Det bedste køb i denne blog er måske Føtex' tørre hvide Dr Pauly, som er let, sprød og tør, men den spanske Faustino og Nobile fra Toscana fra Bilka er også kandidater.
Dr Pauly Bergweiler, Riesling... 39,-
2018 Tyskland, ***** (5/5), Føtex, indtil fredag 23. augustJeg holder meget af tysk vin og især druen riesling, som for mig er så meget sjovere end det meste pinot grigio/gris og chardonnay. Sjovest er ofte riesling fra Mosel, men druen er ofte lige så god (og i reglen billigere) ved Rhinen.
Da prisen er 39, bærer jeg over med, at vinen -trods husets adresse i Bernkastel ved Mosel og den grønne Mosel-flaske faktisk kommer fra Rheinhessen, hvor druerne er noget billigere!
2018 er også god -lys, aromatisk, let, tør, med stor friskhed. Excellent køb!
Dr Pauly-Bergweiler er medlem af en af Mosels store familier, hvoraf mange brer navnet Prüm. Huset ejer vigtige dele af en række af de bedste vingårde, inkl. Badstube på Doctor-bjerget ved Bernkastel. Op mod jul plejer Salling at importere lidt af denne riesling i Kabinett udgaven, som i reglen sælges til omkring 100. Et must.
Faustino I, Rioja Gran Reserva... 99,-
2008, ***** (5/5), Føtex, indtil fredag 23. augustEn vin, jeg altid køber, når den er på tilbud til 100 kr. Personligt finder jeg den kunstigt støvede flaske (og etiket) gyselig og den Velazquez'agtige mand på etiketten skræmmende. Men vinen er næsten altid god -en klassisk fyldig, afrundet og lang Rioja. 100% fra egne marker, mest i Rioja Alavesa.
NB: Vinen kan dog variere lidt i smag, selvom kvaliteten er god -formentlig fordi den er tappet i flere omgange. Vinen lagrer 3 år i eg (hvor loven kun kræver 1 år), men selvom vinen er 11 år, så har den resten af tiden ikke lagret på flaske, men på store ståltanke, indtil der er brug for den på flaske. Så vinen vil formentlig have godt af endnu et par år på flaske. Men til 100 kr kan ingen klage!
Til samme pris også bl.a. Amarone Cantina di Soave (3*).
Vino Nobile "Tenuta Lodolo Nueva".... 75,-
2015 Montepulciano ***** (5 af 5), Bilka, norm: 175, indtil torsdag 22. august
Nobile har så fint et navn, at du hverken finder ordet Chianti eller Toscana på etiketten! Naboen er Brunello fra Montalcino, men oprindelig var den "noble" vin byens bedste, indtil familien Biondi-Sandi så sent som i 1940erne begyndte at lave en stor Brunello.
Lodolo Nueva er en vingård -ikke et mærke- som ejes af familien Ruffino, som importeres i Danmark af Hans Just, som sælger den gennem Bilka og Føtex.
Vinen er rigtig god og supeerb til 75, selvom den ikke kan matche byens bedste, Cerro og Poliziano. Stadig et par klasser over kooperativets vin, som også sælges af Dansk Supermarked.
Foto: Tanunda er et af de steder, du bør se i det smukke Barossa nord for Adelaide, som ellers er hovedsæde for en masse firmaer, fra Penfolds til Yalumba og Lehman. Det meste fra disse huse laves ofte af druer fra andre områder og sælges typisk som South Eastern Australia. Er vinen fra Barossa Valley, vil dette navn stå på etiketten.
Tanunda var oprindelig ejet af Seppelt,et af mærkerne under giganten Treasury (Penfolds, Lindemans, Wynns, Rosemount og Wolf Blass).
I 1990erne kom Tanunda til salg og stod i 5 år uden en køber, indtil sydafrikaneren John Geber kom forbi. Han har tjent en formue på international marketing (bl.a. Stimorol tyggegummi og Tetley the, men ikke vin!), men fandt vin mere spændende. I dag ejer Tanunda 100 hektar vin, men med en hastigt voksende produktion hentes det meste af vinen i dag fra 30 vingårde, mest i Barossa.
Foto: I dag ledes huset af datteren Michelle -og Tanunda leverer vin, som gamle Seppelt ikke ville skamme sig over.
Tanunda var oprindelig ejet af Seppelt,et af mærkerne under giganten Treasury (Penfolds, Lindemans, Wynns, Rosemount og Wolf Blass).
I 1990erne kom Tanunda til salg og stod i 5 år uden en køber, indtil sydafrikaneren John Geber kom forbi. Han har tjent en formue på international marketing (bl.a. Stimorol tyggegummi og Tetley the, men ikke vin!), men fandt vin mere spændende. I dag ejer Tanunda 100 hektar vin, men med en hastigt voksende produktion hentes det meste af vinen i dag fra 30 vingårde, mest i Barossa.
Foto: I dag ledes huset af datteren Michelle -og Tanunda leverer vin, som gamle Seppelt ikke ville skamme sig over.