Søg i 1400 opslag:

22/10/2026

Amarone-kopi og hvidvin helt i top!

Et superkøb i Amarone-kopi fra Cesari, en australsk klasasiker til lav pris, formidabel senthøstet riesling -Brugsen er stadig svær at overgå! 

Lige som før min lille ferie byder Superbrugsen og Kvickly på næsten for mange tilbud (ikke alle omtales), men kæderne virker ikke helt så skarpe nu som som tidligere i år. Men jeg skal ikke klage! 

    Vila Annone (v6: 43,50) er en god Amarone-kopi fra Verona's 90-årige Cesari hus. Til så lav pris et mulehår fra superkøb med sin faste krop og rige frugt. 

    Hardy's Stamp (35) er også i top til prisen, rød med frugt, krydderi og rund fylde, hvid med pæn friskhed. Til samme pris Dream ok let sødlige vine fra Moldova, hvor især den hvide er god. 

    De fineste sødme smages i Landgraf Spätlese (89), hvor en god ivnmager og fruen riesling giver en hvid i perfekt balance. Som også Cattin Grand Cru Alsace (99), hvor riesling er tør, præcis og raceren, mens sødmen findes i pinot gris og en rosenduftende gewurz. 

    Andre gode køb er Faustino I Gran Reserva (99) samt ikke mindst Burmester 10 års Port (99). Der er andre gode køb -se herunder. 

    Et minus? I denne uge byder Brugsen på hele 6 rødvine med mærkbar restsødme, der begejstrer alt for mange. Restsødmen er perfekt til at camouflere fejl i vinen og trætter i længden ganen. Brugsen har været bedre end rivalerne og har nok -endnu- færre af disse "marmeladevine" end rivalen Meny. 

BEDSTE køb: Cesari "Vila Annone" rød/hvid - Hardys Stamp rød/hvid - Landgraf riesling spätlese - Cattin Grand Cru Alsace riesling/pinot gris/gewurz - Faustino I Rioja gran reserva - Dream rød/hvid/rosé/moscato 0% - Pfaffl "Weinmacher" riesling + veltliner + zweigelt - Burmester 10 år Port 
GODT køb: Ripasso "Terre di Verona" - District 7 rød/hvid California - 409 Ribera del Duero - Berger 45% pastis - Tullamore DEW whiskey - Johnie Walker 12 år whisky - Jacob's Creek rød/hvid - Fonterutoli nr 10 Toscana - Rhône "Chapoutier" - Gigondas "Morel" - Cognac Normandin VSOP - Calvados Père Francois VSOP 
ANDRE: Villa da Vinci "Sto Ippolito" - Cava "Gran Barón" - Sancerre "Fragments" 
UNDGÅS: Jam Shed rød/hvid Australia - Verona "appassimento" 

uge 44-2026

Cesari "Vila Annone", kr/fl v6: 43,50
6 fl: 279, rød/hvid Verona, Italien
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 29/10

Ripasso-type, hvor corvina blandes med merlot og cabernet. Kun smagt én gang. Med 15% alkohol er vi i den styrke, hvor vinen kan ligne Amarone. En snert restsødme fornemmes, men styrke og frugt dominerer heldigvis. 
    Prisen er markant lavere end før set, jeg tvivler på, Brugsen tjener penge på denne pris -måske sælger Coop ud, da mærket opgives?
    Den hvide er ikke smagt, men med 4* fra Vinavisen ofrer jeg ikke penge på den: "Lidt fennikel og flint i duften, mens smagen har noter af gule blommer, sommeræbler og strejf af honning. En mild og behagelig hvidvin". 
    Cesari er et historisk hus, som generelt har gode vine. Huset var i 70erne det første, som solgte deres Amarone til alle 5 kontinenter! Huset har 100 hektar vin og ejes af familien, dog siden 2014 med kooperativet CaViRo som hovedejer. 


Hardy's Stamp rød/hvid/rosé... 35,-

rød shiraz-cabernet, hvid chardonnay-semillon, shiraz rosé, Australia (tappet i England)

BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 29/10
I 365 for 2 uger siden, nu i Brugsen. Rød er afrundet fylde, frugt og lidt krydderi i næsen, men uden at overdrive, mere tør smag end mange i klassen /officielt klassificeret som tør trods 8 g/l restsødme).  
    Hvid er endog mere tør (5 g/l), men virker blød og rund med ren aroma og vis syre -godt klaret, når den gror i meget varmt klima! Rosé virker mere sød på mig. 
    Hardy er det ældste (1853) hus i Australien, op gennem 1900-tallet var landets største og først til at eksportere vin til moderlandet England.  
    Stamp's etiket viser smukke gamle frimærker tilbage til 1937. 
    Hardy's præsenterede Stamp på Verdensudstillingen i Brisbane 1988 (foto), som ændrede en lidt farveløs Gold Coast by til en glitrende metropol. I 6 måneder hvilede Verdens øjne på Down Under på en måde, vi først så igen til Olympiaden 2000 i Sydney. Mere end 54 lande deltog med over 15 millioner gæster i løbet af de 6 måneder. En monorail blev bygget lige som i Sydney 2000 (men den i Brisbane blev dog taget ned igen). 
    Hardy's var ejet af familiens eje indtil 2000, men kom så i fusion og blev siden solgt til kapitalfond, hvor navnet var først Constellation, siden Accolade. 
    Sent i 2025 blev Hardys del af Pernod-Ricard, som i forvejen ejer Jacobs Creek. Samtidig omgrupperede Pernod-Ricard vindelen med navnet Vinarchy. Det kan næsten kun blive godt for Hardy nu at være under samme ejerskab som den overraskende gode Jacob's Creek (se nederst).
Landgraf Spätlese... 89,-
Riesling økologisk, Rheinhessen Tyskland
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 29/10

En herlig vin med rig aroma, lav alkohol og god sødme smukt balanceret af fast syre. Perfekt som apéritif og til sushi eller andre asiatiske retter.
    Vingården ligger i Saulheim i Rheinhessen i baglandet til mere fashionable skråninger ved Nierstein og Oppenheim. Jorden er ret tung, men skråningerne er fine -og de 20 hektar med god vin efter økologiske metoder. 
    Et gammelt familiebrug, som er under ung, begavet ledelse i form af det begavede ægtepar Katrin og André Landgraf, der har fået hele 4* i den respekterede tyske guide, Eichelmann, såvel som 3,5*/Vinum og 3*/Gault-Millau, de 3 "bibler" for tysk vin. 

Alsace Grand Cru ”Cattin”... 99,-
Riesling, Pinot Gris eller Gewurztraminer Hatschbourg
BEDSTE køb + **** (4/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 29/10
Cattin har i 300 år boet i Voegtlinshoffen syd for Colmar. De har stort domæne og får også druer fra naboer. Noget bedre vin end de gængse fra kæderne. 
    Deres Grand Cru Hatchbourg ligger på blid skråning vendt sydøst og dækker godt 47 hektar, en god del ejet af Cattin. 
    Jeg holder meget af den sprøde, lækre riesling (senest smagt i 2021), som har fornem syre, god dybde og aroma. 2023 får 92p/JamesSuckling, 5* + bedste køb af Lillelund i JP. 
    Pinot Gris får 5* + bedste køb/Rydberg (årg. 2022). Pinot Gris har ganske lille sødme, der giver den en rig aroma med lidt mango og fersken. 
    Gewurz ikke smagt, men Vinavisen er glade for 2023: ”Sødmefuld med en let krydret duft og noter at lyse rosiner, blommer og modne paradisæbler, moden frugt, honning og en anelse kvæde”. 2022 fik 90p/WIneEnthusiast. 

Dream rød/hvid/rosé/moscato... 35,-
Rød Pinot Noir, hvid riesling, rosé, Moldova, Moscato 0% Italien (tappet i Danmark)
BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 29/10
Moldova var engang del af Rumænien, i dag selvstændigt land, i fredstid blot en times kørsel fra Ukraine. 
    Moldovas vin har (haft) et fint gammelt ry som leverandør af nogle af de bedste vine til de russiske zarer. Landet har et stort potentiale for sin vin, takket være iskold vinter og tør, varm sommer. Landet er lille, men laver en masse vin, som langsomt bliver bedre, selvom der stadig er lidt ”fabrikspræg” over dem -bl.a. kan man se nogle meget store vingårde -Cricovac har en kælder så stor, at man kan køre i bil rundt i den (foto). 
    Den røde pinot noir får 3* af Rydberg i Ekstrabladet: ”Simpel frugtig pinot noir med sødmefuld rød frugt og krydderier. Kort i smagen med en let tørhed”. 
    Den hvide riesling er bedre, halvtør+, meget frisk, ren og sprød, ganske vellavet. Fik 4* fra Rydberg (2023). Rosé er ikke smagt og heller ikke den alkoholfrie moscato.

Faustino I Rioja... 99,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 29/10

Gran Reserva. Ofte på tilbud, men til 99 svær at modstå (så den til 135 i spansk supermarked i denne uge) 

    Dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 10 år. Meget bedre end de brunello'er og amaroner, du af og til kan få til samme pris!         Årgangen er p.t. 2016, som har fået bl.a. 92p/100 af Peñin, Spectator og Vinum. Men alle år får ros af kræsne smagere. Lagringen er sket på fad (2-3 år), på flaske (2-4 år). Vinen virker yngre end de 10 år og har godt af et par år i din kælder. 

    Alle etiketter bærer portræt (af mænd naturligvis), mest kendt Rembrandts portræt af Nicolaes Van Bambeeck (1641). 

    Huset leverer ganske god vin, selvom huset er den største leverandør af Rioja reserva. Det meste er tilmed fra eget knap 700 hektar domæne.

Pfaffl "Weinmacher" rød/hvid ... 59,-

hvid riesling, grüner veltliner eller rød zweigelt, Østrig

BEDSTE køb + **** (4/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 29/10

Riesling er tør, aromatisk vin med god syre og længde. God til prisen, ikke top. Foretrækker marginalt den meget aromatiske, sprøde og tørre Veltliner. 

    Rydberg roser den lette røde Zweigelt, som er frugtig og blød, men også rimeligt fyldig (2024 får 5*/Rydberg + godt køb). 

    Heidi & Roman Pfaffl (bror og søster) leder 150 hektar vingård i Weinviertel en times kørsel nordvest for Wien. Druetypiske, friske vine med god aroma og frisk syre.
     Familien er på få år blevet lidt af en stjerne i Østrig og laver gode vine til fair priser. 

Ripasso "Terre di Verona"... 59,-

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 6/8

Brugsen har ikke altid styr på sine tilbud -kunne fås til uhørte 39 (!) i 365 indtil 30/9, men selv til 59 er den godt køb. 

    Nydelig ripasso (hvor en ung frugtig rød er "passeret" over amarone kvaset) med mere fylde end de ofte lette rødvine fra Valpolicella. Denne er god, med ren frugt med kun snert af krydderi og knap mærkbar restsødme (9 g/l). Fra godt kooperativ i Valpantena. 

 

District 7 rød/hvid.. 69,-

Pinot Noir eller Chardonnay, Monterey California

GODT køb + **** (4/5), Kvickly og Superbrugsen, indtil torsdag 29/10

Denne vin gør det sværere at boykotte amerikansk vin. Tæt på woke -fra vingård i det kølige Monterey, dyrket bæredygtigt og  med strøm fra vindkraft. Og lav pris for et land, hvor du betalere dyrt for god vin og billig vin ofte skal undgås. 

     Rød pinot ikke ulig en lille Bourgogne i den blødere stil, nydelig bærduft (hindbær, blåbær), ret lys, rund, let syre bag frugten, ok lang -ikke helt overbevisende, men god kioskbasker! Nydes nu. 2024 fik 90p/JamesSuckling, 2022 og 21 fik 5* af Rydberg/Spritnyt. 
    Ingen konkurrent for tyske Weinbiet (ofte 59-69), men stadig topkøb. 
      Hvid chardonnay har en positiv aroma med lidt citrus og urt, middel fylde, lidt syre, men grundlæggende en vin, som vil tiltale de fleste (ikke helt ABC'ere som mig). 2024 fik 18p/20 af Oldenburg i Smag og 90p/WineEnthusiast. 
    Familien Scheid (foto) ejer stort domæne ved Salinas tæt på det kølige Stillehav. 

"409" Ribera del Duero... 89,-
GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 29/10

En ganske potent vin med let præg af eg, men jeg tror på frugten bagved. Til solide retter. Kun smagt én gang i ældre år. Kan se, at 2022 har fået hele 92p/JamesSuckling, en pålidelig guide.

Pagos del Rey er den fine afdeling i giganten Felix Solis, som har stor kælder i området og i dag nok er største leverandør af Ribera. "409" er lagret præcis 409 dage i små egefade (som navnet antyder).  

Villa da Vinci "Sto Ippolito"... 149,-

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 29/10

Jeg har aldrig ofret penge på denne vin. Jeg kan være på vildspor, men har ikke helt tillid til denne vin, som næppe eer topkøb. 

    Laves af godt kooperativ i Vinci mellem Pisa og Firenze. Sangiovese + franske merlot og syrah. 

    Forgænger 2018 fik 6* af Flaskehalsen: "Har stort set alt, hvad man kan ønske sig til den mangfoldige smagseksplosion i grantræets skær. Det er blødt, det er fyldigt, det er stramt, det er krydret, det er afbalanceret og det er i allerhøjeste grad velskabt. En fremragende rødvin."
    Jord tilhørte engang byens store familie -og fødested for geniale Leonardo da Vinci (som dog mest boede i Milano, hvor hans 1,5 hektar vingård leverer vin den dag i dag). Foto viser villaen, som i dag er ferieboliger åben for alle.  

Burmester 10 år Port "Denmark"... 99,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 29/10

Som sidste år en "Jule-Port" med en kvalitet og pris, som er svær at overgå! Den har allerede fået 91p + 5* af Rydberg/Vinguide, mens forgænger sidste år nåede at få bl.a. 18p/Oldenburg (forfatter til den geniale "Portvin"). 
    En klassisk lagret tawny med båderig frugt, nød og lidt chokolade i duft og smag. Vinen er nok ret frisktappet, så jeg vil købe den nu og gemme den til jul, så den får lidt flaskealder. 

Pastis "Berger" 45%.... 109,-

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 29/10

Ærkefransk? Aroma af lakrids, stjerneanis og fennikel, dvs ikke ulig græsk ouzo og tyrkernes arrak. Eller en sambuca med mindre sukker og mere alkohol. Berger er superkøb (international pris 150+ kr). 
    Denne holder de fulde 45%, mens rivaler som Pernod og Ricard koster 140+ kr og tilmed kun er i 40% styrke.
   I Paris (og Marseille) serveres med postevand og is, mens danskerne ofte blander med rød (eller grøn) sodavand. Prøv evt en breeze med 1 del pastis + 2 dele orange juice + lidt ginger ale. Eller frisk en mojito op med lidt pastis.
    Berger er et af de historiske mærker for pastis, som traditionelt laves i Marseille. Her er giganten Pernod-Ricard, mens resten af markedet stort set er delt mellem Berger (ejet af likørgiganten Marie Brizard) + Duval og Casanis (ejet af GCF). Foto: reklame for Berger (ca. 1930). 

Johnie Walker Black Label "12 år"... 169,-

GODT  køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 29/10

Den sorte Johnie er svær at modstå til 169. Fint røget næse, meget fyldig, pænt lang, ganske lille sødme, men i god balance -en herlig drik til kaffen o.l. "Tastebuds seducing stuff", skriver Whisky Bible (91p/100). 93p/Falstaff (2026). 

Tullamore D.E.W. whiskey... 109,-

GODT  køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 29/10

Nok den bedst kendte whiskey fra Irland og tilmed ganske god. Rig aroma, middel fyldig, krydret, lidt karamel, men ok harmoni. 89p/Peñin (2020). Også god uden den irske kaffe.  

    Efternavnet D.E.W. står for Daniel E. Williams (1848-1921) og ikke (som man kunne tro) duggen på

den våde, grønne ø. DEW voksede op på destilleriet (1829) for at blive leder og siden ejer. 
    Siden gik det ned ad bakke -destilleriet blev lukket i 1954 og 10 år efter blev mærket del af Irish Distillers (Jameson, Power's osv). 
   Efter lukning for 70 år siden er mærket under Grant's eje tilbage i landsbyen Tullamore, der har givet den sit navn. Si
    Mærket skal være en favorit for Lisbeth Salander, uforlignelig svensk aktionheltinde. 

ANDRE køb: 

Jacob's Creek cabernet + chardonnay, 50 (3* + godt køb, også i Brugsen), Australiens nr 1 forbavser positivt. God, reel vin med ren frugt og rund fylde. 2021 fik lidt voldsomt 91p/WineReview. 
Fonterutoli no 10 Toscana, 89 (4* + godt køb), middelfyldig, rimeligt elegant og ren toscaner med god frugt og lidt eg. Domineret af merlot over sangiovese, fra det fornemme Mazzei slot. 
Rhône Chapoutier, 89 (4* + godt køb), herlig Rhône med frugt og styrke. 2024 fik 89p/JancisRobinson. 
Gigondas Morel, 149 (4* + godt køb), More eer andet navn for Chapoutier, så vent en solid, kraftig vin med blid tannin og god frugt. 2022 fik 91p/Spectator. 
Cava Gran Barón, 59 (3*), nydelig Cava med lidt anonym etiket. Ingen dikkedarer, desværre.  
Sancerre Fragments, 149 (4*), god sauvignon fra Mellot familien. Lidt dyr for dagens marked, desvære. 

Jam Shed rød/hvid, 45 (1-2*), her er jeg stået af. Jeg har fået fortalt at disse vine (efter marked) har 28-57 g/l restsødme. Kombineret med varmt klima giver det ren marmelade. Puha. 

Appassimento Veronia, 40 (2*), langt fra Verona, ikke Vegas! En overvægtig syditaliener, som dog nok er lidt mindre sød end Jam Shed! 
Cognac Normandin VSOP, 199 (3* + godt køb), mere end ok basisCognac med frugt snarere end alder i bouquet. 
Calvados Père Francois VSOP, 199 (4* + godt køb), god æblebrændevin med mindst 4 år i eg til fair pris. Flot bouquet, tør, ren smag. Klassiker.