Irma har så mange gode tilbud, at jeg har opdelt ugens udvalg i to. I dette opslag dominerer Spanien og Frankrig (som jo spiller bronzekamp søndag i Cairo, mens Dannebrogs stolte sønner kæmper om guld!).
Men der er GULD til både Spanien og Frankrig i vinens verden. Disse vine er en passende hyldest til disse gode tabere og kan passende nydes søndag aften! Der er også lidt trøst til Californien for et par gode køb, hvad jeg synes er en raritet "Over There"!
Bedste VIN: Vacqueyras Pierre Henri Morel, Rully "Montmarin"
Tosalet, Priorat "Vinyes Velles", kr/fl v2: 79,50
Glorioso Crianza, Rioja... kr/fl v.6: 64,50
2 fl: 129, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 3.februar
Pænt mørk farve; rig frugt med god dybde, mørk frugt og let krydderi; middel+ fylde, ret fast, med lidt tørre tanniner i eftersmagen -god med mad. Glorioso er begyndt at få pæne ratings (91p i Gúia Peñin i nyere år). En ganske kraftig, men flot Rioja med rig aroma, ret fast stil. Vil have godt af 1-2 år.
Palacio ligger i den maleriske lille by Laguardia, ved foden af Catabria bjergene, som sikrer et lunt klima, selvom vi har finder de højest liggende vinstokke i den kølige nordlige del af Rioja (se foto).
Losada "mencia", Bierzo, kr/fl v2: 79,50
Viña Zorzal Garnacha eller chardonnay, 2 fl... 129,-
***** (5/5), økologisk, Navarra, Irma, indtil onsdag 3.februar, normalt 109,-
Gotas del Mar, albariño eller godello, kr/fl v.2: 74,50
hvid, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 3. februar
For blot 20 år siden var vinene fra det våde, kølige Galicien i Spaniens øverste venstre hjørne næsten ukendte. Vi er ved målet for Camino'en -katedralen i Santiago de Compostela med resterne af Sct Jacob (foto).
Vinene var dengang ikke værd at lede efter -lette ofte næsten tynde, bidende sure eller med for meget sødme! Så kom Murrieta med en tør, spændstig smuk ren albariño, og siden er rigtig mange begyndt at lave vine på især albariño (alvarinho på den anden side af floden i Portugal). Et smukt, bakket område krydset af rigtig mange floder, hvor den rigelige regn fra himlen kan samle sig. Og med camino'en som den store (pilgrims) turistmagnet.
Flotte hvide dominerer i Frankrig
Vacqueyras 2018, Pierre Henri Morel... 99,-
Bedste VIN + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 3.februar En rigtig god sydlig Rhône på grenache og syrah, ikke stor, men poleret, middel kraftig, afrundet og pænt lang. Vinen er langtfra den bedste Vacqueyras jeg har smagt, men god -og fair pris for noget med Chapoutier i sig!
Pierre-Henri Morel er et mærke under Chapoutier i Tain l'Hermitage, som bruges til vine fra det sydlige Rhône. Morel ledede Chapoutier i det nordlige Rhône nogle år, men begyndte i 2008 at sælge vin under eget navn -med Chapoutier som bagmand og med hovedsæde på Estubiers, som Chapoutiers vingård i Tricastin. Huset køber vin udefra akkurat som Meffre, Guigal, Jaboulet og andre. Men Chapoutier har et ry at leve op til -og de vine, jeg har smagt, har hidtil været flotte (og gode køb).
Chablis "Domaine Marguerite Carillon"... 99,-
2018, bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 3.februar.Godt køb, da prisen er lav for Chablis, som ofte også er af tvivlsom provenans. Men denne vin er sikkert ok, da den eer fra ét "Domaine", dvs,. egne marker -og godt køb til 99! Vil ikke selv købe den, men SmagpåVin kunne lide 2017: "Dufter og smager af gule æbler, citron og kalk. Tør, sprød med pæn høj syre. En vin der udmærker sig ved sin mineralitet og syre, selv om der sagtens kunne være plads til mere af det hele." En nyere årgang er lige så god, så prøv den -Chablis er svær at finde til denne pris!
Hautes Cotes de Nuits, rød/hvid... 119,-
Sancerre "Domaine Girault"... 119,-
2019 ***** (5/5) Irma, indtil onsdag 3.februar. Jeg kender ikke dette domæne i det fine Bué, men her laves god Sancerre, og vinen er tappet på vingården. Alt lover godt, ikke mindst prisen.
Rully "Montmarin"... 139,-
2018 Domaine Chartron, Bedste VIN + ***** (5/5) Irma, indtil onsdag 3.februar. Har drukket denne vin nogle gange -en rigtig god chardonnay med ren aroma, middel fylde og god frisk, sprød smag, som hæver sig over billig Meursault og andet, som får mange til at sky Bourgogne... Huset er ejet af Helfrich (fra giganten GCF), men mener stadig domænet tilhører Jean Chartron. Montmarin er et godt vinbjerg, ikke 1.Cru, men lige under.
Simple Life, California, rød/hvid...kr/fl v.2: 79,50
2 fl: 159; rød cabernet sauvignon eller merlot, hvid chardonnay, **** (4/5), Irma, indtil onsdag 3.februar. , normalt:149,95
Som navnet antyder, er målet simple, let drikkelige vine, og det er lykkedes -om end ikke til (helt) hverdagspris! Vine som disse kan ikke begejstre, men den røde cab er glimrende, med god frugt og rund blød fylde. Den hvide er kommerciel, men lidt trættende, mens den røde pinot er lys, let og frisk -slet ikke dårlig. Men ikke just en vin til en pris af 150 for en flaske! Man kunne tro, at vinene kom fra et lille familiefirma, men det er ikke tilfældet -familien Sebastiani har været i det kølige Sonoma siden 1904, og det er 4. generation, der har ansvaret nu for de godt 13 millioner flasker, der laves hvert år (en bagatel ved siden af Gallo's op mod 800 millioner flasker -ja, bare ét mærke som BareFoot leverer mere end alle Sebastianis samlede tapning). Druerne skal komme fra kølige områder omkring Sonoma + det noget lunere Lodi.
Sidney Wilcox, Australia, rød/hvid... kr/fl v.2: 84,50
2 fl: 169, *** (3/5), Irma, indtil onsdag 3.februar.
Når du til samme pris kan få Chiles Salvaje, er denne vin inderligt overflødig, selvom den røde sikkert vil glæde en amarone-tifosi. Vine Dried" Shiraz med heftige 16%, hvad der mærkes i næsen, som dog også har ok sød frugt. Vinen kommer fra druer tørret på vinstokken i det hede Riverland i Australien. Riesling er formentlig også herfra, men for mig meget bedre -en typisk fin australsk riesling med fast syre og rig aroma (petroleum).
David Burne er et ret nyt hus med 400 hektar i Riverland. Firmaet laver en masse vin under rigtig mange etiketter -faste læsere husker måske Flavabom fra Irma's storesøster Coop (som ligner Wilcox til forveksling).
Når du til samme pris kan få Chiles Salvaje, er denne vin inderligt overflødig, selvom den røde sikkert vil glæde en amarone-tifosi. Vine Dried" Shiraz med heftige 16%, hvad der mærkes i næsen, som dog også har ok sød frugt. Vinen kommer fra druer tørret på vinstokken i det hede Riverland i Australien. Riesling er formentlig også herfra, men for mig meget bedre -en typisk fin australsk riesling med fast syre og rig aroma (petroleum).
David Burne er et ret nyt hus med 400 hektar i Riverland. Firmaet laver en masse vin under rigtig mange etiketter -faste læsere husker måske Flavabom fra Irma's storesøster Coop (som ligner Wilcox til forveksling).