbourne! 

Hardy's var også pionér for kvalitet og levede op til Imperiets drøm om Australien som leverandør af vin til den engelske overklasse. Huset fik medaljer -netop i Frankrig- så tidligt som 1880erne. Huset blev i '00erne ledet af en Osborn, som her tjente penge nok til at grundlægge d'Arenberg i 1912. 


Coronas tempranillo eller Esmeralda hvid/rosé, kr/fl v 3: 46,33

3 fl: 139, godt KØB + **** (4/5), , Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 17.februar

Der er Coronas i vinen, men den smitter ikke, selvom man kan blive lidt afhængig i den!Årligt laves i mange millioner liter, men Coronas smager overraskende godt, typisk spansk med krydderi og afrundet styrke. Ikke poesi, men flot pop! 
      Den hvide 2020 får hele 96p af Decanter Awards. Vildt overdrevet, er Decanter smittet af Luca Maroni? Som giver 96-99p til dagligvin! En let muscat med duft af søde bær + lidt traminer, der giver krydderi, meget vellavet -til frugtsalat eller et glas i utide  Den lyserøde er mindst spændende, hvis jeg husker ret (smagte den sidste år). 

OPI barrel selection rød/hvid... kr/fl v.6: 46,33

3 fl: 139, Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 17.februar

cabernet sauvignon, malbec eller chardonnay

Kender bedst malbec, som er fløjlsagtig kraftig, med indbydende duft og lang, poleret eftersmag. Kommerciel, men ikke ligegyldig! Måske er cabernet knap så overbevisende, men jeg har brug for nogle flasker for at være sikker. Chardonnay er også ganske ok, men har ikke smagt den.
      Vinene er kreeret af Rodolfo Sadler, hvis Mascota er lidt mere forfinede. Men OPI -især de røde- er stadig rigtig gode, især til den pris! Vinene kalder sig ”barrel selection”, dvs. har set lidt eg, som ikke smages.
Brugsen tilbyder også bl.a. Mill's Lake California (6 fl. 249, 3*), zinfandel eller chardonnay, omtrent lige kedsommelige, desværre. 

Til "det hellige sakramente"

Sagrantino Montefalco "Campana"... 69,- 



2014, Bedste VIN + ***** (5/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 17.februar
Langtfra alle vil give denne sjælden vin fra Umbrien 5* -og den vil få 0* af næsten alle, hvis de ikke får mad til! En vin med helt sin egen karakter, lavet på en unik, lavt ydende drue, Sagrantino. 

      Ganske mørk, intens aroma, meget flot og dyb, varme, bær og tjære. Smagen starter afrundet, kraftig, men lukker så ned med massive tanniner, som kræver lang tid i glasset for at modne. Senest smagt i 2021 (årg 2013), hvor de massive tanniner var blødgjort lidt! Men de forsvinder aldrig -det er en vin til MAD! 2013 fik 4* i Vinbladet, 2014 Guld på Mundis Vini.  

 

Barbera d'Asti "Ibis", kr/fl v 6: 48,17

6 fl 289godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen ogKvickly indtil torsdag 17.februar
Fås også som hvid og rosé VdT

Ikke en vin, du kan finde på Sarotto's web, dvs. vinen købes ind udefra. Ej smagt, men nok rimeligt god -har da fået guldmedalje i Barlin. Frugtig og kraftig, men lidt for rund til at være barbera classic, dvs. med meget frugtsyre.  Fås også som hvid (Cortese og chardonnay bordvin, smagt i 2020, neutral, men ren og frisk) og rosé (barbera og cabernet, ej smagt) 
      Vinene er formentlig identisk med Challis-vinene i Irma, Berbera i rød og Challis i hvid og rosé (som koster op mod 100, når den ikke er på tilbud), så du kan lige så godt købe dem i Superbrugsen! 

Manos Libre "Organic", Spain... 50,-

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 17.februar 
Endnu en etiket fra dansk-ejede Hammeken cellars. En kraftig, fast vin, som dog har en behagelig frugt og blødhed. "Manos Libre" er spansk for "med Frie Hænder", og etiketten viser en luftakrobat. Jeg tænker nu også lidt på, hvordan Hammeken jonglerer med de utallige etiketter. Vinen er formentlig meget lig andre "Single Vineyards", som Suspiros og Capa. Manos er lidt billigere, da den ikke er i trækasse! 

Federico Paternina, Rioja Gran Reserva... 75,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 17.februar
De yngre årgange er nok bedre end denne gammeldags (for mig kedelig) Rioja, som i 2012 fik 85p/Ekstrabladet med bl.a. "Vaniljepræg i næsen. Noget tør i smagen med sorte bærnoter, tobak, læder og vanilje. Medium syre og jeg savner mere frugt og friskhed i denne". Vinen tiltaler nok spaniere mere end danskere, for den kan tilsyneladende sælges dernede for godt 100 kr... 
      Paternina er et af de historiske huse fra Rioja's guldalder (grundlagt 1890) og nød pænt ry for sin Gran Reserva i 1980erne, men var ellers mest kendt for Banda Azul med en blå stribe tværs over etiketten. I dag er huset del af Concordia gruppen, som prøver at genskabe husets ry. 

Ch. Tour de Laroze, Margaux.... 179,- 

Bedste VIN + ***** (5/5), 2013,  Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 17.februar, norm: 249,95.

   Denne vin er vel ikke BEDSTE vin, når 2013 ikke er topår og vinen 2.vin fra det fine Labégorce. Men 5 år på flaske har modnet vinen -og du får en klassisk stor Bordeaux til en rimelig pris. Kan nydes nu og de kommende 3-4 år. 
     Labégorce har i Marjolaine de Coninck en ung, dygtig vinmager. Margaux er også noget helt særligt, et af de ikoniske navne for alle, der holder af vin. Een stump af selve Château Margaux støder op til Labégorce. 

Villa Annaberta Amarone "Private Collection"... 179,-

set i 2013, godt KØB + ***** (5/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 17.februar
Jeg er ikke fan af amarone, slet ikke med alder, men den 8 år gamle Annaberta er rigtig god, magtfuld, med koncentreret frugt, pæn dybde, tannin, en let sødme i eftersmagen er tørret ud efter de mange år. 

Apothic Dark eller Winemaker's Blend .... 75,-

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 17.februar
En pleaser (har kun smagt Dark!), som ikke vil støde nogen og tiltale de fleste -selv RipAmarone-fans. 
      Apothic har navn efter apotek, og vin er for mig afgjort også medicin! Vinene er blends, Winemaker's er baseret på zinfandel, cabernet og syrah, mens Dark har de samme druer + teroldego og petite sirah. Vinene kommer formentlig fra det varme Central Valley omkring Modesto, som mest leverer konsumvine. 
      Vinen laves af Verdens største vinhus, Gallo, som er en historie i sig selv. 
      Ernest & Julio Gallo startede i 1933, da forbudstiden i USA ebbede mod enden. Brødrene Ernest og Julio lånte en bog på biblioteket i Modesto om hvordan man laver vin og gik straks i gang -med $ 5000 lån fra Ernest's svigermor. I dag er huset USAs største vinhus -og største i familieeje- og leverer 25% af al vin i USA og har en formue på 10.000.000.000+ $! 
      Ernest's søn Joe har siden 2007 ledet koncernen, assisteret af Julio's barnebarn Gina Gallo, der her ses med farfar. Hun er i øvrigt gift med Jean-Charles Boisset (fra det fransk Boisset-dynasti), som også ejer en række vingårde omkring Napa, hvor ægteparret bor i dag.
     Gallo's vine er især konsumvin som Cribari, Gallo Family, Turning Leaf, William Hill og André (brus) samt maltvinen Boone's Farm. Men gradvis søger huset at levere bedre vine som Barefoot, Ravenswood og Bear Flag samt estate-vine. 

Champagne & hvidt

Pfaff Riesling "Jupiter", Alsace... 69,-

Godt KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 17.februar
Jeg foretrækker denne gode og rene riesling -tappet på vingården- for Rabelais pinot gris (samme pris). Ren aroma, sprød, ganske ren og frisk smag med en lille finesse. God til torsk & nytår! 

Cava Jaume Serra, mousserende... kr/fl v 3: 46,33 

3 fl. 139, Brut: **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 17.februar
Perfekt til konfirmation på budget, en rigtig god pris, men langt fra Champagne eller bare prosecco. Men ok brus tl 46! I "Cava" kapitlet skriver jeg "ung, frugtig stil til lav pris, der ikke gør nogen fortræd. Druerne i vinen smager ikke katalansk!" Den fik 5* af Henrik Steen Andersen i Politiken for 3 år siden. Semi-Seco er ikke for de sarte. Ret sød. 

Champagne Canard-Duchene, Brut ... 199,- 

Brut eller Rosé, godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly,  indtil torsdag 17.februar
En let og frisk Champagne uden de store dikkedarer, men typisk og god. Ikke top, men bestemt værd at drikke til apéritif. Ej smagt: Rosé fås til samme pris (god pris for pink Champagne) og en sød Demisec. 

Canard-Duchêne er et af de historiske huse i Champagne og har rundet de 150 år. Huset var længe uafhængigt, men blev i 1970erne del af LVMH gruppen (sammen med bl.a. Moët, Veuve Clicquot og Ruinart). I 2003 blev mærket solgt til Alain Thiénot, som allerede ejede mærket Marie Stuart og siden overtog Joseph Perrier. Våbenskjoldet på etiketten optræder med tilladelse fra den russiske zar, som i 1800-tallet købte vin af familien Canard