Søg i 1400 opslag:

02/09/2024

Ugens vine 36: Topkøb til 29 og til 159!

Når du kan få en god hvid verdejo til 29 og herlig sydafrikaner til 33 og toprated Casillero del Diablo Chile og Montepulciano til 39, så kan den gamle vinkender ikke klage. 

Jeg holder meget af klassisk Bordeaux, så for mig er Recougne (59,95) et must, mens jeg frydes over at kunne få den gode 2.vin fra Belgrave 5.Cru (83,17 v6). 
     
Andre går efter italiensk topvin som Grigio Chianti Classico (89 med 92p/Parker) og Vigorello (149 med 95p/Parker). Plus økologisk Brunello Cordella (159,95). 
Holder du af pinot noir, er Josh fra Central Coast i California et godt køb (99), den fås også som cab og chardonnay, desværre ikke smagt.

      Uge 36 er som de seneste uger domineret af Brugsen (8 tilbud fra Superbrugsen, Kvickly og ét fra Coop365). Salling er tæt på med 7 tilbud (5 i Bilka og Føtex, 2 i Netto), mens Meny har hele 4 topkøb med på listen. 

    Rema1000 har i uge 36 også utroligt mange gode køb, mens Lidl i denne uge har 3 gode køb, men ingen af dem blev udvalgt til ugens 20 topkøb. 

    Alle vine er tappet nær grostedet, om andet ikke er nævnt.

8 vinkøb under 50,-

Radio Boka rød/hvid/rosé... 29,- 

rød tempranillo, hvid verdejo, rosé tempranillo/bobal, Mancha Spanien 
*** (3/5), Coop365, indtil onsdag 4/9

En vin til unge vindebutanter, letdrikkelige dråber, der glider ned, mens musikken spiller. 
Bedst er hvid verdejo, aroma af æble og fersken og pæne syre, som afrundes af 6,8 g/l restsødme. Den røde tempranillo har positiv frugt, pæn vægt i munden, men lidt aggressiv tannin, som skjules af 9,6 g/l restsødme (i 2022). Rosé ikke smagt, men nok frugtig med ret lille restsødme (5,6 g/l). 
    Vinene laves af danske Hammeken i det store Mancha område og får ok ratings af pålidelige lokale Peñin (og høje ratings af mere gavmilde dommere). Så giv vinene en chance til denne pris. 

Red Note rød/hvid, kr/fl v6: 33,17

6 fl: 199. Spier rød pinotage-syrah, hvid chardonnay, Sydafrika (tappet i Danmark)

*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/9
Mørk, kraftig, fed, med åben rig frugt. Ganske god. Hvid ikke smagt. 
      Den røde node er på pinotage, nationaldruen, som er et 100-årigt ægteskab mellem Bourgognes sorte Pinot og druen cinsault (kaldet Hermitage efter fødestedet ved Rhone). Her mixet med syrah, den "rigtige" drue fra Hermitage! 
    Pinotage har mest været brugt til industrivin, men fra gamle, lavt ydende vinstokke kommer nu interessante vine med en egenartet stil. 
    Den hvide kun smagt én gang. Helt ok kommerciel vin, som er god til prisen.

Casillero del Diablo... 39,- 

rød cabernet-sauvignon, merlot eller carmenère, hvid chardonnay eller sauvignon blanc, Chile

Bedste KØB + **** (4/5), (Dagli') Brugsen, Superbrugsen, Kvickly, indtil torsdag 5/9


Rød cabernet har fylde, frugt og en rund, men stadig fast smag med rimelig friskhed med fast eftersmag. 2021 fik 91p/Tim Atkin. 
    Måske er carmenère (guldmedalje) og merlot ikke i samme klasse, men merlot (sølvmedalje) har til gengæld blødhed. 
    De hvide  er af samme klasse -tørre, friske og rene, uden eg i smagen -nye årgange har fået omkring 90p/100 af lokale Descorchados, som også den hvide sauvignon, som må være svær at slå til denne pris! Rosé ikke smagt, men kan se, at den har fået 5* i Vinavisen. 

Rocca Ventosa, Abruzzo... 39,-

rød og rosé Montepulciano, hvid Trebbiano, Italien

*** (3/5) Bilka, indtil torsdag 5/9

En ung mørk, fyldig og afrundet rødvin, men med god friskhed i syren og god frugt -så meget sjovere at drikke end de floder af billig Rip'amarone og andre fra Puglia, der hærger supermarkederne. 2021 fik hele 88p/WineEnthusiast. 
    Den lyserøde Cerasuolo er tør og frisk, med god frugt med lidt blomst og frugt (kirsebær?), mens den hvide er tør og ren, men kun lidt frugt.
       Vinen laves i Abruzzo stik øst for Rom over mod Adriaterhavet. Tollo er et stort kooperativ, som dog ofte leverer gode vine. 

Mucho Más ... 40,-

Rød, hvid, rosé og brus, Spanien

*** (3/5), Netto, indtil fredag 6/9

Sparkling får som Prosecco brus på tryktank -ikke i flasken som Cava- men er ganske velsmagende med god frugt, friskhed og balance. Ikke tør (restsødme 14 g/l), men heller ikke sød. Druer omtrent lige dele chardonnay og viura/macabeo. Kom på markedet forrige år og har høstet en del medaljer, senest 88p/Decanter (med etiket Guv'nor). 

     Den røde glæder mig ved rund kraft og god frugt -slet ikke det solbrændte, triste, som plagede vinene fra la Mancha, det hede, tørre område syd for Madrid. Druen er tempranillo + lidt syrah + lidt eg. Excellent køb. Den hvide laves på druerne verdejo, sauvignon + lidt chardonnay, som får en kold gæring og 2.3 måneder "sur lie". Forbavsende frisk med god aroma, tør, middel fylde -flot for vin fra så varmt et område.

Analivia, Rueda verdejo, kr/fl v2: 44,50

2 fl: 89. Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil mandag 30/9

Rigtig mange vinlande er -med rette- misundelig på Spanien, som kan levere ofte virkelig flot vin til lav pris -som denne tørre aromatiske hvidvin, som Tim Atkin har givet 90p/100 i netop 2023. Ikke smagt i denne årgang, men husker fylde og stil fra ældre år, som tilmed var med prop (denne har til alt held skruelåg). 

    Vinen leveres af Pagos del Rey, en af de Spaniens 2 vingiganter. Huset leverer svimlende mængder ligegyldig vin, men også flotte vine til lave priser som denne. 

   

Faustino V Rioja, kr/fl v 6: 46,50 

6 fl: 279, rød Reserva, hvid og rosé 
Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 5/9
Rødgod Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. 
     Faustino er noget med romertal! V er Reserva, lagret på både eg (18 måneder) og flaske, men ikke så fin som Faustino I (Gran Reserva), men dyrere og bedre end Faustino's crianza og VII og IX, som ikke har fået eg. 
    Bilka tilbyder også hvid 2022, som ikke har gjort indtryk på mig, mens rosé er ganske ok, men ikke så god som den røde. 

Laugel Alsace... 49,-

Riesling, pinot gris, pinot blanc eller sylvaner

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 5/9

Måske bedste køb, da prisen er lav for "gris" (og du skal betale 10 kr mere for anden etiket fra samme kælder på tilbud i Bilka). Helt ok med ren aroma, tør, frisk og med middel fylde -typisk Alsace! 
      Laugel er del af giganten GCF, som leverer til alle kæder i Danmark. Kvaliteten af vinene er ujævn, for at sige det pænt. GCF leverer over 10% af al Alsace, dvs groft sagt de vine, som de andre ikke selv vil sælge! 

4 vinkøb 50-70,-

Selaks New Zealand hvid... 50,-

Hvid sauvignon, chardonnay eller pinot gris (tappet i England)

*** (3/5), Netto, indtil fredag 6/9

Selaks' "essential" (hmmm!) var godt køb til 55 i Føtex august. I de senere år kun smagt som sauvignon med sprød friskhed og nydelig aroma og pænt lang smag. 

    Har dog også set hvid chardonnay er herligt frisk og ren, mens Pinot Gris er mere neutral. 

Pfaffl "Weinmacher" riesling... 59,-

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/9

Østrig. Riesling er tør, aromatisk vin med god syre og længde. God til prisen, ikke top (du kunne få den til 50 tidligere i år).

    Heidi & Roman Pfaffl (bror og søster) leder 150 hektar vingård i Weinviertel en times kørsel nordvest for Wien. Familien er på få år blevet lidt af en stjerne i Østrig. Druetypiske, friske vine med god aroma og frisk syre til rimelige priser. 

Recougne Bordeaux rød/hvid ...  59,95

rød 2019 Supérieur, hvid tør 2021, Bordeaux

Bedste KØB + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 5/9

2019 med 91p/WineEnthusiast, men altid en mørk, kraftig og fast vin, men aldrig hård, præget af moden merlot, rig parfume og god længde. Den er flot efter 5 år, men kendt for at kunne leve 20 år. 
    Fås også som hvid 2021 (frugt bevares af skruelåg), frugtig, tør og sikkert lækker, mest til mad. Vinen laves af hvid sauvignon (2/3), inkl. sauvignon gris, 1/3 semillon. 
    Slottet ligger i Fronsac ikke langt fra det fine Mayne-Vieil, dvs. heller ikke langt fra Pomerol- men en kommunegrænse gør, at vinen er ”Bordeaux”, ikke Fronsac som Mayne Vieil. 

Tosalet Priorat "Vinyes 50 ans", kr/fl v6: 66,50

6 fl: 399. 2021 Spanien 

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/9

Priorat har altid været en af de rigtig gode vine fra dansk-ejede Hammeken. Den unge 2021 står næppe tilbage for 2020 og 19. Meget lig en blødere udgave af stærk SydrhôneIndbydende krydret duft + lidt mineraler, urter og frugt, der hindrer vinen i at blive kedelig. Vinen slutter med blød syre. Har fået 90p/Peñin samt 91p/100 fra både JamesSuckling og Wine& Spirits. Fås også som Montsant, også rigtig god, men ikke topkøb, da Priorat normalt er noget dyrere. 

8 vinkøb over 70,-

Riesling Grand Cru "Muenchberg"... 79,95

**** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 5/9

2021 Muenchberg er en af de mindre kendte Grands Crus, som ligger ved foden af Haut-Koenigsbourg i det nordlige Alsace (ej at forveksle med det bedre Moenchberg ved Andlau!). Har ikke smagt denne vin, men med en "normalpris" på 159 får du meget for pengene Formentlig en tør, middelfyldig vin med friskhed og en ren aroma. 
    Det moderne familiehus Biecher er normalt ret middelmådigt. Men denne bør være bedre, fra Grand Cru, som Biecher har interesse i. 
Diane de Belgrave, Haut-Médoc, kr/fl v 6: 83,17

6 fl: 499Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/9

Vinen er 2.vin fra den stadig bedre 5.Cru Classé (i 1855), Belgrave. Derfor er 83 en ekstremt rimelig pris (selv 150 vil være godt køb!).
2017 ikke smagt, men vent en moden, afrundet vin, middel fylde og pæn duft. Ikke stor dybde, men særdeles vellavet. Nydes nu og de kommende 2-3 år.  
      Belgrave (med ét l) drives af det gode hus Dourthe og ligger perfekt på fint grus på grænsen til St.Julien, hvor en smal bæk skiller det fra Lagrange, 3.Cru. 


Il Grigio Chianti Classico Riserva... 89,-

Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 12/9

Set i 2020. Grigio Riserva forener det civiliserede med det kommercielle i en lækker Chianti!  Dyb farve, god duft med krydderier og urter, tør, nydelig fylde og pæn længde -en god sangioveses fine tørre tanniner til sidst, men grundlæggende blød. Bedre med 2-4 år mere på flaske.  
    2020 vil have godt af et par år, men imponerer allerede. Bl.a. 93p/Spectator og 92p/Parker.. Pris i USA 27$ + tax, ca. 190 kr. 
    San Felice er en stor, men rigtig gode vingård i den sydlige del af Classico, hjertet i Chianti med 7000 hektar, hvoraf San Felice ejer 140 hektar. 

Chablis "Chauvenet"... 89,-

*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 5/9

Jeg har set samme vin fra samme hus på dansk web til... 349 (ældre årgang, men ældre Chablis er normalt aldrig dyrere). 

Vent en letbenet, helt tør og frisk vin med vis stil og sart aroma af æble og hø, men uden større karakter -god til prisen, men ikke mindeværdig. Og som egentlig er herlig ung, selvom mange nok vil finde lige så stor nydelse i den (meget dyre) 2020! 

Francoise Chauvenet's søn grundlagde huset i 1853 og opkaldte det efter moderen, der "havde lært mig alt". Formentlig er vinen tæt på (og måske identisk) med Chablis fra J. Moreau & Fils (1814), et andet gammelt firma, som også ejes af giganten Boisset.

Josh California rød/hvid... 99,-

2021 Pinot Noir Central Coast, rød cabernet, hvid Chardonnay

**** (4/5), Føtex og Bilka, indtil torsdag 12/9
God vin fra Californien er ofte for dyr. Der bor 300+ mill. i USA, hvoraf mange ikke nøjes med tynd kaffe. De køber det meste vin, derfor er vinen Over There bestemt ikke billig. 
Josh's sorte pinot er i 2021 er både god og overkommelig, rig frugt med nydelig dybde, indbydende, middel fylde, god længde med fasthed i eftersmagen. 92p/WineEnthusiast.
Vinen kommer fra det kølige Central Coast, dvs. især Monterey og San Luis Obispo mellem San Francisco og Santa Barbara. 
Her blev vinfilmen Sideways optaget, bl.a. i danske Solvang, som gav pinot sit gennembrud. 
Den hvide er ikke helt så god, men stadig meget respektabel, ikke overdone som mange. Også set som cabernet, sikkert mere end ok. 

San Felice "Vigorello", Toscana... 149,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 5/9

2019 supertoscaner med 95p/Parker. Pris på vingård 46€ (345 kr).  En mørk, rig, dyb lang vin med lag på lag af balsamisk frugt, som skjuler en markant syre
    Vinen var i 1968 den første såkaldte supeertoscaner, flere år før Antinori (der dengang også havde Sassicaia) med Tignanello, et egelagret blend af sangiovese. 
    I dag er Vigorello mere avanceret. Den laves af 65% druer fra Bordeaux (30% hver af cabernet og merlot + 5 petit-verdot) og 35% af den unikke pugnitello, en fremragende, men næsten uddød lokal druetype, en specialitet fra San Felice. 2 år i små egefade. 2019 gav 6000 flasker, ikke meget!  

2018, ***** (5/5), shop.Meny, indtil torsdag 5/9

En rigtig god pris på god økologisk Brunello fra ret lille ejendom ejet af Maddalena Cordella. Ikke smagt i nyere år, men altid god frugt af krydderi, læder og kirsebær, solid fylde og vis elegance. 2018 fik 92p/DinVindguide med ordene: "Flot næse med syltede sorte bær. Solmoden frugt pakket ind af en flot syre. Velbalanceret klassisk Brunello med en flot intensitet og dybde".

2020, **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 5/9
Jeg har drukket flere vine fra dette vinmager hus, men ofte fundet den almindelige Rhone og Lirac tæt på de dyre vine. Men 160 for en gedigen 'Neuf er så lav pris, at du bør overveje den. Ofte skal du betale det samme for en dubiøs pavevin! Tilmed er det 2020, som er godt år -og med et par år på flaske! 

01/09/2024

Meny: klassisk Bordeaux og økologisk Brunello!

En rigtig god uge for Meny, som byder på spændende vine, som jeg kan få lyst til at købe og som samtidig byder på en ny, anderledes smag! 

Meny er rigtig god til fransk vin. Recougne kunne meget vel bære et dyrt navn som Pomerol eller St Emilion -men etiketten siger Bordeaux, og så får du flot vin med 91p/WineEnthusiast til blot 60 kr. Lige så med Alsace Grand Cru (79,95). 

    Der er også en flot Lalande de Pomerol (110) + Cordella Brunello (159,95) og Olivier & Lafont's gode 2020 Chateauneuf du Pape (159,95). 

    Og andre gode køb som Rob's Range Coonawarra fra Australien (49,95). 

Bedste KØB: Riesling Grand Cru Muenchberg - Recougne rød/hvid Bordeaux - Cordella Brunello - Olivier & Lafont Chateauneuf du Pape - Biscarrats Lalande Pomerol - Rob's Range Coonawarra - 
Godt KØB: 
Corte Giara Ripasso - Pouilly-Fumé "Griottes" - Timbre Douro Reserva- Aus rød/hvid/rosé

uge 36/2024

Riesling Grand Cru "Muenchberg"... 79,95

Bedste KØB + **** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 5/9

2021 Muenchberg er en af de mindre kendte Grands Crus, som ligger ved foden af Haut-Koenigsbourg i det nordlige Alsace (ej at forveksle med det bedre Moenchberg ved Andlau!). Har ikke smagt denne vin, men med en "normalpris" på 159 får du meget for pengene Formentlig en tør, middelfyldig vin med friskhed og en ren aroma. 
    Det moderne familiehus Biecher er normalt ret middelmådigt. Men denne bør være bedre, fra Grand Cru, som Biecher har interesse i. 

Recougne Bordeaux rød/hvid ...  59,95

rød 2019 Supérieur, hvid tør 2021, Bordeaux

Bedste KØB + ***** (5/5), shop.Meny, indtil torsdag 5/9

Stadig topåret 2019 med 91p/WineEnthusiast, men uanset årgang en mørk, kraftig og fast vin, men aldrig hård, præget af moden merlot, rig parfume og god længde. Den er flot efter 5 år, men kendt for at kunne leve 20 år. 

    Fås også som hvid 2021 (frugt bevares af skruelåg), frugtig, tør og sikkert lækker, mest til mad. Vinen laves af hvid sauvignon (2/3), inkl. sauvignon gris, 1/3 semillon. 
      Slottet ligger i Fronsac ikke langt fra det fine Mayne-Vieil, dvs. heller ikke langt fra Pomerol- men en kommunegrænse gør, at vinen er ”Bordeaux”, ikke Fronsac som Mayne Vieil. 

2018, bedste KØB + ***** (5/5), shop.Meny, indtil torsdag 5/9

En rigtig god pris på god økologisk Brunello fra ret lille ejendom ejet af Maddalena Cordella. Ikke smagt i nyere år, men altid god frugt af krydderi, læder og kirsebær, solid fylde og vis elegance. 2018 fik 92p/DinVinguide med ordene: "Flot næse med syltede sorte bær. Solmoden frugt pakket ind af en flot syre. Velbalanceret klassisk Brunello med en flot intensitet og dybde".

2020, bedste KØB + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 5/9
Jeg har drukket flere vine fra dette vinmager hus, men ofte fundet den almindelige Rhone og Lirac tæt på de dyre vine. Men 160 for en gedigen 'Neuf er så lav pris, at du bør overveje den. Ofte skal du betale det samme for en dubiøs pavevin! Tilmed er det 2020, som er godt år -og med et par år på flaske! 

2019 økobedste KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 5/9

Har sjældent smagt vinen, siden den for 10 år siden blev certificeret økologisk. 

2019 er lækkert år, så du kan vente en rund kraftig merlot med indbydende frugt og god længde. Vinen er lukket lige nu, men ved lidt hjælp dukker en rig sekundær bouquet op i glas. Ellers gem 3-4 år. 89p/Rydberg + godt køb.     
    Vinen er 2.vin til det smukke Annereaux, et af de ældste slotte i Lalande, som har tilhørt samme slægt siden 1390, en sjælden rekord!
    I dag ledes vingården af Benjamin Hessel, søn af ægteparret Hessel. Vingården er i topform og leverer god vin efter økologiske principper. Selve slottet er smukt, men der er også et andet slot -Chateau des Insectes, hvor der opdrættes insekter, som bruges til at bekæmpe skadelige insekter som led i den økologiske drift (foto). 
      Vingården går i arv gennem kvinderne, så ejerne har gennem årene båret mange efternavne, bl.a. Malescot, som i dag pryder navnet på en 3.Cru i Margaux!

Corte Giara Ripasso... 79,95

Godt KØB + **** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 5/9

Allegrini bruges på etiketter til vin fra familiens over 100 hektar vin, mens Corte Giara hentes fra andre vingårde i regionen. Normalprisen 150 er alt for høj, men 80 kr er lav pris.  
    En klassisk ripasso, som har fået en 2.gæring sammen med kvas fra Amarone før lagring 11 måneder i store fade af kroatisk eg. 
Vinen var god i 2020 og fik 5* + godt køb fra Rydberg. 
    Ikke smagt, men nok en Allegrini light i en kommerciel stil, fyldig, frugtig og med lille sødme (5 g/l).  

    Fås også som Amarone Corte Giara (199,95, 4*), nok bedre, men for stor forskel i pris. 

Pouilly-Fumé "Griottes"... 110,-

Godt KØB + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 5/9
Årgang er 2021, så vinen har nok mistet primær aroma og lidt nerve. Men stadig en hvid sauvignon med mineralsk fylde -alt det, som du savner i alt for meget sauvignon! Som får mig til at huske, at Mondavi i 1980erne kaldte sauvignon for Fumé Blanc! 
      2021 har 14%, det er meget for druen sauvignon. Klimaforandringer, suk.  
      Hidtil har Føtex/Bilka været en favorit med Fournier (på tilbud 100), men denne er måske bedre, da hr Bailly er vigneron. Ejer Jean-Pierre Bailly er 6. generation på vingården, som ejer 17 hektar midt i det lille område, der sammen med nabo Sancerre på vestbredden af Loire er essensen af druen sauvignon efter mange kenderes mening. 

Rob's Range Coonawarra reserve... 49,95
Cabernet sauvignon Coonawarra "Terra Rossa", Australia (aftappet i Danmark)
Bedste KØB + *** (3/5), shop.Meny, indtil torsdag 5/9

Storebror til den daglige Rob's. Den bør være et rigtig godt køb til 50, da den kommer fra det fine Coonawarra, et af de køligere og gode områder nær kysten syd for Adelaide. Giver vine fuld af frugt og fylde. En flot etiket, som kan minde mig lidt om Penfold's. Måske ikke helt tilfældigt - aftapper Globus kan noget med etiketter! 

de Bortoli "Aus" rød/hvid/rosé... 40,-

shiraz, chardonnay eller rosé, Riverina, Australien
Godt KØB + *** (3/5)Meny, indtil torsdag 5/9
Aus er trods etikettens "Reserve" en basisvin fra det store næsten 100-årige hus grundlagt af indvandrere fra Norditalien. Den røde beskrives som ret lys, men fyldig og blød. Den hvide er pæn og nydelig uden særlig karakter -ikke min smag. Men god pris! 
      Bortoli er et af de største huse uden for de 3 giganter (Treasury, Accolade og Pernod). Huset leverer konsumvin fra det hede, tørre Riverina

Barão "Timbre" Douro Reserva ... 59,95

2020. Godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 5/9

Husker vinen (ældre år med anden etiket) som klassisk Douro i en herlig tilgængelig stil, meget mørk, intens frugt, kraftig, mere afrundet end mange, men stadig med en del tannin. Godt til vildt -giv den lidt luft og server den kælderkold. 
      Samme hus leverer en masse Portvin -Maynard's i Rema1000, Menéres og Feuerheerd i Salling og Barão de Vilar i Meny. Rødvinen laves af præcis de samme druer (4-6 forskellige, bl.a. tinta do roriz, tinta cao, touriga osv). 

Maydell Baden grauburgunder... 79,95

*** (3/5), Meny, indtil torsdag 25/7

Baden, Tyskland. Jeg har ikke smagt disse vine fra Bimmerle, en stor privat vingård i det nordlige Baden med en årlig produktion på over 1 million fl. fra eget domæne + 40 druedyrkere. Men god pris for Baden. 
    Grauburgunder hedder pinot gris på den anden side af Rhinen -ALsace- og giver lignende vin i Baden. En fyldig vin, men kun smagt for mange år siden, hvor jeg noterede en lille restsødme. 
    Maydell er trods det adelige fornavn Baron vine til kæderne, bl.a. Lidl i Tyskland, hvor en lignende vin sælges til ca. 40 kr.