Søg i 1300 opslag:

19/06/2023

Uge 25: Hvid og rosé  er topkøb, men de bedste er røde! 

Ugens bedste vine er røde og lavet på de klassiske Bordeaux druer -cabernet og carmenère- groet i Médoc og Chile. Superbe vine til uhyggeligt rimelige priser! 

Men der er masser af hvid, rosé og brus også i en uge, hvor Europa dominerer helt med 15 (af 20 vintilbud), heraf hele 7 fra Frankrig og -ikke set før!- kun ét tilbud fra Spanien.  

    Alle hvide er topkøb -både den hvide Vredebosch fra Sydafrika (29,83 v 6 i Lidl) til Dr Pauly's hvide riesling vine, både Noble House (33,17 v.6 i Bilka) og den flotte Dr Pauly Premium (59 i Føtex). Netto har en god hvid (og rosé) Vinho Verde, mens Irma har en flot Breuvage på den unikke drue viognier samt den herlige WinzerKrems grüner veltliner (54,50 v 2, også god rød). 

     Irma dominerer også de røde med både Labat 2018 (89) og Caronne Sainte Gemme 2016 (66,50 v 6), men får hård konkurrence af Brugsen's Mascota (45) og Terrunyo carmenère (89) på Chiles "egen" drue. Den enlige spanske vin KingPin er meget mere (35 i Bilka) end den latterlige pris værd, især den røde! 

   Hermed 20 udvalgte vintilbud fra uge 25 udvalgt fra over 120 tilbud fra de førende supermarkedskæder i Danmark. I denne uge vintilbud fra 30 til 89 kr. 

     Alle vine er tappet i vinlandetom andet ikke er nævnt. 

uge 25/2023

10 vinkøb under 50,-

Chenin Blanc "Vredebosch", kr/fl v 6: 29,83

6 fl: 179, Sydafrika (tappet i Tyskland) 
*** (3/5), Lidl, fra søndag 18.juni-lørdag 24.juni
Den hvide Chenin fra Sydafrika er ofte et superkøb, som denne med etiket Vredebosch viser (såvel som forgænger Cimarosa), som har indbydende frugt, sprød, tør og frisk, middel fylde, pæn dybde -meget appetitvækkende og til 30 kr (v 6 fl) svær at overgå!  

Dr Pauly "Noble House" rød/hvid, kr/fl v 6: 33,17

6 fl: 199. Riesling Trocken (tør), medium eller 0 alkohol, rød eller rosé Pinot Noir, Rheinhessen Tyskland 
Bedste KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 22.juni

En god tør riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Den let sødlige Noble House har næsten mere aroma, men også god friskhed. Også rød pinot med pæn frugt, middel fylde med lige en smule druesødme, men ren og god  -begge er favorit til den meget tiltalende pris. 
    Dr Pauly henter vinene i Rheinhessen langt fra Mosel - men jeg holder meget af vinene, som er rene og druetypiske -har dog ikke smagt rosé (hvid riesling!) eller den spritfrie Riesling, som kunne være godt bud på 0 alkohol drikbar vin. 

Kingpin rød/hvid, Spanien... 35,-

**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 23.juni

Rød på tempranillo og syrah (+ måske lidt cabernet) fra Felix Solis i hjemegnen Mancha, Spaniens og Verdens suverænt største (daglig) vinområde. Vinen sælges som bordvin og har ikke årgang, men huset oplyser, at vin fra køligere (finere) områder indgår i vinen. Vinen "lagres med eg", dvs typisk med egechips i tank eller egestave i tanken under gæring/lagring. Vinene ligner Guv'nor i Brugsen, synes jeg. 
      Uanset hvad er Kingpin både en smuk etiket (der er dygtige designere i Spanien!) og en flot rødvin med indbydende duft, lidt dybde, afrundet, kraftig smag og pæn længde
       Den hvide laves på sauvignon, chardonnay og verdejo. Tør, men rund, fyldig, ren og forbavsende frisk for et varmt klima. Men ikke i klasse med den røde. Foto: Husets museum er original arkitektur. 


Mateus rosé, Portugal... 35,-

*** (3/5), Coop365 (til onsdag 21.juni), Coop (til torsdag 22.juni), Bilka (til torsdag 22.juni)

Samme pris, men en god pris! Mateus har altid været en vin for begyndere, men efter 80 år er vinen blevet langt mindre sød end i min ungdom og kan være på vej mod evig ungdom! 

    Den lyserøde har en lidt sødlig, men ellers positiv frugt, middelfyldig, let sødlig (15 g/l), der balanceres ok af boblerne. Meget let drikkelig terrassevin til et glas i utide. 
      Etiketten prydedes af ejerens Casa de Mateus, et eventyrsmukt hus lidt uden for Vila Real i udkanten af Portvinsområdet. Skulle du komme forbi, er både hus og park rigeligt omvejen værd! 

     Mateus gjorde Sogrape til Portugals suverænt største vinhus med penge nok til at købe anerkendte vinhuse som Sandeman, Ferreira, Offley og andre. Undervejs fik vinen ros fra uventet kant: “My only regret is that when I flew around the moon, I wasn’t drinking Mateus” -Borman, den første amerikaner, der så Månens bagside.

       Andre fans set med Mateus i hånd er Steve Jobs (Apple), Graham Nash (Crosby Stills & Nash og Hollies), Jimi Hendrix og gennem næsten 25 år for dronning Elizabeth II. Om vinen hjalp hende til hele 70 år på tronen ved jeg dog ikke!

Aveleda Vinho Verde hvid/rosé... 39,-

*** (3/5)Netto, indtil fredag 23.juni

Lidt dyrere end i april (35), men stadig rigtig godt køb. Hvid er lys, let og superfrisk med diskret brus i smagen. Lidt spinkel aroma, til den tørre side uden at være tør, ren, med lille snert af brus -Portugal's grønne vin er altid værd at smage, og denne er ingen undtagelse, lys og let også i alkohol (9,5%) -og superkøb. Nye årgange har fået meget ros, bl.a. 88p/WineEnthusiast til 2021. 
        Rosé "Fonte" er bedre end jeg husker den, tør, let, sprød og frisk med diskret, men dog mærkbar frugt. Nydelig madvin eller til glas i utide. Vinen laves af de klassiske røde "Verde" druer, bl.a. Azal og trincadeiro og touriga nacional, som også bruges til Portvin (lidt længere oppe ad Douro floden). 
      Aveleda er overraskende god for vin, der laves i så store mængder. Sogrape har både gode vinmagere og den nyeste teknologi, som stadig ikke er så udbredt i Portugal. Dvs druerne høstes om natten og får en meget blød presning og en kold gæring i rustfri stål. 

La Mascota rød/hvid ... 45,-

Rød cabernet-sauvignon eller malbec, hvid chardonnay, Argentina
Bedste KØB + **** (4/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22.juni
Nye årgange af såvel cabernet som malbec får omkring 90p/100 af pålidelige (lokale) Descorchados, flot for en vin til 45. 
      Chardonnay vil med aroma og fylde tiltale chard-fans. 
    Jeg foretrækker de to rødvine: lækker malbec med frugt og friskhed, og cabernet er også rigtig flot. De røde har dyb farve, silkebløde tanniner med fin frugt, lidt mere krydret i cab'en. 
      Vingården er kreeret af Rodolfo Sadler, som også står bag den gode OPI, en kommerciel i den bedste forstand. Mascota er en tak bedre. Den laves i lidt mindre mængder på basis af finca La Mascota.

 

Montgras "Quatro" rød/hvid... 45,-

**** (4/5), Netto (indtil fredag 23.6), Føtex (indtil 30.6.)

Quatro er er et mix af 4 druer (som navnet antyder). Montgras har øvet sig på vinen siden 1998. Vinen er rigtig god, og det er prisen også. 

     Rødvin på cabernet sauvignon, carménère og malbec (80%) +  Rhône's syrah (20%). Mørk, kraftig, blød, åben frugt i næsen. Nye årgange har fået høje karakterer (2021 91p, 2020 90p/Descorchados), flot til så lav pris. 
    Den hvide er endog bedre, 50% chardonnay suppleres med viognier,  sémillon og lidt sauvignon fra det kølige Leyda. Tør, frisk, meget fin aroma -en herlig vin alene eller med mad. 

Casillero del Diablo "Devil's Collection".... 45,-

rød cabernet-shiraz mv, hvid sauvignon mv, rosé grenache mv, mousserende brut, Chile

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22.juni

Vinene er "Reserva Especial" er blends, dvs. på flere druer: 
     Den røde på Bordeaux-druer + syrah er en god, fyldig sag fra det ret kølige Rapel nogle timer syd for Santiago. 
     Den hvide er meget frugtig, stikkelsbær og lime, på druerne sauvignon, chardonnay og traminer. Har ikke smagt rosé, et typisk Rhone/Provence blend på cinsault, grenache mv. 
      Den mousserende Brut på Champagne-druerne chardonnay og pinot noir er simpel, men god, tør og ren, med lidt æble og frugt (5* i Winelab, EB, BT mv) -meget bedre end f.eks. brus fra Trapiche og Lindeman's. 

Viognier "le Breuvage", kr/fl v 2: 49,50

2 fl: 99,**** (4/5),  Irma, indtil onsdag 28.juni
Ej smagt, men burde være en nydelig, meget frugtig tør hvid med blød syre og frugt i eftersmag. 2021 har fået et år på flaske, men burde være rig og intens stadig -også god alene uden mad. 
      LGI leverer flere gode vine til Coop's kæder, bl.a. Cuvée Dissenay rød/hvid. Druerne kommer fra Minervois-egnen og gror i tung (kold) lerjord. Druerne høstes tidligt om morgenen, og under gæringen røres der i mosten -omtrent som det sker ved stor chardonnay- for at give mere aroma. 

Bacio della Lune Prosecco rosé... 49,95

**** (4/5), Meny, indtil torsdag 22.juni

Har slet ikke smagt denne letbenede spumante, men giver både 4* og bedste køb uden større tøven. 2020 fik lidt gavmildt 91p/Falstaff, men den aktuelle vine er (håber jeg) 2021 eller 2022. Vent en frugtig spumante med fint brus og sprød friskhed, som sluttes med diskret sødme (ca. 15 g/l) balanceret af syre. Prøv den til en seafood salat eller til asiatiske retter. 

    Bacio della Luna ligger i Vidor, dvs midt i det historiske Prosecco-område, og ejes af schweiziske Schenk, som generelt leverer gode vine i Frankrig som i Italien. Huset laver en farlig masse vin, så domænet på 25 hektar er ikke nok. Den hvide prosecco får sin pink farve ved en smule rød pinot. 

6 vinkøb 50-70,-

GM Aix Provence Rosé... 50,-

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 22.juni 

En ganske god rosé med nydelig diskret frugt, tør, middelfyldig og ren smag -ikke genial, men god madvin. 

    GM står for Gabriel Meffre, et af de ledende vinhuse i Rhône-dalen med sæde i Gigondas. Huset er stadig ledet af familien, i form af Etienne Meffre, og familien ejer også et af de største domæner i regionen. Generelt pålidelig vin.

Winzer Krems, rød/hvid, kr/fl v 2: 54,50

    2 fl: 109, GV Grüner Veltliner, rød BZ Blauer Zweigelt, 2021/22 Østrig 
    **** (4/5), Irma, indtil onsdag 28.juni
    Den hvide er bedst! GV grøn veltliner viser, hvad denne drue kan. God aroma, tør, let og frisk -rigtig god madvin uden dybde eller andre dikkedarer. 2021 fik 5* og godt køb i Ekstrabladet. Den røde BZ (blauer Zweigelt)  også god, tør, middelfyldig med ligefrem frugt i duft og smag (kun smagt i 2019). Begge bør nok nydes inden for 2-4 år.
        Krems ved Donau ligger en times kørsel fra Wien på vejen mod München. Hjertet i byen er Stein (foto), en ægte perle med gamle huse, som det er en fornøjelse at slentre rundt. Druerne er næppe fra Kremstal, men stadig fra den køligere del af Østrig, perfekt til hvidvin. 

    le Bon Negociant rød/hvid/rosé... 55,-
    rød pinot noir, hvid chardonnay eller sauvignon, rosé, Sydfrankrig
    *** (3/5), Rema1000, indtil lørdag 24.juni

    Har endnu ikke fået smagt disse 4 vine, som andre dog kalder "milde pleasere". Skovenborg fra Vinbladet.dk giver (03/23) både pinot og chardonnay 4*: "Delikat duft af fersken og ristede nødder, generøs gul stenfrugt plus et velafbalanceret fadpræg. Glimrende sydfransk Chardonnay." Den røde ligner en del andre sydfranske Bourgogne-typer, dvs. hindbær i næse og smag, middel fylde, let syre, nydelig friskhed. Fås nu også som hid sauvignon (kunne være god) og rosé. Alle har fået 92p (!) er gavmilde smagesider, lidt voldsomt, synes jeg! 
          "Den gode Købmand" er et mærke fra kooperativ nær Carcassonne (og designer med kærlighed til etiketter fra gode domæner). 

    Dr Pauly-Bergweiler "Premium"... 59,-
    2022 Riesling Moselm Kabinett (sødlig) eller Trocken, Tyskland
    **** (4/5), Føtex, indtil fredag 30.juni

    Et herligt bekendtskab af en storebror til Noble House øverst. Flot riesling fra selve Mosel (modsat Noble House fra samme dr Pauly. Måske er den sødlige Kabinett lidt for sød for puritanere, men den har herlig aroma og fine syre. Foretrækker selv den tørre "Trocken", som stadig har nogle gram restsødme, som kun gør godt for smagen, som har rigtig meget riesling flint og aroma. For nylig også testvinder i Vinbladet. 

    Manara Ripasso "Morete", kr/fl v 2: 64,50 

    2 fl: 129, Valpolicella Classico, Italien
    **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 22.juni

    Jeg anbefalede denne vin for 4 år siden (til 75 kr). Typisk 87-89p i guider og for mig bedre end Piacentini, Righetti ripasso fra skråningen Morete ("Den lille Brune") i San Pietro i Valpolicella. Ikke smagt i 3 år. Husker den som tør, men blød og afrundet med masser af sød frugt, ret lys, men fyldig og pænt lang. Rustik etiket, men god vin, serveret kælderkold med en grillet kotelet o.l.  

    Caronne Ste-Gemme "l'Orage", v. 6 fl: 66,50

    6 fl: 399, 2016 Haut-Médocnormalt 129
    Bedste KØB + **** (4/5), Irma, indtil onsdag 28.juni

    Jeg foretrækker Labat herunder, men denne mere klassisk "stramme" cabernet i den fine årgang 2016 er næsten bedre køb. l’Orage er en slags 2.vin fra Caronne, som kan komme fra parcel, der er udsat for hagl ("Orage": uvejr). God dyb farve med let modning, positiv frugt, som er ved at udvikle sig til bouquet med fine noter, afrundet og lang. Formentlig bedre om 2-3 år

    4 vinkøb 70-100,-

    Fenouillet "Naturvin", kr/fl v 2: 74,50

    2 fl: 149, 2021 "Mosaïque" øko, Faugères  

    ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 28.juni

    Naturvin skal ikke gemmes. Vent en ekstrem mørk, men meget frugtig, mineralsk vin med solid fylde, ganske lille krydderi og mere frugt i eftersmagen. Vinen er lavet som naturvin, dvs. uden tilsat svovl og skal derfor nydes ung. Ikke smagt i 2021, desværre! 
          Jeg husker med glæde Fenouillet fra Faugères (pas på: en vingård i Rhone har samme navn) i ældre årgange. Vingården er ganske lille -11 hektar- og ligger på sort skifer i Faugères, et af de fine Crus i Languedoc's bagland, faktisk stik nord for Montpellier. Domænet består af mange små parceller, hvor vinstokkene ofte gror på terrasser (foto). Vinen domineres af syrah (70%) suppleret med grenache og carignan. Vinen koster €13 i Frankrig, så 89 er en god pris. 

    Montagny "la Burgondie"... 79,-

    **** (4/5), Føtex, indtil fredag 30.juni

    Lys, ren aroma, lidt citrus/smør, middelfyldig, balanceret syre, god stil og længde -bestemt ikke top, men nydelig chardonnay fra Bourgogne tappet af ejerne. Og det er vigtigt i Bourgogne, som er et ret lille område især for topvin. Al vin kan sælges (også den dårlige, som desværre også ses i Danmark).

    Labat 2018, Haut Médoc... 89,-

    Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 28.juni

    Labat ejes af det fine Caronne Sainte Gemme, og ofte er de 2 vine identiske. Labat 2018 er en klassisk flot vin, kraftig, fast, med rig frugt og god længde -faktisk flot nu efter 4 år, men det haster ikke. Kan se, at en fornuftig kritiker har givet vinen 92p/100.  Irma sælger også Caronne 2018 (249) -jeg vil langt hellere have 3 fl. Labat til samme pris. 

          Caronne Ste Gemme er et historisk slot, som altid har været tæt på 5.Cru, ejet af familien Nony-Borie, en nevø til ejeren af Ducru-Beaucaillou, 2.Cru på den anden side af en bæk. I 2023 er slottet købt af Bernard Magrez fra naboen La Tour Carnet, 4.Cru, så måske lukker Caronne (og Labat) helt. Lidt trist.


    Terrunyo 2019 carmenère, Chile... 89,-

    Bedste KØB ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtionsdag 22.juni

    Med 93p/Parker matcher denne vin på Chiles "nationaldrue" langt dyrere vin fra Californien såvel som Europa. I USA er prisen 60$, ca. 400, så prisen i Coop er ekstremt lav. Vinen kommer fra et af de parceller, som giganten Concha & Toro har valgt til deres ypperste vine -her mark 27 i Peumo i Cachapoal.  
          2019 Carmenère får 5* fra Rydberg i Ekstrabladet: En tæt og koncentreret vin med brombær, let urtet, lakrids og vanilje i smagen. Flot intensitet og en meget velbalanceret flot carmenere. Lang afslutning.” Lige så imponeret er 93p/Parker: "The most impressive Carmenere... The 14.5% goes unnoticeable and comes through as balanced and fresh". Også 93p fra Tim Atkin og 90p fra Spectator. 
        Ca. 100.000 flasker tappet -en bagatel for et firma som Concha & Toro, som nok er bedst kendt for billig vin som Sunrise, Frontera og de noget bedre Casillero del Diablo (carmenère i denne serie laves 4 mill. fl/år!), Emiliana osv.  

    Føtex: 8 bobler + en masse rødt og hvidt

    Vi nærmer os den korte tid, hvor studenterne er på tur i sære biler og årets længste dag, som vi fejrer som Sct. Hans. Så der skal bobler på bordet. Føtex har et pænt og varieret udvalg -her er de 8 bedste køb, hvis det ikke skal være Champagne! 

    Efter Champagne nr 1) er (for mig) Crémant i ofte nr 2, da den ligner! Men Føtex kan mere: 

        Amaral er en rigtig god sparkler fra Chile (55), som er tør og smuk. Jeg håber og tror, den kan overgå Calvet's crémant (65) og Charles de Fère (129 for smuk Magnum, 150 cl) og måske tæt på Tanunda's Premium Brut (Australien, 99) og Graham Beck Cap Classique (Sydafrika, 99, fås også som rosé). 

        Le Arche Prosecco (45) har en lille sødme, men også friskhed, mens Asti Gemma har meget sødme, men også frugt (for dyr til 55). Endelig den klassiske Codorniu fra Spanien (50). 

        Der skal også være plads til lidt rødt: Baron de Ley er superkøb til 50 som også Hécula Yecla (35), men får kamp til stregen af Montgras "Day One" (50, både cabernet og pinot noir er topkøb). I den dyre ende er Brunello Poggio Forte også værd at smage.

        Blandt de hvide er det igen- Dr Pauly-Bergweiler "Premium" riesling fra Mosel (59) og østrigeren med et langt navn, Souveräner Malteser Ritterorden "Mailberg" grüner veltliner Weinviertel 2022, der er bedste køb. 

    Uge 25/2023

    Bedste KØBAmaral sparkling brut - Baron de Ley Reserva -  rosé/hvid - Hécula Organic - Day One rød - Hécula Organic - Dr Pauly-Bergweiler Premium Riesling - Souveräner Malteser Ritterorden - TH rød/hvid - San Felice Chianti Classico - Brunello Poggio Forte

    Godt KØB: Prosecco "le Arche" - Crémant Calvet - Charles de Fère Magnum - Graham Beck Cap Classique - Tanunda Premium Brut - Codorniu Cava - Gemma Asti - Nero Grande rød/hvid/rosé

     

    Amaral sparkling brut... 55,-

    Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil fredag 30.juni

    "Over There" brus plejer at være dyr uden nødvendigvis at være god. Amaral laves af Montgras i det kølige Leyda blot 12 km fra Stillehavet. 85% chardonnay og 15% sauvignon med gæring på tryktank -ikke flaske som crémant!- hvor vinen lagrer 4 måneder med bundfald før tapning på flaske. Der tappes blot 3000 kasser af denne vin, som bør være aromatisk, tør, frisk og sprød. Vinen skal nydes inden for 1-2 år. Et godt bud på bobler til studenter og Sct Hans!  

    Prosecco "le Arche" rosé/hvid... 45,-

    Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 22.juni

    En god prosecco til en god pris. Ikke dybt foredrag, men god sladder! Nydelig æblearoma, let sødme (hvad Extra Dry lidt vildledende skal have), men med lille syre, der giver friskhed. Fås også som rosé (med en smule rødvin tilsat), som formentlig også er god (ej smagt). OK til velkomst og glas i utide. 
          Prosecco har totalt overtaget Asti's plads som Italiens mest solgte spumante. Den laves af druen glera i Veneto nord for Venedig. En enkel spumante, der som Asti får brus i ståltank og tappes under tryk.

    Crémant Calvet, Brut eller rosé... 65,-

    Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil fredag 30.juni

    Bordeaux. Den hvide har ren duft uden større karakter, som går igen i smagen. Vinen laves på Champagne-metoden af Bordeaux-druer, typisk rød cabernet og hvid semillon. Køb kun brut, som i øvrigt ikke er så tør, at det gør noget. Den tørre rosé er måske endog bedre, men ikke smagt. 5* i BT. 
          Calvet kom til Bordeaux i 1870 for at sælge vin fra Rhone, især Hermitage, til andre vinhuse. Det var helt legalt at blande lidt Hermitage og de store Bordeaux-vine -og det gjorde dem bedre, mente køberne.  
          Calvet blev et rigt hus, men siden gik det tilbage, og i 2007 blev navnet købt af GCF fra Alsace, der ikke mindst bruger navnet til brus, både crémant og spritz (2 fl. 120, 2*). 

    Charles de Fère Brut Magnum... 129,-

    Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil fredag 30.juni

    Huset åbnede 1980 i Fère, en lille by mellem Reims -Champagne- og Paris, blot 10 km fra Champagne's vinmarker! Vinene var de første år i smag heller ikke langt fra Champagne (men til anden pris!). 

          I dag er huset rykket langt sydpå til Nuits og ejes af Boisset, så sortiment er udvidet med crémant de Bourgogne.  Den almindelige er ganske ok, måske lidt ringere end crémant (eller Champagne), men ren og frisk. Men den flotte flaske hjælper til! 

    Graham Bech Brut/rosé...  99,- 

    Cap Classique, Sydafrika, Godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil fredag 30.juni
    Fint brus og en sjælden fugl på de vinøse hylder. Rigtig godt brus fra Sydafrika på Champagne-metoden. Lige dele pinot og chardonnay -både hvid og rosé. Kun smagt den hvide, elegant, sprød og frisk, med positiv Champagne'agtig aroma og pæn længde. Helheden virker tør trods dosage 9 g/l. 

          Graham Beck er et af de bedre mærker i brus fra Sydafrika, selvom han bor i det varme Robertson (80% af druerne er fra eget domæne). Men lang lagring på flaske -med rester fra 2.gæring på flaske- giver aroma og friskhed. Faktisk i klasse med god crémant eller mindre Champagne. 

    Tanunda "Premium Cuvée" Brut... 99,-

    Godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil fredag 30.juni

    Stadig et godt køb- fint brus i en indbydende kommerciel stil, positiv aroma, tør, frisk og ren. Druerne er 55% chardonnay og 45% pinot fra Eden Valley, en lidt køligere del af Barossa. Vinen koster 120 kr flasken i Australien, så 99 er en god pris. Men ikke topkøb, da den blev solgt for 1-2 år siden til 69-79.

    Cava Codorniu "Clásico"... 50,-

    Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil fredag 30.juni

    Brut er en simpel, spinkel cava med æbleagtig aroma og ren eftersmag. Slet ikke klasse som crémant eller Tanunda elleer Graham Beck, men slet ikke ringe. Codorniu er historisk den første cava (udtal: gah-vá) af alle, til 50 er brut et rigtig godt køb (tror den er mindst lige så god som Faustino cava (79,50, Bilka), som Rioja-huset henter nær Codorniu). 

           Familien sendte i 1871 en mand til Reims for at aflure, hvordan man lavede Champagne. De lokkede en franskmand med hjem, som i 1872 lavede 3000 flasker brusvin -og den første cava var født. I dag laves 45 millioner flasker cava af druer, en del formentlig hentet uden for Katalonien.  

    Asti "Gemma", Spumante... 55,-

    ***  (3/5), Føtex, indtil fredag 30.juni

    Dens sødme gør den egnet til studenter og andre unge fester. En god spumante, som nydes ung. Rig aroma af druer, sød, men rimeligt frisk, ren og pænt lang. God til frugtdesserter mv.  

    Og lidt rødt og hvidt! 

    Baron de Ley Reserva... 50,-

    rød 2018, hvid og rosé 2021, Rioja

    Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil fredag 30.juni

    En god moderne Rioja med rund fylde og indbydende duft med lidt krydderi, til den bløde side, men pæn dybde og intensitet. Mere lækker end aristokratisk, men suverænt køb til prisen. Den hvide lagrer sur lie og er også rigtig god, frisk med ren aroma. Selv i Spanien er vinen topkøb til 10-12 € (75-90 kr).  Set i 2018 med 91p/Guía Peñin. 

    Nero Grande rød/hvid/rosé... 50,-

    Rød Zinfandel, hvid Fiano-Chardonnay, Rosé, Puglia

    Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 22.juni

    Kun smagt rød, som sikkert vil glæde mange. Fornemmede en ganske lilel sødme i smagen, men kan se, at Rydberg har givet vinen 5* (årg. 22) i Spritnyt. Den hvide er delvis på lokale fiano druer og burde være ok med lidt frugt og syre under blødheden? Formentlig er disse vine fra Femar nær Rom meget tæt på andre Puglia vine fa Femar som Epicuro (Brugsen) og Masseria Trajone (Irma), mens Antico Ceppo i Meny er vine fra Lazio, hvor Femar har sit hovedsæde. 

    Hécula Organic, Yecla... 35,-
    øko. Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil fredag 30.juni

    2020/21. Hécula -Herkules på spansk- antyder stærk vin! En mørk, kraftig bulderbasse, fyldig, men afrundet med fint krydret duft. Vinen laves på den ofte stramme monastréll drue, men denne er ret blød, måske for civiliseret og kommerciel for tifosis.

    MontGras "Day One" rød... 50,-

    2020 Pinot Noir eller cabernet sauvignon, Chile

    Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil fredag 30.juni

    Day One er en ny serie vine fra MontGras. Vinene kommer fra de bedste områder -cabernet fra Maipo, carmenère fra det lune Colchagua, den røde pinot er fra det kølige Casablanca.

          På alle etiketter er anført den dato -"Day One"- hvor druesaksen (som ses midt på etiketten) er kommet i brug! F.eks. er cabernet 2019 høstet i Maipo 12.april 2019!  

          Den røde pinot er meget lækker, med overdådig rig bouquet -efter knap 2 år på flaske- middelfyldig, blød og lang, men bestemt ikke vulgær, men rigtig pæn balance.  

    Dr Pauly-Bergweiler "Premium"... 59,-
    2022 Riesling Kabinett eller Trocken, Mosel
    Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil fredag 30.juni

    Storebror til Noble House. Rigtig flot riesling fra selve Mosel til en attraktiv pris. Måske er den sødlige lidt for sød for nogle, men den har god aroma og fine syre. 

        Foretrækker selv den tørre "Trocken", som stadig har nogle gram restsødme, som kun gør godt for smagen, som har rigtig meget riesling flint og aroma. For nylig også testvinder i Vinbladet. 
        Denne nærmer sig rigtig Bernkastel, men er ikke helt så god, da den er på indkøbte druer, men fra selve Mosel.

        Familien eget domæne leverer også god vin, men de er (desværre) dyrere. Så denne er topkøb. 

    Souveräner Malteser Ritterorden, kr/fl v 2: 60,- 

    2 fl. 120. Grüner Veltliner "Kommende Mailberg" 2021 Weinviertel, Lenz Moser Østrig 

    Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil fredag 30.juni

    En klassisk, frisk veltliner, tør, ren og skær og frisk. let og sprød, med typisk peber/bær aroma. 2021 er for mig lige så god som 2020, som fik 91p/A la Carte, måske gavmildt, men vinen er rigtig god.  Typisk 40.000 fl/år, alle nummeret. 
    Jeg elsker den historie-duftende etiket fra vinslot  i Mailberg 70 km nord for Wien nær den tjekkiske grænse. Slottet har i 875 år tilhørt ridderordenen af Malta -Malteserridderne. På en væg kan læses et motto: "Optimus quisque" -"det bedste uanset hvad". Et godt mål, som ikke helt nås med den grønne veltliner!  

    Undurraga "T.H." syrah eller sauvignon blanc... 79,-

    Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil fredag 30.juni

    Kraftig syrah med overdådig frugt, ganske kompleks, god dybde og fin længde med blød tannin. Set i 2020 med 95p/Descorchados og hele 96p/Tim Atkin. 
         Herlig tør sauvignon blanc, som matcher en langt dyrere vin fra New Zealand -frisk og sprød, lang smag. Parker gav 93+p/100 til syrah i 2019,  mens den hvide sauvignon fra Lo Abarca 2020 fik 92p og 2019 91p. Andre smagere er helt enige. Så mange points koster normalt dyrt! "T.H." for "Terroir Hunter", dvs. fra særligt gode områder -og bedre vin. 

    San Felice Chianti Classico, kr/fl v 2: 64,50

    2 fl: 129Bedste KØB + **** (4/5)Føtex, indtil torsdag 22.juni

    Salling gruppen har lavet prisloft på mange varer. Men nogle af pengene hentes vist på denne vin, som var på tilbud i april til 49! Vinen er dog stadig topkøb, dyrere i de fleste andre lande. 
           Set i 2021. Nydelig fylde og pæn længde, og til hakkebøf, pasta og pizza.  Denne vin er slottets unge Chianti, beregnet til at nyde ung.  2019 fik både 6*/6 i Jyll.Posten, 92p/Falstaff , 90p/Spectator samt 91p/WineEnthusiast.
          San Felice er en stor vingård i det sydlige Classico, som siden 1980erne har været ejet af forsikringsgiganten Allianz. En mangeårig favorit fra Salling gruppen, med rette. Vingården laver rigtig god vin, som generelt bliver solgt til meget lave priser i Danmark. 
        Til samme pris Piacentini Ripasso (2 fl. 129, 4*), som foren uges tid siden gik til 50 kr. Stadig ok køb. 
    Fra denne kælder er le Arche (rød/hvid/rosé, 3 fl: 99, 3*) et superkøb på helt ok simple vine. 

    Brunello Poggio Forte, Montalcino... 129,-

    Godt KØB + **** (4/5)Føtex, indtil torsdag 22.juni

    En god vin, men hvorfor gå i Føtex, når din lokale Bilka har den til 109? Brunello laves på en sangiovese klon og giver i reglen vin med en markant garvesyre, som kun delvis blødgøres af 2-3 år i eg. Vinen har kraften og frugten -og serverer du vinen kælderkold, tror jeg, du vil blive mere end tilfreds til både and og bøf.  

          Poggio Forte er 2.vinen fra Quercecchio, en af de større vingårde i Montalcino.