Diablo er skræmmende god vin til næsten ingen penge, mens Flaxbourne er flot sauvignon og Morel solid Rhone til lav pris.
Superbrugsen og Kvickly er (igen) helt i top -men også med flest tilbud (over 60 i disse uger, hvoraf god del er med i ugens 2 opslag, hvoraf dette er nr 1.
Casillero del Diablo (35) er nærmest uhyggeligt god til prisen, laves i store mængder, men får konstant meget ros af gode kritikere. Unámine (99) er markant finere, mere fløjlsagtig fra vingård i Argentina.
Der er også flere "Bourgogne-kopier" -Laroche "L" (50) er sydfransk kopi fra hus i Chablis. District 7 er fra stor vingård i California (69), mere seriøs, men knap så ligefrem. Art Nostros er ditto vin fra Chile (59).
Morel Rhone (59) er en ganske seriøs Rhone fra lille hus ejet af berømte Chapoutier. GM Aix Provence Rosé (69) er helt ok, men uden klassen fra Cattins fine Alsace Grand Cru (99).
Anbefaler også gerne Barolo "Sarotto" (109), Amarone "Verona" (129) samt masser af brus , især Champagne Joseph Perrier (239).
uge 07-2026
uge 07-2026
Flaxbourne sauvignon blanc, kr/fl v6: 49,83
6 fl: 299, Marlborough New Zealand
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19/2
"88p/100. Emmer af hyldeblomst i næsen. Fyldig med masser af stikkelsbær, æble, citrus og blomster i smagen. Fin syre og meget umiddelbar" -Rydberg om 2023 i Spritnyt (Godt køb til 59).
Som det meste fra Kiwiland ikke helt i top, men stadig i særklasse til prisen, især hvis du kan lide sauvignon. God frugt og friskhed, tør, lidt frugtsødme får den rige aroma helt frem i næsen! God til sushi eller en salat. Sikkert meget lig Southbank i 365, men om muligt endnu bedre køb!Yealand's er stort privat domæne i Awatere i Marlborough med Natalie Christensen som chefvinmager. Hun er efterkommer efter en dansk familie fra Als, som efter tabet af Slesvig i 1864 fulgte med grundlovsfader Monrad på den lange rejse til New Zealand, hvor de grundlagde kolonien Dannevirke (i dag i Sydslesvig, men gennem 1000 år Danmarks sydgrænse).
Natalie har en bachelor i musik og master i psykologi, før hun kastede sig over vinen og bl.a. lavede albariño i Spanien og sauvignon på andre gode vingårde i New Zealand. Hun har siden 2018 været chefvinmager for Yealands, der laver stadig bedre vine, især hvid. Hun har været valgt som en af de mest indflydelsesrige kvinder i vinens verden af Drinks Business.
Casillero del Diablo rød/hvid/rosé... 35,-
rød cabernet-sauvignon, merlot, carmenère, hvid chardonnay eller sauvignon blanc, Chile
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19/2
Vinene af god kvalitet til (næsten) ingen penge!
Rød cabernet har fylde, frugt og en rund, men stadig fast smag med rimelig friskhed med fast eftersmag. 2023 får 91p/Tim Atkin og 90p/JamesSuckling.
Carmenère (2022 fik 90p/CameronDouglas) og merlot er tæt på, men merlot (sølvmedalje) har til gengæld blødhed uden meget grønt i næsen..
De hvide er af samme klasse -tørre, friske og rene, uden eg i smagen -chardonnay har fået 88-90p/100 af lokale Descorchados, som også den hvide sauvignon, som må være svær at slå til denne pris (og så tappes 12.000.000 fl. i 2023 med 90p/Descorchados!)!
Vinene har navn efter et lille kabinet (Casillero) med den bedste vin. Men vinen forsvandt -man sagde, den var drukket af djævelen?
Men det må knibe med pladsen i det lille rum For alene af cabernet'en tappes årligt godt 24.000.000 flasker! Men alle er rigtig gode og uovertrufne til enhver pris under 50!

Rhone "Morel" .. 59,-
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19/2
Du kan få utroligt nok i dag få ganske god Rhone til 40-50, men denne er bedre. En mørk, solid frugtbombe, herligt ung, måske endda bedre om 2-3 år.
2023 fik 5* i Vinavisen, der skriver: "I duften er der mørke kirsebær og rosmarin, og i den saftige smag dejlige komplekse krydrede noter. En meget tiltalende og let drikkelig rød Rhône". 2022 fik 5* og 88p/Rydberg + godt køb. 2022 gav Guigal (89 kr) kamp til stregen. Tilmed er Morel så tæt på Chapoutier's dyrere Rhone, så jeg gider ikke betale merprisen.
Pierre-Henri Morel kom til Chapoutier i 2001 og blev lidt af en favorit for Michel Chapoutier. Han blev en ung CEO direktør for firmaet og fik også frit lejde til et boutique vinhus med små mængder syd-Rhone.
Siden er Morel draget videre til Chapoutiers vingård i Australien. Men navn og den måske lovlig enkle etiket lever videre!

"L" Laroche rød/hvid... 50,-
Pinot Noir eller Chardonnay, Sydfrankrig
BEDSTE køb + *** (3/5), Kvickly og Superbrugsen, indtil torsdag 19/2
En ganske god Bourgogne-kopi med berømt navn til en rigtig god pris. Rød har pæn frugt i den kødfulde ende, middel fylde og rund eftersmag. 2022 fik voldsomme 91p/RevistaAdega, men "kun" 87p/Bacchus, 2021 fik 5* af Rydberg i Spritnyt. Synes næsten den hvide er bedst med ren aroma, vis sprød friskhed og pæn længde. Men det er ikke Chablis! I 2009 fusionerede det vigtige hus Laroche i Chablis med det store hus Jeanjean, Languedoc og Rhône, men bevarede en vis selvstændighed.
District 7 rød/hvid.. 69,-
Pinot Noir eller Chardonnay, Monterey California
BEDSTE køb + **** (4/5), Kvickly og Superbrugsen, indtil torsdag 19/2
Selvom du vil boykotte amerikansk vin, er denne tæt på woke -bæredygtig vin fra vingård, der får strøm fra vindkraft. Og faktisk også et af de få rigtig gode køb fra Over There.
Rød pinot ikke ulig en lille Bourgogne i den bløde stil, nydelig bærduft (hindbær, blåbær), ret lys, rund, let syre bag frugten, ok lang -ikke helt overbevisende, men god kioskbasker! Nydes nu. De aktuelle 2022 og 21 fik begge 5* af Rydberg i Spritnyt. Hvid chardonnay har en positiv aroma med lidt citrus og urt, middel fylde, lidt syre, men grundlæggende en vin, som vil tiltale de fleste (ikke helt ABC'ere som mig). 2019 fik 89p/WineEnthusiast. Familien Scheid (foto) ejer stort domæne ved Salinas tæt på det kølige Stillehav. Druerne til begge vine dyrkes i øvrigt bæredygtigt, men ikke direkte økologisk.
Unánine Gran Vino ... 99,-
GODT køb + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19/2
Et blend af cabernets og malbec med et år i små egefade. 5 små stjerner. En magtfuld, meget frugtig vin med god længde, måske for poleret til at være helt i top. 2022 fik 92p/JamesSuckling, 2021 fik 93p/JamesSuckling og 94p/Descorchados. 2019 var ugens bedste køb med 5*/Rydberg. Kan være lidt hård 2-3 år gammel, i reglen bedst efter 4-6 år, selvom der nok skal være nogle, der vil gemme den længere. Vinen er en af de bedste fra Mascota vingården i det højt liggende Uco syd for Mendoza i Argentina.
Barolo "Roberto Sarotto"... 109,-
GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19/2
Stadig i den superflotte 2020 (med 5* + 89p + godt køb fra Rydberg). 2021 kan være på vej, lidt fastere stil. Forgænger 2019 fik 92p/WineReview.
Umiskendelig nebbiolo, dvs. middel farve, masser af lyse bær i en nydelig næse med lidt kirsebær og krydderi, middel fylde, pænt lang med vis elegance, som slutter med druens arketypiske tørre tannin. Giv vinen godt med luft, så er den faktisk god til solid vintermad eller gem 4-6 år. .
Alsace Grand Cru "Cattin"... 99,-
Riesling, Pinot Gris eller Gewurztraminer Hatschbourg
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19/2
Cattin har boet i Voegtlinshoffen syd for Colmar siden 1720. Stort domæne + druer fra naboer. Noget bedre vin end de gængse fra kæderne. De bedste skråninger i Alsace har titlen Grand Cru.
Hatchbourg nær Éguisheim ligger på blid skråning vendt sydøst og dækker godt 47 hektar, hvoraf god bid er ejet af Cattin.
Jeg holder meget af den sprøde, lækre riesling (senest smagt i 2021), som har god dybde og aroma. 2023 får 5* + bedste køb af Lillelund i JP (mens Rydberg nøjes med 4* og 88p).
Til gengæld giver Rydberg Pinot Gris 5* + bedste køb (årg. 2022). Pinot Gris har ganske lille sødme, der giver den en rig aroma med lidt mango og fersken.
Gewurz ikke smagt, men Vinavisen er glade for 2023: "Sødmefuld med en let krydret duft og noter at lyse rosiner, blommer og modne paradisæbler. I den fyldige smag er der moden frugt, honning og en anelse kvæde. Det er en tør hvidvin, men med sin fine delikate sødme vil den være en fin ledsager til fx mousse eller postej af fjerkræ, lidt kraftige, cremede oste eller til brownies af mørk chokolade".
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19/2
Cattin har boet i Voegtlinshoffen syd for Colmar siden 1720. Stort domæne + druer fra naboer. Noget bedre vin end de gængse fra kæderne. De bedste skråninger i Alsace har titlen Grand Cru.
Hatchbourg nær Éguisheim ligger på blid skråning vendt sydøst og dækker godt 47 hektar, hvoraf god bid er ejet af Cattin.
Jeg holder meget af den sprøde, lækre riesling (senest smagt i 2021), som har god dybde og aroma. 2023 får 5* + bedste køb af Lillelund i JP (mens Rydberg nøjes med 4* og 88p).
Gewurz ikke smagt, men Vinavisen er glade for 2023: "Sødmefuld med en let krydret duft og noter at lyse rosiner, blommer og modne paradisæbler. I den fyldige smag er der moden frugt, honning og en anelse kvæde. Det er en tør hvidvin, men med sin fine delikate sødme vil den være en fin ledsager til fx mousse eller postej af fjerkræ, lidt kraftige, cremede oste eller til brownies af mørk chokolade".
Art Nostros pinot noir eller chardonnay... 59,-
GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19/2Jeg foretrækker nok marginalt Novas fra Emiliana, men det er en lidt anden stil. Den hvide chard har 14% alkohol, men der er syre under og et let strejf af eg. Ikke just min smag, men god for chardonnay. Den røde er lidt bedre, ret lys, meget jord/hindbær i næsen, ret blød, krydret, men ret frisk stil. Nyd kælderkold til de fleste retter. Ikke smagt i nogle år, så måske bedre i dag. Ikke sikker. Nær Stillehavet i Chile er klimaet køligt, og tågen vælter ind fra det kolde hav om morgenen. Her laver det store Indomita gode "Cool Climate" chardonnay og pinot i Bourgogne-stil. Vinene er blødere og stærkere. Skal have lagret et år i fransk eg.
Ricarico "Prestige" Puglia... 50,-
GODT køb + *** (3/5), Kvickly og Superbrugsen, indtil torsdag 19/2
"Den overgår i kvalitet normalprisen", skriver Vinavisen -i dag er prisen 50 og ikke 99: "Let drikkelig og uhøjtidelig rødvin, der i kvalitet overgår normalprisen. Her er moden frugt, strejf af figner og en tilpas syre til mad samt en blød eftersmag med afrundede tanniner. En vin i fin balance, der vil være en glimrende ledsager til blandt andet en god omgang pasta". En ældre årgang fik 4*/Rydberg. En typisk syditaliensk Puglia tappet af hus i Barolo.
Aix Provence "G.M." rosé ... 69,-
GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19/2
En frokostvin uden dikkedarer, som Coop burde sælge ud til 59 for at få plads til årgang 2025. Stadig ok pris.
En nydelig rosé med diskret frugt, tør, middelfyldig og ren smag. Ville nok være endog bedre med skruelåg. For mig mindst lige så god som mange dyre fancy flasker fra Provence og omegn.
Prosecco "Barocco"... 59,-
Brachetto, sød rød spumante... 59,-
Duc Royal brut... 59,-
GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19/2
Jeg tror ikke, hverken hertuger eller konger vil servere disse bobler. God Procecco og sjov sød rød Brachetto. Duc er slet ikke dårlig med pæne bobler, ren, simpel, men neutral aroma og vis friskhed og tør eftersmag. Et tegn på hvor god Sydfrankrig er til at levere enkel hvidvin til lav pris. Formentlig lavet med 2.gæring på tank akkurat som Prosecco. 4*/5 i Vinavisen.
Champagne Joseph Perrier... 239,-
Cuvée Royale, brut/tør, demisec/sødlig
Brut/tør eller DemiSec/sød. Den normale Brut har indbydende aroma, ren og sprød, -afrundet af 7 g/l restsødme.
Rydberg i stor Champagne-smagning for et par år siden: "Grønne æbler i duft. Let, frisk champagne. Vellavet med en pæn mousse. Frugtig afslutning."
Joseph Perrier er ofte lige så god som navnefælle Perrier-Jouet og Laurent-Perrier i en indbydende, let stil.
Foto: Huset ligger i Chalons ved floden Marne og er grundlagt 1825. I årrække var det ejet af storebror Laurent-Perrier.
I dag ejes huset af Alain Thiénot, også ejer af Canard-Duchêne (som importeres af søsteren Coop) og et par firmaer i Bordeaux. Joseph Perrier sælges som "Cuvée Royale" til minde om en af kunderne, dronning Victoria!