Søg i 1400 opslag:

22/02/2026

Uge 9: flot Bordeaux og andre superkøb!

Uge 9 er en helt usædvanlig uge, hvor jeg har måttet skære 188 vintilbud fra 9 kæder ned til ugens 20 udvalgte vinkøb fra 33 til 120 kr. 

Frankrig dominerer med 7 superbe vinkøb -et tegn på de fyldte vinkældre, som gør det oplagt at hente gode køb her. 

Hele 5 af dem er fra Bordeaux med kostbare og normalt dyre navne, der normalt koster 200 og ofte mere som Margaux "Aura" (119), Camensac "Closerie" (79) -begge i topåret 2019. 

Italien byder på 5 fine vinkøb, bl.a. en herlig Cannonau fra Sardinien, mens Spanien har 4 topkøb, ikke mindst Rioja. 

Endelig fine køb i rød og hvidvin fra Tyskland og Makedonien

Til gengæld er kun ét vintilbud hentet uden for Europa -den fine Mascota fra Argentina. Det er ikke sket i mange år!   

Igen i uge 9 dominerer Superbrugsen og Kvickly totalt med 10 vinkøb, men af disse kommer 4 ret unikt fra Superbrugsen i Oksbøl, en selvstændig brugs, hvor uddeler Jimmi Thomsen støver gode vinkøb op til glæde for os fattige vinelskere! 

Bilka har 3 fine vinkøb, mens lillebror Netto byder på hele 4. 
Endelig er der et udvalgte topkøb fra Meny, Lidl og 365discount

    Vinkøb fra Føtex kom heller ikke på listen i denne uge, mens tilbud fra Rema1000 for tredie uge i træk ikke nåede frem før deadline (nok pga sne). 

I denne uge er alle vinene tappet i produktionslandet.  

7 vinkøb under 50,- 

Cotes du Rhone "Charles Aîné", kr/fl v6: 33,17

6 fl:  199. BEDSTE køb + *** (3/5)Bilka, indtil torsdag 26/2

2023/24. Ved ikke meget om denne vin, men kan se, at den sælges på web til 80 kr. 
    Vent en meget frugtig, afrundet, fyldig rødvin uden større karakter, men nok mere behagelig uden mad end Bordeaux'en. Et undermærke fra GCF, som ejer stort firma i Rhone. 

Bordeaux "Charton", kr/fl v6: 33,17

6 fl:  199***  (3/5)Bilka, indtil torsdag 26/2

2023. En fast, middel fyldig vin med frisk frugt og urt. 
    At kunne købe Bordeaux i god årgang til blot 33,17 er et tegn på krisen i Bordeaux. For det er uendeligt meget dyrere at gro i Bordeaux end f.eks. i Rhone for slet ikke at tale om Sydspanien! Vejret kan variere fra dag til dag, fordi det store Atlanterhav ligger lige uden for døren, og det nærmeste land mod vest er Canada! Charton er et mærke blandet af vin fra flere slotte, tappet af giganten GCF.

Dominio Valor rød/hvid... 35,-

økologisk rød tempranillo syrah, hvid irén macabeo, Spanien 
*** (3/5), Lidl, torsdag-lørdag 26-28/2
Robust rød landvin fra Macha med pæn rustik frugt og letbenet, rimeligt frugtig tør hvid. 
    Fra Isidro Milagro, en mangeårig Lidl-partner for især Rioja, men nu også vine fra Mancha området, hvor denne vin er tappet. 

Riesling "Hans Geissler"... 39,- 

BEDSTE køb + *** (3/5) Bilka til torsdag 26/2

Medium Dry. En frugtig, frisk ren hvid med lidt sødme over frugtsyren. En god vin, og jeg vil være lidt bekymret, hvis jeg var dr Pauly og solgte store mængder Noble House riesling til Bilka & Co! 
    Geissler er en ny etiket fra F.W. Langguth Erben (kendt for bl.a. Erben). Langguth blev i 2024 købt af giganten ZGM, som næsten samtidig blev købt af GCF (Grands Chais de France), hermed måske Tysklands næststørste vinhus såvel som største vinhus i Frankrig. 

Epicuro "Z" og "F" rød/hvid/rosé... 40,-

rød Zinfandel + økologisk, hvid Fiano, rosé, Puglia 

*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 26/2

For 20 år siden overraskede denne vin mig totalt. I dag er jeg måske forvænt! 

    Rød og øko zinfandel er bedst i en kommerciel letbenet stil: sød bærfrugt + krydret styrke, den ene økologisk (5* i Vinavisen) og en almindelig, der er marginalt blødere, men lige så god. 98p fra den berygtede, gavmilde Luca Maroni.      
      Den hvide laves på fiano, en god drue, bedst kendt fra Campania omkring Napoli. Denne fra Puglia er markant bedre køb, nydelig aroma af blomst og pære, fyldig, med fin lille syre. Pink zin har en flot farve, men selv til 40 vil jeg ikke ofre penge på den.  


Silenia Rosé Yecla... 45,-

*** (3/5), 365discount, indtil onsdag 25/2
BT var dog (juni 23) lidt verl gavmild med 6*/6: "mange lag. Masser af frugt, masser af fylde. Super lækker tekstur i munden. Den er sådan lidt Syd-Rhône-stil i det, hvor man virkelig får varmen og solen. Det var det her, jeg håbede på at få i dag". 

    Vinen laves af den fine monastréll (mourvèdre), der giver vinen mere aroma og lidt syre, som klæder vinen. 

Cesari "Villa Annone", kr/fl v6: 49,83
6 fl: 299. *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 26/2


2022 Verona. Ripasso-type, hvor corvina blandes med merlot og cabernet, alle fra Verona-området. Med 15% alkohol har den en styrke, der nærmer sig Amarone -rimeligt tør, frugtig/krydret, fyldig, pænt lang, fast eftersmag
    Cesari er et historisk hus, som generelt har gode vine. Huset var i 70erne det første, som solgte deres Amarone til alle 5 kontinenter på kloden. Huset har 100 hektar vin og drives af familien, men siden 2014 med kooperativet CaViRo som hovedejer. 

7 vinkøb 50-70,- 

Markgräfler rød/hvid... 50,- 

rød Spätburgunder, hvid Weissburgunder, Baden, Tyskland

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 26/2

Disse herlige sydtyske vine var rigtig gode køb til 59, så til 50 må de være et must!
    Den røde pinot noir er meget frugtig, men også Bourgogne'agtig vin med middel fylde, afrundet, meget bær i næsen (kirse/hind) og krydderi -pænt lang smag. Nyd kælderkold. Forgænger 2022 fik 5* og 88p/Rydberg. 
    Den hvide på hvid pinot er tør, let og sprød med vis finesse og stor friskhed. 12% med fine syrer, tør trods en lillebitte restsødme. Meget drikværdig i 2023, som fik bl.a. 5* og godt køb af Rydberg. Forgænger 2022 fik 89p/Falstaff. 
    Markgräfler er en unik vin fra Baden syd for Kaiserstuhl, hvor Tyskland møder Schweiz (Basel) og Frankrig (Alsace). Vinen gror på lune skråninger over Rhinen. 

Les Anges Sauvignon Loire... 50,-

*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 26/2
En herligt lys og læskende pivtør hvidvin, sprød og superfrisk med herlig aroma og god syre -en lise oven på tung chardonnay'er fra "Den ny Verden" som Australien eller California. 
    Mere sart blomst end den voldsomme, næsten vulgære frugt i sauvignon fra New Zealand, men lige så god. Kun smagt en 2022. 2020 fik 5* i Ekstrablade.

Faustino V Rioja Reserva... 50,-

rød; også hvid og rosé
BEDSTE køb + **** (4/5), Netto, indtil fredag 27/2

Rødgod Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. 
    Set i 2017 med 90p/Tim Atkin. 2016 fik 91p/WineEnthusiast og 88p af gode kritikere som Peñin og Atkin og koster 70-80 kr i Spanien. 
    Hvid. Ren aroma, let til middel fylde, lidt neutral eftersmag.
     Rosé er ok med lidt frugt og let til middel fylde.  Slet ikke så god som den røde. 

Prosecco "le Arche" Spumante... 50,-

*** (3/5), Netto, indtil fredag 27/2
En god prosecco til en god pris. Ikke dybt foredrag, men god sladder! Nydelig æblearoma, let sødme (hvad Extra Dry altid har), men med lille syre, der giver friskhed. OK til velkomst og glas i utide. En enkel spumante, der som Asti får brus i ståltank og tappes under tryk. 

Ripasso "le Arche" ... 50,-

*** (3/5), Netto, indtil fredag 19/12

Ville være rigtig godt køb, hvis du ikke kunne gå i 365 efter Falesco og få Pagus Bisano i Brugsen, begge for mig en klasse over den absolut respektable Arche. Stadig  ganske ok, en mørk, fyldig vin med fint bærkrydderi, drikbar, men letbenet. Der er god tannin, som skjules af en ganske lille restsødme, så den ikke generer. 

La Mascota rød/hvid Argentina... 59,-

Rød cabernet-sauvignon eller malbec, hvid chardonnayArgentina

BEDSTE køb + **** (4/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 26/2
Fuldblods lækker rød malbec med frugt og friskhed, og cabernet er også rigtig flot. De røde har dyb farve, silkebløde tanniner med fin frugt, lidt mere krydret i cab'en. 

    Begge rødvine får rutinemæssigt 90+p/100 år efter år af anerkendte smagere, bl.a. Cabernet  af James Suckling hhv. 91p/2024, 90p/2023 og 91p/2022, mens 2021 fik 91p/Descorchados. 
   Chardonnay er kommerciel, men god chardonnay med rimelig friskhed. 2024 fik 91p/JamesSuckling. 2020 fik 5*/Vinbladet). 


Ezimit rød/hvid Makedonien... 59,-

Pinot Noir eller Chardonnay, Nordmakedonien 

*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 26/2

Endnu en Bourgogne-kopi, også fra "Den gamle Verden" -tilmed den ældste del!- som ligner vinene fra den ny! 

    Rød med smuk farve og en ren, krydret frugt, måske lidt blød, men har lidt bid. 2023 er måske knap så imponerende som 2021 med 89p + 5* af Rydberg. 

    Den hvide har rig, ren aroma, god fylde, rund med snert syre bagved. 2023 fik 5*/Vinavisen, mens ældre årgang fik 6*/6 af Vinbladet og 90p af Jancis Robinson. 



6 vinkøb over 70,- 

Cap Léon Veyrin Listrac.. v6: 75,-

2019 Haut Médoc, Cru Bourgeois Supérieur
BEDSTE køb + **** (4/5), SuperbrugsenVin Oksbøl (partivare)
Flot vin fra familien Meyre fra et af de bedre kendte slotte i Listrac. Kun smagt 2019 på fad, men venter en solid, kraftig vin på mest merlot (62%), som imponerer nu, men nok er bedre om 2-5 år. Bl.a. 92p/JamesSuckling, 91p/WineEnthusiast og 92p/TastingBook. 
    Meyre ejer flere slotte, bl.a. købte de i 1999 Bibian Tigana, en anden vigtig ejendom, som indtil da var ejet af fodboldstjernen Jean Tigana, midtbanegeneral på det franske hold, der vandt guld i 1984. Han er i dag træner for Girondins Bordeaux. 


Closerie de Camensac, Haut-Médoc, v6: 79,-

2019, 2.vin fra 5.Cru Classé 
BEDSTE køb + **** (4/5), SuperbrugsenVin Oksbøl (partivare)
Vinen kunne købes i Føtex i 2020 til 149 sidste år, så 79 er tæt på exeptionel pris -for 2019 er lige så god (og oftest dyrere!). 

    60% merlot, 40% cabernet-sauvignon, høstet i perfekt vejr, meget varmt, men takket være dybt grus undgik man tørken. Meget mørk, intens aroma (kirsebær, peber, senere solbær), med god krop og længde, afrundet, med fine tanniner og god friskhed. På vej mod modenhed, men det haster bestemt ikke. 
    Slottet ligger tæt på grænsen til St Julien, tæt på Gruaud-Larose 2.Cru, som også ejes af familien Merlaut.

Sella & Mosca "Arenarie" rød/hvid... 79,95

rød Cannonau di Sardegna Riserva, hvid tør Vermentino di Galluria, Italien
**** (4/5), Meny, indtil torsdag 26/2

Elsker navnet cannonau -en vin med dét navn kan kun smage godt (selvom jeg ved, det blot er Sardiniens navn for grenache fra Rhone!). En rød kraftkarl med frugt og fylde, men afrundet af et år i eg plus tid på flaske. 
    En hvid vermentino ikke ulig franske Bellet, aromatisk, rimeligt sprød og fyldig. Check årgang på hvid (gå efter 2023/24). 
    Prisen har hidtil været 120-200 kr for disse vine, med anden etiket. Vinene er dog formentlig identiske (og kan se, at "Arenarie" sælges for ca. 135 kr i Tyskland).

Baron de Ley Gran Reserva... 85,-

Rioja, set i 2018, Spanien, også i Bilka (89)
BEDSTE køb + **** (4/5), Netto, indtil fredag 27/2

"Gran" er mere fløjlsagtig, rig bouquet og god længde - poleret, fløjlsagtig og lækker vin -men mangler den sidste koncentration til at være i top. Tempranillo + små mængder andre, fulde 24 måneder i små egefade og mindst 3 år på flaske før salg. 

    Set i 2018 med bl.a. 92p/WineEnthusiast og 91p/Spectator.  Vinen koster 140 kr i Spanien, så 85 kr er topkøb.


Caronne Sainte-Gemme... 85,-

2021 Haut-Médoc Frankrig
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen Oksbøl (også Superbrugsen og Kvickly, 99 v1 fl)
Slottet er historisk kandidat til 5.Cru med naboer som Gruaud-Larose (2.Cru) og Lagrange (3.Cru) i St Julien samt La Tour-Carnet 4.Cru, som i 2022 købte slottet. Så nu er Caronnes vinstokke opgraderet til 4.Cru!
    2021 er klassisk cabernet, da den blødgørende merlot gik tabt på en frostklar forårsmorgenVent en fast, kraftig vin med overdådig frugt, god længde, som slutter med mærkbar tannin. Nyd vinen i denne måned eller gem 6-8+ år, hvor vinen får en rig bouquet.  
    Vinen deler kritikerne -91-92p/Suckling og 91p/InsideBordeaux, men blot 84p/WineCellarInsider. Alle tre pålidelige kritikere. 

Aura de Cambon, Margaux, v6: 119,-

2019 fra Cambon la Pelouse
BEDSTE køb + **** (4/5), SuperbrugsenVin Oksbøl (partivare)
Cambon la Pelouse ligger mellem Lagune og Giscours, begge 3.Crus. Cambon må normalt "kun" sælges som Haut-Médoc, men et parcel ligger i selve Margaux og sælges som Aura de Cambon  ("Cambon's Guld"). Normalt 50-70% dyrere end selve Cambon.
    2019 er superb årgang og vinen laves i en indbydende stil, så vent en elegant, kraftig stil, som kan nydes allerede nu, men måske nok bedre om 2-3 år. 
    Slottet er i topform og blev i fin stand købt i 2019 af Constellation, som er moderselskab til Penfold's