Søg i 1300 opslag:

02/08/2019

Bilka ka' igen -altså vinøst!

Brunello, Chile fra koldt klima, Rioja på uddød drue, god Bourgogne til lav pris + bevis på at Pomerol kan være godt køb -det er hvad Bilka p.t. tilbyder dig. 

I et par uger har Bilka været fraværende fra en blog, hvor nogle synes, jeg var uansvarligt venlig over for denne kæde uanset mit princip om ikke at modtage vin eller andet fra en kæde (men de har nu heller ikke tilbudt det!).  

Men Bilka synes at have sparet op til deres fødselsdag, som starter denne fredag.
Således giver de 25% rabat på normalprisen på al vin og spiritus. Altså på normalprisen, dvs. du skal lede efter de vine, der ikke normalt er på tilbud.
Der er andre tilbud, hvoraf de bedste måske er: 

Brunello "Poggio Forte"... 99,-

***** (5/5), Montalcino, Bilka, indtil torsdag 8.august
Poggio Forte er 2.vinen fra Quercecchio, en af de større vingårde i Montalcino. En typisk, men ikke
bemærkelsesværdig brunello. Jeg vil tro, at Poggio Forte er identisk med Qercecchio i stor årgang som 2013. Vinen er fremragende køb til denne pris.

Til samme pris også Righetti Amarone (3*, ikke værst, men ikke typisk amarone) og Vieux Papes 3 liter Box (Nul*, solgt som fransk vin og én og anden  KUNNE tro, den havde noget at gøre med den gamle pave på Châteauneuf, men nej! Vinen var ENGANG fransk, nu er det EU-vin, måske en ret kedelig spansk vin, da alkohol% kun er 11,5! Men Bilka kalder den fransk vin i avisen, en fejl).

Undurraga "T.H." Syrah eller Sauvignon Blanc... 89,-

***** (5/5), Bilka,  normalt: 174,67, indtil torsdag 8.august. 
To  flotte Chile vine til særdeles rimelig pris for dén kvalitet. Kraftig,  frugtig syrah med god dybde, ikke top, men lækker. Herlig tør sauvignon, som kan matche det meste fra New Zealand -frisk og sprød, lang smag. 
Foto: Undurraga er et af de større huse i Chile, grundlagt i 1885 af baskiske indvandrere, som det sære navn antyder (flere af husene i Chile er grundlagt af baskere, bl.a. Erràzuriz). I 1970erne solgte Erik Sørensen vin fra dette hus, som dog i 90erne gik konsumvejen. Huset ejer 1800 hektar vin.

  I 2007 begyndte de igen at lave gode vine -og"T.H."(Terroir Hunter) er blandt de bedste, fra særlige vinmarker med små mængder, typisk omkring 10.000 af hver, antal anført på etiket! Disse 2 kommer fra Leyda, et fint, køligt område nær Stillehavet. Foto viser en af husets kældre. 

Poggio Rosso Chianti Classico... 149,-

2011 Riserva, **** (4/5), Bilka, til torsdag 8.august, normalt 299,67. En kostbar Chianti og en af de bedste vine fra San Felice med noget mere af det hele end Grigio, den normale Riserva. Men altså også markant dyrere. Men meget flot med virkelig klasse og længde -har desværre kun smagt den 2-3 gange (og ikke i de seneste år). Bilka har måske svært ved at sælge den -den burde være 2013 eller 14 i dag! 

25% på normalprisen på al vin og spiritus

Mine bedste bud  -køb senest søndag

Baron de Ley "Maturana", Rioja... 74-

2016, ***** (5/5), Bilka, normalt 99.
En spændende og anderledes Rioja på drue, som 
alle mente var totalt uddød siden 1890erne, indtil drueforsker fandt en mark i '90erne.  I dag er der 150 hektar plantet med druen, de fleste vinstokke dog stadig under 10 år -og nu laves i små mængder -men dette er den eneste jeg har set 100% på maturana druen. 
 Meget dyb farve, intens aroma med skovbær, søde toner, smagen er afrundet, men fast, balsamisk og vedvarende, med gode syrer. 
Baron de Ley hører sammen med el Coto (der ses i Rema1000) og leverer særdeles god Rioja i ret indbydende stil -som appellerer bredt- men alligevel har høj kvalitet. Denne er lidt af et fund til prisen.
Foto: Ley ligger som Faustino i Alavesa, måske det bedste område i Rioja, som ligger i læ af de dramatiske Cantabria bjerge. Men (suk!) begge er så store, at de også får druer fra andre dele af Rioja.

Capraia, Chianti Classico... 74,-

2016, ***** (5/5), Bilka, normalt 99.  En dybt farvet, middelfyldig vin, fast og dyb, med intens aroma af frugt (kirsebær/stenfrugt), tør -en rigtig madvin. Vinen kommer fra én vingård og har fået gode noter i pressen gennem årene, typisk omkring 88p/100. Flot nu, men nok bedre om et år eller to.
Fås også som Riserva (4*, 114,50), som er noget blødere. 

Château de Mercey, Bourgogne.. 93,42

2017, **** (4/5), Bilka, normalt: 124,56, indtil søndag. 
Det er med frygt og bæven, jeg anbefaler en rød Bourgogne -overhovedet- tilmed én jeg ikke har smagt i flere år. Jeg elsker Bourgogne, men det er tæt på umuligt at finde god rød Bourgogne i supermarkeder, som jeg skrev til læser i går. Men denne er nok det bedste bud... 
      Kommer fra firmaet Rodet (som bl.a. har købt Dufouleur, som jeg kendte særdeles godt -og som siden selv er blevet købt op af Boisset, som leverer revl og krat til supermarkederne (mest revl), men dog især til Coop). En meget lang parantes! 
      Men de ejer selv slottet Mercey, som stammer tilbage til 1400-tallet og ejer 48 hektar vin, omkring Santenay syd for Beaune. Vinen laves med omhu og plejer at være god, typisk Bourgogne -og '17 er faktisk god årgang. Prøv den for at smage en ret let, men frugtig vin med forbavsende lang smag. 

Ch. la Patache, Pomerol... 199,-

2011, ***** (5/5), Bilka, indtil søndag, norm:274,67
En hvilkensomhelst Pomerol omkring 200 er et "must" i dag. Området er på blot 700 hektar og ledes af Pétrus (og den fås ikke for 200). Patache i den sydlige del af Pomerol ejes af den begavede vinmager Peter Kwok. En forfinet, moden vin med lækker duft og ænt lang smag -så godt et køb som Pomerol kan være i dag! 

Det meste spiritus sælges kun på tilbud, så her er 25% ikke nok! 

Med følgende undtagelser, køb senest søndag: 

Capa Negra Jerez Brandy ... 97,46

Reserva, ***** (5/5), Bilka, indtil søndag. Brandy lagrer heller ikke længe, denne er "Reserva", dvs ældre end de fleste, men "kun" lagret 12 måneder -og så er der blandet ældre brandy i. Ret blød, frugtig, ikke stor, men god i drinks. 

El Dorado 15 år Trinidad Rom... 349,- 

Demerara, ***** (5/5), flere gange valgt som verdens bedste -og i hvert fald så gammel som rom har godt af. Du vil ofte se f.eks. Zacapa rom med 15 eller 23 i store bogstaver -det er en type/solera, ikek alder! Her det alderen -15 år- ikke en type! Næsten utilbørligt lækker!