Søg i 1400 opslag:

31/03/2025

Uge 14: 20 herlige vinkøb til foråret!

Uge 14 må være en af de uger med flest tilbud fra kæderne -jeg har registreret 149 tilbud, hvoraf 77 havnede på VINKENDERs shortlist -og de allerbedste 20 på ugens liste.

    Der er udvalgt vintilbud fra 35 til 120 kr. I top er for første gang i måneder Frankrig med hele 7 tilbud, fulgt af Italien (6 tilbud), Spanien (3 tilbud), Tyskland (3) samt sølle ét tilbud fra ét andet land, Chile.

    I denne uge ingen tilbud fra hverken Portugal, Moldova, Sydafrika, Australien eller andre lande. Ret unikt på trods af, at ugen byder på hele 20 topkøb. 

    Også i denne uge dominerer Coop med 9 tilbud, heraf 7 i Kvickly og Superbrugsen samt 2 i 365discount. Skarpt forfulgt af Salling med 6 tilbud (4 i Føtex/Bilka, 2 i Netto). Endelig 4 topkøb i Meny samt ét i Rema1000. I denne uge blev der ikke plads til tilbud fra Lidl.

    I uge 14 er alle 20 vine tappet ved grostedet, en god del på vingården. 

7 vinkøb under 50,-

Mucho Más rød/hvid... 35,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 4/4

Netto havde den senest på tilbud for et par måneder siden til... 45. Den røde glæder mig ved rund kraft og god frugt -slet ikke det solbrændte, triste, som plagede vinene fra la Mancha, det hede, tørre område syd for Madrid. Fik 4* af Rydberg for et par år siden. 

    Den hvide laves på druerne verdejo, sauvignon + lidt chardonnay, som får en kold gæring og 2.3 måneder "sur lie". Forbavsende frisk med god aroma, tør, middel fylde -flot for vin fra så varmt et område. Også denne fik i 2023 4* af Rydberg. Flot vin til lav pris fra Felix Solis

Barbera d'Asti "Sori dei Mori".... 39,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Føtex, indtil lørdag 19/4 
Måske det bedste barbera køb i Danmark. 2023 fik 87p/WineEnthusiast og i 2024 fik vinen 90p/JamesSuckling og 88p/Veronelli (årgang 2022?), mens ældre år har fået bl.a. 2 glas/GamberoRosso mv. 
    Rustik snarere end poesi, en grov håndværker med ru fingre (men man kan lide ham/hende)! Middel fylde, frugtrig med friske røde bær, lidt tannin og god syre. Perfekt til risotto, pizza og en gryderet.Nyd kælderkold. 
      Barbera er den daglige vin i Barolo-land. Druen modner fint og kan levere store kvanta, men kan også levere en solid, kraftig vin, som ikke kræver 10 år på flaske. 

Riesling "Feinherb" Organic... 45,-

*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtitorsdag 3/4

Mosel. Intens aroma af blomst, en lille fylde, god syre balanceret af en mærkbar sødme. Vinen er Feinherb, dvs. halvtør. I dag ses nok 2023, men kan se, at 2021 og 2020 fik 5* i Vinavisen (fandt vinen et kup til 75). 

  Denne økovin anbefales og signeres af Dr Renate Willkomm, og lægen har jo altid ret! Hun er dog hovedejer af leverandør Peter Mertes, Tysklands største vinhus med meget jævn vin, men også ok vin som denne.

Brindisi "Terre della Brunda"... 45,-

Riserva, også il Tauro Salice Salentino Riserva, Italien 

*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtitorsdag 3/4

Begge vine er afrundet og fyldige med sød frugt med krydderier -med rimelig fasthed og uden mærkbar sødme. Har dog aldrig smagt dem samtidig -så hvorfor ikke prøve Brindisi i denne uge? 

    Franske Gilbert & Gaillard gav 91p til forgænger 2019. Tauro fra nabo Salice ligner, men er måske lidt kraftigere og fastere.  


Prosecco "Bianca Nera"... 49,-

*** (3/5), 365Discount, indtil onsdag 2/4

Denne prosecco har et ganske flot udstyr og får ros af kyndige smagere. Den har hidtil været solgt til 59 -på tilbud! En god prosecco med fint brus, ren frisk aroma af æbler og akacie, enkel smag med god syre til sidst, balanceret af lille sødme.  Botter er et leverandør til Irma siden 1970erne og siden til resten af Coop.

100%  Grenache "Detective"... 49,-

**** (4/5), 365Discount, indtil onsdag 2/4

Er tæt på topkøb. Den røde grenache er en favorit, og jeg elsker Sydfrankrig. Vinen er stærk (15%), sympatisk, krydret frugt, enkel, men sympatisk Rhone-type, mangler lidt dybde. Men valgt som julevin i december i respekterede Vinbladet. Kun smagt én gang af mig (i 2023). 

Vidal-Fleury Rhone rød/hvid, kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299**** (4/5), Føtex, indtil lørdag 19/4
Lillebror til Guigal, som hentes fra samme ejer. Vinen ligner i kraft af mere modenhed end frugt, men har nok mindre fad -og det gør den ofte godt. 
    Gå efter yngste årgang -har set 2021, men desværre også en lidt træt 2018, som ikke er mit glas!  For hvid gå efter 2024 snarere end 2023 (for slet ikke at navne 2022, som er set i min Føtex). 

7 vinkøb 50-70,-

Faustino V Rioja... 50,-

rød reserva, hvid og rosé, Spanien

*** (3/5), Føtex, indtil lørdag 19/4
Især den røde er mere end ok (især til prisen), men hvid og rosé er pengene værd, men ikke mere. Personligt bryder jeg mig slet ikke om Faustino's udseende med støv sprøjtet på flaskerne (og egentlig heller om de sure mænd på etiketterne!). 

Markgräfler rød/hvid... 50,- 

tør rød Spätburgunder, hvid Weissburgunder, Baden, Tyskland

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 19/4

Markgräfler er en unik vin fra Baden, hvor Schwarzwald møder Schweiz (Basel) og Alsace (Mulhouse). 

     Den røde pinot noir er meget Bourgogne'agtig vin med god styrke (13%), fyldig og frugtig, afrundet, lidt kirsebær hindbær og krydderi i næsen -pænt lang smag. En civiliseret vin, som er tør (en mikroskopisk sødme (3,3 g/l) gør den kun mere drikværdig. Nydes kælderkold. 

    Den hvide Weissburgunder (Pinot Blanc) er tør, let og sprød med vis finesse og stor friskhed. 11,5-12% med fine syrer, som balanceres af ganske lille restsødme (5,4 g/l). Meget drikværdig! 

Novas økologisk rød/hvid... 50,-

øko, rød Carmenère cabernet, hvid chardonnay, sauvignon Gran Reserva Chile

BEDSTE køb **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtitorsdag 3/4

Lillebror til den superbe Coyam, lavet af Emiliana, den økologiske gren af Concha y Toro. 
      Den røde Carmenère kommer fra lune Colchagua, smagt i 2021, en kraftig, men frugtig vin, som efter over 3 år nærmer sig modenhed. Carmenère er Chiles nationaldrue, som dog indtil 1990erne blev solgt som merlot. 92p/James Suckling. 
      De 2 hvide er begge glimrende. Sauvignon er aromatisk, fyldig, med god længde, Chardonnay har også rimelig friskhed, fyldig, men kun smagt én gang. Begge har i nyere år fået ros af gode smagere. 

Crémant de Bourgogne... 59,- 

Comte de Tarville, Brut hvid eller rosé

BEDSTE køb + **** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 5/4

Topkøb! Skovenberg i Vinbladet gav den 5* (12/2021 til 75): "Bittesmå bobler. Delikat duft af ristet brød og æble med en let grøn tone. Ganske kompleks med citrus, æble og abrikos med diskret autolysepræg og en god syre. En vellavet crémant de bourgogne, der ligger ret tæt på en ægte champagne i både duft og smag." 
      Næsten alle kæder henter Bourgogne crémant fra giganterne, GCF (Moingeon, Calvet, Laugel, Helfrich, Arthur MetzBrucker) og Boisset (Ponnelle, Maison du Crémant), så alene derfor er Rema's vin mere interessant. Firmaet ligger i forstad til Chagny nær Santenay i Bourgogne og er meget lidt kendt. 


Cap l'Ousteau Haut-Médoc... 59,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 19/4


2021. Omtalte den i sidste uge som godt køb til 74,50 (v2) og håbede den kom på tilbud til 69. 59 gør den til superkøb. 

    Syd farve, herlig bærduft, middel fylde, fast, ganske elegant og lang -giv den luft i glas. Vinen lukker nok måske næste år og vil vinde ved 3-5 år længere. Feminalisée's guldmedalje. 
    Det charmerende lille slot ligger i hjertet af Médoc på fint grus nær floden nær Lamarque mellem Margaux, Moulis og St Julien. Det ejes af GCF, der har overladt ledelsen til den begavede danske Merete Løwig-Larsen, ex-vinmager på Belgrave 5.Cru. 

Weinbiet "Eselshaut" rød/hvid... 59,- 

rød Spätburgunder, hvid riesling, Pfalz, Tyskland

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 19/4


Flot rød med forbavsende styrke for tysk rød (14% naturligt!), god frugt (kirse- og hindbær) og god længde. God rival til de dyre vine fra Bourgogne og Oregon! 
     Den hvide riesling er endog næsten bedre, knastør, meget mineralsk, sprød og lang -en udpræget madvin. Kan også gemmes nogle år.     
    Marken Eselshaut er med 287 hektar det største "Cru" (Erste Lage/VdP) i hjertet af det smukke Pfalz. Marken har mager jord og et lunt klima, da marken ligger i læ af det 554 meter høje Weinbiet


Fontanafredda rød/hvid/bobler... 59,- 

Barbera d'Alba eller hvid Chardonnay, Moscato d'Asti (sød)

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtitorsdag 3/4

Rød barbera er typisk og altid pålidelig med rig frugt i næse og mund, fast, rustik fylde med tanniner skjult af god frugt. Perfekt match til både coq au vin og gullasch. 
    2023 fik 88p/Rydberg: "Meget læskende og ligefrem barbera med røde blommer, mørke krydderier i smagen. Flot balance og en ganske flot vin".
    2022 fik 90p/WineEnthusiast og 89p/Spectator, 2020 fik 90p/Spectator. 
    Hvid chardonnay: "Ganske ren aroma med lidt blomst og moden frugt, egefri middelfyldig og pænt lang med tilpas syre". Nydes ung, inden syren forsvinder. 
    Den søde Moscato d'Asti er en klassiker, frugtig, sød, uden store dikkedarer. 

6 vinkøb over 70,-

Poggio al Guardia Maremma... 79,95

**** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 10/4

Vinen laves af Castellare fra Chianti Classico på en ejendom i det lune Maremma nær Middelhavet. Vinen er den mere daglige fra vingården og laves af omtrent lige dele lokale sangiovese + Bordeaux' merlot og cabernet -meget passende, da Eric de Rothschild fra Lafite var medejer af projektet først i '00erne. 
    Ikke smagt, men topvinene fra ejendommen er flotte, så du kan nok vente en frugtig, kraftig vin med masser af frugt og et fast greb om eftersmagen, der dog slutter rimeligt blødt takekt være det lune klima. Kender ikke årgang, men kan se, at 2021 fik 90p/Spectator. Globalpris er 140 kr, så rigtig godt køb til 80.

Marques de Riscal Reserva, kr/fl v6: 83,17

Rioja, 6 fl: 499. BEDSTE køb + **** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 10/4

Ganske fast, lidt lukket næse, men indbydende og rig, middel til stor fylde, pænt lang smag. Flot nu, men.... nok bedre med 2-3+ år på flaske (eller 1-2 år i garderobeskab). 
    I min Meny står der stadig 2018 med 93p/Peñin, men mon ikke 2019 og 2020 er på vej (også 93p/Peñin). En anden fan er Rydberg (forfatter til "Spansk vin"), som om 2016 skrev: "91p. Klassisk Rioja med masser af toast og vanilje i duften. Intens i smagen med brombær, tobak, varme krydderier og masser af fadpræg. Velbalanceret med en lang afslutning. År efter år et sikkert køb til prisen!" (i 2023). 
    Riscal er den ikoniske Rioja, skabt af vinmager fra Bordeaux i 1858, da Riscal ville lave en vin i den "nye" Médoc-stil. 

Tour Perey St Emilion... 99,95

2020 Grand Cru, Frankrig

Bedste KØB + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 10/4

Ikke smagt, men har smagt meget fra ejer Jean Guyon, som i 20 år har været kældermester på det ansete Rolland de By i Médoc. Det lille slot (5 ha) ligger på grus ved foden af Middelalderbyen og leverer magtfuld men rund vin med god fedme og længde. Vinen laves sammen med hustru Céline og døtrene Valentine og Pauline. 

    2020 er stor årgang. Bl.a. 90p/100 fra WineCellarInsider og TimAtkin samt hele 93p/TastingBook. 
    Nyd frugt og styrke i dag eller gem 3-4 år for at få længde og bouquet.

Chablis "Sarments"... 99,95

**** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 10/4

Sidste tilbud var 89,95, men stadig rigtig god pris. God Chablis i den mere daglige ende. ren aroma, let, sprød og frisk -måske en smule for rund til at være rigtig god, men umiskendelig Chablis.
    Chablis er så kendt en vin, at det bør være et krav, at vinen skal tappes i området -og helst af dyrkerne selv- som denne, der er et mærke fra Chablisienne, kooperativet i Chablis (der leverer op mod 1/4 af al Chablis). 
    Kooperativet henter vin fra godt 1500 hektar, hvoraf 1000 hektar bruges til denne vin, solgt under stort antal etiketter. Sarments er som Pierrelée (op til 180 hos Føtex og Philipson) et mærke, ikke et stednavn. 

il Grigio "Gran Selezione" ... 119,-

BEDSTE køb + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 3/4

Et superkøb -"Gran Selezione" koster uden for Danmark 300 kr eller mere (op til 400 i USA). Vinen får år efter år høje ratings af de mest kræsne kritikere, senest 2020 med 95p/WineReview. 
    Vinen er storebror til San Felice's Grigio Riserva (som også er i top), dvs. lidt "bredere", dybere og længere. Vinen kommer fra 3 af de bedste parceller i det fine Castelnuovo, lidt ”bredere” og dybere. 
    2020 er nok lidt blødere end 2019 og måske knap så elegant.
    "What makes... this stunning Gran Selezione sing and stand apart, however, is complementary herbal and mineral notes combined with fabulous and balancing enlivening acidity" -WineReview om 2020 (95p/100). Også 93p/WineEnthusiast. Vinen er dog i top alle årgange -2019 fik 95p/Parker (ikke smagt 2020), 2018 og 16 fik 93p/Spectator (som gav 2017 94p) osv. 

Brunello "Cordella" øko... 119,-

BEDSTE køb+ **** (4/5), Netto, indtil fredag 4/4

Cordella sælges også af Meny samt importør Philipson (latterlig pris på 290 kr!). Den bærer dog etiketten Cordella "Giuletta". 
    Nok samme vin eller anden tapning, da den charmerende Maddalena Cordella næppe tapper mere end en standard-Brunello på sin lille øko-vingård. Kender ikke aktuel årgang. 

    En ret lys 2019 fik 94p/Gilbert&Gaillard. 2018 fik 92p/DinVinguide med ordene: "Flot næse med syltede sorte bær. Solmoden frugt pakket ind af en flot syre. Velbalanceret klassisk Brunello med en flot intensitet og dybde". 

Brugsen: rosé i top, lækker Chile og gode italienere!

Foråret nærmer sig og så er det sæson for ikke mindst rosé -som St.Martin, en af de klassificerede lyserøde Provence vine, som er et af ugens (nye) køb i Brugsen! 

Superbrugsen og Kvickly byder også på en herlig Mosel Riesling. Den er til den tørre side, økologisk og tilmed anbefalet af doktoren. Så kan du vist ikke forlange mere til 45!  

    Desuden en superb Terrunyo carmenère (99) samt italienske forårsvine som den altid gode røde og hvide Fontanafredda (59) samt en mindre kendt Brindisi "Brunda" Riserva (45). 

Oveni kommer Brugsens utallige tilbud fra sidste uge her! Bl.a. lækker Bordeaux, flot tysk rød og hvid, italienere, Portvin + lidt Cognac og andet. Disse tilbud gælder helt til lørdag 19/4. 

BEDSTE køb: Terrunyo carmenère - Novas rød/hvid øko - Riesling Feinherb Mosel - St Martin Cru Classé rosé - Fontanafredda rød/hvid/bobler - Brindisi Terre Brunda Riserva + Tauro Salice Salentino Riserva - Epicuro Z + F rød/hvid  
GODT køb: Santa Rita "120" rød/hvid/rosé - Memoro Montepulciano + Primitivo 

uge 14-2025


Riesling "Feinherb" Organic... 45,-

BEDSTE køb *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtitorsdag 3/4

Mosel. Intens aroma af blomst, en lille fylde, god syre balanceret af en diskret sødme. Vinen er Feinherb, dvs. halvtør. I dag ses nok 2023, men kan se, at 2021 og 2020 begge fik 5* i Vinavisen (fandt vinen et kup til 75). 
      Økovinen anbefales og signeres af Dr Renate Willkomm, og lægen har jo altid ret! Hun er dog også hovedejer af Peter MertesTysklands største vinhus med en masse jævn vin, men også ok vin som denne. Vi er laaangt over Piesporter Michelsberg, som kastede så meget skam over Mosel i 1980erne. 

Saint-Martin Provence Cru Classé... 109,-

BEDSTE køb **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtitorsdag 3/4

Økologisk. Mange presser sig på, men Provence leverer stadig den bedste rosé i Frankrig. 
    I år er det 70 år siden, at Provence fik sin klassifikation -18 slotte fik titlen Cru Classé- for god vin. I dag leverer mange andre lige så god vin. 
    St Martin er dog superb. Ægte "saumon", laksefarvet- og det elsker jeg! Fyldig, frisk og frugtig, med lidt jordbær i duften. Vin på én gang med lethed og smag foruden en overdådig rig frugt. På slottet skal du af med € 20,90 (157 kr). 
      Saint-Martin er Cru Classé og skiller sig ud ved at have tilhørt samme familie siden 1740 -og hvor slottet går i arv fra mor til datter, i dag Emilie PerenandaSlottet virker også som hotel og ligger lidt nord for motorvej A8 mellem Fréjus og Brignoles. 

Terrunyo carmenère, Chile... 99,-

BEDSTE køb ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtitorsdag 3/4

Terrunyo matcher stor vin fra Californien såvel som Europa. Tilmed i en original stil takket være druen carmenère. Druen kom i 
1860erne fra Médoc, hvor vinlusen Phylloxera tog livet af den. I dag er den Chile's nationaldrue carmenère. Vinen har en international pris omkring 300 kr og er topkøb til 99. 
    Meget dyb, intens frugt, balsamisk og kompleks, magtfuld, men fast, lang afrundet. Set i 2021 og 22 med hhv. 97p og 94p/Descorchados. Begge år fik 93p/TimAtkin, 2022 95p/Decanter. 
    Selv i det lune Chile er carmenère svær at gro, da druen skal høstes sent for at opnå modenhed Vinen kommer fra Blok 27 i Peumo marken på terrasser overe Cachapoal floden. 
    Høsten var i 2022 meget sen 6-13.maj. Vinen lagrer 9 måneder i små egefade, 60% nye. Det hele beskrives på den meget detaljerede etiket. 

Novas økologisk rød/hvid... 50,-

øko, rød Carmenère cabernet, hvid chardonnay, sauvignon Gran Reserva Chile

BEDSTE køb **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtitorsdag 3/4

Lillebror til den superbe Coyam, lavet af Emiliana, den økologiske gren af Concha y Toro. 
      Den røde Carmenère kommer fra lune Colchagua, smagt i 2021, en kraftig, men frugtig vin, som efter over 3 år nærmer sig modenhed. Carmenère er Chiles nationaldrue, som dog indtil 1990erne blev solgt som merlot. 92p/James Suckling. 
      De 2 hvide er begge glimrende. Sauvignon er aromatisk, fyldig, med god længde, Chardonnay har også rimelig friskhed, fyldig, men kun smagt én gang. Begge har i nyere år fået ros af gode smagere. 

    Drikker lige så gerne disse vine som Diablo rød/hvid (69, 4*), som dog er noget blødere i stilen. 

Santa Rita "120" rød-hvid-rosé... 39,-

Rød cabernet eller carmenère, hvid chardonnay, rosé cabernet, Chile

GODT køb *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtitorsdag 3/4

Santa Rita har en del af æren for, at Chile i flere år var nr 1 vinland i Danmark. Men disse vine begejstrer ikke -og jeg har smagt vinene flere gange (men dog ikke de seneste 3-4 år) og undrer mig over titlen ”Reserva Especial” -særlig reserve- et sært navn til en (ok) dagligvin. Cabernet og chardonnay er ganske ok, rosé og carmenère ikke smagt i de seneste mange år. 2021 cabernet fik 88p/Descorchados. 
      "120" har navn efter de 120 soldater, som Santa Ritas Paula Jaraque skjulte i vinkælderen for spanierne i Chiles uafhængighedskrig.

Lidt italiensk! 


Fontanafredda rød/hvid/bobler... 59,- 

Barbera d'Alba eller hvid Chardonnay, Moscato d'Asti (sød)

BEDSTE køb **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtitorsdag 3/4

Rød barbera er typisk og altid pålidelig med rig frugt i næse og mund, fast, rustik fylde med tanniner skjult af god frugt. Perfekt match til både coq au vin og gullasch. 
    2023 fik 88p/Rydberg: "Meget læskende og ligefrem barbera med røde blommer, mørke krydderier i smagen. Flot balance og en ganske flot vin".
    2022 fik 90p/WineEnthusiast og 89p/Spectator, 2020 fik 90p/Spectator. 
    Hvid chardonnay: "Ganske ren aroma med lidt blomst og moden frugt, egefri middelfyldig og pænt lang med tilpas syre". Nydes ung, inden syren forsvinder. 
    Den søde Moscato d'Asti er en klassiker, frugtig, sød, uden store dikkedarer. 
    Det smukke Fontanafredda nær Barolo blev købt i 1858 som jagtslot af Vittorie Emmanuele II, konge af Savoyen, som blev den første konge, da Italien blev til ét land i 1861. 

Brindisi "Terre della Brunda"... 45,-

Riserva, også il Tauro Salice Salentino Riserva, Italien 

BEDSTE køb *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtitorsdag 3/4

Begge vine er afrundet og fyldige med sød frugt med krydderier -med rimelig fasthed og uden mærkbar sødme. Har dog aldrig smagt dem samtidig -så hvorfor ikke prøve Brindisi i denne uge? 

    Franske Gilbert & Gaillard skrev om 2019: "Beautiful deep ruby. Very endearing, ripe nose showing tones of cherries in brandy, cacao and truffle. The palate is very delicate and ample from point of entry on and delivers more of the same appealing aromas. An appellation worth discovering". 
    Brindisi er lille havneby på den nordøstlige side af Itlaiens "hæl", nabo til Copertino og med Salice i baglandet. Druerne i alle 3 vine er den herlige negroamaro med lille balance af sort malvasia. På den anden side af hælen ligger Manduria, mest kendt for primitivo/zinfandel, som modner tidligt og derfor kan nå op til (oh vé!) 18% alkohol! 
    Begge vine leveres af Botter, som ikke ligger i Puglia, men ikke langt fra Venedig i Norditalien. De har dog også afdeling i Puglia og skal roses for at levere vine med navn på området, der også ere kendt for sine sjove hobbit'agtige trulli byer. 

Epicuro Z rød, F hvid, kr/fl v 6: 41,50

6 fl: 279, rød Zinfandel + organisk, hvid Fiano, rosé, Puglia

BEDSTE køb *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtitorsdag 3/4

Rød zinfandel er rimeligt tør med sød bærfrugt + krydret styrke. Den økologiske er mindre voldsom i styrke (14,5%) -bedre for mig- og fås tilmed til samme pris. 
    Den hvide laves på druen fiano, som kendes fra ofte dyr hvid omkring Napoli. Nydelig aroma af blomst og pære, fyldig, lille sødme balanceret af lille syre
En ældre 2018 fik rigtig meget ros i SmagpåVin: "En... alsidig og frisk syditalienske hvid...  til en kylling med grønt, eller ovnbagt laks... Smager og dufter af honningmelon, hvid pære med lidt hassel og vanilje – næsten som frugtsalat med råcreme. Nem, ligetil og aldeles læskende." Den aktuelle tapning er forhåbentlig 2024.

Memoro rødvin... 50,-

rød Montepulciano d'Abruzzo eller Primitivo Puglia, Italien

GODT køb *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtitorsdag 3/4

Memoro (latin for "Gode minder") var oprindelig en cuvée af vin fra hele Italien

    Ikke længere! Har mest tillid til Montepulciano'en, der nok har både fylde og struktur samt rig frugt, mere fast i smagen end de ofte lidt fedladne primitivoer. 50 er lav pris, da vinen i England koster £12 (90 kr), 1£ under Masciarelli (60-80 i Føtex/Bilka).