Søg i 1300 opslag:

21/01/2022

Barbaresco -topkøb fra særligt Cru

Barolo og Barbaresco deler vandene -det er vine, der kræver tilvænning! Jeg blev i hvert fald skræmt de første mange år af en ret lys vin med en bidende syre og tørre tanniner, mens mere hardcore tifosis sad og svømmede hen over violer og lyse frugter! 
Jeg ville nødig give over 50 kr for den vin, der (dengang!) kostede 400...

Jeg er siden blevet klogere (eller mere hærdet i gummerne). Men prøv selv i Irma, hvor du kan få en Barbaresco "Currà" til 89. Currà er et ret lille "Cru" i Barbaresco, hvor druen nebbiolo gror i 220-300 meters højde. Den fås på nettet til 700 kr eller gå i Irma senest lørdag.

      Irma tilbyder også den fine Bourgogne fra det majestætiske Chaize slot, god Glorioso Rioja samt et par fine hvidvine, bl.a. Muscadet og vermentino fra Toscana. 

N.B: En følger i det vestlige Danmark mener ikke, jeg bør rose Irmas vine, da Irma ikke findes på Hovedlandet. Det er svært for mig, især da Irma p.t. har så meget mere attraktive tilbud end f.eks. Bilka. Jeg har en lille trøst, da Irmas vine også fås på mad.coop.dk 

La Marinière Muscadet sur lie, Donnaberta Vermentino hvid

Il Tauro Salice Salentino, Brindisi Terre Brunda, Giordano Spumante hvid/rosé

Barbaresco "Currà", Riserva... 89,-

2015 Sarottobedste VIN + ***** (5/5), Irma eller coop.dk indtil lørdag 22.1.
Denne er bestemt ikke 700 værd, men langt mere end 89 kr, som den koster indtil lørdag. Prisen er lav for Barbaresco, og tilmed er denne både fra Cru (særlig mark) og riserva, dvs. lagret over 4 år, heraf 2 i eg. 
      En ret moderne nebbiolo vin, men stadig umiskendelig nebbiolo, dvs. masser af lyse bær (viol?) og syre i næsen, middel fylde, pænt lang, slutter med en del tør tannin. Især til mad, gerne en ikke for krydret gryderet. 2013 fik 5* af SmagpåVin, og 2015 (men kun smagt én gang) er for mig bedre.
      I denne prisklasse har vi hidtil mest set Barolo og Co af tvivlsom provenans fra firmaer, som ikke selv lægger navn til vinen. 

     Foto: Sarotto far og søn. Bestemt ikke fra en vingård i klasse med Gaja. Men det 300 årige familiehus ejer 30 hektar, heraf 7 hektar på Currà bjerget i Barbaresco, vendt syd/sydvest. Deres hvide Gavi er en specialitet, som er værd at købe på tilbud. Men Sarotto leverer desværre mest vin i stil med Upapa herunder: 

Irma tilbyder bl.a. Upapa rød og Challis rosé og hvid (6 fl. 299, 3-4*). Vinene er bordvin uden årgang. Den røde på cabernet og barbera får ok fingeren af ven. Vil ikke bruge penge på den, så den er ikke smagt de seneste 4-5 år. Bliver lidt afskrækket af en hvid med navn som Challis. Chablis er langt væk både i afstand og smag! Køb hellere Novas eller Tauro herunder! 

Giordano Organic, rosso eller chardonnay, kr/fl v 2: 44,50

2 fl: 89, **** (4/5), Irma eller coop.dk, indtil lørdag 22.1.

Et såkaldt weekendtilbud. Normalprisen skal være 99 -tæt på vinøs åger.  Begge er nydelige, letdrikkelige vine, der hverken gør fortræd eller begejstrer. Den røde er bedst, den hvide lidt grøn og let. Giordano leverer meget vin til Irma, bl.a. den gode Aglianico og spumante herunder. 

Jardins de la Chaize, Gamay Bourgogne, kr/fl v 2: 74,50 

2017, 2 fl: 149, bedste KØB + ***** (5/5), Irma eller coop.dk, indtil onsdag 26.1.
En rigtig flot gamay med rig bouquet, god fylde og længde, en lille tørhed til sidst, men jeg tror den vil lagre nydeligt 1-2 år. Trods navnet Bourgogne har vinen ikke en dråbe pinot noir i sig, men er 100% gamay fra Beaujolais, men fra et Cru (Brouilly) og kan derfor legalt kaldes Bourgogne. Måske slottets "2.vin".  

      Slottet Chaize er det største slot i Beaujolais -ja, i hele Bourgogne- med 150 hektar vin, mest i Brouilly, hvor det majestætiske slot ligger. I 1670 blev slottet købt af Jean-Francois, broder til Père Lachaise, der var privat præst for "solkongen"  Ludvig XIV. Kort efter blev slottet ødelagt af storm, og et nyt opført, som ses den dag i dag, omgivet af stor park og lille sø. Det blev "historisk monument" i 1972. 

      I 2017 blev Chaize købt af Christophe Gruy fra Groupe Maïa. Maïa er entreprenør i Lyon (bl.a. byens opera). Men har også bl.a. Villa Maïa,  5* hotel midt i Lyon -og altså Chaize, som Christophe Gruy har store planer med. Vingården omfatter 100 hektar Brouilly + 50 hektar fordelt på Fleurie, Côte de Brouilly samt lidt Pouilly-Fuissé. 
      Slottet er renoveret fuldstændig. Den gamle kælder fra 1700-tallet er renoveret og udvidet, så den kan rumme hele produktionen -op mod 750.000 flasker årligt! Hele domænet er ved at blive omlagt til økologisk jordbrug. 

      Irma tilbyder også Bourgogne rød/hvid Marguerite Carillon (2 fl. 159, 4*). En udmærket letbenet rød og frisk, ukompliceret hvid. Huset er et (af utallige) ejet af GCF, så det ville undre mig, hvis vinen ikke var identisk med Moillard Bourgogne (som fås til same pris jævnligt i storebror Brugsen). Foretrækker la Chaize -og husk at gå i Bilka og få Montagny (et fund til 75, se senere opslag!). 

Orimos,  Grande Reserve, Languedoc, kr/fl v 2: 59,50

2 fl. 119 godt KØB + ***** (5/5), Irma eller coop.dk indtil onsdag 26.1.

Vinen er lavet på det klassiske GSM blend (grenache, syrah og mourvèdre) med 12 måneder i eg (til denne pris? Hmm). Vinen er tappet af kooperativ i Saint Saturnin nær Montpellier med vinmarker ved foden af Larzac, som kan levere flot vin. Ej smagt, men en bekendt roser den i høje toner (måske lidt hjulpet af den flotte etiket, som ligner spanske Hammeken's dyrere vine! Rund kraft, meget Rhone'agtig i frugten, men også mineralitet. 

Til samme pris Carlo Scala Appassimento (2 fl. 119, 3*), lidt tørrere end mange, men lige så forglemmelig. 


Glorioso Crianza, Rioja... kr/fl v.2: 59,50

2 fl: 119Bedste KØB + ***** (5/5), Irma eller coop.dk , indtil onsdag 26.1.

En ganske kraftig, men flot Rioja med rig aroma, fast stil god med julemaden, men bløde tanniner. Vil have godt af 1-2 år, selvom den er behagelig nu. Glorioso får pæne ratings, den aktuelle 2017 får 90p/100 af Gúia Peñin og Tim Atkin, mens 2016 fik 89p/Falstaff.   

      Palacio ligger i den maleriske lille by Laguardia, med de højt liggende vinstokke ved foden af Cantabria bjergene, som sikrer et lunt klima (se foto). Palacio ejer stort set ingen jord selv, men får alle druerne fra lokale vinbønder og laver en serie gode vine. 

Condado de Oriza Reserva, Ribera del Duero, kr/fl v.2: 74,50

6 fl: 149godt KØB + **** (4/5), Irma eller coop.dk , indtil onsdag 26.1.
Felix Solis blev et giganthus på at sælge billig vin fra Mancha, men prøver nu med huset Pagos del Rey at lave billig vin fra fine områder som Ribera del Duero. Den unge, friske Ribera er et godt køb til tæt på 40 kr med navne som Condado de Oriza, Altos de Tamarón (i Føtex) og andre -én til hver af kæderne! 
      Har hidtil ikke fundet de ældre udgaver meget bedre, men denne Reserva er faktisk ganske ok i en poleret, lidt tung stil, men med nydelig duft. Mange vil rose den (89p i Peñin) -foretrækker selv Glorioso herover! Du kan købe den på nettet til 89 kr (med påstået detailpris 179, hmm). Nethandel er ikke billig! 

Novas økologisk, rød/hvid, kr/fl v 6: 49,83 

6 fl299, Chile, godt KØB + **** (4/5), Irma eller coop.dk , indtil onsdag 26.1.

Frit valg: Rød Carmenère-cabernet sauvignon, Syrah-mourvèdre eller pinot noir. Hvid chardonnay, sauvignon eller riesling. 

Novas er en serie vine fra Emiliana, den økologiske gren af Concha y Toro. Vinene er såkaldt "Gran Reserva", som betyder præcis lige så meget, som huset lægger i det. Ikke alder, da vinene er fra 2019/20.  Seriøst økologisk Emiliana har 1200 hektar vin! 
      De røde er rigtig gode allesammen. Pinot Noir har frugt og blid fylde, mens cabernet med carmenere giver en heftig, men ren vin -vil have godt af et par år. Rhône-blend'et syrah og mourvèdre fra knap 30 år gamle vinstokke har god kraft og længde samt fint krydret frugt. 
      De 3 hvide er begge glimrende, sauvignon fra kølige San Antonio,  Chardonnay fra San Antonio har god længde og en vis friskhed, mens riesling er fra kolde Bío-Bío (ikke smagt).
      Modsat mange i klassen er "appellation" ikke gigantiske Central Valley, men mindre områder, der er bedst til hver drue, dvs. carmenère og cab fra lune Colchagua, de hvide fra kolde områder nær havet. De røde får kold maceration før gæring og minimal lagring i eg inden tapning uden klaring og med kun én filtrering. Produktionen er lille for Concha y Toro-"blot" 150-200.000 flasker af hver type! 


Ch. Tréviac 2019, Corbières, kr/fl v 2: 69,50

2 fl: 139, bedste KØB + ***** (5/5), Irma eller coop.dk (spotvare)
Har desværre ikke smagt dette slot, men flere fra samme vilde, smukke del af det skønne Corbières. Men netop 2019 har fået 93p/100 af Wine&Spirits, mens Parker giver 2017 90p. Med alle løfter om en rimeligt koncentreret vin med åben duft af vilde bær, lidt urt, magtfuld, pænt lang, men let drikkelig allerede nu
      Så den er endnu et tegn på, hvor gode køb du kan få i Frankrig, når du vælger GSM vine (af druer som Grenache Syrah & Mourvèdre) -her dog kun grenache (40%) og syrah (60%). Dvs vin i Rhone-stilen. Du kan let få billigere vine fra regionen (vi så en god Fitou til 40 i Meny i sidste uge), men denne er mere poleret. Og noget billigere end samme kvalitet fra Rhone (for slet ikke at nævne andre lande!).
       Familien Sié har haft vingården her tæt på smukke Grasse i 100 år. Bedstefar var en af de få, som ikke blev medlem af kooperativet. Arnaud Sié overtog vingården i 2000 og sælger i dag sin vin over hele verden. Prisen i USA er $33 (200 kr). 

Il Tauro, Salice Salentino, kr/fl v 2: 44,50 

2 fl: 89, godt KØB + ***** (5/5), Irma eller coop.dk, gælder indtil onsdag 27.1.

Til samme pris en anden vin fra Puglia. Brindisi "Terre della Brunda". Begge nydelige vine med krydret duft og blødhed- Begge er baseret på negroamaro, den lille bitre", der giver en lidt mere elegant vin end primitivo. Vinene ligner hinanden, men måske er "Tyren" -Tauro- lidt fyldigere?  
      Tappes af Botter i Piave tæt på Venedig omtrent så langt fra Salento, som tænkes kan. De har dog også afdeling i Puglia og skal roses for at levere vine med navn på område. P.S: Iøvrigt har Botter leveret vin til Irma siden 1970erne og er en af deres ældste leverandører! 

Hvidt er godt (rødt er også ok)

La Marinière, Muscadet ... kr/fl v 2: 44,50

Sévre & Maine "sur lie", 2019, 2 fl: 89. Bedste KØB + ***** (5/5), Irma eller coop.dk, indtil onsdag 26.1.

Jeg ææææælsker Muscadet, som gror så tæt på Atlanterhavet, at man næsten kan lugte saltvandet! Denne kommer fra stort 2. grads kooperativ og er glimrende -en sprød, tør, let hvidvin, neutral, men ren og forfriskendeHerlig ledsager til moules med eller uden frites!
       Burde være årgang 2020, men ses stadig i 2019, som sikkert stadig er god. Kan Irma ikke sælge den, sært! Lille link til video, hvor en franskmand (på glimrende fransk!) anbefaler vinen ... til 11,50€ (86-88 kr). En høj pris, men nu ved du at Irma ikke altid er dyr! 

Spier "A Million Trees", rød/hvid... v. 3 fl: 43,-

3 fl: 129, **** (4/5), Irma eller coop.dk, indtil onsdag 26.1.
Rød Pinotage, hvid chardonnay, tappet i Danmark
Normalprisen (84,95) er "rabat-høj" (så der er plads til 50% rabat). Den hvide er ganske uskadelig og ok, den røde på Sydafrikas "nationaldrue" pinotage (pinot noir x cinsault) er meget frugtig og ren i en middelfyldig, afrundet stil. Nydes kælderkold. 

Donnaberta Vermentino hvid, Toscana... kr/fl v 2: 49,50

2 fl: 99, Bedste KØB, ***** (5/5)Irma eller coop.dk, gælder indtil onsdag 26.1.

Kommer fra Lecciaia (en vingård,som leverer bl.a. brunello til Irma) og er på druen, vermentino, en af de bedste i Italien (alias Rolle fra Bellet ved Nice). Udstyret er ikke i top, men vinen er god, meget rent frugtig,, middel fylde og pænt lang med nydelig syre. God vin til f.eks. salat med lidt balsamico. 

Giordano Spumante, rosé eller hvid, kr/fl v 2: 49,50

2 fl. 99, godt KØB + **** (4/5)Irma eller coop.dk, indtil onsdag 26.1.
Hverken hvid eller punk spumante appellerer til champagne tifosis, men vil tiltale ganske mange. Selvom Irma kalder vinene for tørre, er de nærmere halvtørre. Men egentlig ok lavet, hvid på chardonnay, rosé på chardonnay og refosco. Senest smagt i 2020, men husker en ligefrem spumante med fint brus og ren aroma. Bedst som aperitif eller til tapas eller pindemadder. 

Simple Life, California, rød/hvid, kr/fl v 2: 79,50

2 fl. 159, **** (4/5)Irma eller coop.dk, til onsdag 26.1.

rød cabernet sauvignon eller pinot noir, hvid chardonnay

Målet er simple, let drikkelige vine. Mission accomplished -dog ikke helt til hverdagspris! De røde er bedfst! cabernet har god fylde, indbydende frugt med lidt eg, pæn længde og en vis dybde. Den røde pinot er lys, let og frisk trods styrken -slet ikke dårlig. Men ikke just en vin, du kunne drømme om at betale normalprisen 150 for! Den hvide er kommerciel, men ok, med en vis friskhed og ren aroma, men en lille sødme anses til sidst.  
      Sebastiani har lavet vin i det kølige Sonoma siden 1904, og 4. generation leverer godt 13 millioner fl/år, en bagatel ved siden af Gallo's op mod 800 millioner flasker (ja, bare mærket BareFoot sælger mere end alle Sebastianis flasker). Druerne skal komme fra kølige områder omkring Sonoma + det noget lunere Lodi. 

19/01/2022

Rhone & Co topper i Brugsen

Rhone stråler klart og varmt i en trist januar, hvor smitten slår alle rekorder, selvom vi er på vej ud af Corona pandemien! Både Vacqueyras, Visan og vinen med det herlige navn Plan de Dieu er sikre køb, som også Rhone-kopier som Torres' Sangre de Toro reserva og Corbières fra det maurisk klingende Castelmaure. 

Superbrugsen og Kvickly kører med det sikre og har rystet posen med vine -og det er gode vine, de har trukket frem! Vil også gerne anbefale den argentinske Trivento "Golden Reserve", en meget flot vin til prisen. Brugsen (og Irma) kan meget mere i disse måneder end ærkerivalerne Føtex og Bilka. Håber Salling ikke er faldet helt i søvn! 

N.B: Tilbud gælder fra fredag 21.januar til torsdag 27.januar.

Bedste KØBVisan "Obéron", la Chasse "Plan de Dieu"Castelmaure CorbièresSangre de Toro reserva

Godt KØBla Chasse "Prestige" rød/hvidLanguedoc "Feuille de Vigne"Z Zinfandel + F Fiano, EpicuroSpier "Vintage Collection" rød/hvid/roséYealands sauvignon + pinot noir

Visan "Obéron", Rhône Villages... 59,-

økologisk, bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 27.1.
En magtfuld, afrundet vin med masser af provencalsk krydderi. Lidt bondsk i sin styrke og varme -meget egnet til en gryderet på en kølig vinterdag! 
      En vin af grenache og syrah plus sikkert også lidt carignan, som jeg ikke har smagt de seneste par år, men andre har rost den i høje toner. 
      Visan er (som Plan-de-Dieu) en af de relativt nye "Villages" i Rhône, der må sætte sit navn på etiketten -og dermed leve op til krav en smule strengere end for almindelig Rhône, med eller uden "Villages". Vinen gror lidt højere end naboer som Cairanne og Rasteau (og Plan de Dieu), så vinen vil ofte have lidt mere kant -og det klæder den. 

      Til samme pris Ripasso "Alfabeta", Valpolicella (59, 4*), som ligner de ripasso-vine, jeg husker, dvs mere elegant og struktureret end de fleste i dag. God. 
      Brugsen tilbyder til samme pris Borgo del Mandorlo, Primitivo di Manduria (59, 4*), fra den gamle Irma-leverandør siden 1970erne, Botter. Ej smagt, men er beskrevet som lidt mere tør end mange fra Puglia. 


Domaine de l'Oiselet, Vacqueyras... 99,.-

2020 økologisk, Bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 27.1.

En flot Rhone  -fuldfed med krydderi, tobak, røde og sorte bær og masser af styrke og fedme. Flot allerede, men vil vinde med 2-4+ år på flaske. Jeg har smagt den i 2016, 18 og 19, men desværre ikke 2020. 

     Vacqueyras ligger ved Gigondas i Rhône og har egen appellation, så du leder forgæves efter navnet Rhône på etiketten -det forudsættes bekendt! Området ligger lidt lavere end de bedste dele af Gigondas og vil derfor ofte være lidt blødere i stilen, med en lidt mindre distinkt profil Groft sagt kan den forene Gigondas og Chateauneuf, med lidt af dybden i Gigondas og det fede og rene i Chateauneuf. 

      Parker gav 92p/100 til 2016, den seneste han har smagt. Nana Wad giver 2020 4*/5 for Vin & Co, Brugsens vinmagasin.

la Chasse "Plan de Dieu", Rhône Villages... v.2: 54,50 

2 fl: 109, Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 27.1.
Set i 2019/20. Helt anden klasse end den almindelige "Prestige" herunder. En solid grenache-syrah med nydelig kraft og længde, krydret ren frugt og afrundet smag. Hvis du bor på Sjælland og er 50+, kan du måske huske en almindelig Plan-de-Dieu Rhône,  tappet i Danmark for Irma. Dengang en god, men ret jævn Rhône, som i dag er blevet til Village med lavere udbytte pr vinstok og bedre vin -men stadig fra Gabriel Meffre! 

la Chasse "Prestige" rød/hvid/rosé... 45,-  

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 27.1.

Nu er vi uden for jagtsæsonen, men den røde "Chasse" -jagt- er slet ikke ueffen til alt fra pizza til gullasch! En ganske solid, men ikke mindeværdig Rhone! Rosé og hvid er landvine fra Oc (hele Sydfrankrig), pink på syrah -og god, tør med rig frugt, mens den hvide er chardonnay + viognier, et herligt blend! Alle er med skruelåg, et plus i min vinbog! Og til 33 kr er der slet ingen betænkning! 

Castelmaure, Corbières... 50,-

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 27.1.

En lidt rustik, men magtfuld vin med rig aroma af vilde urter og krydderier, som dog slutter forbavsende afrundet. Den kunne sagtens være en gul eller grøn trøje, men det er et stærkt felt! 
      Kooperativet i Castelmaure (100 års fødselsdag i 2021) leverer bedre vin end nogensinde, en god syntese af naboerne Fitou og Roussillon. Kælderen er ret lille -blot 60 medlemmer- men er veludstyret og får det bedste ud af druerne.
      Jeg elsker også den historiske etiket, som fås på vinen solgt af Jeanjean, som har solgt en god del af kælderens vine siden 1985. 
      Hans etiket er flottere end den, du ser i kælderen selv, hvis du kan finde den (og det er ikke let!). Byen har iøvrigt navn efter maurerne, som opholdt sig her i nogle år, indtil de første korstog drog dem tilbage til Spanien. 

Languedoc "Feuille de Vigne" réserve... 45,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 27.1.

Smagt 4 gange i løbet af de sidste par år, en solid vin med positiv, krydret frugt og afrundet, ganske fyldig smag, middel længde. Vinen er tappet af godt kooperativ, men af uransagelige grunde køber Coop ikke vinen direkte, men gennem giganten GCF. Ikke det store sus, men en ægte sydfransker.

Torres Sangre de Toro, reserva... 50,-

Catalunya, Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 27.1.

"Tyreblod" er et rigtigt godt tilbud -den koster 65 kr i grænsebutikkerne og godt 90 kr i Spanien, så afgjort et bedste køb! Den almindelige "Sangre de Toro" var den første vin, Torres solgte på flaske. I dag en ok dagligvin, men "Gran" er markant bedre, selvom druerne er fra hele Catalunya, ikke kun Penedès. Typisk Rhône-blend på garnacha og syrah + cariñena med vis lagring i egefade. Nærmest som en kommerciel drøm om Chateauneuf! Fyldig, afrundet, pænt lang, fint krydret duft -dejlig let at drikke, men uden dybden fra en Visan eller Vacqueyras. 

Z Zinfandel eller F Fiano, Epicuro... 49,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 27.1.

 
Bedre end dansk-tappet Capolavaro Ripasso-kopier i supermarkederne. Rød og øko zinfandel er god: sød bærfrugt + krydret styrke, den ene økologisk (5* i Vinavisen) og en almindelig, der er lige så god, trods 98/99p fra den snart berygtede, gavmilde Luca Maroni.
Den hvide laves på Fiano, en god drue, bedst kendt fra Campania omkring Napoli. Denne fra Puglia er bedre køb, nydelig aroma af blomst og pære, fyldig, med fin lille syre. Pink zin ses i butikkerne, men jeg vil ikke ofre penge på den. 
      Epicuro laves af huset Femar, som ligger i Lazio ved Rom -noget tættere på Puglia, hvor vinene  kommer fra, end f.eks. de dansk tappede Capolavaro. 

Federico Paternina Rioja "Seleccion Especial"... 79,-

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 27.1.

      Paternina er et af de historiske huse fra Rioja's guldalder (1890) og var kendt for sin Gran Reserva og den populære Banda Azul med en blå stribe tværs over etiketten. I dag er huset del af Concordia gruppen, som prøver at genskabe husets ry. 
      Denne "Especial" er husets bedste bud. Jeg har ikke smagt den, men andre er delte. Vinen skal være en slags "luksus-crianza". '15 får ***** af Rydberg (som kender spansk vin rigtig godt) i Ekstrabladet, mens Atkin kun giver den 82p/100. 

Trivento "Golden Reserve", malbec... 99,-

Bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 27.1.

Topvin fra Concha & Toros argentinske hus. Fra Luján de Cuyo i bjergene over Mendoza og lavet i Bordeaux'agtig stil, dvs. fast snarere end generøs, af og til med lidt urter. Set i 2019 (5* fra Ekstrabladet, 91p/Tim Atkin), som sikkert er lige så god som 2018 og 17 (begge 91p/Parker). 

Spier "Vintage Collection", rød/hvid/rosé... 50,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 27.1. 
Rød cabernet-blend, rød GSM (grenache, shiraz, mourvèdre), hvid riesling, hvid chardonnay-chenin-viognier, rosé, tappet i Danmark
      Normalprisen (99,95) er helt hen i vejret, men den pris er nok kun gyldig, når der næsten intet sælges! Og til 50 kr er vine gode køb, især de røde. Vinene er meget kommercielle med masser af fylde og sød frugt i duft og smag -ingen mærkbar eg og en afrundet blød smag. Cabernet er ganske overbevisende, ren frugt og fylde, GSM er mere krydderi (men ikke for meget), ret let i smag trods 14,5% alkohol. Poleret! Jeg foretrækker det hvide chardonnay blend for riesling, men begge er ok. Den lyserøde siger mig ikke noget. Ikke smagt det seneste år. 
      Spier ligger i Stellenbosch, men vinene har hidtil generelt båret oprindelsen "Western Cape". I den nyeste tapning er både GSM og riesling Stellenbosch, mens Cabernet-blend og hvid chardonnay-chenin er "Coastal", dvs. Stellenbosch + diverse naboer.  

Viña Indomita "Duette", pinot noir ... 75,-

Chile, godt KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 27.1.

Lige op til filmen "Sideways" havde Chile opdaget, at de i det kølige Casablanca nær Stillehavet ikke kun var god til chardonnay og sauvignon, men også pinot, så siden er det plantet tusinder af hektar pinot her, som ofte sælges til USA. 
      Vinene er lidt lette -også denne trods de 14% alkohol- måske pga unge vinstokke (under 20 år). Men stadig god,
Og ganske godt køb (selvom den kunne fås til 50 sidste år)! Indomita er et af de uafhængige huse (dvs. ikke med i Concha y Toro-gruppen).

Yealands sauvignon eller pinot noir, New Zealand ... 75,-

Marlborough, New Zealand, godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 27.1.

Etiketten antyder, at vinen (i grønt) gror nær havet (det blå). Glimrende og godt køb. Den hvide sauvignon er bedst, med rig aroma og sprød syre (2020 fik 89p/Spectator), kun smagt 18 og 19. Den røde pinot noir er ok, men mangler pinot karakter, desværre. Tappet i England.

El Gringo, dark red tempranillo, kr/fl v 2: 54,50

2 fl: 109, Castilla, **** (4/5), Kvickly, indtil torsdag 27.1. 
Hammeken (også partner i Globus, en af de største tappere i Danmark) henter sin vin mest i kooperativer, som denne fra Mancha området. En fyldig, frugtig/krydret og civiliseret tempranillo, men grundlæggende en simpel (men god) landvin. Til 54,50 ikke just et topkøb, men vinen har en vis dybde. Smagt i juni 2021. Vinen er en hyldest til ørkenen ved Almería, hvor et utal af film, bl.a. Sergio Leone's legendariske spaghetti westerns, blev optaget.