Søg i 1300 opslag:

28/06/2021

Topscorere til en aften med EM-feber

Himlen er blå og temperaturmåleren er rødglødende, mens EM-feberen raser. Dvs højsæson er en frugtig, frisk Alsace og kælderkolde røde fra Rhône og Spanien... 

Når hr Weber regerer (indtil vi løber tør for gas eller kul), kommer både rød og hvid i en spand med isvand. Rødvinen skal serveres ved 14-16 grader. og det er et pænt stykke under stuens 25-26 grader. Brugsen og Kvickly leverer gode køb til EM-slutrundens mange kampe, med hvid Pfaff og den røde Oberon som bedste bud på klassisk sommervin. 

Bedste VIN: 


Pfaff Riesling eller Pinot Gris, Alsace... 59,-

2019, bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 8.juli
Modsat Laugel osv er Pfaff tappet af vinbonden -Pfaffenheim kooperativet- og måske derfor er vinene præget af renere smag og modne druer. Vinene er topkøb til 59, god vin ikke topvin -og vinder masser af medaljer Kælderen ligger på gode skråninger mellem Éguisheim og Rouffach syd for Colmar. 
Riesling Jupiter er for mig bedst -meget fin aroma, middel fylde, gode syrer balanceret af en ganske svag sødme. Pinot Gris Rabelais -druen er en specialitet fra kælderen, mere diskret, fyldig, med nydelig fylde og længde -men kunne godt bruge mindre restsødme, synes jeg. Mange vil elske den. 

Laugel Crémant hvid eller rosé, Alsace... 69,-

brut, **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 8.juli -vi er tæt på bedste køb og 5*, men ikke helt. Den hvide er nydelig og frisk, men ret neutral, rosé måske lidt bedre, med pæn aroma og god friskhed. Nok bedre end GCF's crémant fra Bordeaux (Calvet, Eschenauer osv), men ikke just Champagne-kvalitet!
      For et par år siden snakkede jeg med leder af kooperativ i Alsace om GCF (giganten startede i Alsace med bl.a. Dietrich, Arthu Metz, Laugel, Helfrich, før de rykkede til andre områder). "GCF har et formål -at lave vin af de druer, vi andre ikke gider bruge". Noget er der om snakken. Og så er GCF ikke så slem! Laugel var oprindelig et ok familiehus i Marlenheim, indtil det blev del af GCF-gruppen. 

Côtes du Rhône "Nobles Dames des Treilles"... 39,- 

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 27. maj
Meffre's almindelige Rhone er god til prisen, men ikke meget mere! Middel fylde, middel frugt, fast rundhed, men uden længde. Et stykke fra 5*, men vinen har dejligt nok skruelåg. Andéol Salavert er tapper, og ham kender få, heller ikke jeg, men det er et af mange navne ejet af Gabriel Meffre

Oberon Visan, Rhône Villages, øko... 59,-

Bedste KØB + ***** (5/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 8.juli 
Visan ligger nærmere Montélimar end Avignon og har et lidt køligere klima end Vacqueyras længere mod syd. Vinen nogle år siden bar den navnet l'Obrieu efter en vingård, men nu købes den fra vinhus i Beaujolais og er et mærke snarere end vingård. Men kvaliteten synes lige så god, da Henrik Steen Andersen gav 2017 5 glas i Politiken: "Krydret, ret bred duft, middeldybe bær og kakao. Meget kraftig smag, masser af fylde, kraft og rigdom. Typisk fuldfed Sydrhone i den fyldige stil".

Felix Solis "the Guv'nor", tempranillo-syrah...  39,-

Bedste KØB + **** (4/5), SuperbrugsenKvickly indtil torsdag 8.juli 

"Guv'nor" eller "Mester" ("Husets Herre"?)  kommer fra Felix Solis, et af Spaniens 2 største huse. Vinene ligner i smag og udstyr KingPin fra Føtex og Bilka (som koster 80 kr, men som Guv'nor ofte er på tilbud til 40-50). En mørk, fyldig, men afrundet vin med krydret frugt med lidt eg og pænt lang smag. 
      Felix Solis er grundlagt 1952 i Valdepeñas, og siden 1962 har det est kendte mærke været Viña Albali. Men i løbet af de seneste 20 år har huset med et vist held opgraderet vinene med "Pagos del Rey". De laver stadig masser af korrekt, men kedelig vin fra Mancha, men også prisbillig vin fra fashionable områder som  Rueda, Ribera del Duero og Toro, hvor huset også har et vinmuseum (foto), som absolut er besøg værd.
      "Guv'nor" er rigtig flot i design (det får vinen til at smage bedre, synes jeg!). Et blend af tempranillo og syrah, mest fra Mancha, men sikkert også lidt fra Toro. Vinen er lavet efter de mest moderne metoder, hvor vinen efter gæringen ryger direkte i små egefade, hvor den får malolaktisk gæring og lagrer 3-4 måneder. Ikke mere eg, og det ville også være synd. Godt køb.

Black Blaze "G.S.M.", kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299, 1 fl: 99, 2019, bedste KØB + **** (5/5), SuperbrugsenKvickly indtil torsdag 8.juli
Vinen laves i Languedoc i omegnen af Minervois og "De sorte Bjerge". Du vil elske vinen lige så meget som sælgeren -for det er en vin, som smager godt -og kan sælges for rigelig avance og give tilfredse kunder! "Normalprisen" 100 er for høj, men 60 kr for en flaske ved køb 2 er også godt køb. 
      Men du kan roligt købe 6. Slet ikke ulig Rhone-vin. 

Ripasso "Villa Annaberta", Valpolicella... 69,-

***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 8.juli
Har ikke smagt denne tapning, men kender vingården særdeles godt -mere kryddersnaps end ædel vin. Stor vingård centralt i Valpolicella, mest som her fra indkøbte druer. Om 2017 skrev Vinavisen: "*****, Giv denne rødvin en stor bøf. Den har en fyldig og bred smag med noter fra kvaset fra fremstillingen af Amarone. Til 69 særdeles attraktiv". 

Rudolf Müller, rød, hvid, rosé..  35,-

Tyskland, halvsød Mosel Riesling **** (4/5), Dornfelder rød, tør Pfalz 4*, Dornfelder rosé, halvsød Pfalz, 2*, Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 8.juli
Prisen er lav, og det smages. Den hvide er ganske ok, ikke ulig Lidl Riesling, men slet ikke på højde med Føtex' Dr Pauly eller (fra samme kælder) Meny's Peter & Peter. Men Müller er for sød (dog næppe 45 g/l, selvom det står på etiket), men hjulpet af en god syre. 
      Rød og rosé laves på den lokale Dornfelder drue, en krydsning af to andre kryds fra drueforskeren Herold i Weinsberg. Druen modner hurtigere og giver mørk farve for tysk rød og er nr 2 i Tyskland efter  pinot noir.  
      Den røde er lidt mut i næsen og jeg kan ikke helt fornemme blommer og kirsebær, men smagen er fyldig og behagelig og tør (6 g/l). Godt køb. Pink på samme Dornfelder kaldes tyggegummivin af vidende ven.  
      P.S: Kære Coop! Hvorfor købte I ikke den lidt tørrere Feinherb Riesling -eller rød Spatburgunder? Og: Samme firma leverer den glimrende Donatushof Riesling fra Saar. Bare I havde købt den! 

Jam Shed, shiraz eller malbec... 35,-*

Australia, *: med Coop-kort, **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 8. juli. Godt køb, men gider ikke bruge penge på den. Samme gruppe som Hardy, i princippet fra andet hus i Clare nord for Adelaide. Men druerne kommer nok fra det hede Riverland! Beskrives som jammy (jam!), rich and smooth, så tæt på sød, som tør vin kan være. Andre er meget mere positive end mig. Normalprisen (100) er helt i skoven. 

27/06/2021

Liflig Alsace og rosé til sommermaden...

Himlen er blå og solen stærk, ferien står uden for døren, men du er endnu ikke parat til at tage afsted. Men henne i Irma kalder en rosé eller en fyldig, frugtig Alsace, så det hele ser ganske lovende ud! 

Her er del 2 af Irma' s vinøse uge, og den er lige så god som del 1 i fredags. I dag slipper jeg nok for at lovprise rosé, som mine læsere går ind for, all in! I mine unge dage var rosé en madvin, hvor vinmageren ønskede syre mere end aroma. I dag har en typisk rosé masser af frugtsødme -selvom smagen er tør- og mindre syre. Ja, faktisk mærker du knap nok syren typisk i de billigere vine i parfume'agtige flasker. Dvs. midnre friskhed. Derfor foretrækker jeg Saint Martin -både nr 1 og 2. 

Exhib, Cap d'Agde rosé, kr/fl v 6: 55,-

6 fl: 330, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 30. juni

Smuk lys rosa farve, indbydende diskret aroma med positiv frugt, lidt lemon, pæn lang smag med både frugtsødme, tørhed og fine syrer under. Nydelig vin til salaten eller en grillet laks. Nogle skyr flashy udstyr som her, men ikke mig! Vinen har (for mig!) et ekstremt charmerende navn, etiket og flaske -som passer perfekt til Cap d'Agde, der har afløst St Tropez som Frankrigs partyzone nr ét. Cap d'Agde er en lille og ikke særligt flashy by, men her er en masse klubber, en nudistferieby -og Corona-smittespreder nr ét! Byen ligger ved Middelhavet tæt på smukke Sête lige præcis der, hvor den lange smalle landtange langs indsøen Thau slutter. Vinen laves formentlig af et kooperativ, og vinen laves af druer som cinsault, grenache og den lidt sjældnere terret. 

Fusionelle, Ventoux... kr/fl v 2: 64,50

2 fl. 129, **** (4/5)Irma, indtil onsdag 31. marts.

Ventoux ligger på de lave skråninger til det ikoniske Ventoux bjerg, det højeste bjerg i Rhône dalen. Her har altid været god rosé, der i reglen bliver lavet af lokale kooperativer. Etiket og udstyr har ofte været gyseligt. Men et marketingfirma som AdVini ved, at kvinder køber de fleste vine -og designer vine med moderne, ret flashy udstyr! Vinen er sikkert en ok pink madvin, lavet af kooperativ. 


Solais Rosé, Sydfrankrig ... kr/fl v 2: 59,50
2 fl 119**** (4/5), Irma, indtil onsdag 31. marts. Jeg stoler ikke så meget på denne vin (ej smagt. For et år siden fik '19 pæne noter af SmagpåVin (generelt pålidelig). 

Rosé & Roll "by St Martin"... kr/fl v 2: 64,50
2 fl: 129, 2019/20 Igp Méditerranée, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 31. marts
Der er lidt fest og rock i denne flaske, og en god, tør rosé på cinsault, grenache og syrah. Men det er ikke Cru Classé, selvom der står "by Saint Martin" på etiketten. Den er "af", ikke "fra" Cru Classé slottet, for druerne leveres af naboer. Men et godt glas til en salat eller endog stenbiderrogn (men her bør det være St Martin selv). Men jeg foretrækker nr 2 herunder. Slottet leverer også "Farandole" til samme pris, ikke set

Saint-Martin "nr 2", Provence, kr/fl v 2: 74,50
2020, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 30. juni. 30 kr højere i normalpris, men kun 10 kr dyrere på tilbud end Roll, så et topkøb. Formentlig tæt på førstevinen, så et topkøb. Men det lyder ikke godt at være nummer 2! 

Saint-Martin, Provence Cru Classé... 99,-
2020, Bedste VIN + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 30. juni
Andre presser sig på, men maleriske Provence leverer stadig det meste rosé i Frankrig. Nogle af de bedste slotte er Cru Classé, en liste over en række slotte, som leverede godvin i 1955. Mange af dem laver stadig god vin 65 år efter -men det er der også andre, der gør, som ikke er klassificeret. 
      Saint-Martin er Cru Classé og skiller sig ud ved at have tilhørt samme familie siden 1740 -og hvor slottet går i arv fra mor til datter! Så det er lige før, denne vin er (en noget tynd formulering!) dobbelt pink, hm!
      Ikke for det, farven er meget lys -ægte "saumon", laksefarvet- og det elsker jeg! Fyldig, frisk og frugtig, med lidt jordbær i duften. Vin på én gang med lethed og smag foruden en overdådig rig frugt.
Foto: Datter Emilie Perenanda. Slottet virker også som et lille hotel. Slottet ligger lidt nord for motorvej A8 mellem Fréjus og Brignoles. 

Saint Martin "Âme" Cru Classé... 99,-
Provence, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 30. juni. Heller ikke smagt (jeg har meget til gode!). Uden årgang. Her er 2 årgange blandet for at gøre vinen mere kompleks. Kan meget vel være bedre end de andre. Tilbud er blever bedre siden marts, så nu får den 5*. 

Saint Martin "Eternelle", Cru Classé... 129,- 
2020 Provence, **** (4/5), Irma, indtil onsdag 30. juni. Eternel -for evigt- lyder næsten som parfume, og flasken ligner også! En parfume-flaske med rosé? Ikke smagt, men beskrives af Irma som  "parfumeret ... et blomsterflor af jasmin, iris og lavendel". 


Rozanne, Varois Provence, kr/fl v 2: 84,50 
2 fl: 169, *** (3/5), Irma, indtil onsdag 30. juni. Vinen kaldes "Cuvée Excellence", ej smagt og derfor måske bedre end min rating. Varois er den grimme ælling klemt mellem stjernerne Aix og selve Côtes de Provence og derfor normalt mindre dyr, så derfor undrer prisen.  Men det må komme an på en smagsprøve (venter i spænding, som regel forgæves), men klimaet i Varois' højland er i ofte lidt køligere. 

Théo Cattin -god Alsace (med lidt sødme)

Cattin er anderledes end den billige Alsace, du mest ser i supermarkeder! 
      Théo Cattin bor i Voegtlinshoffen, en lille landsby på skråningen over Éguisheim syd for Colmar, ved foden af Husseren's 3 tårne. 
      Familien Cattin kom fra Schweiz i 1600-tallet (som mange i Alsace) og bor stadig i samme by efter næsten 400 år. (Mindst) to dele af familien laver vin, Théo og Joseph. Théo ejer 20 hektar og får druer fra andre 40 eller flere. Huset laver ganske god vin, det meste økologisk. Vingården ledes i dag af den unge Jacques Cattin og hustruen Anaïs (foto).  



Théo Cattin, Riesling eller Pinot Gris... v. 2 fl. 74,50

2 fl: 149, 2018/19 Alsace, økologisk***** (5/5), Irma, indtil onsdag 30. juni 
Gode vine til prisen, men for mig er "Madelon" herunder et bedre køb! Riesling -en klassisk riesling med lidt nerve og sprød friskhed, ikke top, men heller ikke grøn i stilen -2018 fik 88p/WineEnthusiast. Pinot Gris: Indbydende neutral og ren aroma, middel fylde trods styrken (13-14%), sprød og ganske frisk, en god madvin. 89p til 2018 i WineEnthusiast. For mig er riesling bedre, men ét point skal ikke skille os ad! 

Cattin "Clos Madelon" pinot gris, v. 2 fl. 74,50

fl 1492019, bedste KØB + ***** (5/5), Irma, gælder indtil onsdag 30.juni
Ej smagt, men jeg kan lide historien om denne vinmark på 8,12 hektar,som var slagmark under 1. verdenskrig og lå hen som et vildnis indtil 2000, da familien Cattin plantede den-100% med druen pinot gris, hvad der måske gør marken til den største plantet med én drue. Et ret køligt klima i 425 meters højde, dvs. formentlig ret mineralsk, rig stil, med fylde fra 13,5%, en del sødme, men også frisk syre. Meget lovende, må jeg sige! 

Théo Cattin, Gewurztraminer "Belvedère"... kr/fl v 2: 74,50

2 fl. 149, 2017 Alsace, **** (4/5), Irma, indtil onsdag 30. juni
Den smukke udsigt i "Belvedère" lokker! Vinen er en let sødlig gewurz, men Irma lover lidt syre til at balancere sødmen -og så er jeg fortabt til den rige rosenduft, som en smule sødme hjælper på vej. Ikke smagt, desværre, men nyd den til sushi eller anden asiatisk mad, gerne med lidt sødme eller krydderi. 


Théo Cattin, grand cru Hatschbourg, frit valg... 89,-
2018 riesling, 2017 pinot gris eller gewurztraminer,  Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 30.juni 
-de bedste skråninger i Alsace har titlen Grand Cru. En af de mindre kendte, men faktisk rigtig gode er Hatchbourg, der ligger nær Éguisheim på blid skråning vendt sydøst. Ret tung jord, meget egnet til pinot gris og gewurz. Riesling er for mig bedst, på den tørre side, mineralsk og elegant, mens pinot gris i ældre årgang var meget flot, fyldig, rig og lang, med tydelig restsødme (24 g/l), men flot. Superkøb. Det samme formentlig for traminer'en, som dog er sødlig (28 g/l restsødme). 

Théo Cattin "Grains Nobles" gewurztraminer... 149,-
50cl, 2017 økologiskBedste VIN + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 30. juni -ædelsød, fyldig vin med rig rosenaroma og meget lang smag- Ej smagt, men husker en god Tardive og prisen er ekstremt  rimelig for en så sjælden vin, der svarer til Beerenauslese i Tyskland.