Endnu en god uge for Meny, der leverer god klassisk vin til rimelige priser.
I denne uge især Tour-Perey 2020 (99,95). Der er også lav pris på vin fra det kostbare St Estèphe (99,95). Vinen er sikkert topkøb, men...
Navnet lover klasse "Maison de Grand Esprit" ("Huset for de Store Ånder"!), og vinen har et udstyr, du ikke kan overse. Kun få kender "De store Ånder", flere kender bagmanden, Treasury, et af Verdens 2-3 største vinhuse, og nok endnu flere kender Beringer og Penfolds, som de også ejer.
Der er også lækker sødlig riesling fra det 900-årige Kloster Eberbach samt god sauvignon og rosé.
uge 24-2025
uge 24-2025
St Estèphe "Maison Grand Esprit"... 99,95
BEDSTE køb + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 12/6
En St Estèphe til 100 kan kun være "Best Buy"... Men har ikke smagt denne vin, da jeg generelt ikke har tillid til flot designede flasker med ukendt afsender (og dem har Meny haft sin del af med Marquis Libarde fra St Emilion og Mystériale fra Bourgogne).
Har hidtil kun set 2017, men den bør også være ok at nyde nu, nok en fyldig vin med bouquet og pæn længde. Vinen skal være tappet i regionen.
Maison de Grand Esprit blev lanceret for 7-8 år siden af Treasury (Penfolds, Wolf Blass, Beringer, Matua osv).
Giganten ville lave et luksusmærke, så kunder med flere penge end vinforstand kunne få ok vin til høj pris. Treasury (mis)bruger allerede Penfolds navnet til vin fra både Australien og Californien!
De har flere mærker, der hidtil mest er set i Asien, bl.a. Mystériale og l'Être Magique).
Tour Perey St Emilion... 99,95
2020 Grand Cru, Frankrig
BEDSTE køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 12/6
Ikke smagt, men har smagt meget fra ejer Jean Guyon, som i 20 år har været kældermester på det ansete Rollan de By i Médoc.
Det lille slot (5 ha) ligger på grus ved foden af Middelalderbyen og leverer magtfuld men rund vin med god fedme og længde. Lukket nu -giv den 2-4 år på flaske.
Vinen laves sammen med hustru Céline og døtrene Valentine og Pauline.
2020 er stor årgang. Bl.a. 90p/100 fra WineCellarInsider og TimAtkin samt hele 93p/TastingBook.
"Dark cherries and even darker chocolate fill out the wine. Fruity, juicy and dark, with a kick of roasted Espresso beans on the backend, you can enjoy this with ease on release" -WineCellarInsider.
Brancott Sauvignon Blanc... 59,95
GODT køb + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 12/6
New Zealand. Tør, dufter af græs, grape, rig tropisk frugt, fyldig, markant syre, stadig markant i sit udtryk trods en lille restsødme i slutningen. Brancott hed tidligere Montana og var det første hus til at sælge såvel sauvignon som pinot noir fra New Zealand (1979 -ældre er salget af god vin i New Zealand ikke!).
I 1990 besøgte dronning Elizabeth huset og plantede en vinstok. Det har i mange år været ejet af franske Pernod-Ricard, som også ejer bl.a. Jacob's Creek og Orlando i Australien.
Brancott har æren af at være kalder sig "estate", men langt det meste købes udefra, da der alene af denne vin sælges 12.000.000 flasker årligt, alle fra Marlborough! Trods millionerne er vinen faktisk god. Årgang er nok 2024 eller 23. 2022 fik 91p/DecanterAward, 2021 kun 88p.
Brancott hed tidligere Montana og var det første hus til at sælge såvel sauvignon som pinot noir fra New Zealand (1979 -ældre er salget af god vin i New Zealand ikke!).
I 1990 besøgte dronning Elizabeth huset og plantede en vinstok. Det har i mange år været ejet af franske Pernod-Ricard, som også ejer bl.a. Jacob's Creek og Orlando i Australien.
Brancott har æren af at være kalder sig "estate", men langt det meste købes udefra, da der alene af denne vin sælges 12.000.000 flasker årligt, alle fra Marlborough! Trods millionerne er vinen faktisk god. Årgang er nok 2024 eller 23. 2022 fik 91p/DecanterAward, 2021 kun 88p.
Pà Road sauvignon blanc... 79,95
GODT køb + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 12/6
Te Pà har hele 500 hektar vin i Marlborough, som drives moderne of effektivt med afstilkning midt i marken før kold gæring i kælderen. Haysley MacDonald er efterkommer efter maori, der bosatte sig ved Wairau floden for 800 år siden.
Ikke smagt, men vent en meget aromatisk, tør, ganske fyldig og sprød frisk hvidvin, god solo eller til mad. Kan se, at 2022 har fået 90p/NewZealandWineRater.
Kloster Eberbach... 79,95
Riesling fruchtig (let sødlig), Rheingau
BEDSTE køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 12/6
Rheingau har historisk ry for at levere Tysklands bedste riesling vine i en fast, magtfuld stil så langt fra Mosels blide druearoma. Denne riesling har rig frugt, let til middel fylde, lille sødme, balanceret af fast syre. Kloster Eberbach er et topdomæne og et af de største i areal med parceller i mange af regionens bedste parceller. Denne vin er "gutswein", dvs. 100% domæne, men uden navn på mark (VDP tillader kun marknavn på vin fra særligt fine vinbjerge at optræde på etiket). Kloster Eberbach stammer fra 1116, hvor der blev oprettet et kloster (med vin til at sikre det daglige brød) for Augustinerordenen på Rhinens højre bred. Kloster Eberbach er medstifter af det fornemme VDP. Historisk har vinene skuffet, men er på vej op -men stadig til rimelige priser. Klostret optræder i både filmen "Rosens navn" og "Game of Thrones".
Rob's Range shiraz-cabernet, kr/fl v 6: 33,34
6 fl: 200. GODT køb + ** (2/5), Meny, indtil torsdag 12/6Sikkert helt akceptabel, men ikke en vin, jeg køber, trods den meget lave pris. Ligner nok den billige Tanunda i Føtex. Men undrer mig lidt -på etiket er anført at druerne er høstet sent, men alligevel blot 13% alkohol -ikke just normalen i det varme indre, hvor denne vin gror. Etiketten har måske lånt lidt fra Penfold's, men tapper Globus kendes for flotte etiketter!
Rhone "Vieilles Vignes"... 49,95
BEDSTE køb + *** (3/5), shop.Meny, indtil torsdag 12/6
For mig en rigtig god Rhône, som laves af Princes kooperativet i Chateauneuf du Pape (som trods adressen leverer utrolig meget mere vin fra naboer end fra hjembyen). En god Rhône -og denne er en af de bedre, præget af 80% grenache + lidt syrah og mourvedre. Ganske mørk for grenache, rig frugt, god længde, men stadig let drikkelig.
Maremma "Poggio al Guardia"... 79,95
BEDSTE køb + *** (3/5), shop.Meny, indtil torsdag 12/6
Vinen laves af Castellare fra Chianti Classico på en ejendom i det lune Maremma nær Middelhavet. Vinen er den mere daglige fra vingården og laves af omtrent lige dele lokale sangiovese + Bordeaux' merlot og cabernet -meget passende, da Eric de Rothschild fra Lafite var medejer af projektet først i '00erne. Ikke smagt, men topvinene fra ejendommen er flotte, så du kan nok vente en frugtig, kraftig vin med masser af frugt og et fast greb om eftersmagen, der dog slutter rimeligt blødt takket være det lune klima. Den aktuelle 2022 har 91p/JamesSuckling, mens 2021 fik 90p/Spectator. Globalpris er 140 kr, så rigtig godt køb til 80.
Ch. Castillon Bandol rosé... 99,95
BEDSTE køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 12/6
Økologisk. Bandol er historisk noget nær den eneste rosé, der kan være bedre efter 3-4 år end efter 6-12 måneder. En sart aroma, men distinkt og fin end de nymodens partyboostere, smuk lys rosa farve og en smag, der fylder munden op uden at dominere -og slutter af med frugt og syre.
Bandol er nærmest "Grand Cru" i Provence og kommer fra malerisk lille område 12-15 kilometer øst for Marseille, nærmest i halvcirkel rundt om havnebyen Bandol (som nok er mere turisme end fisk i dag!). Castillon er et mærke fra Bastide Blanche, et af de meget fine slotte.
Valdouro 10 år tawny Port.. 99,95
BEDSTE køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 27/2