Søg i 1400 opslag:

01/02/2026

Discount: god hvid veltliner er bedste køb

Rema1000 er det vinøse lyspunkt blandt discount kæderne i uge 6 med bl.a. god østrigsk hvidvin. 

En favorit i Rema1000 er Sant Thias, god hvid fra privat ejendom nord for Wien (59). Den grønne veltliner er altid god, men prøv også Gemischter Satz -et herligt navn til en aromatisk, fyldig tør hvid. 

    Jeg har også en svaghed for Königsmosel riesling (49), som er både en god historie og en favorit for en svensk konge! 

    Netto byder på Montgras "de Vine" (39), en rigtig god pris på anstændig Chile vin. Ventoux "Vidal-Fleury" (50) er også rigtig godt køb, en god Rhone med lidt modenhed (men ikke for meget!). 

    Lidl kan ikke leve op til rivalerne. God Alsace Riesling (59) og Ripasso Classico (59) + mange andre tilbud, som du kan finde til bedre priser andetsteds. Suk. 

BEDSTE købSant Thias rød/hvid - Gustus rød/hvid - Montgras "de Vine" rød/hvid/rosé 
GODT køb: LZC rød/hvid California - Königsmosel riesling - Bon Négociant rød/hvid/rosé - Ventoux "Vidal-Fleury" - Riesling "Lidl" Alsace - Ripasso Classico "Lidl" - Amarone Classico "Lidl" 
ANDRE købThat's Why rød/hvid - Stellenhof - Franklin's Fuel USA - Barolo Lidl - Brunello "Lidl" - Champagne Comte Brismand - Sunlight Cove 300cl box

uge 06-2026

Sant Thias hvid/rød... 59,- 

Hvid grüner veltliner, riesling og gemischter satz, rød pinot, Østrig

BEDSTE køb + **** (4/5), Rema1000 søndag-lørdag 1-7/2

Altid en favorit! Grøn veltliner har DAC (appellation) Weinviertel, et godt område for veltliner. Tør, frisk og sprød, med rig aroma (pærer, citrus og fersken), egentlig ret enkel, men alt hvad du kan ønske sig til en omgang muslinger eller grillede rejer. 5*/6 i Spritnyt 04/25. 
    Riesling er også god, frugtig, sprød og frisk uden helt at matche veltlineren! 
    Gemischter Satz er en cuvée fra gamle vinstokke, et mix af welschriesling, veltliner, traminer og pinot blanc, Meget aromatisk, tør, middel fylde, stor friskhed
    Rød Pinot er til den lette side, men frugtig og ren. Ikke smagt, men vi loves en tør hvid med aroma af mango og blomst, middel fylde med fine syrer. 
Foto: et stort familiehus ejet og ledet af famiien siden 1724. I dag ledet af ægteparret Harald og Daniela Frank, direktøren Johanna og vinmager Katrin Frank. 
    Vingården ligger Hernbaumgarten -et hav af vinstokke, især grüner veltliner. Byen ligger ved foden af de østlige Alper, nær grænsen til Tjekkiet.


Gustus Blend rød/hvid... 35,- 

BEDSTE køb + **** (4/5), Rema1000 søndag-lørdag 1-7/2

Sydafrika. En klasse under den normale god Gustus fra kølige Darling i Sydafrika. Ikke set vinen, som er dansk tappet, måske identisk med vinen i 3 liter box -og så lidt bedre. Vent en tør, enkel rød med lidt fylde (13%), en let frugtig hvid, nok også til den tørre side.  

LZC California rød/hvid... 50,- 

rød Zinfandel, Petite Sirah og Pinot Noir, hvid chardonnay, California (tappet i Danmark)

GODT køb + *** (3/5),  Rema1000, indtil lørdag 7/2

Fra samme (danske) tapperi som Holten Grove (Meny) My Way (Netto) og andre. Rema har dog den interessante petite sirah (Batch no 002), som ikke ses i Netto og Meny. Bør være en kraftig, tør vin med karakter og balance

    Det lune klima i Lodi er for varmt for rød pinot eller chardonnay, mens rød zin og cabernet kan være mere end ok. Fås også som rosé zinfandel, som formentlig er sød på den vamle måde.

Königsmosel Riesling... 45,-

GODT køb + *** (3/5),  Rema1000, indtil lørdag 7/2

En halvsød (35g/l) vin med lav alkohol (8,5%), men god, frisk syre og god frugt giver vinen en vis kvalitet og balance -en god begyndervin og et godt køb! 
    "Kongens Mosel" var fra 1800-tallet meget populær i Sverige og blev leveret til det kongelige hof i Stockholm så sent som i 1990erne.
    Den har også fået ros (91p/100 fra en gavmild smager), og du kan også finde absurd høj pris på en webshop (99,95!).

    Vinen blev oprindelig solgt af den jødiske vinfamilie Maas Nathan i Mainz, og vinen fik et fint ry ikke mindst i Sverige, hvor den blev leveret til det kongelige hof. 
    Da Hitler overtog magten i 1933, solgte de i hast mærket til Drathen, som hjalp hele familien til Sverige. 
    Drathen havde i forvejen lavet vinen i årrække og gav mærket tilbage efter krigen, indtil de købte det tilbage i 70erne. I 1993 døde den gamle Drathen, og "Kongens Mosel" blev del af Zimmermann-Graeff. 
    På etiketten mangler jeg ordet "kongelig hofleverandør", men ellers er etiketten kun ændret lidt siden min ungdom! Der er skruelåg i dag, et plus i min bog! 

le Bon Negociant rød/hvid/rosé... 59,-
rød pinot noir, hvid chardonnay eller sauvignon, rosé, Sydfrankrig
GODT køb + *** (3/5)Rema1000indtil lørdag 5/2 
"Milde pleasere" i den lette ende. Skovenborg fra Vinbladet.dk giver (03/23) både pinot og chardonnay 4*: "Delikat duft af fersken og ristede nødder, generøs gul stenfrugt plus et velafbalanceret fadpræg. Glimrende sydfransk Chardonnay". 
    Den røde ligner en del andre sydfranske Bourgogne-typer, dvs. hindbær i næse og smag, middel fylde, let syre, nydelig friskhed. Fås nu også som hid sauvignon (kunne være god) og rosé. Alle har fået 92p (!) er gavmilde smagesider, lidt voldsomt, synes jeg! 
      "Den gode Købmand" er et mærke fra kooperativ nær Carcassonne (og designer med kærlighed til etiketter fra gode domæner). 

That's Why rød/hvid... 45,-

** (2/5)Rema1000indtil lørdag 5/2 

Den daglige That's Why er slet ikke så billig længere! er ikke den samme.Ung og middelfyldig rød, let sødlig hvid.  


MontGras "De Vine" rød/hvid/rosé... 39,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 6/2 

”De Vine” er en særdeles god dagligvin til lav pris. I denne uge endda til lavere pris end de ældre søstre Føtex og Bilka (45).  
    Hvid chardonnay er rigtig god i en enkel, sprød og ren stil (2024: 89p/Gilbert&Gaillard), men hvid sauvignon er tør, ret sprød, noget hyld og bær i næsen, tæt på New Zealand. Forgænger 2022 fik 88p/Spritnyt. 
    Der er stort udvalg af rød, hvor cabernet mig er bedst med carmenère fast og kraftig, god madvin -alle vinene får 88-90p af kræsne smagere år efter år. 

Ventoux "Vidal-Fleury"... 50,-

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 6/2 

Generelt god vin fra godt hus, tæt på Guigal, der startede sin karriere heer, før han fik sit eget hus. I dag er huset nærmest en anden etiket.
    Bedst p.t. er den røde Ventoux ses i 2021, som burde være rund og kraftig med pæn frugt. De ældre årgange fik omkring 90p fra gode smagere, men gå efter en yngre vin -vinen er i reglen bedst efter 3-5 år. 
   Vidal-Fleury er et historisk (1781) hus ved foden af celebre Côte Rôtie. Engang var huset et af de mest ansete fra Rhone, især for sin Côte Rôtie, men også andre vine. 
    Huset fik besøg af gastronomen Jefferson (og forfatter til USAs uafhængighedserklæring), da han rejste i Europa i 1787. Wagner kunne naturligvis lide husets muscat. 


Alsace Riesling "Lidl"... 59,-

GODT køb + *** (3/5), Lidl torsdag-lørdag 5-7/2  
En ganske udmærket tør Alsace med lidt vægt og frugt, ganske elegant. Kommer fra kooperativet i Westhalten, som laver vinen i samarbejde med kollegaer i Bennwihr. Jeg købte den for 1-2 år siden, før Lidl begyndte at sætte priserne op. Dengang var prisen 49. Og tilbud varede hele ugen. 


Ripasso Classico "Lidl"... 59,-
Valpolicella Superiore.

GODT køb + *** (3/5), Lidl torsdag-lørdag 5-7/2  
Denne vin smagte jeg flere gange, da den blev tappet for Lidl af det gode kooperativ i Negrar -fyldig, rig frugt, blød. I dag er vinen tappet af giganten GIV, dvs vinen ligner nok Santi og Lamberti fra samme vinhus, dvs i den lettere ende. Men ikke smagt i ny tapning. 

ANDRE køb:
Stellenhof rød/hvid, 50 (2*, Netto), en sødladen sværvægter uden balance. Netto-prisen var 36 i november, men selv dengang købte jeg den ikke.   
Franklin's Fuel rød/hvid, 49 (3*, Lidl, dansk tapning, kun torsdag-lørdag), fyldig Zinfandel, sødlig pinot og riesling fra USA, sikker meget lig lignende vin som LZC og andre. Uinteressant, dog vil zin'en nok glæde mange. 
Barolo Lidl, 125 (3*, Lidl, kun torsdag-lørdag), ikke smagt et par år, rustik og kraftig, men var ikke begejstret. Fra Fratelli Martini. 
Amarone, 125 (4* + godt køb, Lidl, kun torsdag-lørdag), bedre end Barolo, superkommerciel på den gode måde. Som Ripasso også fra GIV, dvs. meget lig Lamberti & Co. 
Brunello Montalcino, 149 (4*, Lidl, kun torsdag-lørdag), tappet for Lidl af Piccini. Ganske god, men til 149 køber jeg andre mærker. 
Champagne  Comte Brismand, 149 (3*, Lidl, kun torsdag-lørdag), kunne fås til 100 op til Nytår, hvis du købte andre varer, til 149 er vinen ok. For mig er den fyldig og lidt simpel i sin frugt. 
Sunlight Cove rubired 300cl box, 99 (2*, Lidl, kun torsdag-lørdag), rubired er en druekrydsning med mørk saft, som giver meget højt udbytte i det hede klima i Californias centrale dal. En mindre del af vinen er rigtig zinfandel. Tappet i Danmark. Kun smagt med anden etiket -udpræget konsumvin uden karakter.