Søg i 1300 opslag:

13/01/2022

Barolo, Rhone og Sydafrika vinder i Brugsen

Jeg er glad for at kunne få god vin i Brugsen og lillesøster Irma, mens andre kæder som Føtex, Bilka og Meny er gået i vinterdvale. Her bydes på god Barolo, herlig Rhone og en god vin fra Spier i Sydafrika. 

Personligt glæder jeg mig over, at du kan få et Rhone-Cru som Lirac til så lav pris. Du kan få 3-4 flasker Lirac for én Chateauneuf! Du leder ofte forgæves efter ordet "Rhone" på etiketten, vinen er mindre kendt og forveksles måske med Bordeaux' Listrac? Men stadig! 

      Glæd dig også over Fontanafredda, som med sin sølv etiket endelig laver vin værdig til det historiske navn. 

      Brugsen har andre gode vine, som Spier's PS, en god Amarone, Médoc samt et par gode vine fra Australien og Chile

Bedste VINBarolo 2017 Fontanafredda

Lirac "les Grands Cyprès", Cru du Rhone...  45,-*

*: med Coop-medlemskort, Bedste KØB + ***** (5/5) , Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20.januar
En utroligt lav pris for Lirac, der har æren af at være nr to "rød Cru" i det sydlige Rhone, længe før Gigondas og ikke mange år efter Châteauneuf. Jorden er delvis samme rullesten, og druerne er de samme grenache og syrah. Kender ikke årgang, men har haft glæde af både 2018 og 19, men 2020 er formentlig også god. 
      Meget flot med meget rig frugt i næsen, solid fylde og styrke, men får lidt friskhed fra en god mineralitet -flot ung, nok bedst efter 3-5 år. Egnet til krydrede retter. Server kælderkold. 
      Tappet af Meffre i Gigondas, et af de store huse i det sydlige Rhône med rimeligt gode vine. 
      FotoLirac er nabo til Tavel og fik Cru-status samtidig (1947). Oprindelig nok mest kendt for pink (og populær, når Tavel blev for dyr). Men i dag ses mest røde fra den fine lille landsby.  

      Kan også anbefale Louis Reynaud pinot noir (45*, 4*), som er godt køb, men ikke matcher god Bourgogne. Ganske god, frugtig og ren, middel fylde. Også Laugel Pinot Blanc Alsace (45*, 4*). *: med Coop-medlemskort. 

Barolo 2017 "Fontanafredda"...  139,-

Bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20.januar
2017 har fået 92p/100 af WineSpectator: "This expressive red offers cherry, menthol and tar flavors, with a hint of orange peel. Sleek and solidly structured, this ends with a mint-menthol sequel and macerated cherry notes. Fine length. Best from 2024 through 2042. 25,000 cases made" Jeg har ikke smagt den endnu, men andre pålidelige kilder er også positive, bl.a. 91p fra Tasted/Andreas Larsson og WIneEnthusiast, samt senest 90p + 5* fra Rydberg i Ekstrabladet. 

Til samme pris også Amarone Villa Annaberta (139, godt køb + 5*), en kommerciel, men god Amarone fra en generelt pålidelig vingård. 2018 fik 5* af Ekstrabladet. 

Spier "P.S" grand reserve red... 49,-

2019, Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20.januar 

Et blend af shiraz, cabernet sauvignon, merlot og pinotage skal have lagret 12 måneder i eg. Vinen bør være klasse over vintage og signature "Collection". Bedre end disse i samme joviale stil.  

      Den begavede Rydberg giver 2019 ***** i Ekstrabladet med ordene: "Mørke krydrede noter i duften. Meget frugtig i smagen med skovbær, violer og krydderier. Pæn koncentration og intensitet i smagen. Krydret afslutning."  Tappet i Danmark, og du finder -heller- ikke denne vin på Spiers web. 

Savanha Sydafrika, rød/hvid/rosé... 35,-


Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20.januar
Husker at have smagt både hvid og rød. Sådan da, men husker ikke noget dårligt! Og mere kan du vel ikke forlange til denne pris. Rød med pæn fylde og frugt ("Juicy", saftig kaldes den), rosé og hvid er begge tørre, men ren i smagen. 
      Men vinene laves (også) af Spier af basis-druer, formentlig med ret højt udbytte. Pinotage, cinsaut og shiraz til rød (pinotage til rosé) og især chenin blanc til hvid. Ingen eg, tapning i Danmark. 
      Brugsen tilbyder også AP Verona rød/hvid/rosé (6 fl. 199, 3*), som laves af det store Verona-kooperativ. Ej smagt, men formentlig ok basisvine, som tilmed har fordelen af skruelåg. Tror mere på Savanha i denne klasse. 

Siglo "Saco", Navarra crianza, kr/fl v 3: 43,- 

3 fl: 129godt KØB + **** (4/5)Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 11.11. 

Du husker måske sækken -"Siglo Saco" var i flere år den mest solgte Rioja i Danmark, bl.a. pga. sækken, der gjorde flasken nem at genkende. Nu fås den igen, men som Navarra (hvor familien Manzanos er 3. størst), mens den i alle andre lande fortsat er Rioja. . 
      En nydelig vin, poleret og civiliseret med tilpas frugt og ren, afrundet eftersmag. Den mangler måske lidt personlighed, men hvor meget kan du forlange til 40? 

Ch. des Coccinelles, Rhône øko...69,-
 **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20. januar
En overmåde sympatisk vin, som ikke fænger hos mig, men har ikke brugt penge på 2019, som fik 5* af Nana Wad i Ekstrabladet. Den kan minde lidt om Lirac ovenover. Men ikke så godt køb! Domænet gør ellers alt rigtigt, så giv den en chance. Coccinelles er fransk for mariehøns, som trives på dette familiedomæne, som har været økologisk siden 1978. 

Ségur 2018, Haut-Médoc... 69,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20. januar

En flot klassisk Médoc, som Coop har solgt i mange år, tilmed til en særdeles rimelig pris (årgang 2020 koster 75 kr på slottet i forsalg). Slottet har  solgt alle sine ældre årgange, men årene med covid-19 har også været meget hård i Bordeaux. 2018 er en rigtig god årgang. 

      Kan nydes nu for frugt og fylde, men lukker nok snart ned og bliver mut og tør -og så skal den have 3-6 år. Dyb farve, indbydende bærduft med god dybde, middel fylde, en del syre, men god frugt. 

      Slottet var engang ejet af markis Ségur, medlem af  Bordeaux' mest berømte vindynasti i 1700-tallets guldalder. Ségur lavede sin vin på Lafite og Latour ´en række andre slotte. Men ejede også dette ydmyge slot mindre end 20 km fra byen Bordeaux (hvor familien naturligvis boede). Siden 1959 har Ségur tilhørt 3 generationer af familien Grazioli. Vinmarkerne ligger ikke langt fra Lagune, 3.Cru. 

William Hardy, shiraz eller chardonnay... 50,-

godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20.januar
Den røde shiraz er fra Limestone Coast syd for vinhovedstaden Adelaide -et rigtigt godt område- og det præget vinen, som er en stor vin, men ingen fedladen flødebolle! God frugt, bær og krydderi, men holdt i skak af lidt syre. 17p/20 i '17 af Oldenburg og 5* i Vinavisen i 2018. 
      Den hvide chardonnay kommer også fra et køligt område, Langhorne Creek syd for McLaren Vale og Adelaide. Vi er nær havet, som tager toppen af varmen! Ganske rig, ren aroma med lidt melon og citrus, middel fylde, pæne syrer, middellang smag. Jeg ved ikke, om der er eg i vinen, men det smages til alt held ikke. 5* i Vinbladet og Vinavisen. 

Birds of Paradise, rød blend, hvid viognier, kr/fl v 2: 54,50

2 fl. 109, økologisk, Godt KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20.1.
Huset Emiliana er den økologiske gren af Concha & Toro, men vinene er en klasse over Diablo. Den røde er garnacha & syrah, afrundet, fyldig og med rig frugt, ikke præget af eg, men af modne druer i det lune Cachapoal. Årgang opgives til 2018, men vinen er formentlig kun bedre i dag end for 2 år siden. Foretrækker næsten den hvide kommer fra det kølige Casablanca. Men begge er gode køb. 

Piccini "Memoro" rød/hvid/rosé, kr/fl v 3: 43,- 

3 fl: 129, **** (4/5), Superbrugsen og Kvicklytil torsdag 20.januar

En pleaser, som kan være bedre end en kedelig Chianti (som Piccini også leverer). Memoro har mange fans, og vinen er nok bedre end de mange Rip'amaroner-vine.

     Mario Piccini leverer hver 10. flaske Chianti plus en masse andre vine, ialt op mod 20 millioner fl/år. 
Vinene kommer fra egne er 200 hektar (heraf 70 i Chianti) + det tidligere Geografico kooperativ, men langt det meste købes udefra. 
      Memoro er blend fra hele Italien og er derfor bordvin uden årgang (du kan måske få idé om alder ved at nærlæse L-nummer på bagetiket med bl.a.  tappedato). Fås også på 3 liter box med mere anonym smag gr filtrering. 

      Den røde er blend af syditalienske druer som primitivo, montepulciano og nero d'avola med merlot. En fyldig, glat og frugtig vin, meget letløbende trods pæne procenter. 

      Den hvide er især på franske druer som viognier og chardonnay + italienske vermentino og pecorino (nej, ikke ost, men en drue fra Abruzzo). Ganske frisk og frugtig,, måske med en snert af sødme, men det kan skyldes frugten. Rosé ikke smagt. 

      Foretrækker så langt disse vine for spanske Pasas og J.P. Chenet (alle vinsnobbers favorit-hadevin), som sælges til 39 kr. 

12/01/2022

Superb vin fra Italien (og andre) i Irma

Meget af vinen fra Italien er Amarone-kopier, som charmerer her og nu (og keder i længden). Derfor er jeg glad for Irma, som har en masse andet og sjovere end bare rip'amaroner. Flot Chianti, Nobile og den unikke Valtellina.

Men vi er langt fra de sødladne rip'amaroner i disse vine! Men efter det første glas håber jeg, at du vil opleve den sammensatte duft og smag, som gør Italien til et af Verdens støre vinlande. Tilmed er priserne forbavsende lave -endog lavere end på vingården! 

      Men Irma har også andre gode tilbud, bl.a. på to flotte vine fra Argentina og Tyskland. Tilbud i Irma fra torsdag 13.1-onsdag 19.1. Desuden et par vine fra Netto

Godt KØB: Madonnina Chianti Classico Riserva, Falasco Ripasso ValpolicellaBarolo "Collinetta"Tesauro "R", Crozes-Hermitage ClairmontEscorihuela Gascón Gran Reserva rød/hvid, MontGras Reserva rød/hvid, Ripasso Silvano Piacentini

Mazzei "Mazzeo", Chianti Classico ... 99,-

2018, bedste VIN + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 19.januar

Markis Mazzei har i op mod 600 år leveret stor vin i Toscana, bl.a. "Ser Lapo", den flotte Classico Riserva. Mazzeo er mere moderne, dvs indbydende og drikbar. Vinen kommer fra markis'ernes smukke Castello Fonterutoli
     Denne har mindre eg end riserva -12 måneder- men fadene er franske og små, så vinen er mere "moderne" i stilen, knap så tør i tanninerne. 5* hos Rydberg i Ekstrabladet: "Flot næse med masser af sorte kirsebær. Klassisk stilren Chianti Classico i den klart bedre ende. Flot koncentration og masser af lag i vinen. Flot lang krydret afslutning.” I december også valgt som en af de 10 bedste af 3.000 vine, som Rydberg har smagt i løbet af 2021.

Santavenere, Vino Nobile Montepulciano, kr/fl v.2: 74,50

2 fl: 149, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 19.januar 

Familien Triacca købte denne vingård i 1990. Vingården er blevet større og er kendt for sin 10-kantede kælder, som skal være et besøg værd. Årligt godt 200.000 fl, som er baseret på prugnolo (sangiovese-klon), lagret 18 måneder i store egefade, noget længere end deres Madonnina og Valtellina. Desuden også en tid på flaske. 

      Har kun smagt vinen én gang -2016, som stadig ses (med 92p/WinesCritic)- en ganske elegant, tør, forfinet, lidt rustik, men pænt lang -en god middelkraftig madvin. Ville nok ikke gemme den længere. 

    Madonnina, Chianti Classico Riserva, kr/fl v 2: 74,50

    2 fl: 149,  godt KØB + **** (4/5), Irma, indtil onsdag 19.januar 

    Årgang ikke oplyst. 2016 (smagt efterår 2020) var god, fast, kraftig, med god duft og en vis stil, nok bedre om 1-3 år -flot til prisen

          Vingården er et gammelt jagtslot, som i over 50 år har tilhørt familien Triacca, som bor i den (italienske) del af Schweiz, men også sælger vin fra Valtellina i grænseregionen i Italien, hvor de i 1897 købte 2.000 kv.m. vin i Valtellina. 

         Madonnina er et gammelt jagtslot, som med 100 hektar vin er den største vingård i Greve i hjertet af Classico. 

          Vinen laves af Luca Triacca selv med råd fra den velkendte konsulent Vittorio Fiore. Husets hovedsæde er i Valtellina (Sassella, se herunder!). Her en lille video om familiens vingårde

    Sassella, Valtellina Superiore, Triacca, kr/fl v 2: 74,50

    2 fl. 149, Bedste VIN + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 19.januar

    Valtellina kan vel kaldes Barolo's nordligste forpost, da druen er samme nebbiolo, som gror lige der, hvor Italien bliver til Schweiz. Klimaet er køligere, vinen lettere, meget elegant og knap så tanninholdige som Barolo. 

    Området er delt i 5-6 Cru'er, som til sammen blot leverer 3-4 millioner fl. Sassella er et af de bedste områder sammen med Inferno (jeg elsker det navn!). 100% nebbiolo, lang maceration, et år i store egefade. Triacca ejer 9 hektar på disse stejle skråninger. 

    Middel farve med snert af orange (typisk nebbiolo), ganske intens aroma, som vokser i glasset med noter af nød og bær; middel fylde, pænt lang smag. Det er ikke alle, der vil kunne lide denne vin, men for Barolo-tifosis er den rigtig spændende. Set i flere årgange, bl.a. 2016, som fik 91p/Spectator. 2013 var ugens vin i AltomVin. 
          FotoValtellina ligger nord for Milano i en smal dal i Alperne tæt på Schweiz (som fuglen flyver ligger det mondæne ski destination St. Moritz ikke mange kilometer væk).  Et utroligt smukt område -se denne lille film på YouTube. 

    Falasco, Ripasso Valpolicella, kr/fl v. 6 fl... 58,17

    6 fl: 349, Godt KØB + **** (4/5), Irma, indtil onsdag 19. januar 

    En god ripasso med fedme og fylde, men uden sødladenhed. Vinen er et mærke fra det store Valpantena kooperativ i bjergene over Verona. Her laves god vin, og denne ripasso er et godt køb. 

          Valpantena er den centrale del af Valpolicella stik nord for Verona og leverer rigtig god Valpolicella. Kooperativet samler druer fra 750 hektarer og leverer god vin, som af og til kan være forbavsende tæt på egnens andet store hus, Bertani
         Irma tilbyder også Falasco Amarone (139, 4*). Lidt vel dyr, men god Amarone. 

    Barolo "Podere Collinetta"... 139,-

    2017, godt KØB + ***** (5/5)Irmaindtil onsdag 19. januar

    Barolo'en er en af de bedre fra Sarotto med afrundet fylde og pænt lang smag. Server ved 18 grader og hæld vinen i glas 10-20 minutter før -så er vinen blødere. 2015 fik 17,5/20 af Oldenburg og 5* i Ekstrabladet. Tilbudt i 2017, men du kan i flere Irmaer stadig se 2016, et af topårene.

    Irma tilbyder til samme pris, Vinré 2018, en hvid sauvignon fra egnen syd for Barolo (men uden DOC). Lovlig gammel. Har ikke tillid til den, trods de 96-99p fra Maroni.

    Falasco Garganega, Verona... 35,-

    Bedste KØB + **** (4/5)Irmaindtil onsdag 19. januar  
    Garganega er hoveddruen i nabo Soave, men gror også i det lune Valpantena. Denne vin har jeg smagt flere gange og finder god på en nem, uforpligtende måde: Nydelig diskret aroma, tør, frisk, rent smagende, sprød og med pæn fylde.

    Tesauro "R", Valpantena... 35,-

    Godt KØB + **** (4/5)Irmaindtil onsdag 19. januar, normalt 69,95

    En letbenet (R) ripasso-type fra kooperativet i bjergene over Verona. Corvina og rondinella møder merlot, og vinen er slet ikke ringe, med blid bærfrugt uden marmelade og en tør, middelfyldig smag. 

    Gode vine fra Spanien og Frankrig

    Viña Zorzal Garnacha eller chardonnay, kr/fl v 2: 59,50

    2 fl 119, bedste KØB + ***** (5/5), økologisk, Navarra, Irma, indtil onsdag 19.januar, normalt 109,-

    Herlig ung garnacha med masser af frugt og krydderi, samt en udmærket chardonnay med mere friskhed end mange. Zorzal er en ret ung (1985) vingård, hvor sønnen Mikel Sanz i 1998 opdagede en gammel forsømt mark med 100-årig garnacha, som nu er genoplivet. 

          Jeg holder meget af denne charmetrold. Og kendere er også begejstret. Både 2018, 19 og 20 har fået omkring 90p af den ledende spanske guide, Peñin. 


    Glorioso "Selección Especial", Rioja, kr/fl v 2: 74,50

    2 fl 149, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 19.januar, norm/fl: 119,95

    En anderledes kølig, frisk -men stadig afrundet, kraftig og rigt duftende- stil end det meste Rioja. Palacio ligger i den maleriske lille by Laguardia i selve hjertet  af Alavesa. 

        Palacio ejer stort set ingen jord selv, men får alle druerne fra lokale vinbønder og laver en serie gode vine. Den sorte etiket skal være en bedre udgave af den almindelige crianza, som blev skabt for at fejre husets 100 års fødselsdag. Huset blev grundlagt af Cosme Palacio, som siden skrev sig ind i den spanske vins historie, da han rykkede vestpå til Vega Sicilia, hvor han skabte en fransk inspireret vin, som gjorde en ukendt vin til superstjerne. Vinen er lavet i anledning af 100 års fødselsdagen. 

    Riesling Alsace "Cave de Turckheim", kr/fl v 2: 64,50

    2 fl: 129 økologisk,  **** (4/5)Irma, indtil onsdag 19.januar

    Riesling fra kælderen i Turckheim er tør og livlig, en rigtig god ledsager til en salat eller måske nogle grillede rejer uden for meget krydderi. Kooperativet i Turckheim husker garvede Irma-kunder helt fra 1970erne, meget trofast, synes jeg! 
         Kælderen får vin fra et ganske stort område -kælderens areal i selve Turckheim er lille, men i dag leverer et par kældre andre steder i Alsace det meste af vinen. Så jeg har lidt mere tillid til den lidt dyrere Cattin herunder, så trods pris ikke bedste køb. 

    Crozes-Hermitage "Coeur Clairmont"... 99,- 

    2017 Rhône, godt KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 19.januar

    Ren syrah fra det nordlige Rhône. Vi er ikke i Côte Rôtie eller Hermitage klassen, men prisen er også anderledes lav. Crozes domineres af to kooperativer, hvor Cave de Tain leverer til Bilka og Winefamly, mens det mindre (og måske lidt bedre?) Clairmont leverer til Irma. En rigtig god vin i en middelfyldig, frugtig stil, som er så velgørende anderledes end de tunge udgave fra varmere lande som Australien og Sydafrika. 2017 ikke smagt, men den fik 17p/20 af kompetente Henrik Oldenburg. 

          Jeg roste i efteråret 2020 Fat Bastard (rød/hvid/rosé, 39 indtil lørdag 15.1.), men må efter et par gensmagninger indrømme, at en umiddelbar charme fordrejede mig hovede. Den røde har en ligefrem charme, men synes mig lidt "fabrikeret" i smagen, som også den hvide. Eller måske var jeg bare heldig med en tapning? Læsere må gerne skrive, hvis de har smagt vinen.

    Fleurie, Protheau... kr/fl v.6: 69,50

    2 fl: 139, **** (4/5), Irma, indtil onsdag 19.januar 
    Set i 2020. Bestemt ingen god Fleurie, men også lav pris. Og dens ungdom, lethed og indbydende rig frugt af bær + en afrundet, frisk bærsmag med modne bær er ikke det værste, du kan servere kælderkold til en coq au vin eller endog en måltidssalat. 
          Skruelåget bevarer frugten intakt. Protheau var engang et konservativt firma i Mercurey, men er (som utallige andre) blevet del af giganten GCF (bl.a. Moillard i Brugsen, Pierre André -og Martenot og Garnier i hhv Føtex og Netto). Det lille domæne forsvandt og huset rykkede sammen med de andre i Beaune og/eller Meursault. 

    Tyskland og "Down There" 

    Landgraf, rød, hvid, rosé... kr/fl v.2: 63,50

    2 fl: 127, øko Rheinhessen, bedste KØB + ***** (5/5), Irmaindtil onsdag 19. januar

    Feinherb er flot, frugtig, frisk og sprød med lige den snert af sødme, der gør den utrolig madegnet, f.eks. til sushi eller en salat. 

          SmagpåVin og Vinavisen giver den sødlige Kabinett 5*. Ret let, 9,5% alkohol, med frisk syre -sikkert en vinder! Rosé fik 5* af Jesper Bo Bendtsen i SmagpåVin med ordene: "Den åbner med et lille pift og let perlende, i glasset. Noter af jordbær, ribs og rabarber. I smagen er den tør, stadig med let perlende fornemmelse på tungen og dejlige noter af røde bær." 

    Den røde Spätburgunder -pinot noir i Bourgogne- er 5* værd, plus tysk rød, stadig lidt sjælden (især hvis den skal være god)! Fine bær i duft og smag. Formentlig bedre i dag end i foråret, da jeg smagte den. Vingården ligger i Saulheim i Rheinhessen og har 20 hektar med god vin efter økologiske metoder, som laves til vin af det unge begavede ægtepar Katrin og André Landgrafder har fået hele 4* i den respekterede tyske guide, Eichelmann.  

    Yealands "Crossings"  hvid sauvignon, kr/fl v 2: 69,50

    2 fl: 149, Awatere Valley, New Zealand, **** (4/5)Irma, indtil onsdag 19.januar

    Et af flere mærker fra Yealands, et af de større huse i Marlborough. Den hvide sauvignon er fra Awatere, en ret kølig del af Marlborough tæt på havet. Flot, tør, ren rig aroma, sprød og frisk trods 13,5% alkohol, der ikke generer. God f.eks. til skaldyr eller en salat. 

    Don David, Calchaqui, Argentina, kr/f v 2: 49,50 

    2 fl: 99. Rød malbec eller cabernet, hvid torrontès eller chardonnay. 

    Bedste KØB + ***** (5/5), Irmaonsdag 19.januar

    Don David gror næsten så langt mod nord du kan komme i Argentina og så højt oppe, som vin kan gro -op mod 1800 meter over havet! 

    Malbec og cabernet har overdådig frugt, krydret, men med fin struktur og ganske lang smag. For mig er de lige gode og har med rette fået omkring 90p/100 af et par kendere.
    Torrontès -er Argentinas hvide signatur-drue -en tør, fyldig hvid med underfuld aroma af kandiseret frugt, nektarin, lidt i stil med gewurztraminer. Nydes ung. Torrontès ses i dag næsten kun i dette afsides område. Du kan være heldig også at se den i Galicien tæt på Santiago de Compostela. Det er her druen er født, men den ses sjældent her. Chardonnay er ikke smagt, den kan være god, den fik som torrontès 5* i Vinavisen. 

          Regionen er Cafayate, som ligger, hvor Argentina mødes med Bolivia, Paraguay og Chile, måske den smukkeste vinregion, jeg aldrig har besøgt -præget af mystiske underskønne bjerge, vilde skove og stegende hede ørkener. Her er varme dage og iskolde nætter, tørt (120 mm nedbør i en våd årgang (!) modsat de 800-900 som Danmark får.       

    Escorihuela Gascón, Gran Reserva rød/hvid... 89,-

    rød malbec eller hvid chardonnay, godt KØB + ***** (5/5), Irmaindtil onsdag 19.januar

    Disse vine er blandt de bedste fra dette historiske (1884) vinhus, ejet af giganten CatenaBegge er fra det kølige Agrelo i Mendoza og ser en del eg, som fornemmes i både chardonnay og malbec. som med sin intense aroma og faste kraft slet ikke er ulig Clos de los Siete. Ikke smagt i nyere årgange. Malbec 2017 90+p/Parker, 2017 chardonnay 90p/Parker.


    MontGras, Reserva rød/hvid... 39,- 

    Chile, godt KØB + **** (4/5), Netto (spotvare)
    Cabernet-Sauvignon, Zinfandel eller chardonnay
    Vinene lagrer stort set ikke i eg (trods teksten på bagetiketten -egen er mest egestave stukket ned i tanken). Sidst foretrak jeg cabernet, mens Chardonnay ikke er så spændende, synes jeg. Zinfandel kunne også være god, men er ikke smagt.  

    Ripasso, Silvano Piacentini..... 59,-

    Godt KØB + **** (4/5), Netto (spotvare)
    Jge kan egentlig bedre lide denne middelfyldige, tørre, frugtige vin end husets svulmende Rubens'agtige amarone. En ganske udmærket vildtvin -serveret kælderkold. Netto oplyser den er lagret 15 måneder på store egetanke. Det smages dog ikke.