Søg i 1300 opslag:

Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel ladoix. Sortér efter dato Vis alle opslag
Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel ladoix. Sortér efter dato Vis alle opslag

02/12/2022

Irma i topform med klassiske navne til lav pris!

Jeg skal (også) i Irma i denne uge. Her er en perlerække af lækre vine til særdeles overkommelige priser. Du skal ikke gå efter de billigste, men når du kan få Mazzei og Zisola til 99 og en klassisk Bourgogne som Ladoix til 139, er der ikke noget at betænke sig på! 

Vi, der holder af Bourgogne, har haft det hårdt de sidste par år, hvor priserne er røget gennem taget. Men nu vejrer jeg morgenluft igen. I en Ladoix er der en lillebitte duft af Corton, og når jeg kan få den til 139, kommer det store smil frem. Og at få en god Savigny 1.Cru til 225 er nærmest en foræring! 

      Irma har også klassis Bordeaux fra 2.Cru Brane i topåret 2019 (169) og en herlig merlot fra Mazzei i Toscana til 80 -foruden noget fint brus, fra Villa Marcello prosecco (80) til Joseph Perrier (199) + husets unikke single vineyard vin. 

Bedste KØBMazzeo Chianti Classico - Zisola nero d'avola - Ladoix Domaine Marguerite Carillon 

Godt KØB: 2019 Margaux de Brane - Neleman "Flipside" macabeo -  Jefe monastrréll - Fonterutoli no 10 - Savigny les Beaune 1.Cru Serpentières - Villa Marcello prosecco - Joseph Perrier "Cuvée Royale" + Vintage 2009 + Organic - Pascal Combeau XO Cognac - Johnie Walker 12 år whisky


Mazzei "Mazzeo", Chianti Classico ... 89,-

Bedste KØB ***** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil lørdag 31.december

En meget flot Classico fra Mazzei Denne har mindre eg end Ser Lapo riserva -12 måneder- men fadene er franske og små, så vinen er mere "moderne" i stilen, knap så tør i tanninerne, ligner lidt den normale (superflotte) Classico. 
     2018 fik 5* hos Rydberg i Ekstrabladet: "Flot næse med masser af sorte kirsebær. Klassisk stilren Chianti Classico i den klart bedre ende. Flot koncentration og masser af lag i vinen. Flot lang krydret afslutning.” I december også valgt som en af de 10 bedste af 3.000 vine, som Rydberg smagte i 2021. I dag ses mest 2019. 
      Markis Mazzei har i op mod 600 år leveret stor vin i Toscana, bl.a. "Ser Lapo", den flotte Classico Riserva. Mazzeo er mere moderne, dvs indbydende og drikbar. Vinen kommer fra markis'ernes smukke Castello Fonterutoli

2019 Margaux de Brane ... 169,-

Godt KØB ***** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil lørdag 31.december

En meget smuk etiket og rigtig god vin i topåret 2019, som desværre ikke er 2.vinen fra Brane Cantenac, 2.Cru (tror jeg!), men 3.vinen. Den har  dog i netop 2019 fået 89p/WineIndependent. 
Brane er i topform i disse år under Henri Lurton, der laver endog bedre vin end faderen Lucien. En klassisk cabernet, som i denne vin er ret tilgængelig. Jeg vil dog nok give den 4-5 år mere. 

Irma tilbyder også en række andre Bordeaux-vine til fair priser bl.a. Saintayme Grand Cru St Emilion (149, 5*), som laves af team'et bag l'Église Clinet Pomerol) og Fleur de Pedesclaux 2019 (199, 5* + godt køb), som også er i topform i dag. 

Neleman "Flipside" macabeo, kr/fl v 6: 54,83

6 fl: 299godt KØB + **** (4/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 7.december
Økologisk, València. Ikke smagt, men tror, vinen er frisk, tør og let (10,5%!), sprød med diskret aroma. Sådan lidt à la en knastør cava uden brus! Irma nævner også saltet præg -prøv evt til østers og/eller rogn. 

      Hollænderen Derrick Neleman ejer et kooperativ i Casas del Rey, en lille by med blot 30 borgere (2022). Han har også en anden kælder i den sydlige del af València området og leverer en lang række hypermoderne vine. I València bruges macabeo er ofte basis for cava og giver let sprød hvid (i Rioja, Catalunya, Languedoc). 

Angosto "el Jefe", monastrréll, kr/fl v 2: 74,50

2 fl: 149godt KØB + **** (4/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 7.december
En magtfuld, men frugtig og fast vin med nydelig eftersmag. 
Familien Angosto har i 100 år leveret vinplanter til vingårde, men har nu også egen 115 hektar med mange forskellige vinsorter. Den normale "Jefe" har fået over 90p af førende kritikere, men denne på monastréll er ikke rated. Men huset leverer god vin, så jeg vil give det en chance. Skal være lagret 15 måneder, men i meget store 7000 liter egefade. 

Giordano Organic, rosso eller chardonnay, kr/fl v 2: 44,50

2 fl: 89, **** (4/5), Irma og Mad.Coop, indtil lørdag 3.december

Normalprisen skal være 99 -tæt på vinøs åger- men 2 for 89 er OK uden at prange! Begge er nydelige, letdrikkelige vine, der hverken gør fortræd eller begejstrer. Den røde er bedst, den hvide lidt grøn og let. Giordano leverer en lang række af Irmas vine, fra Barolo over spumante til Puglia. 

Fonterutoli "nr 10", Toscana, kr/fl v 2: 79,50

2 fl: 159, godt KØB + **** (4/5), Irma og Mad.Coop, indtil lørdag 31.december
Mazzei's unikke toscaner på 90% merlot + 10% sangiovese med et år i små franske egefade. Jeg fandt 2017 og 2018 meget flot, men har ikke nyere årgang. Måske lidt ung, men vent en vin med overdådig frugt og fast, saftig smag. 

Belguardo, Morellino Scanzano ... 149,-

Riserva Bronzone, ***** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil lørdag 31.december
Samme familie Mazzei, som har 34 hektar i det lunere Maremma ikke langt fra Middelhavet (lidt syd for Bolgheri med bl.a. Sassicaia). Morellino er ren sangiovese, lagret 14 måneder i små fade af fransk eg. Ikke smagt, men kritikerne er delte, om end generelt positive. 2018 og 2019 fik 2 glas/Gambero Rosso, 2019 også 90p/Falstaff. Foretrækker Mazzeo herover. 

Mazzei "Zisola", nero d'avola... 99,-

Sicilia, bedste KØB ***** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil lørdag 31.december
Vinen var god til 149, men nu er prisen kommet længere ned, og vinen er topkøb. Familien Mazzei har lavet vin på Sicilien siden 2003 og har smukt slot (og vingård) i billedskønne Noto. Zisola er ren nero med meget lidt eg -en superflot, meget frugtig og fyldig vin, der kan nydes ung. Kender ikke Irmas årgang, men mon ikke den kan matche 2019, som Parker giver 91p? 

       Irma tilbyder også Mazzei's topvin, Siepi Toscana 2018 (599, 5* + bedste VIN), ekstremt smuk vin, alt for ung, men meget lovende, trods 96p/Parker dog ikke topkøb.

Fransk klasse til lave priser

Ladoix, Domaine Marguerite Carillon...  139,-

2017, bedste KØB + **** (4/5), Irma og Mad.Coop, indtil lørdag 31.december

Ladoix er så tæt på fund, som du kan komme klassisk Bourgogne i dag. Området er ganske lille og ligger ved Corton (foto; en del af denne Grand Cru ligger såmænd i Ladoix). Vi er på fladere jord, men stadig en ganske flot vin, klassisk pinot noir i en blidere stil, egnet til at nyde ung. 2017 fik 88p/WineEnthusiast. 
      Foretrækker denne vin for Chorey (249 i Brugsen). Marguerite Carillon har intet at gøre med Carillon i Puligny, men er et af domænerne, kreeret af Helfrich fra giganten GCF (som bl.a. også ejer Moillard, Pierre André, Moingeon, Francois Martenot mv). Har ikke tillid til négoce vinene, men domæne vinene er en anden sag! 

      Irma tilbyder også St Veran 2021 Domaine Mont St Gilbert (129, 4*). God, men næppe topkøb. 

Savigny les Beaune 1.Cru...  225,-

2018 Serpentières. Domaine Bois Noël (Maurice Écard) 
Godt KØB + ***** (5 /5), Irma og Mad.Coop, indtil lørdag 31.december
Alle årgange er gode her, og det gælder sandelig også 2018. Bois Noël er del af Maurice Écard, et rigtig godt domæne, som af nogle anses for "fader" til Savigny appellationen og måske er det ældste i byen (1789). Serpentières er en af hans bedste vine, fra mark på god skråning. 
      Vent en middel fyldig, fast vin med rig frugt, holdbar 10-12 år. Med dagens priser på god rød Bourgogne er vinen nærmest et fund! 

Villa Marcello Prosecco, Extra Dry, kr/fl v 2: 79,50

2 fl: 159, godt KØB + **** (4/5), Irma og Mad.coop, indtil lørdag 31.december

Denne smukt udstyrede prosecco laves af Giovanni Mazzei, (se Chianti mv længere oppe). Jeg smagte den i sommer og var meget tilfreds med en aromatisk, sprød og lækker spumante til den tørre side. Skulle være ok stadig -men check evt tappedato (= L nr). Bør ikke være for gammel. Vinen fik 88p/Falstaff (i 2018). 

      Villa Marcello er et af gammelt jagtslot nær Treviso fra sidst i 1600-tallet, som gennem 200 år har tilhørt familien Marcello, en vigtig familie i Venedig. 

      Alessandra Marcello er moder til Giovanni Mazzei, der nu laver vinen fra 26,5 hektar vin. Druerne er glera (85%) og pinot blanc. Vinen har 2.gæring på tank og lagrer sur lie 60 dage før tapning under tryk. 

Joseph Perrier "Cuvée Royale" brut...  199,-

Champagne, godt KØB + **** (4/5), Irma og Mad.Coop, indtil lørdag 31.december
En god Brut med indbydende aroma, let, ren og sprød, -afrundet af 7 g/l restsødme. 91p/JamesSuckling + 89p/Ekstrabladet, hvor Rydberg skriver"Grønne æbler i duft. Let, frisk champagne. Vellavet med en pæn mousse. Frugtig afslutning."  


Champagne Joseph Perrier "Vintage 2009"... 299,-

Godt KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil lørdag 31.december
Sidste år  var Joseph Perriers Vintage et topkøb, men ny højere pris (449) dæmper købelysten. Men nu er prisen igen attraktiv -en 13 år gammel Champagne i fineste form. Langt bedre køb end den uforskammet dyre Victoria (449). Historisk har Vintage været husets bedste Champagne fra ét særligt godt år. '09 ikke smagt, men får 5* af Rydberg: 
      ”Flot expressiv næse. Kompleks med dybde og personlighed. Oxidative sherrynoter, uden at det bliver for meget. Renhed i frugten og smæk”

Joseph Perrier "Organic" extra brut... 279,-

Godt KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil lørdag 31.december
Har ikke smagt denne nye cuvée, som end ikke optræder på husets egen web. Joseph Perrier har fået alvorlige ambitioner: økologisk drift + extra brut 5 g dosage/l (mellem brut og brut nature),  92p/JamesSuckling, 5* i Ekstrabladet sepg21: "Flot klassisk næse med brødkrummer. Flotte vedvarende bobler og bagved fersken, gule æbler og let autolysis-karakter. En flot og gennemført champagne med en flot længde...med denne får man mere end man betaler for.”

Joseph Perrier "Côte à Bras" Vintage ... 449,-

***** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil lørdag 31.december

Set i 2013. Nej, der er ingen "Bra" (brystholder) i denne Champagne -"bras" (fransk for arm) er en lille skråning i Cumières 1.Cru -lidt vest for Dizy- som kan levere superb Champagne, som selv til 449 er tæt på topkøb! 100% pinot noir, 7 år sur lie på flaske, uden dosage. Desværre ikke smagt, men jeg misunder dig hvis du har smagt den! 

     Irma tilbyder også Perrier Rosé og Blanc de Blancs (279, 5*). 

 
Joseph Perrier er ikke i familie med den let brusende Perrier vand, og slægtskabet er usikkert med navnefællerne Laurent-Perrier og Perrier-Jouet. Joseph er ofte lige så god i en indbydende, let stil ikke ulig Pol Roger eller netop Perrier-Jouet.

Foto: Huset ligger i Chalons ved floden Marne og er grundlagt 1825. I årrække var det ejet af storebror Laurent-Perrier. I dag ejes huset af Alain Thiénot, også ejer af Canard-Duchêne (som importeres af søsteren Coop) og et par firmaer i Bordeaux. Joseph Perrier sælges ofte som "Cuvée Royale" til minde om en af kunderne, dronning Victoria! 

Dow's 2007 Colheita Port... 159,- 

**** (4/5), Irma og Mad.Coop, indtil lørdag 31.december

Dow's er del af Symington familien og leverer god Vintage Port, men faktisk også ok tawny, her en 15-årig Port til en fair pris. Ej smagt, men Jesper Bo Bendtsen giver den 5* med ordene: "Rig og sødmefuld næse med figen, chokolade, mandarinskal og sød pibetobak. Kraftfuld og rund i smagen med god kompleksitet og dybde. Noter af tørret frugt, chokolade, ristede hasselnødder og en god fadkrydring. Cremet og blød med en velintegreret alkohol."

DOW's 20 år Port (249, 5*), er et næsten bedre køb, faktisk en god pris for 20 årig Port. 

Pascal Combeau XO Cognac ... 199,-

Godt KØB + **** (4/5), Irma og Mad.Coop, indtil lørdag 31.december

En god Cognac trods den lave pris. XO skal lagres mindst 5 år, men denne har fået hele 10 år -god bouquet, afrundet smag uden for meget sødme. Pascal Combeau er grundlagt i 1838, men er i dag del af det gamle hus Gautier, som igen ejes af Marie Brizard, kendt likører som Apry og Anisette (som har givet navn til den legendariske sanger i Savage Rose!). 

Johnie Walker Black Label "12 år"... 149,-

Godt KØB + **** (4/5), Irma og Mad.Coop, indtil lørdag 31.december

Set i Bilka til 139 -men det er slut nu, så 149 er en rigtig god pris. Foretrækker denne 12 årige for Chivas Regal (179, også god pris!). Bl.a. 92p/WineEnthusiast og andre medaljer de seneste år.  

08/12/2022

Irma: Priorat er svær at slå til både svær og kål

Jagten er gået ind på den perfekte julevin, som passer til både rødkål og sprøde svær. Og her byder Irma ind med Tosalet fra det mondæne Priorat syd for Barcelona. 

Irma har faktisk flere egnede vine fra Spanien i denne uge. Der er også en dyrere Priorat samt en herlig ung garnacha + en flot "Chef" -"Jefe"- som den bedste af flere vine på druen monastréll. 

Og så har Irma også andre vine til den gode vintermad. Jeg er ret vild med de dyrere vine fra Bourgogne -men både Ladoix (139) og Savigny les Beaune 1.Cru (225) er faktisk tæt på fund til prisen, mens Brane fra Margaux giver mere end en duft af 2.Cru til blot 169 (og så er topåret 2019).  

Bedste KØB: Tosalet Priorat Viña Zorzal rød/hvid - Mazzeo Chianti Classico Mazzei "Zisola" nero d'avola - Viognier "le Breuvage" -  Ladoix Marguerite Carillon - Odd Lot California  
Godt KØB: Tosalet Priorat ”Carignan” - Glorioso Crianza RiojaAngosto "el Jefe" - Finca la Solana rød/hvid/rosé øko - A Telleira "Parcelas" - Oraculo Ribera del Duero - - Falasco Ripasso - Cattin Vin Orange Alsace - Orimos Grande Reserve Languedoc - Crozes-Hermitage "Coeur Chairmont" . Savigny Beaune 1,Cru Serpentières - Margaux de Brane 2019 - Villa Marcello Prosecco - Champagne Joseph Perrier Brut

Tosalet, Priorat "Vinyes Velles", kr/fl v 2: 74,50

2020, 2 fl: 149, bedste KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 14.december

Gamle vinstokke, men ung vin (2020) og moderne stil, som er ganske egnet til klassisk julemad! Meget lig en blødere udgave af stærk SydrhôneIndbydende krydret duft + lidt mineraler, urter og frugt, der hindrer vinen i at blive kedelig. Vinen slutter med blød syre. En meget drikbar vin på den kommercielle måde, som i 2020 er belønnet med 90p/Guía Peñin. 

      Priorat syd for Barcelona er et afsides og næsten mytisk goldt område opkaldt efter et kloster, som blev opført på et sted, hvor en gedehyrde mente at have set en trappe op til Gud ("Scala Deï"). Området er helt afskåret af høje klipper fra resten af Katalonien og har et tørt og ekstremt klima. 
      I mange år levede området af at lave messevin og kopier af Port og Sherry. Men i 80erne opdagede unge vinmagere, at de gamle lavt ydende vinstokke -Garnacha og Carignan- kunne levere stor bordvin -slet ikke ulig topvine fra Rhone-dalen i Frankrig. Resten er historie, og i dag er Priorat ikke kun det dyreste område i Katalonien, men blandt de mest mondæne i Spanien (med priser, der passer, 2000+ kr for l'Emita).       
      Siden er velhavende vinfolk fra hele Spanien (og Frankrig osv) rykket ind i det ugæstfrie, afsides område ved Tarragona, hvor der nu er 2000 hektar og 5+ millioner fl/år. De gamle garnacha og cariñena vinstokke er suppleret med bl.a. cabernet.     
     Tosalet laves af Hammeken, som måske er det største dansk-ejede vinhus uden for Danmark, med 20 millioner fl/år. De ejer ingen vinmarker (endnu), men får vinen lavet efter deres ønsker i kældre rundt om i hele Spanien. 

Tosalet 2017, Priorat ”Carignan”... 199,-

Godt KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 14.december
Topudgaven fra danskejede Tosalet er 100% samsón (lokalt for carignan). Udbytte på blot 7 hl/ha (hvor italienerne og tyskerne rask væk høster 10 gange mere) og lagring 18 måneder i nye franske egefade. 
      En kraftkarl på 15,5%, fastere end amarone, med en overdådig rig bouquet. Imponerende vin, men ældre årgange var ikke merprisen værd. 2013 var trods 93p/WineSpectator lidt træt, men jeg har håb til 2017. 5-7 år er en perfekt alder for disse sværvægtere, som modsat Amarone er tørre og rene med flere nuancer i aroma. 

Viña Zorzal, kr/fl v 2: 59,50
2 fl 119, rød garnacha, hvid chardonnay, økologisk Navarra
Bedste KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 14.december

Herlig ung garnacha med masser af frugt og krydderi, samt en udmærket chardonnay med mere friskhed end mange. Zorzal er en ret ung (1985) vingård, hvor sønnen Mikel Sanz i 1998 opdagede en gammel forsømt mark med 100-årig garnacha, som nu er genoplivet.
      Jeg holder meget af denne charmetrold. Og kendere er også begejstret. Både 2018, 19 og 20 har fået omkring 90p af den ledende spanske guide, Peñin.

Glorioso Crianza Rioja... kr/fl v.2: 59,50
2 fl: 119, godt KØB + 
***** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 14.december

Pænt mørk farve; rig frugt med god dybde, mørk frugt og let krydderi; middel+ fylde, ret fast, med lidt tørre tanniner i eftersmagen -god med mad.
      Glorioso er begyndt at få pæne ratings (91p i Gúia Peñin i nyere år). En ganske kraftig, men flot Rioja med rig aroma, ret fast stil. Vil have godt af 1-2 år.      

Angosto "el Jefe", monastréll, kr/fl v 2: 74,50

2 fl: 149godt KØB + **** (4/5), Irma og Mad.Coop (partivare)
En magtfuld, men frugtig og fast vin med nydelig eftersmag. 
Familien Angosto har i 100 år leveret vinplanter til vingårde, men har nu også egen 115 hektar med mange forskellige vinsorter. Den normale "Jefe" har fået over 90p af førende kritikere, men denne på monastréll er ikke rated. Men huset leverer god vin, så jeg vil give det en chance. Skal være lagret 15 måneder, men i meget store 7000 liter egefade. 

Finca la Solana rød/hvid/rosé, kr/fl v 2: 39,50

2 fl: 79, Jumilla økologisk Spanien, normalpris 79,95
Godt KØB + **** (4/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 14.december

Puritanere vil sikkert finde denne vin på den monastréll (som også vinen herover, identisk med franske mourvèdre) lidt for civiliseret, men til 35 er det en flot, fyldig vin med indbydende og interessant duft med pænt lang smag. Luzón er et stort og godt hus. Vinen er økologisk. Fås også som rosé, som formentlig har god frugt takket være druen monastréll, samt hvid, som er velglemmelig! 

las Hermanas, monastréll organic, kr/fl v 6: 39,50

2 fl: 79, *** (3/5), Irma og Mad.coop, indtil onsdag 14.december

Set i 2020. Luzón er en god, stor bodega i Jumilla, men henter økologiske druer fra de lavere liggende vinmarker omkring Murcia til denne vin. 
       Samme økologi, samme drue monastréll (alias mourvèdre), samme moderne kælder, hvor vinen gærer i store tanke og tappes ung, mens vinen har sin frugt og styrke. En rustik landvin, men med kvalitet! Kan klare alt fra en grillbøf til cassoulet. Server kælderkold. 

A Telleira "Parcelas", Ribeiro... v. 2 fl. 74,50

fl 149, Galicia, godt KØB  **** (4/5), Irma eller coop.dk, indtil onsdag 14.december

Får år efter år omkring91p/100 af ansete Guía Peñin. Rig aroma, citrus, urter, fyldig, ret fed, men pænt frisk, med fine syrer, der sikrer vinen en lang smag.
      Telleira ligger ved Miño floden nær Ourense stik øst for havnebyen Vigo i Galicien, det kølige, våde nordvestlige Spanien. Vinen er cuvée på de lokale treixadura og godello, som gror på 3 parceller.  
     Vi er på camino'en nær målet, Santiago de Compostelakirken med Sct. Jacobs grav. Her er grønt og frodigt -dvs. masser af regn, mens blæsten står lige ind fra det kolde Atlanterhav. Regnen sikrede et højt udbytte, og derfor var druerne knap nok modne og ofte tynde og sure.       
      Men i dag er vinene supermondæne, især de hvide på albariño druen, identisk med alvarinho på den anden side af Miño floden i Portugal, hvor den bruges til de bedste Vinho Verde vine. 

Hammeken "Oráculo", Ribera del Duero... 199,-

Godt KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 14.december

Set i 2015. For mig er etiketten næsten det bedste -den er smuk med sit lækre globus præg! Men det skal minde os om oraklet, der taler sandhed (om end med dunkelt sprog). Vinen er storebror til Hammekens andre Ribera vine. 100% carinyena fra 80-årige vinstokke, fulde 2 år i egefade osv. 
      For fans af moden vin, men lige lovlig mættende for mig. Næsten sort, meget rig duft medmasser af mørk frugt; magtfuld, fed. Smagt i 2010, i dag ses mest 2015, der har fået 91p/Guía Peñin (men også 96p af gavmilde Decanter award). 

Falasco, Ripasso Valpolicella, kr/fl v. 6 fl... 49,83

6 fl: 299, Bedste KØB + **** (4/5), Irma og Mad.Coop, 

 indtil onsdag 14.december

En god ripasso med fedme og fylde, men uden sødladenhed. Vinen er et mærke fra det store Valpantena kooperativ i bjergene over Verona. Generelt laves fine vine her, og denne ripasso er et rigtig godt køb. 

      Valpantena er den centrale del af Valpolicella stik nord for Verona og leverer rigtig god Valpolicella. Kooperativet samler druer fra 750 hektarer og leverer god vin, som af og til kan være forbavsende tæt på egnens andet store hus, Bertani


Mazzei "Mazzeo", Chianti Classico ... 89,-

Bedste KØB ***** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil lørdag 31.december

En meget flot Classico fra Mazzei. Denne har mindre eg end Ser Lapo riserva -12 måneder- men fadene er franske og små, så vinen er mere "moderne" i stilen, knap så tør i tanninerne, ligner lidt den normale (superflotte) Classico. 
     2018 fik 5* hos Rydberg i Ekstrabladet: "Flot næse med masser af sorte kirsebær. Klassisk stilren Chianti Classico i den klart bedre ende. Flot koncentration og masser af lag i vinen. Flot lang krydret afslutning.” I december også valgt som en af de 10 bedste af 3.000 vine, som Rydberg smagte i 2021. I dag ses mest 2019. 
      Markis Mazzei har i 600 år leveret stor vin i Toscana, bl.a. "Ser Lapo", den flotte Classico Riserva. Vinen kommer fra markis'ernes smukke Castello Fonterutoli

Mazzei "Zisola", nero d'avola... 99,-

Sicilia, bedste KØB ***** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil lørdag 31.december

Samme Mazzei har i knap 20 år lavet vin på Sicilien og ejer smukt slot og vingård i billedskønne Noto. Zisola er ren nero med meget lidt eg -en superflot, meget frugtig og fyldig vin, der kan nydes ung. Kender ikke Irmas årgang, men mon ikke den kan matche 2019, som Parker giver 91p?

Barolo Riserva 2014 "Pezzole"... 129,-

Godt KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil lørdag 10.december 
Meget af Sarotto's vin er ikke fra Piemonte, men de ejer Pezzole, som jeg i reglen har opfattet som "Barolo for begyndere". Men jeg tager fejl, som dygtige Rydberg skriver i Ekstrabladet: "5*, Flot varm krydret næse. Kamfer, sorte kirsebær og vanilje dominerer i smagen. Flot struktur og pæn dybde. Lang afslutning. En Barolo til den tungere side men ganske flot, især til prisen."
      Irma tilbyder også Barbaresco Riserva dei Celti (119, 5*), kun smagt én gang, men ganske ok, men mangler lidt frugt og fedme. Men god pris. 

Fransk klasse til lave priser

Viognier "le Breuvage", kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299, Frankrig, bedste KØB + **** (4/5),  Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 14.december

2021. Ej smagt, men er nok en nydelig, meget frugtig tør hvid med blød syre og frugt i eftersmag
      LGI leverer flere gode vine til Coop's kæder, bl.a. Cuvée Dissenay rød/hvid. Druerne kommer fra Minervois-egnen gror i køligt ler. Druerne høstes tidligt om morgenen, og under gæringen røres der i mosten -omtrent som det sker ved bedre chardonnay- for at give mere aroma. 

Orimos  Grande Reserve, Languedoc, kr/fl v 2: 59,50

2 fl. 119 godt KØB + **** (5/5), Irma og coop.dk, indtil onsdag 14.december

Rund kraft, meget Rhone'agtig i frugten, men også mineralitet. Et klassiske GSM blend (grenache, syrah og mourvèdre) og oplyst 12 måneder i eg. Fra kooperativ i Saint Saturnin nær Montpellier med vinmarker ved foden af Larzac, som kan levere flot vin. Ej smagt, men en bekendt roser den i høje toner (måske lidt hjulpet af den flotte etiket, som ligner spanske Hammeken's dyrere vine! 

Crozes-Hermitage "Coeur Clairmont"... 119,- 

2017 Rhône, godt KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 14.december

Ren syrah fra Nordrhône. Prisen er rimelig, så vi er ikke i Côte Rôtie eller Hermitage klassen. Crozes domineres af to kooperativer, hvor Cave de Tain leverer til Salling (Bilka osv) og Winefamly, mens det mindre (måske lidt bedre?) Clairmont leverer til Irma. En rigtig god vin i en middelfyldig, frugtig stil, som er så velgørende anderledes end de tunge udgave fra varmere lande som Australien og Sydafrika. Vinen fik 17p/20 af kompetente Henrik Oldenburg i denne årgang, som jeg ikke har smagt. 

Cattin Pinot Gris "Orange"... kr/fl v 6: 66,50

fl 399, Alsace, godt KØB + **** (4/5),  Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 14.december

Orange vin er meget hipt og posh i disse år, men vinen er faktisk blot en lys rosé med et fancy navn! Druen er 100% pinot gris -hvor skallen er grå (reelt rød), som er høstet fuldt moden. Mosten får 48 timer i kontakt med skallerne og får dermed en let pink farve (eller orange -heraf farven)- før kold gæring og lagring sur lie indtil tapning.
      Lys orange farve; indbydende aroma med lidt krydderi (måske orange? Hmm), ganske fyldig, til den tørre side, med fine syrer og god lang smag. God vin til et frokostbord, ratatouille eller moules frites. 

Théo Cattin er et mærke fra Cattin Frères, byens store vinhus, kendt for god middelvin. Her forenes de 2 grene af familien, der har lavet vin siden 1720. Familien driver 60 hektar, men køber druer ind fra et større område omkring Voegtlinshoffen, en lille landsby på skråningen over Éguisheim ca. 10 km syd for Colmar.

      Du kan få samme vin med anden etiket, solgt af kæde af små butikker med vin. De skal have 129 for vinen (dog kan du nøjes med 100 ved at købe 6). 

Ladoix, Domaine Carillon...  139,-

2017, bedste KØB + **** (4/5), Irma og Mad.Coop, indtil lørdag 31.december

Ladoix er så tæt på fund, som du kan komme klassisk Bourgogne i dag. Området er ganske lille og ligger ved Corton (foto; en del af denne Grand Cru ligger såmænd i Ladoix). Vi er på fladere jord, men stadig en ganske flot vin, klassisk pinot noir i en blidere stil, egnet til at nyde ung. 2017 fik 88p/WineEnthusiast. 
      Foretrækker denne vin for Chorey (249 i Brugsen). Marguerite Carillon er ikke i familie med Carillon i Puligny, men er et domæne, kreeret af Helfrich fra giganten GCF (som bl.a. også ejer Moillard, Pierre André, Moingeon, Francois Martenot mv). Har ikke tillid til hans négoce vine, men har i nye fundet domæne vinene rigtig gode i en moderne attraktiv stil. 

Savigny les Beaune 1.Cru...  225,-

2018 Serpentières. Domaine Bois Noël (Maurice Écard) 
Godt KØB + ***** (5 /5), Irma og Mad.Coop, indtil lørdag 31.december
Bois Noël er del af Maurice Écard, et rigtig godt domæne, for nogle "fader" til Savigny appellationen og måske er byens ældste vingård (1789). Serpentières er en af hans bedste vine, fra mark på god skråning. 
      Vent en middel fyldig, fast vin med rig frugt, holdbar 10-12 år. Med dagens priser på god rød Bourgogne er vinen nærmest et fund! 

2019 Margaux de Brane ... 169,-

Godt KØB ***** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil lørdag 31.december

En meget smuk etiket og rigtig god vin i topåret 2019, som desværre ikke er 2.vinen fra Brane Cantenac, 2.Cru (tror jeg!), men 3.vinen. Den har  dog i netop 2019 fået 89p/WineIndependent. 
Brane er i topform i disse år under Henri Lurton, der laver endog bedre vin end faderen Lucien. En klassisk cabernet, som i denne vin er ret tilgængelig. Jeg vil dog nok give den 4-5 år mere. 

Irma tilbyder også en række andre Bordeaux-vine til fair priser bl.a. Saintayme Grand Cru St Emilion (149, 5*), som laves af team'et bag l'Église Clinet Pomerol) og Fleur de Pedesclaux 2019 (199, 5* + godt køb), som også er i topform i dag. 

Amerika -og brus

Odd Lot petite sirah-petit verdot, kr/fl v 2: 74,50

Set i 2019, Monterey, California (tappet af ejer). 
2 fl: 149bedste KØB + **** (4/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 14.december

Etiketten signalerer sødsuppevin, men vinen er helt anderledes. Meget mørk, krafti  g, fast, lidt ung duft med blomme og mørk frugt, alligevel afrundet og lang. Begge druer er kendt for at levere syre, men vinen er faktisk ganske indbydende. 
      Vine kan, som politikere, blive "odd bedfellows", som den poppede etiket antyder.  Et mix af petite sirah kendes mest fra Rhone-blends, mens petit verdot er en slags super-cabernet i Médoc, som har bredt sig til områder med lunt klima, som Alicante (Spanien), Australien -og California, og her er Monterey endda i den køligere ende. 

      De første tapninger havde kun 20% verdot, men denne skal have mere (måske 1/3?), mens resten er "lille" sirah, som ikke er syrah, men hr Durif's krydsning af syrah med den lokale peloursin drue, som normalt kendes som durif efter sin franske opfinder. En vinøs særling fra det store vinhus Scheid, som også leverer Pareto til Irma. Denne vin er endog bedre. 

Novas økologisk, rød/hvid, kr/fl v 6: 49,83 

Rød Carmenère-cabernet sauvignon, Syrah-mourvèdre eller pinot noir. Hvid chardonnay, sauvignon eller riesling, Chile

6 fl299, godt KØB + **** (4/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 14.december

Novas er en serie fra Emiliana, den økologiske gren af Concha y Toro. Vinene er unge, så ordene "Gran Reserva" har ikke noget med alder. Vinene er bedre den normale Adobe mv fra kælderen, men ikke i top! Emiliana har 1200 hektar vin drevet økologisk.

      De røde er rigtig gode, men har godt af luft i glasset -eller 1-2 år på flaske. Pinot Noir har frugt og blid fylde, mens cabernet med carmenere giver en heftig, men ren vin. Rhône-blend'et syrah og mourvèdre fra knap 30 år gamle vinstokke har god kraft og længde samt fint krydret frugt. 
      De 3 hvide er glimrende, sauvignon fra kølige San Antonio,  Chardonnay fra San Antonio har god længde og en vis friskhed, mens riesling er fra kolde Bío-Bío (ikke smagt).

      Modsat mange i klassen er "appellation" ikke gigantiske Central Valley, men mindre områder, der er bedst til hver drue, dvs. carmenère og cab fra lune Colchagua, de hvide fra kolde områder nær havet. De røde får kold maceration før gæring og minimal lagring i eg inden tapning uden klaring og med kun én filtrering. Produktionen er lille for Concha y Toro-"blot" 150-200.000 flasker af hver type! 

Villa Marcello Prosecco, Extra Dry, kr/fl v 2: 79,50

2 fl: 159, godt KØB + **** (4/5), Irma og Mad.coop, indtil lørdag 31.december

Denne smukt udstyrede prosecco laves af Giovanni Mazzei, (se Chianti mv længere oppe). Jeg smagte den i sommer og var meget tilfreds med en aromatisk, sprød og lækker spumante til den tørre side. Skulle være ok stadig -men check evt tappedato (= L nr). Bør ikke være for gammel. Vinen fik 88p/Falstaff (i 2018). 

      Villa Marcello er et af gammelt jagtslot nær Treviso fra sidst i 1600-tallet, som gennem 200 år har tilhørt familien Marcello, en vigtig familie i Venedig. 

      Alessandra Marcello er moder til Giovanni Mazzei, der nu laver vinen fra 26,5 hektar vin. Druerne er glera (85%) og pinot blanc. Vinen har 2.gæring på tank og lagrer sur lie 60 dage før tapning under tryk. 

Joseph Perrier "Cuvée Royale" brut...  199,-

Champagne, godt KØB + **** (4/5), Irma og Mad.Coop, indtil lørdag 31.december
Perrier med fornavn Joseph leverer ´god Champagne. Denne er enkel, men god Brut med indbydende aroma, let, ren og sprød, -afrundet af 7 g/l restsødme. 91p/JamesSuckling + 89p/Ekstrabladet, hvor Rydberg skriver"Grønne æbler i duft. Let, frisk champagne. Vellavet med en pæn mousse. Frugtig afslutning." 
      Joseph Perriers andre Champagner er også på tilbud. Læg især mærke til 2009 Vintage (299) og Single Vineyard "Côte à Bras" nature  (449).