Ugens bedste 20 vinkøb er et festfyrværkeri. For sommerferien er lige om hjørnet, mens studenterne er på vej op i vognene for at gøre gaderne usikre.
Ugens vinliste er blevet opdelt i 2 -simpelthen fordi der er så mange topkøb i denne uge, mere end 150 er registreret fra de 9 danske kæder, vi følger.
Så bobler er henvist til et andet opslag, mens du her kun finder rød, hvid og pink!
Coop dominerer helt de billigste vine med den helt anstændige Mariella's (27), Casillero del Diablo (35) -vinen der faktisk jævnligt får over 90p!- og den flotte Trivento (45). Men over 59 er Brugsen sært fraværende med topkøb, desværre!
Føtex er til gengæld med fra budgetvine og hele vejen op til Vigorello til 169. Selv Netto har et topkøb med Barolo til 99.
I denne uge er Føtex bedst -med 7 topkøb- fulgt af Superbrugsen og Kvicklymed 5. Resten er fordelt mellem Meny (3), Netto (3) og 365discount med 2.
Der er i denne uge ikke blevet plads til vintilbud fra Bilka, Lidl og Rema1000.
Alle vine er tappet i produktionslandet (om andet ikke anført).
8 vinkøb under 50,-
Mariella's rød/hvid/rosé... 30,-
BEDSTE køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 11/6
Stærke, men letbenede vine fra Savanha (Spier), Coop's mangeårige leverandør i Sydafrika. Tappet i Danmark.
Alle er blends, den røde bl.a. pinotage og shiraz. En ret blød, middelfyldig vin uden større ambitioner, men helt og.
Den hvide er især chenin blanc og chardonnay og var for 2-3 år siden bedste køb + 5* fra Skovenberg i Vinavisen: "Vinen er let cremet, med god druefrugt og med noter af modne æbler og pærer. Lang og blød eftersmag.". Rosé aldrig smagt.

Casillero del Diablo rød/hvid/rosé... 35,-
rød cabernet-sauvignon, merlot eller carmenère, hvid chardonnay eller sauvignon blanc, rosé shiraz
BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 12/6
Disse vine er uovertrufne til så lav pris! Både røde og hvide har global pris på 70 kr og får stort set altid omkring af 90p/Descorchados, en pålidelig guide til vin fra især Sydamerika. Cabernet har både frugt og fylde, afrundet smag, men med pæn længde -typisk cabernet i en fast oversøisk stil og lidt af et mirakel for en vin, hvor der tappes 24.000.0000 flasker i et godt år! Senest smagt i 2022 med 91p/TimAtkin og 90p/100 fra både Descorchados og Revista Adega.
Carmenère er Chiles nationaldrue, men svær at modne. 2022 fik 90p/Descorchados,en kraftig, fast vin. Måske bedre end merlot.
Chardonnay er tør og frisk, med diskret aroma. 2022 fik 91p/Descorchados. Den hvide sauvignon er altid flot, med tropisk frugt og friskhed. Imponerende i lyset af 12 mill.fl/år alene af denne vin!
Cabernet har både frugt og fylde, afrundet smag, men med pæn længde -typisk cabernet i en fast oversøisk stil og lidt af et mirakel for en vin, hvor der tappes 24.000.0000 flasker i et godt år! Senest smagt i 2022 med 91p/TimAtkin og 90p/100 fra både Descorchados og Revista Adega.
Carmenère er Chiles nationaldrue, men svær at modne. 2022 fik 90p/Descorchados,en kraftig, fast vin. Måske bedre end merlot.
Chardonnay er tør og frisk, med diskret aroma. 2022 fik 91p/Descorchados. Den hvide sauvignon er altid flot, med tropisk frugt og friskhed. Imponerende i lyset af 12 mill.fl/år alene af denne vin!
Falasco Garganega, Verona... 35,-
*** (3/5), 365discount, indtil onsdag 11/6
Garganega er hoveddruen i naboen Soave. Her fra vinstokke omkring det lune Valpolicella. Ganske god på en nem, uforpligtende måde: Nydelig aroma, tør, frisk, rent smagende, sprød og med pæn fylde -en god ledsager til en let sommerret.
Cotes du Rhone "Charles Aïné"... 35,-
BEDSTE køb + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 3/7
2023. Ved ikke meget om denne vin, men kan se, at den sælges i andre lande til omkring dobbelt så høj pris. Blev solgt til akkurat samme pris i Brugsen for et par måneder siden.
Vent en meget frugtig, afrundet, fyldig rødvin uden støre karakter, men nok mere behagelig uden mad end Bordeaux'en. Et undermærke fra GCF, som ejer stort firma i Rhone.
Aveleda Vinho Verde... 39,-
*** (3/5), Netto, indtil fredag 13/6 Hvid er lys, let og superfrisk med diskret brus i smagen. Lidt spinkel aroma, lille sødme, men sprød og ren, med lille snert af brus -Portugal's grønne vin er altid værd at smage, og denne er ingen undtagelse, lys og let også i alkohol (9,5%) -og superkøb. Nye årgange har fået meget ros, bl.a. 88p/WineEnthusiast til 2021.
Barbera d'Asti "Vinchio"... 39,-
*** (3/5), Netto, indtil fredag 13/6 En simpel barbera er perfekt til risotto eller pizza! Rustik snarere end poesi, en grov håndværker med ru fingre! Fyldig, frugtig, friskhed og tannin -nyd kælderkold. I Barolo og omegn er kongen nebbiolo druen, men en halv times kørsel mod øst er stjernen den mørklødede barbera -som her i Vinchio. Mange huse i Barolo henter også barbera her. Byens kooperativ har 200 medlemmer i de nederste Alper. Jeg har smagt flere vine herfra, alle gode.
Trivento Reserve rød/hvid.... 45,-
rød malbec, hvid malbec eller chardonnay, Argentina
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 12/6
Den røde malbec er lækker på en ukompliceret måde, masser af bærfrugt, en snert krydderi, middel fylde, afrundet med lidt syre (men ikke for meget), en rigtig god allrounder. For mig en klasse over Alamos og dermed langt bedre køb.
2022 og 2021 fik begge 89p/Parker og 92p/Descorchados, mens 2021 og 2023 får 92p/TimAtkin, ret vildt for vin til 45!
Hvid malbec er unik tør hvidvin på den sorte drue, sart aroma (kirsebær/hindbær/æble), ret lav alkohol (10,,5%), meget frisk og sprød, god syre. 89p/Parker (til 2022).

Domaine de la Baume.. 49,-
rød Merlot og hvid tør Viognier, 2023 Sydfrankrig
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 12/6
Den hvide "Elisabeth" på den unikke drue viognier har pæn del af druens rige aroma, god friskhed og sprød tørhed. En ældre 2021 fik 89p/100 af geniale Jancis Robinson.
Den røde merlot "Grand Chataignier" er nydelig uden at sprælle for meget. "Meget mørk med en flot koncentration. Masser af brombær, mocca, mørk chokolade og vanilje i smagen. Anelse tørhed og ikke så lang i smagen", skrev Rydberg i Ekstrabladet om 2020 (5*/6). Den unge 2023 er nok marginalt bedre.
5 vinkøb 50-70,-
Nero di Troia "Zensa"... 50,-
Økologisk, Puglia
*** (3/5), Føtex, indtil torsdag 3/7
Er du træt af Puglia's sødmefulde rip'amaroner, så prøv en af de andre fra Italiens konsumområde nr 1, f.eks. på den lokale drue, Nero de Troia: Dyb farve, indbydende duft af modne bær, frugtig snarere end krydret, god tannin, men til den bløde side, fyldig og pænt lang. Troia forsvandt fra Irmas sortiment 1-2 år før lukningen. Jeg savnede den og er glad for nu at se den i Føtex, desværre til alt for høj normalpris på 109. Nero di Troia minder os om Homers "Iliaden", med belejringen af Troja (ca. 1000-1200 f.v.t.) og den trojanske hest, som skjulte soldater, som kunne erobre byen. Diomedes og andre flygtede fra Troja til Ofanto floden i Puglia med et par souvenirs fra hjemlandet, bl.a. et par vinstokke. Her fandt druen Nero di Troia sit sande hjemland!
Museum "Vinea" Cigales ... 50,-
**** (4/5), Føtex, indtil torsdag 3/7
Crianza. En flot spansk vin i imødekommende stil, afrundet, ganske magtfuld vin. Fra Cigales og ligner nabo Ribera del Duero, men i reglen er lidt blødere i stilen. 2021 fik 92p/Peñin.
Cigales er et lille område nær Valladolid mellem Toro, Rueda og Ribera del Duero. Området var tæt på at blive glemt, indtil Rioja-huset Baron de Ley rykkede ind i 1999 med en 100+ mill. kr investering. I dag har flere nu fået øje på Cigales takket være Museum. En billedskøn bodega med eget kunstmuseum.
Baron de Ley Rioja... 50,-
2020 Reserva rød, hvid/rosé + halvsød hvid, Spanien
BEDSTE køb + **** (4/5) Føtex, indtil torsdag 3/7
En god moderne rød Rioja med rund fylde og indbydende duft med lidt krydderi, til den bløde side, men pæn dybde og intensitet. Mere lækker end aristokratisk, men uovertruffen til 50! 92p/Guía Peñin.
Hvid og rosé er også rigtig gode, men bør nydes inden for 2-3 år.
Rosé (2021 fik 89p/WineEnthusiast) og hvid (2022 87p/WineReview, 2021 89p/TimAtkin) er begge lagret sur lie i bedste franske tradition for at bevare duften fra den lidt ordinære viura og den lidt sjældne hvide tempranillo.
Der fås også en farverig halvsød hvidvin, som ikke er smagt.

Yealands "Single Block" organic... 69,-
hvid Sauvignon, økologisk New Zealand**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 12/6
En af topvinene fra Yealand, fra marken Seaview. Vi er tæt på Stillehavet, blot 1500 meter, hvor andre anser 30-40 km for at være "tæt på køligt hav"! Imponerer med utrolig rig aroma -næsten over the hill, men holder lige balancen- men også fylde og sprød friskhed. Vinen ligner S1 og L5, de to andre markvine, men er knap så forfinet. Natalie Christensen har i 7 år været chefvinmager og blev i 2023 valgt som "Verdens bedste hvidvinsmager" ved International Wine Competition.
Cap l'Ousteau Haut-Médoc... 59,-
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 12/6
2021. Dyb farve, herlig bærduft, middel fylde, fast, ganske elegant og lang -giv den luft i glas. Vinen lukker nok måske næste år og vil vinde ved 3-5 år længere. Feminalisée's guldmedalje.
Det charmerende lille slot ligger i hjertet af Médoc på fint grus nær floden nær Lamarque mellem Margaux, Moulis og St Julien -dvs i hjertet af Haut-Médoc, i 300+ år et af de fineste vinområder i Verden.
Det ejes af GCF, der har overladt ledelsen til den begavede danske Merete Løwig-Larsen, ex-vinmager på Belgrave 5.Cru.

7 vinkøb over 70,-
Il Grigio Riserva... 89,-
2020/21 San Felice Chianti Classico, ItalienBEDSTE køb + **** (4/5) Føtex, indtil torsdag 3/7Dyb farve, god duft med krydderier og urter, tør, nydelig fylde og pæn længde -en god sangioveses fine tørre tanniner til sidst, men grundlæggende blød. Bedre med 2-4 år mere på flaske. 2020 har bl.a. fået 93p/Spectator og 92p/Parker, WinesCritic mv. Pris i USA 27$ + tax, ca. 190 kr. 18 måneder i 500 liter barriques. Ialt 320.000 flasker i 2020. San Felice er en stor vingård med 140 hektar i Classico, hjertet af Chianti. Domænet har i årtier været ejet af den tyske forsikringsgigant Allianz (som du måske kender fra Bayern München's stadion).
Dr Pauly Bergweiler rød/hvid... 79,-
Hvid Wehlen Riesling: Sonnenuhr Kabinett (sødlig), Klosterberg (tør), Mosel, rød Spätburgunder Staatsweingut Freiburg Baden, Tyskland
**** (4/5), Føtex, indtil torsdag 3/7
Den sødlige Sonnenuhr er lys, let og udadvendt riesling med intens aroma, elegance og smuk sødme, som balanceres af frisk syre.
Den tørre Klosterberg er fra lille, stejl skråning på den anden side af floden med køligere klima (også nabo til Molitor's hovedsæde). Tror på den, men ikke smagt. En elegant, tør hvid med rig aroma.
Disse vine er modsat ældre årgange ikke tappet på domænet (som er meget lille), men af Weinhaus Dr Pauly. Jeg stoler dog fortsat på disse vine -en Sonnenuhr 2023 var rigtig god.
Kloster Eberbach Riesling... 79,95
Fruchtig (let sødlig), Rheingau
**** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 12/6
Rheingau har historisk ry for at levere Tysklands bedste riesling vine i en fast, magtfuld stil så langt fra Mosels blide druearoma. Denne riesling har rig frugt, let til middel fylde, lille sødme, balanceret af fast syre. Blandt topdomænerne er Kloster Eberbach, som også er et afde største i areal med parceller i mange af regionens bedste parceller. Vinen er "gutswein", dvs. 100% domæne, men uden navn på mark (et krav fra VDP, som kun tillader navn på særligt fine vinbjerge at optræde på etiket
Barolo "Gioso" ... 99,-**** (4/5), Netto, indtil fredag 13/6 Har ikke smagt denne Barolo, men Gioso nyder et ganske ok ry og er kendt for fair pris. Set i en ung 2021, som nok kræver tid i glas, men forgænger 2020 fik 91p/JamesSuckling med noter om en klassisk nebbiolo med god duft og længde.
Tour Perey St Emilion... 99,95
2020 Grand Cru, Frankrig
BEDSTE køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 12/6
Ikke smagt, men har smagt meget fra ejer Jean Guyon, som i 20 år har været kældermester på det ansete Rollan de By i Médoc.
Det lille slot (5 ha) ligger på grus ved foden af Middelalderbyen og leverer magtfuld men rund vin med god fedme og længde. Lukket nu -giv den 2-4 år på flaske.
Vinen laves sammen med hustru Céline og døtrene Valentine og Pauline. 2020 er stor årgang. Bl.a. 90p/100 fra WineCellarInsider og TimAtkin samt hele 93p/TastingBook.