Søg i 1400 opslag:

13/06/2025

Herlig Chablis, god rosé og rød!

En god Chablis til fair pris såvel som god rosé fra Sydfrankrig og flot rød. 

Meny er altid god til de klassiske vine. Deres Chablis er pålidelig og topkøb til 99,95. Jeg har også svaghed for deres Cap d'Agde rosé og stoler også på deres Villa des Roses fra Procence (70 v3). Endelig en klassisk tør riesling fra Eberbach i Rheingau. 

    Blandt de røde er Faustino I Gran Reserva (99,95) altid topkøb, men prøv også italienske Ornella fra Toscana (129,95). 

BEDSTE køb: Chablis "Union" - Cap d'Agde rosé -Misty Cove sauvignon - Faustino I Rioja - 
GODT køb: Villa Roses Aix Provence - Eberbach riesling trocken - Sensi pinot grigio - Campet Ste Marie rød/hvid/rosé - Ornella Maremma - Crémant "Maison" Bourgogne - Canadian Club whisky - Cointreau likør - Bacardi Añejo 4 års rom 

uge 25-2025

Chablis "Union des Vignerons"... 99,95

BEDSTE køb +  **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 19/6

God Chablis i den blidere ende. ren aroma, let, sprød og frisk -måske en smule for rund til at være Chablis helt i top. 

    Fik sølv på det ansete Vinaliès -og kan meget vel være identisk med Pierrelée, et andet mærke fra samme kooperativ, som sælges markant dyrere (Philipson, Føtex mv).  

      USA siges at sælge mere Chablis hvert år, end den 1400 sjæle store by  laver, men deres Chablis er helt anderledes -inferiøre druer og varmt klima, ofte endog sødlig og altid billig! 

    Den ægte Chablis er dyr og så kendt, at lidt fusk for alvor kan betale sig. For alt kan sælges, den uægte såvel som den dårlige vin! 

      Meny's vin er et af mange mærker fra  kooperativet Chablisienne, der leverer godt 1/3 af  al Chablis. Deres vine kan matche vin fra mindre domæner, men vil aldrig begejstre.

Cap d'Agde "Désir" rosé... 55,-

BEDSTE køb + *** (3/5)Meny, indtil torsdag 19/6
2 fl: 110. Ligner Exhib, en pink Irma vin i 365discount. Godt køb med 5* af Vinbladet: "Frugtig vellavet rosé med jordbær og hindbær. Pænt balanceret med fin syre. Imødekommende med en frugtig afslutning". (i 2024). 
    En herlig vin til en salade nicoise eller den dyre stenbiderrogn. Kommer fra marker omkring Thau indsøen nær Cap d'Agde, som har afløst St Tropez som Frankrigs partyzone nr ét.

Villa des Roses Aix Provence, kr/fl v3: 70,-

3 fl: 210. GODT KØB + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 19/6

En provencalsk rosé fra giganten GCF's lokale afdeling. Nydelig spinkel frugt, middel fylde, let syre -god madvin eller til glas i utide. Aix er i reglen lige så god, men lidt billigere end anden Provence. Så her er en helt ok pris! 

Eberbach riesling trocken, kr/fl v3: 70,-

3 fl: 210, 2023 Staatsweinkellerei Rheingau Tyskland

GODT køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 19/6

Endnu en Meny vin, der lige har fået et nøk op i pris (sært i tid, hvor vinpriser i Europa er under pres). 3 fl. til 200 i januar. 
    En tør, meget frugtig, sprød og mineralsk hvid, som rundes af lillebitte sødme til sidst. Sælges i Tyskland til 10,9€ (= 84 kr, Hawesko) og får ros af kunderne. 
    Vinen er ikke domæne vin -Eberbach -uden kloster- og uden VDP kapsel. Så vent, at en del -eller mere- er hentet udefra. 
    Kloster Eberbach (1116) er fortsat det største domæne i Rheingau og den lille sydlige nabo Hessische Bergstrasse. Domænet ejer nogle af de bedste vinbjerge i Rheingau og Tyskland og er under vinmager og direktør, Kathrin Puff, på vej op efter mange skuffende årgange. Klostret optræder i både filmen "Rosens navn" og "Game of Thrones". 


Misty Cove sauvignon blanc... 59,95
Marlborough New Zealand

BEDSTE køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 19/6

En klassisk Kiwi sauvignon med overdådig frugt, middel fylde og fin syre. Ikke smagt. Rydberg giver den i DinVinguide 5*/6. 2023 har fået bl.a. 88p/WineEnthusiast, mens Meny nævner 93p/WIneOrbit og 91p/Decanter. 
    Fås også Blush rosé på sauvignon med lidt rød til at give farve. Let sødme, frugt, men også tilpas syre. Ikke smagt, men lyder fristende! 
    Huset er grundlagt af Andrew Bailey, som har solgt en masse NZ vine i Europa (bl.a. mærket FortyFour Degrees), før han startede sit eget hus i 2012. 

Sensi pinot grigio, kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299. GODT køb + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 19/6

Den hvide "Grigio feber" hærger stadig, hvor ultrakølig gæring giver karaktersvag hvid på den fine grigio drue til ofte alt for høj pris. Denne er dog ganske akceptabel, selvom den kommer fra det gigantiske "Venezie", det store område mellem Trento nær Verona og Trieste ved grænsen til Slovenien.

Faustino I Rioja... 99,95

Gran Reserva. BEDSTE køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 19/6

Trods prisen (ofte 100 på tilbud i Brugsen, Føtex og Meny) altid et topkøb. Den koster i hjemlandet Spanien ofte det samme som vin, der er langt dyrere i Danmark (som Muga). 
.        Faustino I har en dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 10-12 år. Alle nye år har fået 90+p/100 af gode kendere. 

Ornella Maremma... 129,95

GODT køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 19/6
Et godt køb fra Castellare's Maremma domæne, Rocca di Frassinello, ejet sammen med Rothschild (fra Lafite). Området er blidt bakket og ligger mellem Sassicaia og Scansano (af morellino/sangiovese ry). 
    Vi er tættere på vandet og klimaet er lunere, så sangiovese (40%) modner lettere end i Chianti, mens  franske druer cabernet, merlot og syrah (20% hver) også modner fint. Vinen er markant blødere, kraftig og indbydende i sin stil. 2022 fik 92p/JamesSuckling.  

Campet Ste Marie rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 54,49

6 fl 329,95, Pinot Noir, GSM (grenache-blend), Chardonnay, rosé, Sydfrankrig
GODT køb + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 19/6

Vinene viser blødheden fra et lunere klima, men har ren aroma og en vis elegance. Pinot ligner Coop's Laroche og Dissenay (fra samme hus, begge fås ofte til 50) og kan gøre billig Bourgogne misundelig -positiv bærfrugt, rund fylde, men med tilpas lille kant. Nydes ung, før krydderiet fra varmere klima påvirker smagen. 
      Den røde GSM (grenache, syrah og mourvèdre) er et Rhone-blend, ikke smagt, med guld i Berlin (men det er ikke svært). Chardonnay smagt med anden etiket -også nydelig (men min udgave var lidt ordinær). Rosé ikke smagt.  
      Jeg har smagt mange vine fra LGI, som udvælger og tapper vine fra kældre i Sydfrankrig og Rhone. Det ledes af Xavier Roger (vin) og Cédric Duquenoy (salg). Generelt gode, kommercielle vine.

Cremant "Maison du Crémant", kr/fl v 2: 79,98 

2 fl. 159,95. Bourgogne Brut, demisec eller Brut rosé
GODT køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 19/6
Irma solgte den til 69,50 i april før lukning, så ikke topkøb. God crémant og godt køb, da Bourgogne er en kostbar vin. Brut er tør, frisk og let aromatisk cremant med pæn længde og afrundet af lillebitte sødme til sidst. Rosé er nok bedre, mens den søde demisec fik 4* fra Vinbladet.   

 Ligner nok Moillard (marginalt billigere i Brugsen), Martenot (dyrere i Føtex) og Moingeon (markant dyrere i vinhandel på Gl. Mønt, da de alle er lavet i samme kælder ejet af giganten GCF. 

Sincero rosso... 35,-

** (2/5), Meny, indtil torsdag 19/6
Er det for meget med 2*? Men vinen er jo "sincero" -ærlig- dvs en basisvin fra Syditalien, formentlig tappet i Danmark og måske ikke ulig Capolavaro? Dvs. noget sødme og bærfrugt. Pænt udstyr til prisen! Tror desværre ikke, jeg vil ofre penge på den. 

Canadian Club "1858" whisky... 99,95

GODT køb + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 19/6

Bestemt ingen mindeværdig whisky, men perfekt til dig, der boykotter USA og samtidig vil støtte Canada, hårdt presset af den unævnelige nabo mod syd. 
    Og samtidig et godt køb -den står til 160 kr hos min lokale alko-pusher. 
    En let, ret blød, men rimeligt tør whisky med indbydende, frugtig aroma -egentlig ganske behagelig solo, men "CC" (kælenavn) bruges også i klassikere som Old Fashioned. 
    Hiram Walker var købmand i Ontario, før han i 1858 begyndte at destillere. Hans "Club" whisky blev så populær, at den store nabo mod syd krævede, at der skulle Canadian + Club!
    I Forbudstiden 1919-34 blev CC den mest smuglede whisky, som blev sejlet over De store Søer til bl.a. Al Capone i Chicago. 
    Destilleriet ejes i dag af japanske Suntury efter mange år hos amerikanske Jim Beam. 

Andre tilbud på alkohol: 
Bacardi rom Añejo 4 år mørk (110, 4* + godt køb), vel omtrent så gammel som Solera 15 eller 23! 93p/Tastings i 2023. Fås også som 7 års til 199,95, ikke merprisen værd. 
Cointreau orange likør 40% (199,95, 4* + godt køb), en klassiker kun lidt dyrere end Brugsen.  
Tanqueray gin 0% (99,95, 2*) -bedst i Politikens test af 6 gin 0%. Dufter af gin, men lidt sødlig.  
Bombay Sapphire gin 40% (110, 3*) -god gin kun lidt dyrere end Føtex.