Søg i 1200 opslag:

07/04/2020

Familien er samlet -på afstand!

Et par gode Oz vine og en frugtig, sprød østrigsk veltliner er dagens bedste bud på, hvad vi skal drikke i Påsken.
Jeg er sjældent glad for billige vine fra Australien -og slet ikke fra de store firmaer. Men William Hardy's to vine er bedre. De kommer fra mindre områder tæt på de historiske kældre i McLaren Vale syd for Adelaide -og er gode til prisen. 


Vores lokale Superbrugs og Kvickly holder åben både Skærtorsdag, Langfredag og Påskesøndag, så vi bliver ikke tørstige i denne mindeværdige og solrige påske, hvor familien er samlet -men hver for sig, dvs. mindst 2 meter mellem os -lige langt nok til, at en flaske kan nå fra arm til arm! 
Bedste køb: William Hardy rød/hvid, Lenz Moser, grüner veltliner, Grands Cyprès Lirac
Bedste vin: Barolo er kandidat. 

William Hardy, shiraz eller chardonnay, 6 fl: 269,-

= 44,83/fl, ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil søndag 12. april, normalt: 99,95
To rigtig gode vine, som også pænt kræsne ganer kan drikke -og for mig meget sjovere end lignende tysktappede vine fra Meny, Lidl og Aldi -som tilmed er lidt dyrere! 
      Den røde shiraz er fra Langhorne Creek syd for vinhovedstaden Adelaide -et rigtigt godt område- og det præget vinen, som er en stor vin, men ingen fedladen flødebolle! God frugt, bær og krydderi, men holdt i skak af lidt syre. 17p/20 i '17 af Oldenburg og 5* i Vinavisen i 2018. 
      Den hvide chardonnay kommer også fra et godt -dvs. køligt- område, Limestone Coast syd for McLaren Vale og Adelaide. Vi er nær havet, som tager toppen af varmen! Ganske rig, ren aroma med lidt melon og citrus, middel fylde, pæne syrer, middellang smag. Jeg ved ikke, om der er eg i vinen, men det smages til alt held ikke. 5* i Vinbladet og Vinavisen. 
      Adelaide blev grundlagt i 1850erne, ogHardy var en af de første til at dyrke vin her i McLaren Vale i Adelaides sydlige udkant. Han havde iøvrigt en direktør ved navn Osborn, som siden startede for sig selv. Hans kaldte firmaet d'Arenberg efter hustruens familie, og huset ledes af hans oldebarn, mens Hardy er blevet del af Accolade-gruppen. 
      Foto: den 15 km lange Maslin strand ved McLaren Vale. Flot, men få bader her. Der er risiko for hajer! Bemærk limstenen i klippen -starten på Limestone Coast. 
      NB: Hardy "Crest" (rød, hvid) tilbydes til 39 (3-4*, Superbrugsen og Kvickly), en vin, jeg ikke kan blive begejstret for.


La Chasse, rød Rhône, hvid Chardonnay-Viognier... 3 fl: 129,- 


= 43/fl, **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil søndag 12. april

Den røde Rhône er nydelig og pæn, men grundlæggende en dagligvin -som også den hvide, som dog eer vellavet og frugtig og egentlig ganske frisk. Den hvide kan snige sig op på 5 små stjerner. 
Tappet af Meffre i Gigondas, et af de store huse i det sydlige Rhône og et hus med en rimelig god kvalitet. 

Lirac "les Grands Cyprès"...  50,-

***** (5/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil søndag 12. april


Lirac ligger blot 10 km vest for Châteauneuf du Pape og er en af de ældste af Cru'erne i det sydlige Rhône og så højt hævet over "almindelig" Rhône, at ordet Rhône end ikke nævnes på etiketten. Set i både 2017, og vinen er flot med positive toner i næsen og solid fylde, som holdes i skak af en god mineralitet, der giver friskhed -flot nu, nok bedre om et par år. Egnet til krydrede retter.   

Moscato d'Asti "Fontanafredda"...  50,-

***** (5/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil søndag 12. april. Ja, jeg vil IKKE kalde denne vin for "saftevand for voksne", for det gør alle andre! Men det er en partybasker, som næsten alle kan lide -og vi andre tåle. Sød bærfrugt, sød smag -men med lidt brus til at gøre det udholdeligt! Og med 5-6% alkohol gør det ingen fortræd. 
Læs mere om Fontanafredda nederst i bloggen! 

Grüner Veltliner "Lenz Moser"... 59,- 

Østrig, 2018, **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil søndag 12. april, normalt: 89,95.  Frisk og let vin med rig aroma og stor friskhed -ikke veltliner i top, men meget god til prisen.
Lenz Moser (1905-78) revolutionerede vindyrkningen, da han fandt på at lade planterne vokse højt og med længere mellem hver plante. Det betød mindre skade ved frost, mindre arbejde og godt udbytte, selvom der var færre vinstokke pr hektar. Hans metoder ses i dag over hele verden.
     Hans vingård (foto) har siden 1986 tilhørt VOG, der har gjort firmaet til det største i Østrig. Vinene er dog stadig glimrende, selvom puritanere nok vil foretrække dem fra naboen Sepp Moser (søn af Lenz).



Los Intocables, Black malbec eller cabernet... 2 fl. 109,-

***** (5/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil søndag 12. april, , normalpris ca. 100. 
Argentina for fuld black Angus udblæsning! Den hedder black og har sort etiket, fordi vinen er lagret på Bourbon egefade, men vinene smager ikke af whisky. Men fadet sætter et temmelig krydret, næsten sødt præg på de ellers tørre vine. Flot og stor, men lidt trættende i længden, synes jeg.  Malbec er måske marginalt bedre end cabernet. 
Vinen kommer fra Finca las Moras, som er fast leverandør til Coop. Firmaet ejes af Trapiche, som er storleverandør til Salling's Føtex osv! Moras drives dog separat fra Trapiche og ejer 1100 hektar i San Juan i Mendoza, som har lunere klima end Uco, som leverer de bedste fra Trapiche (dog kommer stor del af Trapiche vinene nok også fra San Juan). 

HandCraft, California, frit valg... 59,- 

Cabernet-sauvignon, hvid chardonnay (5*), pinot noir (4*), rosé zinfandel (3*)
**** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil søndag 12. april
Jeg anbefaler sjældent vine fra California, som jeg i reglen finder for dyre i forhold til kvaliteten. Men måske er undtagelsen her: Handcraft er en serie vine fra det store familiefirma Delicato. På etiketten står der "Artisan Collection", men du skal nok ikke forvente "håndlavet" vin. 
      Delicato er et af de største familieejede vingårde, grundlagt 1924 af en siciliansk immigrant, Delicato. Sorry: Indelicato hed han, og denne familie ejer stadig huset. De "håndlavede" vine er designet af Alicia Alyis (foto), som er husets øverste vinmager. 
      Vinene er ikke smagt, men de kommer fra relativt kølige områder som Monterey og får pæn ros i guiderne. Så forvent en ret frisk, ren chardonnay og en kraftig, afrundet cab. Jeg ville nok ikke købe pinot'en, selvom den faktisk får pæne noter. Rosé har lidt sødme og er ikke min smag. 

Diablo, Dark "666" eller cabernet, 6 fl: 399,-

= 1 fl: 66,50***** (5/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil søndag 12. april, normalt: 169,95
Der er nu 2 i denne serie, som du ALDRIG må købe til normalprisen (169). Vil tro, den i kvalitet er omtrent som Casillero del Diablo reserva, som du ofte vil finde til -ja- 65-70 kr. Begge vine er gode og kommer fra Maule, et stort område, men med lidt køligere klima end resten af Central Valley. 
Dark red er en vin med humor -en "Dark Red" til Mørkets Fyrste, Djævelen! Vinen er lagret 6 måneder, 6 uger, 6 dage -666 = djævelens tal! Den er mørk, kraftig, afrundet, lidt søde noter i næsen, men tør -djævelsk attraktiv, burde jeg vel sige? 
Men egentlig kan jeg bedre lide "Dark" cabernet, som virker mere helstøbt, rund, kraftig, men med god frugt. Jeg nyder den med glæde, men vil ikke købe 6 af den! 

Barolo "Fontanafredda"...  139,-

**** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil søndag 12. april, normalt: 199,95
Set i 2014 og 15, som begge får 5* af Thomas Rydberg med ordene: ""Sort frugt og flintesten, der giver røgnoter. Herligt frugtfyldt med røgede noter samt cigarkasse og lakrids. Tannin og syre står flot til hinanden. I afslutningen kommer frugten frem igen og holder godt ved." (om 2015). 
Jeg tror aldrig, jeg vil sige et ondt ord om Fontanafredda, som er et af de huse, der har betydet mest for Barolo -det var her, Vittorio Emanuele II, siden den første konge af Italien, bosatte sig -og var med til at gøre Barolo til Italiens førende vin. I dag er huset ejet af et stort familiefirma, som også ejer bl.a. Borgogno og står bag restaurantkæden Eataly. Huset har stort gods, men til denne vin -og især Moscato'en længere oppe. købes det meste ind udefra. Men en mere end ok Barolo.