Søg i 1400 opslag:

10/10/2026

Bilka: flot Rioja og god whisky

Den røde reserva fra Baron de Ley er en flot, klassisk vin og på tilbud ofte et af de rigtig gode køb i Danmark. 

Bilka sælger den til 59, et topkøb, selvom den i juli stod til 50 i Føtex. 

Andre gode køb er tyske Hans Geissler (39), god riesling og chardonnay samt til samme pris bl.a. australske Banrock Station (39) og Casa Ponte (39), hvor primo nativo trods lille sødme er ganske ok. 

    Endelig den stærke 12-årige Johnie Walker Black Label (159 med Bilka+), en superflot dram, som med rette er en favorit for den kvindelige detektiv Warshawski. Også god pris på den unge Red Label (95). 

BEDSTE køb: Baron de Ley rød/hvid/rosé - Hans Geissler hvid/rød - Johnie Walker 12 år whisky
GODT køb: Castel del Lago pinot grigio - Banrock Station reserve rød/hvid - Casa Ponte primo nativo + primitivo - Johnie Walker whisky - Singleton "Andalucia" malt whisky
ANDRE: Fitzroy Bay sauvignon - Gran Maestro rød - Tanunda rød/hvid - Barefoot rød/hvid/moscato - Rhône "Guigal" - Rom "Plantation" grande reserve
uge 42-2026


Baron de Ley Rioja... 59,-

rød Reserva 2021, hvid og rosé 2025, Spanien

BEDSTE køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 15/10

Den røde Reserva er markant bedre (og normalt dyrere) end den unge Ley Selección, dagligvin med ingen eg eller kun kort lagring i eg. Men begge kæder søgere fortsat at sælge denne dagligvin dyrere end den fine reserva. Et paradoks! 

Rød Rioja med rund fylde og indbydende duft med lidt krydderi, til den bløde side, men pæn dybde og intensitet. 
    2021 med 92p/Guía Peñin, 91p/JamesSuckling og 90p/Spectator. 
    85% Tempranillo + 10% unik maturana og 5% graciano. 18-24 måneder i eg + 1-2 år på flaske.  Flot nu, bedre om 1-2 år. 
    Rød er bedst, men de andre er også mere end drikbare. 
    Frugtig Rosé, ganske frisk med lidt syre. Kun den fritløbende most ("Lagríma") bruges. Forgænger 2023 fik 89p/JamesSuckling. 
    Hvid lagres "sur lie" for at få mere aroma, nydelig tør og ren uden at imponere. Fås også som halvsød (ej smagt). 
    Ley er et gammelt kloster og herresæde med stort domæne, som sikrer at huset modsat de fleste andre ikke køber vin udefra. For et par år siden åbnede Ley Verdens næststørste fadkælder med kapacitet på 30.000 fade à 225 liter. 


Hans Geissler rød/hvid... 39,-

Riesling (halvtør), Chardonnay (tør) og Pinot Gris (halvtør), Gewurztraminer (sød), Pinot Noir (tør), Rheinhessen, Tyskland

BEDSTE køb + *** (4/5), Bilka, indtil torsdag 15/10

Riesling er frugtig, frisk ren hvid med lidt sødme. Chardonnay er let, ren og frisk. Ikke smagt er "Gris" (Grigio i Italien) sødere, som også Gewurz. Den røde er ikke smagt, men kunne være en lille perle til så lav pris!  
    Geissler er en ny etiket fra F.W. Langguth Erben (bl.a. mærket Erben). Langguth blev i 2024 købt af giganten ZGM, som samtidig blev del af det endnu større GCF (Grands Chais de France), som hermed blev Tysklands næststørste vinhus såvel som største vinhus i Frankrig. 

Pinot Grigio "Castel del Lago", kr/fl v6: 43,17

GODT køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 15/10

6 fl: 279. Moderne, lidt "fabrikeret" grigio, som trætter i længden, men er meget behagelig indtil da. Diskret aroma, ret let, rimelig syre, men med en lille sødme til sidst (5-6 g/l), der får det hele til at glide ned. 
    Vinen laves af Riolite fra Toscana i det flade Venezie og er tappet af kælder heroppe. Slottet ved søen? Vi er laaangt fra Garda-søen, for slet ikke at nævne Maggiore! 

Banrock Station Reserve rød/hvid... 39,- 

rød shiraz-cabernet, hvid verdelho-chardonnay, Australien (tappet i England)

GODT køb + ** (2/5), Bilka, indtil torsdag 15/10

Meget lav pris på behagesyg, fyldig rød og rimeligt tør hvid, mere end prisen værd, men ikke min smag. 

Rød cabernet + shiraz er mørk, kraftig, frugtig, krydret, lille restsødme (6 g/l) skjuler blød tannin -kedelig i længden. 
Hvid er lidt sjovere -på druen chardonnay (trist) + verdelho (Madeira-drue) giver en intens aroma, som takket være lidt syre sikrer friskhed. 
    Banrock Station (foto) er en af Australiens største vinmarker -dækker 1800 hektar i en blok, hvoraf 600 er plantet med vin. Sådan en mark kan kun eksistere langs Murray-floden, som løber gennem tørt, ørkenlignende land tæt på Kingston -en anden stor vingård i Australien. 
    Markerne kunstvandes for at sikre et stabilt udbytte. Der har været en del kritik af denne kunstvanding, især da vandet er ret saltholdigt pga. fordampning. Men til gengæld giver Banrock Station (en del af Accolade) penge til økologiske projekter i mange lande. 

Primo Nativo eller Primitivo... 39,-
Casa Ponte/Kenny Pellegrino, Puglia Italien
GODT køb + ** (2/5), Føtex og Bilka, indtil torsdag 15/10

Kunne i år ses på web til "vejl udsalgspris" på 119,95 -og "tilbud" på 54,95? Hos firma, der praler med "skarpe" priser på pallevine! "Normalpris" er vist en temmelig elastisk pris! 
    Desværre er jeg ikke så entusiastisk over en "fabrikeret" syditaliener med voldsom frugt og let sødme i eftersmagen.
     Primitivo er blødest (og sødest), mens Primo Nativo af andre "lokale" druesorter, nok især primitivo og negroamaro nok er mere harmonisk og knap så blød. 
  Et mærke fra dansk-italienske Kenny Pellegrino, der de seneste år har lavet lang række vine til danske kæder, bl.a. Leoni di Sicilia og Thor til Meny/Spar. 

Johnie Walker Black Label "12 år"... 159,-*

whisky blend (*: med Bilka+ app). 

BEDSTE køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 3/9

Den sorte Johnie er fortsat godt køb, selvom Bilka solgte den til 149 i maj. Fint røget næse, meget fyldig, pænt lang, ganske lille sødme, men i god balance -en herlig drik til kaffen o.l. "Tastebuds seducing stuff", skriver Whisky Bible (91p/100). 93p/Falstaff (2026). 

    En favorit for den ikoniske kvindelige detektiv V.I. Warshawski fra Chicago, som altid nød den i yndlingsbaren, hvor en gigantisk sort bartender/indehaver aldrig kunne drømme om at servere noget andet. God smag! 

    Sara Paretski fulgte på marcherne med Martin Luther King til Chicago, hvor hun i dag skriver sine bøger om den kvindelige detektiv. Tidlig chicklit af bedste art, ikke mindst Bitter Medicine. En af bøgerne blev i 1991 filmatiseret med Kathleen Turner som "Detektiv på Høje Hæle". 

Også Johnie Walker Red Label, 95 (3* + godt køb), blidere end engang, men fortsat god basisblend. 

Singleton Single Malt whisky... 179,-

"Andalucia Reserva", Dufftown distillery

GODT køb + *** (4/5), Bilka, indtil torsdag 15/10

Slet ikke så godt køb og slet ikke i klasse som Singleton 12 år. Formentlig lagret i 5-7 år, hvoraf de første 4-5 år foregår i normale egefade, før den lagres i spanske fade, før fuld af  sød moscatel vin. Dvs en letbenet, ret blød whisky balanceret af lille sødme. Men god pris! 91p/WineEnthusiast. 


ANDRE: 
Fitzroy Bay sauvignon, 59 (3*), tør hvid New Zealand med god frugt, sært nok tappet i Spanien.
Gran Maestro rød/hvid, kr/fl v6: 43,17 (2-3*), en vinbasker, som dog ikke er helt så sød som mange. Fra huset Cielo. 
Tanunda rød/hvid Australia, 59 (3*), ok basisvin fra Down Under. Står til 50 i Føtex. 
Barefoot rød/hvid/pink USA, 59 (2*), californisk basisvin. Rød er ganske ok. 
Rhône Guigal "Philipson", 89 (3-4*), behagesyg, men tør og fyldig Rhône. Lidt for dyr, måske. 
Rom Plantation Grande Reserve, 159* (3*, med Bilka+ app, ellers 179)), frugtig, sød, men ret ung rom. +-prisen er rimelig.