Fakta sætter 175 økologiske varer på tilbud denne uge, inkl. vin. Der er lyspunkter blandt vinene, men alt for få, desværre!
Jeg elsker økologi, og Fakta er en god kæde, som jeg gerne støtter -men jeg er der desværre sjældent over 5 minutter. Havde de bare noget ordentlig vinøs økologi! "Det tager kun 5 minutter". Ja, desværre!
Fakta mangler vine med karakter, ikke mindst blandt de økologiske vine! Vinene eer middelmådige, de afskrækker ingen, men begejstrer så sandelig heller ikke! For mig bør økologisk vin i en kæde som Fakta have karakter og dybde og ren frugt. Men ak...Fakta falder (som Netto og Rema) vinøst igennem mod de tyske kæder, Aldi og Lidl. De har simpelthen mere spændende vine, økologiske elleer ej. Spændende vine fra Spanien, Australien, ja selv Portugal!
Fakta har god vin, bl.a. Chile's Indomita-vine og Bouteilley Bordeaux (men giv den et par år på flaske). Finca Rosal fra Yecla er god, mens franske "Undivided", pinot og chardonnay (foto), er excellent køb. Jeg vil heller ikke sige nej til Calem LBV og 10 års Port og Casillero Dark. Det sørgelige er, at ingen af disse vine er økologiske!
O-Organic, rød, hvid, rosé... 40,-
øko, ***/***** (3-5/5), Fakta, indtil torsdag 13. februar. Den hvide sauvignon er glimrende, tør, frugtig, ren og sprød -sådan i stil med New Zealand, blot lidt blidere. Rosé på cabernet og syrah er også god, tør og frugtig, tør, men med frugtsødme og syre. Den røde carmenère har jeg ikke så stor tillid til. Billig carmenère er næsten aldrig god -og jeg frygter, at denne er er meget lig Adobe Organic, som sælges i Coop's andre butikker.Cademusa, rød Sicilia... 45,-
øko, **** (4/5), Fakta, indtil torsdag 13. februar. En nydelig vin lavet på Siciliens nationaldrue nero d'avola + syrah fra Frankrig. God fylde, afrundet, pæn duft -slet ikke ringe, men ikke en vin, jeg vil l'øbe langt efter. Vinen kommer fra et 2.grads kooperativ (med 7 kooperativer under sig), som henter druer fra 10,500 hektarer. Altså masseproduktion, men bestemt ikke dårlig.da Sergio, rød Salento, hvid Sicilia... 45,-
øko, **** (4/5), Fakta, indtil torsdag 13. februar. Den røde er fra Salento helt ned i hælen, lavet på de gængse druer her -primitivo, negroamaro og sort malvasia. En nydelig, men uspændende vin, som ikke kan gøre nogen fortræd. Nok knap så spændende som Cademusa herover.Den hvide er slet ikke ringe -på inzolia (en krydsning) og chardonnay fra Chile. Let, frisk og ganske pæn. Begge er gode køb.
Cellier de Saint-Jean, cabernet-sauvignon-grenache... 45,-
øko, **** (4/5), Fakta, indtil torsdag 13. februar. Slet ikke tosset, vinen har god krydret frugt og fylde, som balanceres af tanniner. God sydfransk madvin, men heller ikke ueffen solo uden mad.Casa Agnese, Merlot "Passione"... 35,-
øko, ***? (3/5), Fakta, indtil torsdag 13. februar. Jeg har aldrig smagt denne vin, men Vinavisen har givet den 5* med ordene: "Svært at fatte, at man kan lave en så god økologisk rødvin til 35 kr. Den er lidt enkel, men der er god frugt og krydring, sødme og syre, alt i god harmoni."Vinen beskrives som havende "let sødme", og det må en merlot ikke have. Så jeg vil ikke bruge penge på den, trods den lave pris.
VIL DU FØLGE VINKENDEREN?
Hvis du har læst så langt, så har du måske lyst til at få advis, når næste indlæg kommer.
Send din e-mail-adresse til mig her!Så opretter jeg dig. Du får mail, som skal besvares -og du får næste blogindlæg i din box.
Hermed bliver du medlem af en lille eksklusiv kreds (de fleste måneder er der under 2500 læsere) af vinelskere!