Søg i 1400 opslag:

21/06/2024

Føtex: Klassisk Chianti, crémant og Sancerre!

Føtex har så få nye tilbud, at du helt kan koncentrere dig om de mange festivaltilbud, som stadig kan fås -ikke mindst San Felice's superbe Classico vine!  

De bedste køb fra Føtex' vinfestival er tæt på "must", ikke mindst spanske Baron de Ley (49,83 v6) og italienske klassikere som Masciarelli (50) og San Felice Chianti Classico, både den unge (59 med 91-92p) og Riservas (89 og 129, med hhv 93 og 95p/Parker).

    Og så er der også ok brus som Calvet crémant (59) og Codorniu cava (49,83 v6) samt herlig Fournier Sancerre eller Fumé (119). Disse tilbud løber til søndag 30/6

Men du behøver ikke købe hverken Vidal-Fleury Ventoux, Masi "Campo Fiorin" eller Porta 6. De aktuelle "tilbud" er 30-50% dyrere end ældre tilbud på samme vine!

Bedste KØB: Masciarelli Abruzzo rød/hvid - San Felice Chianti Classico + Grigio Riserva + Grigio Selezione - Baron de Ley rød/hvid/rosé - le Arche rød/hvid/rosé - Crémant Calvet - Fournier Sancerre/Pouilly-Fumé

Godt KØBBanrock Station rød/hvid - Porta 6 Lisboa rød/hvid/rosé - Bell'Aja Bolgheri - Brunello Poggio Forte - Cava Codorniu

uge  26/2024


Banrock Station rød/hvid, kr/fl v6: 36,50 

6 fl: 219. rød shiraz-cabernet, hvid verdelho-chardonnay, Australien (tappet i England)

Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 4/7

Rød cabernet + shiraz er mørk, kraftig, frugtig, krydret, blød tannin, lille restsødme -kedelig i længden. Hvid er lidt sjovere -på druen chardonnay (trist) + verdelho (Madeira-drue) giver en intens aroma, som takket være lidt syre sikrer friskhed. 

    Banrock kommer fra gigantisk vinmark i det hede tørre Riverland, men det er behagesyge vine med lille sødme, som behager de fleste (desværre ikke mig). 


Porta 6, Lisboa rød/hvid/rosé... 50,-

Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 4/7

Kunne indtil 6.juni fås til 39 (Bilka). Rød med tilpas fylde, rund, bløde tanniner, med indbydende aroma af bær og blomme

      Den hvide (på blend med bl.a. moscatel) er ren og frisk med indbydende næsten tropisk frugt. 2021 fik lidt gavmildt 89p/JancisRobinson. Rosé ikke smagt.
     Vinen kommer fra Vidigal, som
 for 20 år siden overtaget af dansk-portugiseren Antonio Mendes Lopes,. Etiketten er prydet af gamle danske sporvogne fra 60erne, som stadig kører rundt i Lisboas gader. 

    Til samme pris Tanunda "1890" rød/hvid australsk (50, 3*), ok Oz tappet i Danmark. 

    Men jeg undrer mig lidt: 
    Der er "tilbud" på Vidal-Fleury Ventoux (65, 3*) Rhone. 30% dyrere end i februar (50 i Netto). Også Masi Campo Fiorin rød/hvid (75, 3-4*). Denne pris er 50% højere end i marts 22 (49,83 v6 i Bilka). Vinene er gode nok, men...

Bell'Aja Bolgheri... 129,-

Godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 4/7

Bolgheri har ry som en art 1.Cru i Toscana, takket være bl.a. Sassicaia (2000+ kr/fl). Bell'Aja  på merlot og cabernet i en magtfuld, men blid udgave med fine nuancer i frugt og eftersmag. Kan formentlig gemmes nogle år, men jeg vil nyde den nu.  

    Denne vingård ejes af det fine San FeliceVingården er lille og vinstokkene (60% merlot, 40% cabernet) unge (8-10 år), men de første årgange har fået ros i guiderne (omkring 90p/100). 2020 har fået 93p/WinesCritic. 

    Jeg er ikke vild med disse vine -behagesyg, fyldig vin med lille sødme, præget af varmt klima. 
Andre ugetilbud fra Føtex (indtil torsdag 4/7) er 

+ Føtex tilbud indtil søndag 30/6 

Baron de Ley Reserva, kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299, rød 2019, hvid og rosé 2022/23, Rioja

Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil søndag 30/6

2019 med 90p/100 fra både Spectator og Wine&Spirits. Moderne rød Rioja med rund fylde og indbydende duft med lidt krydderi, til den bløde side, men pæn dybde og intensitet. Suverænt køb til prisen. 18 måneder i eg + 1-2 år på flaske. 
    Gå efter yngste udgave af hvid og rosé (2021 fik 89p/WineEnthusiast). Begge er lagret sur lie i bedste franske tradition for at bevare duften. Hvid på den lidt ordinære viura og den lidt sjældne hvide tempranillo.

Masciarelli Abruzzo rød/hvid... 50,-
rød Montepulciano, hvid Trebbiano, Italien

Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil søndag 30/6

Rød med dyb farve, en fyldig, meget frugtig smag med blid tannin til sidst. Set i 2021. 2020 og 19 fik 89p/WineEnthusiast, 2019 fik 81p/JamesSuckling. Hvid i moderne stil med lidt æble, let, tør hvid. Herligt nok har begge skruelåg, ret sjældent i det konservative Italien (italiensk med skruelåg tappes mest i Danmark). 
    Masciarelli er for mange den store fornyer af Abruzzo, som indtil da stort set leverede fyldig, men livløs vin i store mængder. I 1981 leverede han en god, fyldig rød, som viste, at druen montepulciano kunne mere.

San Felice Chianti Classico... 59,-

Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil søndag 30/6

I andre lande koster vinen ofte over 100, så denne unge Classico fra 2021 er et topkøb, bl.a. med 91p/Parker, 92p/WineEnthusiast og 88p/Spectator. 
    En fast, ganske fyldig Classico med positiv frugt med pæn dybde, god længde. Den har fine tanniner og syre, så jeg vil personligt (som enhver ung god Chianti) give den 1-2 år mere, men mange vil nyde den nu til hakkebøf, pasta og pizza.   
      Vinen fra San Felice kommer modsat mange fra eget domæne i det sydlige Classico. Vingården er stor og har også hotel Relais & Chateaux + restaurant Poggio Rosso (*Michelin) og Osteria del Grigio, knap så kostbar plus en flot vinbar. 
    Det har siden 1980erne tilhørt forsikringsgiganten Allianz, som boldentusiaster kender fra vigtig EM-arena. 

Il Grigio, Chianti Classico Riserva... 89,-

Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil søndag 30/6

Set i 2020. Grigio Riserva forener det civiliserede med det kommercielle i en lækker Chianti!  Dyb farve, god duft med krydderier og urter, tør, nydelig fylde og pæn længde -en god sangioveses fine tørre tanniner til sidst, men grundlæggende blød. Har godt af 2-4 år på flaske. 

    "Riserva er fra bedre druer og lagres et år i eg før tapning. Den unge 2020 vil have godt af et par år, men imponerer også. 93p/Spectator og 92p/Parker.. Pris i USA 27$ + tax, ca. 190 kr. 

Il Grigio "Gran Selezione"... 129,- 

2018/19 San Felice Chianti Classico Riserva

Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil søndag 30/6

2019 får 95p/Parker:  "...Stands out due to its velvety richness and expressive flavor... delivers measured intensity with bright purple and black fruits, a good sense of energy and drive, and some lingering spiciness on the close. It is rich but not heavy". Global pris for vinen er 300 kr, så 129 er tæt på fund. 

Brunello "Poggio Forte"... 119,-

Godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil søndag 30/6

Brunello giver i reglen vin med en markant garvesyre, som blødgøres lidt af 2-3 år i eg. Vinen har kraften og frugten.  Poggio Forte er 2.vinen fra Quercecchio, en af de større vingårde i Montalcino. En typisk, men ikke bemærkelsesværdig brunello. Jeg vil tro, at Poggio Forte er identisk tæt på Quercecchio. 

Le Arche rød/hvid/rosé... 39,-

Bardolino rød og rosé, hvid Garda Garganega Pinot Grigio, Italien

Bedste KØB + *** (3/5), Føtex, indtil søndag 30/6

Lette sommervine fra Garda! Bardolino er ganske ok, ligefrem og letbenet, tør, med lidt sødme i den spinkle frugt. En ældre årgang fik 5* i Ekstrabladet (30/7 21). 
    Rosé er neutral, tør og letdrikkelig, mens den hvide Garda er diskret, med ren og frisk med lille blomst. På Soave-druen garganega + lidt grigio. 

Codorniu "Clásico", kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299. Cava, Brut eller sødlig 
Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil søndag 30.juni
Er en sommerfest på budget i vente, skal du i Føtex (for pris i Bilka er 59). Brut er en simpel, spinkel cava med æbleagtig aroma og ren eftersmag. Ikke ringe, men slet ikke klasse som crémant, 87p/100 fra WineEnthusiast i 2023. Codorniu var midt i 1800-tallet den første cava (udtal: gah-vá).  

Crémant Calvet hvid/rosé... 59,-
Bordeaux rosé eller hvid brut (tør)

Bedste KØB + *** (3/5), Føtex, indtil søndag 30.juni, Bilka indtil 27/6

GCF's gode basis-Crémant laves på Champagne-metoden på Bordeaux-druer, typisk rød cabernet og hvid semillon. Den hvide har ren duft uden større karakter, men frisk og appetitvækkende. Brut er ikke specielt tør. Den tørre rosé er nok bedre, men ikke smagt. 5* i BT. 

Fournier, Sancerre eller Pouilly-Fumé ... 119,- 

Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil søndag 30.juni

Et topkøb, da sauvignon fra denne øvre del af Loire er højeste mode og dyr (den mindre sjove fra Calvet er faktisk dyrere!). . 
    Sancerre er den originale sauvignon, selvskrevet til en lun aften med eller uden laks og smørfisk. Fumé ligner, men er måske lidt mere fyldig og mindre sprød?
    Knastør, men med rig aroma, lidt citrongræs, solbær og grape -sprød og frisk. Lette, præcise og stilrene. Begge fik (med anden etiket) 91p/AndreasLarsson og 90p/WineEnthusiast i årgang 2021. 2022 og 23 måske lige så gode. 
    Fournier er et stort hus i Sancerre, som har 100 år bag sig, men solgte sin første vi i 1950erne fra 2-3 hektar. I dag har huset 60 hektar, lidt mere i Sancerre end i Pouilly.

Coop365 satser på EM-favoritterne...

Coop365 satser på EM-favoritterne Italien og Frankrig med lav pris på bl.a. Barrelaia (39), der før blev solgt for op mod 100. 

Trods prisen er Barrelaia ikke et topkøb, men en pleaser fra Toscana akkurat som Netto's Borgo al Pascolo (59), som slet ikke er topkøb trods 99p fra ukritisk kritiker (vil hellere have San Felice Classico til samme pris i Føtex). 

    Netto tilbyder også den gode Mucho Màs (45, rød/hvid/brus), 10 kr over Bilka's Kingpin (nok samme vin) og 35% højere end Nettos egen pris i april (33,17 v6).

    Coop365 har Falasco hvid grigio (35) og Tesauro "R" (en ripasso-type fra Verona, 35) samt den gode Falasco Ripasso (65). EM-favoritten Frankrig er repræsenteret af Undivided (49), bløde Bourgogne-kopier -havde i dissse EM-tider håbet på stjernevin snarere end ok discount, suk!

    I denne uge er Lidl repræsenteret af god pinot gris fra New Zealand (50), mens Rema1000 ikke har interessante tilbud. 

Bedste KØB-
Godt KØB: Barrelaia Toscana - Ricarico Prestige Puglia - Undivided rød/hvid - Falasco Garganega - Tesauro "R" - Falasco Ripasso - Mucho Más rød/hvid/brus - Chianti Borgo al Pascolo - Pinot Gris Gisborne Lidl - Grant's whisky
uge  26/24

Piccini "Barrelaia", Toscana... 39,-

Godt KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 13/12

Brugsen har prøvet at sælge vinen til op til 100 kr, men nu er prisen anderledes korrekt. God fylde og blød tannin, men duften passer ikke til smagen. Navnet skal nok lede tankerne hen på både lagring i eg (Barrel) og Sassicaia -men vinen er ikke andet end en daglig toscaner på supertung flaske. Smagt for 2-3 år siden i min Irma uden at vække begejstring. Oplyses at være lagret 6 måneder i egetræ.

Ricarico "Prestige" Puglia... 39,-

Godt KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 26/6

Kun smagt én gang uden større indtryk, men til markant lavere pris end før set. Primitivo og negroamaro, 4* hos Rydberg, der noterer tørhed og kirsebær i næsen. Dvs mindre sødme end (alt for) mange. Men slet ikke den bedste vin fra Irmas sortiment. En typisk syditaliensk Puglia tappet af hus i Barolo. 

Undivided Pinot Noir eller Chardonnay.... 49,- 

Godt KØB + **** (4/5), Coop365, indtil onsdag 26/6

Sydfransk vin på de to druer fra Bourgogne: Chardonnay er pæn og nydelig Bourgogne-kopi i let kølig udgave, totalt træfrit, som jeg kan lide den, diskret aroma, middel fylde, pæn syre i eftersmag.

     Rødvinen smager af sort pinot. Farven er middel -som al Bourgogne- duften er ren hindbær med lidt solkrydderi (men slet ikke som i f.eks. Oregon eller California!), smagen er ret let, men ved iltning bliver den længere. Nydes kælderkold -en meget drikkelig vin!

     Vinene laves af giganten GCF, og tappet i den store Eschenauer/Calvet kælder i Bordeaux. 

Falasco Garganega, Verona... 35,-

Godt KØB + *** (3/5), Coop365indtil onsdag 26/6

Garganega er hoveddruen i naboen Soave. Her fra vinstokke omkring det lune Valpolicella. Ganske god på en nem, uforpligtende måde: Nydelig aroma, tør, frisk, rent smagende, sprød og med pæn fylde -en god ledsager til en let sommerret. 

Tesauro "R", Verona ... 35,- 

Godt KØB + *** (3/5), Coop365indtil onsdag 26/6

En blid ripasso-type fra Falasco kooperativet. Corvina og rondinella møder merlot, og vinen er  slet ikke ringe, med blid bærfrugt uden marmelade og en tør, middelfyldig smag. 

Falasco Ripasso Valpolicella... 65,-

Godt KØB + **** (4/5), Coop365, indtil onsdag 26/6

En god ripasso med fedme og fylde, men uden sødladenhed. til en god pris (selvom du kunne få den til 49 sidste år).Men du skal betale 14,5€ på webben for samme vin (og det endda i Italien, ca. 110). Kender ikke 365' alder, men kan se, at 2020 har fået 94p/100 af 5StarWines, endnu en (for gavmild) italiensk guide, et lille nummer bedre end Maroni. 
    Vinen er et mærke fra det store Valpantena kooperativ i bjergene over Verona. Valpantena er den centrale del af Valpolicella stik nord for Verona og leverer rigtig god Valpolicella. Kooperativet samler druer fra 750 hektarer og leverer god vin, som af og til kan være forbavsende tæt på egnens andet store hus, Bertani

Mucho Más rød/hvid/brus... 45,-

*** (3/5), Nettolørdag-fredag 22-28/6 

Den bedste Netto-pris var nok 33,17 i april, men 45 er også helt ok. Men du kan få Kingpin (nok samme vin) i Bilka til 35.  

    RødRund kraft og god frugt -slet ikke det solbrændte, triste, som ofte plager vinene fra la Mancha, det hede, tørre område syd for Madrid. Druerne er mest tempranillo + lidt cabernet og syrah + lidt ege chips. 
    Den hvide er aromatisk tør med god frugt og ren smag på druerne verdejo, chardonnay og sauvignon. 
    Boblerne får 2.gæring på tank og tapning under tryk, dvs. Prosecco-metoden snarere end cava. Men stadig en tør, livlig vin med god frugt og pæn friskhed -modsat Delapierre herunder! 
    Felix Solis er en af Verdens største (vinfabrikker) med lager på 250 millioner liter, som ved høsttid modtager godt 7,5 millioner kg druer. Hver eneste dag. Alt andet lige er kvaliteten imponerende. 

    Den røde fik 88p/100 af Peñin i 2021. Vinene er uden årgang, da de "kun" er bordvin af vin fra flere områder, især det varme Mancha, men med druer fra køligere områder. 

Chianti Borgo al Passo... 59,-
Godt KØB + *** (3/5), Nettolørdag-fredag 22-28/6 

2022. En blød Chianti, frugtig, simpel og ligefrem. Men meget behagelig og vellavet med kold gæring og ikke skyggen af eg. Drik den nu, mens den har sin frugt. 
    Men alt andet end topkøb, når du til samme pris kan få den langt finere Classico, San Felice (59 i Føtex), som roses af kritisk kritiker! For du skal se bort fra ratings på 98-99p fra ukritiske (gavmilde) kritikere. Vil tro vinen er identisk med Borgo al Pascolo (som Meny solgte til samme pris), som havde samme 99p fra en ItalianWIneGuy.  
    Vinen laves i regionen af Riolite, ejet af vinkonsulent Franco Bernabei. I dag er det dog mest sønnen Matteo, der laver vinene på indkøbte druer eller vine. 

Cava Delapierre seco ... 45,-

** (2/5), Netto, lørdag-fredag 22-28/6 

Kunne fås til 39 i juni 23. Denne cava er ret ligegyldig -det bedste er næsten navn og etiket. "Seco" betyder halvsød i boblernes verden så vinen er en ung, vagt frugtig cava lagret kort tid. Netto burde have brut også (mere friskhed), men har ikke set den, suk. 
    Lidt synd, for Delapierre var en af Codorniu's franske kældermestre, der lærte huset at lave noget, der kunne ligne Champagne. Og det kan denne vin (kun smagt én gang) ikke. 

Pinot Gris Gisborne, New Zealand... 50,-

Godt KØB + *** (3/5), Lidl 

2022. På sin vis mere frisk og ren end den normale hvide sauvignon, som du ser overalt fra New Zealand. Har ikke den ekstreme aroma fra sauvignon, men er sprød, frisk og ren med pænt lang smag. 
      Gisborne er ikke så kendt som hverken Marlborough eller nabo Hawke's Bay. Klimaet er lunere og derfor godt til den grå pinot, og priserne er også noget lavere -men stadig er 50 kr en rigtig god pris på vin fra New Zealand. Vinen er del af DeLuxe, en serie vine fra Lidl, som har etiketter med billeder af Gary Bullock, en anerkendt engelsk kunstner (foto). 

Grant's Whisky "Triple Wood"... 89,-

Godt KØB + *** (3/5), Nettolørdag-fredag 22-28/6 

En blid, frugtig whisky med spritten godt camoufleret af let sødme. ”Triple Wood” betyder lagring i 3 slags eg -ny eg + fade brugt til Bourbon + ældre fade, dvs. kun amerikansk eg. Men samlet kun lagret 3-5 år i eg, vil jeg tro.

    Netti tilbyder til samme pris Limoncino Bottega 30% 50cl (89, 3*), kun 50cl (mod ofte 70) men ganske god likør. Den laves (som al limoncino) i nord -men med citroner fra Sicilien- mens navnet oftest er limoncello i Syditalien. Men samme likør. Azur blå logik!