Søg i 1400 opslag:

26/09/2020

Meny med flot vin fra nabo til Bolgheri

Irma og Brugsen har for mig været toppen af supermarkederne, siden Salling-gruppen mistede titlen sidste år. Men nu forsøger Meny sig også med bl.a. en flot Maremma fra vingård ikke langt fra det celebre Bolgheri. 

Meny har også en herlig Sancerre og god australier, men så kommer alle publikumsbaskerne i form af Amaramento-ripamarone, sødligt krydrede sværvægtere, som du også finder andre steder, men ikke i samme omfang, synes jeg. 

     Så endnu er Meny ingen konkurrent til Kvickly & Co, som forresten tilbyder bl.a. den fine Fontanafredda (Barbera d'Alba eller Chardonnay Langhe) til 50 og Torres' Coronas til 39. De er svære at slå lige nu! Læs mere i næste indlæg! 

Bedste KØB: Nugan Zinfandel, Tenuta Moraia Maremma, Sancerre Domaine Côtes Blanches
Bedste VIN: Tenuta Moraia Maremma

Tenuta Moraia, Maremma... 69,95,-

Bedste KØB, + VIN, ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 1. oktober
Maremma er vel ikke så kendt som Chianti, men området ligger lige syd for Bolgheri -berømt for bl.a. Sassicaia og Ornellaia- og du vil ofte finde Maremma en mere drikkevenlig vin. Den er blødere end Chianti takket være et mildere klima, da området ligger tæt på Middelhavet (som Bolgheri). 
      Vingården ejes af det store hus Piccini og er for mig en af husets bedste vine, ofte faktisk bedre end Bolgheri, som Moraia også leverer. Fløjlsagtig fylde går fint i spænd med en rig aroma. Men, ok, det er nogle år siden eg smagte den sidst! Men WinesCritic giver 2016 92p/100, og han er en god smager.  Foruden sangiovese bruges 10% alicante, der giver sort farve og blød kraft. 15 måneder i eg. 

Nugan Zinfandel, Langhorne Creek... 3 fl: 200,-

= 66,67 kr/fl, Bedste KØB, ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 1. oktober
Jeg har aldrig været glad for Nugan (men andre er mere positive end mig). Men denne Zin er ret god, selvom den er lovlig alkoholisk. Kommer fra stor primitivo mark ved Langhorne Creek ved Murray flodens delta syd for Adelaide. 

Sancerre, Domaine Côtes des Blanches... 99,95

***** (5/5)Bedste KØB, ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 1. oktober
En meget lav pris for Sancerre, og vinen skal endda være tappet på vingården. En klassisk sauvignon, som også har fået pæne ratings af gode kritikere. Ikke dybde som Chablis, men Sancerre er sin egen med intens aroma, let og sprødSancerre gror omkring billedskøn by i Frankrigs kølige hjerte ved floden Loire's øvre løb. 
      Til samme pris tilbyder Meny også en Amarone med det lidt suspekte navn Antica Vigna. Hmmm. 

Piccini "Oro", rød eller hvid... 59,95

**** (4/5), Meny, indtil torsdag 1. oktober

Vælg mellem Chianti Riserva, Chianti Superiore og hvid Orvieto Classico
Alle temelig gode vine, men da Coop for et par måneder siden solgte Riserva'en til 40 (for billigt, måske), betyder en 50% højere pris max. 4*! Piccini er måske det største hus i Chianti og leverer hver 10. flaske fra regionen (foruden en masse Toscana, Brunello -og Maremma). De ejer 200 hektar, som dog i reglen sælges under vingårdens navn, så disse vine er købt ind udefra. 
      Gul etiket er Riserva, som får 9 måneder i mest større egefade, en fast, kraftig vin, god til mad. Rød etiket er Superiore -uden eg, men med 15% merlot til at give en blødere smag. Også ok. Blå etiket er den hvide Orvieto lavet på de lokale druer grechetto og procanico, en god tør hvid med fin aroma og god friskhed, hvor den begavede Cotarella er inde over som konsulent. 
      Meny tilbyder også en Barrelaia Toscana (6 fl i træ: 325 = 54,16 kr/fl). Formentlig en toscaner med lidt egesmag ("barrel"). Tjaaa, den er måske værd at smage. Den har da fået en medalje. Ej på Piccini's egen web, så den er nok lavet til et marked, måske Danmark. 
      Meny tilbyder også en god Rhône Cellier des Princes Grande Reserve (59,95, 4*), en god vin, men når du kan købe en vin med samme navn (og måske indhold) til 20 i Calle syd for grænsen, eer vinen ikke så interessant. 

Dr L Riesling, Mosel, 2 fl... 125,-

2019. **** (4/5), Meny, indtil torsdag 1. oktober
Dr L er en tand bedre end Dr Pauly (god, men lige knap så), nok fordi den kommer fra Mosel, men du kunne før købe den til 50 kr (2 for 100), så uanset kvalitet er det kun 4*. Spectator giver 2016 88p/100 med ordene: "A nicely balanced, off-dry Riesling, with vanilla spice framing the core of white peach and cardamom. The acidity is firm and keeps this intact. Drink now. 105,000 cases imported".  2019 er mindst lige så god. Med sin lille sødme og friske syre er den god til asparges (og nu kan du få tyske og danske). 
      Tysk vin havde før et skrækkeligt ry pga dubiøse vine som Liebfraumilch og Piesporter. De er på vej tilbage nu -og Dr L var den første "budget" vin med kvalitet. Men den har fået mange efterfølgere nu som Peter & Peter, Dr Pauly osv. Men Dr L viste vejen -og er stadig god! 

25/09/2020

Irmas mix: En fed Bastard, et helligt Hjerte og en lille Madonna

Irma er på banen igen med mange tilbud, dog som helhed bedre køb end vin. Et navn som "Fede Bastard" undgår jeg normalt, men i selskab med så hellige vine som Sacré Coeur og den lille Madonna samt en ærefuld Rioja, trænger jeg til en mere proletarisk vin! At den så er god, hjælper også lidt... 

Fredag og lørdag er der 25% på spiritus i Føtex (på normalpris), og jeg skal da have en brandy -og måske et par flasker Trapiche (35, 5*). 


Fat Bastard, rød, hvid, rosé... 3 fl: 129,- 

= 43 kr/fl, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 30. september (også på coop.dk) 
BEDSTE købFrankrig, rød cabernet-sauvignonhvid chardonnay, rosé syrah-grenache
Er du lige så mistroisk som mig, går du i en lang bue uden om en vin med navnet "en fed bastard", der oser langt væk af mere design end kvalitet. Men jeg er forkert på den...      
      Cabernet er mørk, fyldig, med ren, rig aroma og pænt lang, ret blød eftersmag. Chardonnay har masser af aroma, fylde, måske lidt for blød for min smag, men en god allrrounder. Rosé er frugtig, fyldig med masser af frugt i den moderne apéritif-stil. 

      Coop og Irma fortæller en sød historie om en engelsk vinhandler og en fransk vinmager, der mødtes for at ville lave nogle moderne kommercielle vine. Men ret beset laves vinen af Gabriel Meffre i Gigondas (som også leverer Rhône til Coop), og de tager 9,5€ (knap 70 kr!) flasken i Frankrig. En horribel pris, mens Coop's 43 kr til gengæld næsten er for lav en pris!  
      Stilen i vinene er meget australsk, dvs. fuld kraft og fedme, men druerne kommer fra Sydfrankrig og laves med de mest moderne metoder -dvs. både hvid og rød lagres "sur lie", dvs. sammen med det fine bundfald, der giver mere frugt og fedme til vinen. Der er også lidt eg osv 

 

Pinot Gris "Domaine Sacré Coeur"...  79,-  

Alsace***** (5/5), Irma, indtil onsdag 30. september (også på coop.dk)norm. 99,95
BEDSTE KØB og VIN. En Domaine-vin fra kooperativ! Ganske flot vin, som undgår den tunge stil, intens, men ren aroma, fyldig, rund, men med fine syrer. En god madvin
      Vinen kommer fra skråning i Wolxheim, som har en flot udsigt til Strasbourg stik øst for vingården. Domænet leverer druer til kooperativet Roi Dagobert (ses i nemlig.com). 

Glorioso "Selección Especial", Rioja, 2 fl... 149,- 


Bedste VIN, Bedste KØB***** (5/5), Irma, indtil onsdag 30. september (også på coop.dk), norm/fl: 119,95
Anderledes stil, kølig, frisk -men stadig med Riojas runde kraft og rige duft- dog køligere end Faustino. Umiddelbart sært, da Glorioso laves af Palacio, der -som Faustino- ligger i det generelt kølige Alavesa, det nok bedste område i Rioja. Men Palacio ligger i den maleriske lille by Laguardia, som er selve hjertet i Alavesa, mens Faustino ligger i det lunere Oyón. 
    Palacio ejer stort set ingen jord selv, men får alle druerne fra lokale vinbønder og laver en serie gode vine. Den sorte etiket skal være en bedre udgave af den almindelige crianza, som blev skabt for at fejre husets 100 års fødselsdag. Huset blev grundlagt af Cosme Palacio, som siden skrev sig ind i den spanske vins historie, da han rykkede til Vega Sicilia, hvor han skabte en fransk inspireret vin, som gjorde en dengang ukendt ejendom til superstjerne. 

    Madonnina, Chianti Classico Riserva... 2 fl: 149,- 

    **** (4/5), Irma, indtil onsdag 30. september (også på coop.dk)

    Denne smagt sidste efterår, og den er god, fast, kraftig, med god duft og en vis stil, en del syre tyder på, at den er bedre om 1-3 år -god til prisen. Vingården er den største i Greve i Chianti og ejes af familien Triacca

    , som købte et forsømt jagtslot i 1969. Husets hovedsæde er i Valtellina, som Irma også sælger (Sassella). 

    Gavi dei Gavi, Bric Sassi...  6 fl: 349,-

    Bedste KØB, ***** (5/5)Irma, gælder indtil onsdag 30. september 
    Irmas italienere har aldrig haft min store interesse, men Sarotto er ikke ringe. Huset er specialist i Barolo & Co. Gavi var oprindelig den eneste hvidvin fra samme egn og derfor ret dyr (i dag kan du også få de finere arneis og favorita). Gavi dei Gavi -fra Gavi fra Gavi er en tak bedre. En ret neutral vin uden stor aroma, men frisk, sprød og pænt lang smag. 
         Til samme pris også Falasco Ripasso Superiore 2017 (4-5*). Ej smagt, men sikkert en udmærket ripasso fra kooperativ i Verona. 

    J. LOHR, California, frit valg:.. 99,-

    Bedste VIN, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 30. september, normalt 159

    Cabernet-Sauvignon Paso Robles, chardonnay. sauvignon blanc, riesling, alle Arrayo Seco, Monterey

          Hvorfor pokker betale 100 kr for en californier, når du kan få den til 50 kr i det lokale? Fordi en billig "California" logisk set kommer fra de varme, mindre gode områder, som leverer 80% af statens vin. 
          Modsat er Lohr fra de gode (kystnære) områder, Paso Robles (tæt på danske Solvang) og Arrayo Seco i Monterey, to af de rigtig gode områder i Central Coast.     Her er druerne bedre og dyrere end i Lodi og Sacramento og resten af Central Valley, som snobber mener, kun bør gro rosiner! 

          Cabernet er flot, middel til fuld krop, indbydende duft med bær og lidt eg, pæn og nydelig -ikke de store dikkedarer, men det smager godt! Chardonnay er ok, til alt held med lidt syre. Sauvignon og riesling ej smagt, men jeg tror, vi kan gøre det bedre i Europa!        
          Cabernet fik 90p/100 af WineEnthusiast i 2016 og 17, mens Parker gav '16 88p/100. Chardonnay 2018 fik 89p/Spectator, mens sauvignon fik 88p/WineEnthusiast i 2017, men en sauvignon bør normalt drikkes ung i Californien.   
          Jerry Lohr grundlagde sit firma først i 1970erne, dengang jorden i Monterey og Paso Robles stadig var billig. I dag har han et vinhus med salg på 1 million kasser, og det er stadig baseret på eget domæne. Imponerende. Det ledes i dag af sønnen Steve (foto). 


    Novas, frit valg 6 fl... 289,-

    økologisk, **** (5/5), Irma, indtil onsdag 30. september 

    Måske er de ikke helt så gode som for 5-6 år siden, men til gengæld er prisen rimelig! 
          Novas er en serie vine fra Emiliana, del af Concha y Toro, der også ses i Coop, men som kører selvstændigt. 
          Vinene er såkaldt "Gran Reserva", som ikke betyder andet end det huset lægger i det  (og slet ikke alder, da flere af vinene er fra 2019).  Økologiske druer -det er seriøst, det her -Emiliana har 1200 hektar vin! Og for mig er disse vine et par klasse over serien Adobe fra samme hus, som sælges i Coop's andre kæder. 
          De røde får begge kold maceration før gæring og en vis lagring i eg inden tapning, som sker uden klaring og med kun én filtrering. Alt dette er nødvendigt for rigtig god vin! Endelig er produktionen ikke så stor, som navnet Concha y Toro antyder -typisk "blot" 100-200.000 flasker af hver type! 

          Til samme pris også Il Conte, Montepulciano d'Abruzzo (2 fl. 89). Den er ikke tappet hverken i Abruzzo, Italien eller Danmark. Men af alle steder i... Sverige! EJ smagt og vil ikke købe.
          De røde er rigtig gode allesammen. Pinot Noir har frugt og blid fylde, mens cabernet med carmenere giver en heftig, men ren vin -vil have godt af et par år. Rhône-blend'et syrah og mourvèdre fra knap 30 år gamle vinstokke har god kraft og længde samt fint krydret frugt. 
          De to hvide er begge glimrende, sauvignon fra kølige San Antonio,  Chardonnay fra San Antonio har god længde og en vis friskhed. 

    Prosecco "Carlo V", hvid spumante.... 2 fl. 89,-

    = 44,50/fl, ***** (5/5) Irma, norm: 198,40, indtil onsdag 30. september. 
    Jeg var engang stor fan af prosecco, som er en ukompliceret ligefrem spumante. Friskhed og duft af æbler, ingen dybde eller længde, som drikkes ung. Men let at drikke alene eller med aperol, Campari's billigere og knap så bitre lillesøster. Denne mangler aroma og er lidt for sød, men prisen gør den til en foræring. 

    Burmester 2005 Colheita Port... 149,-

    ***** (5 af 5), Irma , indtil onsdag 30. september. Den spanske ejer Sogevinus har investeret meget i kvaliteten. Denne 15 år gamle årgangs-tawny er blød og ligetil, ungdommelig for sin alder, med positiv frugt og lige tilpas antydning af nød og alder. 
          Burmester startede i London 1750, men blev først rigtig kendt, da Johann Wilhelm Burmester overtog det i 1834. Personligt solgte jeg rigtig meget Burmester i 1980erne. Siden gik det lidt ned ad bakke, men for 15 år siden blev huset overtaget af den spanske bank NGC's Sogevinus, som har øget salget drastisk. Men i det seneste par år er kvaliteten også steget lidt. Vinene ligner meget Calem og et par andre mærker, der har samme ejer.  

    Føtex - 25% på spiritus, fredag-lørdag 25-26/9 


    Og her er der enkelte gode køb -selvom mange allerede på tilbud. Jeg har samlet nogle af de bedste tilbud herunder. 
    Bemærk: tilbud i forhold til normalprisen, gælder kun varer, der også kan fås i varehus.

    Talisker 10 år, 45,8% Single Malt Whisky ... 261,75

    ***** (5/5), Føtex, indtil lørdag 2. maj, før rabat 349,95. Denne 10-årige fra Isle of Skye er med 45,8% noget stærkere end normalt og er faktisk den mest roste single Malt under 12 år. Meget rig, let Islay'agtig, men dog blidere og ganske fyldig smag. 
          Føtex har også den unge Talisker Isle of Skye (199) og Cardhu 12 år. Men Talisker er noget bedre, synes jeg. 

    Sandeman Brandy Jerez Reserva... 97,46


    Capa Negra, ***** (5/5), 36%, Føtex, indtil 2.maj .Jeg har en stor svaghed for spansk brandy, men det skal MINDST være reserva, som skal lagres mindst et år i små egefade. Men de smager ældre, fordi de lagrer i brugte fade og blandes med ældre brandy, der giver karakter. Denne har navn efter Sandeman's klassiske logo -manden med den sorte kappe. Udmærker brandy med let sødme, god bouquet,. Kan nydes ren -ellers drik den med soda eller i sauce. 

    22/09/2020

    Cliff fylder 80, men vinen hedder stadig 75!

    Vi er nede på jorden igen oven på de fremragende dyre vine fra Bordeaux og Rhône i weekenden. Men en crémant og Cliff Richard's portugiser + lidt MontGras giver dig råd til en flot Lynch Moussas eller Côte Rôtie... 

    Bedste KØB, Cantor 75, Algarve, Crémant "Giersberger", Alsace Traber (kun hvid), Magnus Costières de NîmesDrostdy Hof, rød/hvidMontGras, Reserva, rød/hvid
    Bedste VIN: ingen kandidat 

    Cantor 75, Algarve, Portugal... 59,95 

    Bedste KØB, ***** (5/5)Meny, norm: 99, indtil torsdag 24. september
    I år fejrer sir Cliff Richard sin 80 års fødselsdag, så denne vin burde vel egentlig skifte navn, da den kom på markedet, da han fyldte 75. Men sir Cliff holder sig godt -måske takket være hans lange ophold i villaen på Barbados samt på vingården i Algarve på bakken over det mondæne Albufeira ikke langt fra på lufthavnen i Faro. 
          Også hans vin holder sig godt, selvom jeg ikke rigtigt kan blive begejstret. Den skal være lavet på Rhône-druerne syrah og grenache og lagret 12 måneder i eg. 
              Vingården har været ejet af sir Cliff siden sidst i 1990erne sammen med englændere bosat i Algarve. Vingården er sindssygt flot med bl.a. 7 soveværelser, pool + flot udsigt over vinstokke med strandene i baggrunden. Kældrene er designet af australier. Cliff tilbragte rigtig meget tid her i '00erne, da han blev beskyldt for sex med mindreårig, en tiltale, der siden blev frafaldet. 
            Cantor laves til det danske marked og er mørk, kraftig, med masser af ung frugt, men lidt rustik i stilen -en rigtig madvin. Men flot til denne pris og et tegn på, at Portugal kan lave god vin! 





    Crémant "Giersberger", Alsace, brut... 50,- 

    Bedste KØB, ***** (5/5)Føtex, norm: 99, indtil torsdag 24. september 
    Fra kooperativet i Ribeauvillé. GCF-giganten (mærker som Laugel, Helfrich, Arthur
    Metz, Calvet, Brucker osv) har brugt mere på design, men lur mig om ikke kooperativet tilbyder bedre kvalitet! Ribeauvillé laver sin egen vin, mens GCF må købe sin vin fra andre -en del nok fra kooperativet i Ribeauvillé. Derfor vil kælderens egen etiket ofte være bedre. 

    Positiv aroma, fint brus, ret og ligefrem, ikke stor, men uden den grønne syre, som præger meget cremant i dag. En ganske svag sødme runder vinen af -meget egnet til sensommer komsammen!

    Alsace "E. Traber"... 50,-

    Hvid Riesling, Gewurztraminer, Pinot Gris, Pinot Blanc eller Rosé Pinot Noir
    Bedste KØB, ***** (5/5)Føtex, norm: 99, indtil torsdag 24. september

    Basis-Alsace lidt bedre end mange... Riesling er altid god -ren aroma med lidt blomst, ret let, frisk og sprød. Pinot gris kan være bedre, men en snert af sødme kan skæmme den lidt, modsat den sprøde pinot blanc. Gewurz og pinot noir er kun smagt én gang og hurtigt glemt. Men alle er rigtig gode køb og langt bedre end de Laugel og andre mærker, hvor etiketten er flottere for at skjule en ofte kedsommelig vin. 
           Traber er et af flere mærker fra  det store kooperativ i Ribeauvillé (foto herover) der lidt ufortjent står i skyggen af sin nabo Riqueqihr.  Der kommer færre turister her, hvad vi er nogle, der er glade for. 
          Vinene er lige så gode, selvom byens bedste ikke  er fra kooperativet, men fra uafhængige vingårde som Zind-Humbrecht og Trimbach. Men stadig leverer kooperativet meget god vin, som dog ofte sælges til andre på tank. 

    Foto: Traber er søn (eller sønnesøn?) af Emile Traber, som ledede kooperativet i de svære år efter 2. verdenskrig. 

    Magnus, Costières de Nîmes.... 50,-

    Bedste KØB***** (5/5), Rema1000, indtil lørdag 26. september
    En flot Rhône med god bærduft med frugt og en anelse krydderi, middel til god fylde, afrundet, men med friskhed i syren -god madvin.
          Vinen kommer fra Cave Pilote Gallician. Magnus (herligt navn!) ser flot ud, så jeg synes næsten, den er bedre end Launes, som Rema solgte tidligere! Og så koster den forresten 12€ på vingården! 
    Foto herover: En god del af Rhône-deltaet er det maleriske Camargue, berømt for vilde heste og flamingoer. Ved et kryds er der skilt til Gallician, og her går vejen ganske stejlt op, og det flade sand afløses af kalk -og vinen får lige en dimension ekstra. Fra Gallician's marker kan man se ned over Camarguen.

     
    Rma1000 sælger også Santa Rita Heroes (39, 5*), cabernet, merlot eller chardonnay, ej smagt, men sikkert ok til denne pris. Desuden LZC Zinfandel "Bourbon Barrel" (59, 3*), sødlig/krydret sværvægter, sikkert dansk-tappet.  

    Ser Passo, Toscana... 69,95 

    **** (4/5)Meny, norm: 99, indtil torsdag 24. september
    Meny's tilbud fra Italien er stærkt domineret af ripasso'agtige vine, som jeg ikke vil bruge penge på. Denne skal være bedre, så måske vil jeg købe? Den har fået 89p af et par smagere i årgang 2016-17 (foruden 100+p af Luca Maroni,som let overdrevet nødig giver vine under 100p!). I stilen er vinen lidt governo'agtig med rig frugt og rund kraft (14,5%). 
          Sært nok kunne du sidste år får en Ser Passo til 39 kr i Lidl. Den lignede meget denne vin, men var tappet specielt til Lidl. Denne vin var i øvrigt god. 
          Vinen laves i det sydligste Toscana af familien Barbanera, som ejer 9 hektar i Chianti -so mdog sælges separat- samt vingård i Puglia. Ej smagt. 

    Nitthaus, rød, hvid, rosé... 2 fl: 135,- 

    Rød pinot noir, rosé, hvid chardonnay eller grüner veltliner.

    Østrig**** (4/5), Meny, indtil torsdag 24. september  
    Burgenland ligger omkring den lavvandede Neusiedl sø en halv times kørsel syd for Wien og er markant varmere end f.eks. Niederösterreich. 36 km lang fra nord til syd (hvor en del er i Ungarn). Du kan næsten gå tværs over søen, da den i snit er 1 meter dyb (det dybeste sted er 1,8 meter!). Søen vrimler med fugle og 
    er UNESCO verdensarv. I de mange hyggelige byer omkring søen vrimler det med storkereder, mange beboede om sommeren. 
         Nitthaus ligger i Gols på søen nordside ikke langt fra Wien. Vingården ledes af Hans og Anita Nitthaus og er mest kendt for rødvin. Meny har solgt husets "sélection" i mange år, som ikke er fra egne marker, men lavet af druer købt hos andre i området. 
         Den røde pinot noir er bedst -frugtig, afrundet, pæn længde. Har kun smagt de øvrige én gang eller to, men husker chardonnay som nydelig (og det bekræfter andre kritikere), mens jeg husker grüner veltliner som middel, på grænsen til det flade. Rosé ej smagt. 

    Drostdy Hof, rød, hvid, rosé... 35,- 

    Bedste KØB, Sydafrika, **** (4/5), Netto, indtil fredag 25. september 
    Slet ikke ringe, uskadelig, men hvor meget kan man forlange til 35? Hvid på den fine chenin blanc, som sydafrikanerne bruger som industridrue -men vinen har alligevel fin aroma, tør og frisk. Den røde på shiraz og merlot er rund og krydret -ganske uskadelig, men absolut god til 35. Rosé ikke smagt, men frygter for lidt sukkerknald! 
    Rød og især hvid får 4-5* for prisen -og så bygningen Drostdy Hof, som er et smukt eksempel på den hollandske stil i Sydafrika. Det ligger i smukke Tulbagh nord for Paarl. I dag er Drostdy et mærke med vin fra Western Cape, der dækker over halvdelen af Sydafrikas vinmarker.  

    MontGras, Reserva, rød/hvid... 40,- 

    Bedste KØB, Chile, ***** (5/5), Netto, indtil fredag 25. september 
    Pinot Noir Leyda (4*), Cabernet-Sauvignon Colchagua (5*),  chardonnay Colchagua (4*)
          MontGras er stort hus ejet af Cristián Hartwig og Eduardo Gras, med Eduardo's bror Hernán som vinmager. Huset ejer flere vingårde, ialt 900 hektar i gode regioner. 
          Vinene er alle meget gode til prisen. De lagrer stort set ikke i eg (trods teksten på bagetiketten -egen er mest egestave stukket ned i tanken). Sidst foretrak jeg cabernet og pinot noir, men et par flasker senere har jeg også hvid sauvignon med på listen, mens den lidt vegetabilske grønne carmenère måske er bedre om et års tid på flaske. Chardonnay er ikke så spændende, synes jeg.