Søg i 1300 opslag:

23/02/2020

Flotte køb fra Spanien, Argentina, Chile og Italien



Nu kan du igen få Trapiche's flotte "Pure" til 40 kr -og så er der Hécula monastréll til endnu lavere pris. Så er der måske råd til en god Brunello eller en vanvittig flot T.H. fra Chile til blot 99. 

Ja, Bilka har oppet sig med en række gode køb. Lidt synd for Føtex (samme ejer), som ellers også har et par gode køb, men kan slet ikke være med her!  
BEDSTE KØB: Castaño Hécula" Monastréll (6 fl: 199, Bilka), Trapiche Pure malbec (40, Bilka), Dr Pauly Bergweiler Trocken (39, Føtex). 
BEDSTE VIN: Undurraga T.H. Syrah og sauvignon (99, Bilka).
Og til sidst en lille outsider i form af en whisky, som godt nok er billig, men slet ikke ringe! 

Castaño "Hécula", Monastréll... 6 fl: 199,- 

***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 23. januar, normalt 89. Utrolig meget karakter til 33 kr! En god vin til en dansk vinter med regn og rusk. Mørk, fyldig, men afrundet med fint krydret duft. For fanatikere måske for civiliseret og kommerciel, men en glimrende vin, som også med mellemrum ses på tilbud i Føtex. 
      Personligt ville jeg ikke købe 6 flasker, men du får næppe bedre vin til prisen -undtagen måske "Pure" herunder! Parker gav 89p/100 til 2017, hvad jeg finder i overkanten. Men måske får ameerikanerne en anden tapning (som de har betalt mere for?). 
      Castaño er det suverænt største navn i Yecla, et ret obskurt område sydvest for Alicante. Jeg var ret vild med vinene i 1980erne, hvor jeg fandt dem meget personlige og intense. Men siden har huset, der ejes af 2 brødre, fået vokseværk, og vinene er blevet lidt blidere, og det gør mange glade. Druen monastréll kan nemlig give vin med meget karakter, for meget for mange! 
      Castaño's vinene sælges af Sallings forskellige kæder under væld af navne. Føtex og Netto tilbyder bl.a. Molino Loco (3 liter box 89, 3*). 
      Foto: Yecla ligger nord for Murcia, en vidunderlig by, som har et smukt gammelt bycenter, bl.a. med denne katedral, hvis front er blandt de flotteste i Spanien. 

Trapiche "Pure", malbec, sauvignon eller rosé... 40,- 

***** (5/5), Argentina, Bilka, indtil torsdag 27. februar, normalt  109
For 2 uger siden var tilbuddet i Føtex (til 49), nu i Bilka -og til 40. Den røde er et must, den hvide er god til prisen. Den røde malbec har åben, rig frugt, solid, afrundet fylde og lang smag, et topkøb!  
Den hvide har god frugt, men har ikke den  præcision og sprøde friskhed som god sauvignon fra New Zealand og Frankrig. Men både hvid og rosé er små 5* værd til 49 kr!
Foto: Trapiche kommer fra Mendoza ved foden af Andesbjergene. "Pure" Malbec og sauvignon gror i højderne i Uco, et særligt (godt) område ved foden af det højeste bjerg i Amerika (både nord og syd), en times kørsel syd for Mendoza by.

Undurraga "T.H." Syrah eller Sauvignon Blanc... 99,-

***** (5/5), Bilka,  normalt: 149, indtil torsdag 27. februar,
"T.H." for "Terroir Hunter", dvs. fra særligt gode områder -og bedre vin. Kraftig,  frugtig syrah med god dybde, ikke top, men lækker. Herlig tør sauvignon, som kan matche det meste fra New Zealand -frisk og sprød, lang smag. Parker gav 93p/100 til syrah i 2013 og 15,  mens den hvide sauvignon fik 93p i 2017 og 91 i 2016.  Så du får en masse vin til pengene! 
Foto: Undurraga er et af de større huse i Chile, grundlagt i 1885 af baskiske indvandrere, som det sære navn antyder (flere af husene i Chile er grundlagt af baskere, bl.a. Erràzuriz). I 1975 solgte Erik Sørensen vin fra dette hus, som dog i 90erne gik konsumvejen. Huset ejer 1800 hektar vin.
  I 2007 begyndte de igen at lave gode vine -og"T.H."(Terroir Hunter) er blandt de bedste, fra særlige vinmarker med små mængder, typisk omkring 10.000 af hver, antal anført på etiket! Disse 2 kommer fra Leyda, et fint, køligt område nær Stillehavet. Foto viser en af husets kældre. 

Campogiovanni, Brunello Montalcino... 169,-

***** (5/5), Bilka,  normalt: 149, indtil torsdag 27. februar,
"Johans Mark" er 20 hektar vingård ejet af San Felice, mangeårig samarbejdspartner for Dansk Supermarked. Vinen kommer fra de lettere jorde i Montalcino og er ikke helt i top, men stadig en glimrende brunello, især da til prisen. Parker giver netop 2014 89p/100 -nydeligt- og noterer, at vinen bør have nogle minutter i glasset eller et par år til at modnes. 


ANDRE GODE VINE til de kommende dage... 

Tanunda "Three Graces", Cabernet-blend... 79,-

Barossa, ***** (5/5), ***** (5/5), Bilka, norm: 149, indtil torsdag 27. februar. Ganske flot med masser af frugt, fylde og stil -uklaret, ufiltrere og med fin modenhed af Barossas klima, hvor solen og varmen ikke helt tager overhånd. ”De 3 Gratier” er Bordeaux’ 3 klassikere, druerne Cabernet sauvignon, cabernet-franc + merlot. Vinen er ufiltreret med let præg af eg. 

Tanunda "Blanc de Blancs", brut sparkling... 79,-

Eden Valley, ***** (5/5), Bilka, norm: 149, indtil 2.majFint brus, ren aroma af æbler, tropisk frugt og lemon, middel fylde, ren smag med nydelig eftersmag -godt brus! Druer fra Eden med lidt køligere klima end Barossa -og en anderledes kvalitet end f.eks. Wolf Blass herunder! 

Wolf Blass "Red Label" Premium Cuvée.... 2 fl: 89,-

Chardonnay Pinot Noir Extra Dry, Australien, **** (4/5)Føtex, indtil torsdag 27.februar 
5 stjerner pga. den lave pris! Lavet på Champagne druerne chardonnay og pinot, med gæring på tank før tapning og ikke på flaske som cava eller Champagne. Her er en heftig dosage -formentlig 18-20 g/l sødme- så vinen er alt andet end knastør (den sødme hedder "Extra Dry" i vor inflationsplagede tider). Lav syre, så vinen kommer formentlig fra ret varme vinmarker. Har ikke smagt vinen, men den får ok noter af flere kendere. 

Wolf Blass Red Label, rød eller hvid... 2 fl: 89,- 

Rød Shiraz-Cabernet, hvid Chardonnay-SemillonAustralien, 
**** (4/5)Føtex, indtil torsdag 27.februar normalt: 158,- 
Wolf Blass sagde engang, at han ville lave vine, der "gjorde stærke mænd svage og svage kvinder stærke". Jeg er ikke sikker på, at hverken den b(e)rusende eller de 2 andre "Red Label" vine lever op til dette fromme ønske. Begge er ganske uskadelige, den røde har krydret fylde -men pæn frugt- den hvide er tør, frisk og uskadelig -men mange vil sætte stor pris på begge. 
NB: Vinene fås også i Bilka, men her er prisen 109 for 2 (men formentlig kan du få den til 89 om et par uger). 

Dr. Pauly-Bergweiler Riesling Trocken... 39,- 

***** (5/5), 2018 Tyskland, Føtex, norm: 69, indtil torsdag 27. februar.

En god tør hvidvin -intens, ren riesling aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag -en favorit nu til denne meget tiltalende pris.      Riesling er nok den fineste hvide drue fra Tyskland.  Vinen er tappet på den klassiske slanke flaske normalt forbeholdt Mosel, og dr Pauly-Bergweiler bor i Bernkastel ved Mosel og er en glimrende vingård. Men vinen er ikke herfra, men købt i Rheinhessem, hvor vin og druer er markant billigere. 

Vinen er dog som altid glimrende køb, let, frisk og frugtig, med nydelig lille syre. Fås også i sødere udgave, Noble House, som næppe er så interessant.  Denne vin fås også til samme pris i Netto indtil fredag. 

Famous Grouse, Scotch Whisky... 79,-

***** (5/5), Bilka, norm: 159, indtil torsdag 27. februar. Vi slutter af med en whisky, som faktisk er meget attraktiv, hvis du har plads i skabet og ikke er Single Cask-fanatiker. Der er et par mærker, som jeg synes LIDT bedre om end andre, bl.a. Teacher's, Ballantine's -og Famous Grouse. De er afrundede og frugtige, men uden den voldsomme karamelsødme, som kan ødelægge en del blends -og igen ikke for sprittede til ikke at drikke ren.  Til 79 et rigtigt godt køb.  N.B: I tilbudsavisen er den anført både til 79 og 99 (også ret fair), men 79 er den rigtige pris.