Søg i 1400 opslag:

16/10/2022

Superb vin i Netto & Co.

Den nye årgang 2020 af San Felice's fien Chianti Classico er noget af en topscorer med 92p i det respekterede WineSpectator. Og den kan du få til blot 57 kr i Netto. 

Netto leverer ugens absolut mest spændende vine i discount afdelingen. Men... det er vine, du har mødt før i Føtex og Bilka. Dog lidt dyrere. 

     Den unge Classico er  trods de 92p lidt af en rå børste, mens der er anderledes fløjlsagtig smag i den superbe Trapiche Medalla -rød som hvid- mens den gamle vinnørd foretrækker en klassisk Grimont Bordeaux (som "kun" har fået 90p/100).

     Coop365 møder op med en klassisk Marlborough hvid sauvignon til blot 49, mens det sydfranske hjørne repræsenteres af Rema1000 (Paul Mas er altid god) og Fakta (100% Grenache). 

      Ugens sjældne gæst er (som ofte før) fra Lidl, der denne gang præsenterer den rød Plavac Mali fra Kroatien -en af stamfædrene til Zinfandel, såmænd. Plus en hvid Grasevina

Bedste KØBSan Felice Chianti Classico - Medalla malbec/chardonnay - Grimont 2019 Bordeaux - Paul Mas reserve rød/hvid - Southbank Marlborough hvid sauvignon -
Godt KØB: Winemakers rød/hvid Croatia - Villa Borghetti Bardolino rød/rosé + pinot grigio - Cava Recoda brut - Radio Boka rød/hvid/rosé - 100% Grenache "Detective" - Savanha "Mariella" rød/hvid

San Felice, Chianti Classico... 57,-


2020, bedste KØB + ***** (5/5), Netto, indtil fredag 21.oktober 


Den unge Classico er rigtig god og laves i pæne mængder (knap 400.000 fl/år). 

      Nydelig fylde, positiv frugt med krydderi og urter,  pæn længde med diskret syre, der gør den meget egnet til mad. Måske endog bedre om 1-2 år. 

       Den unge 2020 er en værdig efterfølger til ældre årgange (2016 var nr 19 på Spectator's Top 100 med 90p/100) -ja 2020 får såmænd 92p/Spectator: 
"This supple red shows a core of cherry and plum fruit allied to olive, juniper and tobacco notes. Delivers well-integrated tannins and acidic structure, lingering nicely on the finish. Sangiovese, Colorino and Pugnitello. Drink now through 2030. 29,000 cases made". 
      Vinen laves af sangiovese (80%) suppleret med 10% hver af sjælden colorino og endnu mere sjælden pugnitello. 

Trapiche "Medalla", malbec eller chardonnay... 57,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Netto, indtil fredag 21.oktober 

Trapiche er meget stort hus, som hver dag tapper 100.000 fl. Men vinene er gode -”Pure” og Oak Cask er svære at slå.

     Medalla er endnu en tak op og laves i ret små mængder (under 200.000 fl/år) fra de bedste parceller. Trapiche laver endnu bedre vin, men de allerbedste er p.t. for dyre (og du bør generelt aldrig betale 300+ kr for argentiner). 

      Malbec har lidt eg, men er især flot i sin frugt, kraftig og pænt lang, og dejlig allerede. 2017 fik 89p/Parker. 
       Den hvide chardonnay 2019 fik  92p/Parker med ordene: 
"A sharp and austere profile...the oaking feels very subtle and the aromas and flavors integrated, respecting the varietal character and coming through as serious, elegant and fresh. It's tasty and has good balance." Aktuel årgang er nok 2020, som er lige så god og et superkøb.  

Grimont, Cadillac Bordeaux... 57,-

Godt KØB + ***** (5/5), Netto, indtil fredag 21.oktober 

Føtex og Netto har vist ikke fået solgt denne vin hurtigt nok, men det bør Netto kunder være glade for. En moderne flot Bordeaux. 

      Rund, fyldig, indbydende ren frugt, afrundet middellang smag, hvor frugten skjuler de klassiske tanniner, som sikrer holdbarhed og friskhed. 80% merlot, 20% cabernet. 2019 fik 90p/WineEnthusiast. Det er flot!

      Det nydelige slot ligger nær Cadillac (som har lagt navn til bil fra Detroit) langs Garonne floden syd for Bordeaux. Slottet var det første, som den dynamiske Yung familie købte, da de i 1958 vendte hjem træt af krigen i Algier. Siden købte de andre slotte, som jeg kan anbefale, bl.a. Grand Village (Kvickly og Brugsen) og Sissan (Irma, særlig egelagret udgave).  
     Men fælles for alle er modne druer og god kvalitet til en rimelig pris.

Winemakers rød/hvid, Croatia... 49,-

rød Plavac Mali 2020 Feričanci, hvid Grasevina 2021 Slavonia  

Godt KØB + **** (4/5), Lidl , indtil lørdag 22.oktober, norm: 59

Jeg siger (igen) tak til Lidl for at lade os møde vine, der kun sjældent ses i supermarkederne. Kroatien er et traditionelt vinland og nyder fint ry for vinen med det vidunderlige navn Grk! 

      Den røde Plavac (med efternavn Mali = små druer), som er en af de 2 fædre til Zinfandel/Primitivo druen (den anden er Dobričić, mest kendt fra den kroatiske kyst).  Plavac er en seriøs drue, denne er (ej smagt) nok mere mineralsk og bærpræget ´med blot 12,5% alkohol. Den gror i Feričanci øst for Zagreb, nær grænsen til Ungarn og Rumænien. 

      Den hvide Grasevina tappet af kælderen i Dakova, en af de store vinbyer i Slavonien, et vigtigt vinområde syd for Donau (også kendt som leverandør af træ til mange vinbødkere). 
      Vinen er ret neutral, tør, med vis friskhed, men uden særlig aroma og karakter, desværre! 
      Druen Grasevina kendes også som welschriesling (Østrig) og Lazki Rizling (i Slovenien -ikke Slavonien, det skal ikke være nemt!) I Italien har den navnt riesling italico -og ingen af dem har det ringeste at gøre med den ægte riesling! Men den bruges til lette bordvine, hvor bonden interesserer sig mere for udbytte end for kvalitet. Den slovenske Lazki Rizling var i 70erne populær i Danmark, men gik så totalt i glemmebogen. 

Villa Borghetti, Bardolino eller pinot grigio... 39,- 

Godt KØB + *** (3/5), Rema1000, indtil lørdag 22.oktober
Den lette Bardolino fra Garda søen er tør, frugtig og ren, ikke kunst, men god pop og behagelig ledsager til en salat eller pizza. Fås også som en letbenet rosé ChiarettoDet lover godt, at tapperen Pasqua bor ved netop Bardolino. 
Den hvide pinot grigio til samme rimelige pris er bedre end jeg huskede den, med pæn frugt. 
Til samme pris venlig rød Puglia ”La Passo” (kan få selv en pizza til at døse). 

Pasqua leverer også Morago rød/hvid (40, 3*?), (endnu) en rupasso-type på delvis tørrede druer. 

Paul Mas "Reserve" rød/hvid, ... 50,-

rød cabernet sauvignon elleer pinot noir, hvid viognier, Sydfrankrig
Bedste KØB + **** (4/5),  Rema1000, indtil lørdag 22.oktober

Rød Cabernet-Sauvignon er en meget fyldig vin med åben, indbydende  bærduft og afrundet fasthed -faktisk et mix af Bordeaux og Californien -mere bær end Californien og blødere end Bordeaux!

Rød Pinot Noir -middel dyb farve; indbydende frugt, ren og pæn -det er ikke Bourgogne, men bedre end stort set al Bourgogne under 100 kr. 

      Hvid Viognierfrugtig tør hvid med pæn fylde under på den fine Rhône-drue kendt fra bl.a. Condrieu. Rema mener, den kan gemmes, jeg ville drikke den nu til f.eks. skaldyr og rejer. 
      Vinene er "Single Vineyards", måske fra domæner i samarbejde med den begavede Paul Mas. 

      FotoPaul Mas -her med døtrene for nogle år siden- er en dynamisk, begavet vinmager, der taler flydende engelsk med charmerende fransk accent efter mange år i England. Han bor i dag på familiegodset omkring Pezenas nord for Béziers.
      Det er i de senere år udvidet voldsomt til i dag tæt på 1000 hektar, som leverer store mængder vin af god og af og til meget god kvalitet.

Southbank sauvignon blanc... 49,- 

Bedste KØB + **** (4/5), Coop365, indtil onsdag 19.oktober
En typisk sauvignon med overdådig aroma af sød frugt, urt, passion og solbær. Frugten går igen i smag, som balanceres af sprød syre. Ikke det store sus -men for mig bedre end mange fra de helt store huse. Og til pris, der er svær at slå! 
      75% af al vin fra New Zealand leveres af 2 giganter (Constellation med bl.a. Selaks, Kim Crawford osv) og franske Pernod-Ricard (Brancott, Montana mv.
      Et af de andre huse er Yealands, som har 20 år bag sig og et stort domæne ved Wairau i Marlborough. 
      Vinen laves af Natalie Christensenefterkommer efter de danskere, som fulgte i biskop og grundlovsfader Monrads fodspor efter nederlaget i 1864. Natalie's oldefar kom til New Zealand i 1871. De grundlagde bl.a. kolonien Dannevirke efter den gamle grænsemur, som i dag ligger i Sydslesvig.

Cava Recoda, brut...  45,-

Godt KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 19.oktober
Denne cava er i smag nok tæt på andre cavaer fra Coop, Gran Barón (Brugsen) og Vallformosa (Irma), som leveres af netop Vallformosa, et godt, men stort hus, som dog er markant mindre end gignterne Codorniu og Freixenet. 
       45 er en rigtig god pris, selvom druerne formentlig ikke  -helt legalt- kommer fra Katalonien selvom den er lavet her! Jeg har ikke smagt den, men den har fået 83p/100 af CellarTracker. Brut kan anbefales, men fås også som sød semiseco. 

Radio Boka rød/hvid/rosé... 35,- 

rød tempranillo, hvid verdejo, rosé tempranillo/bobal, Spanien 

Godt KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 19.oktober

Vinen er en af de mest solgte fra danske-ejede Hammeken i Spanien og får nydelige ratings. Men de har alle en lille sødme, som nok generer mig mere end andre (især i den røde). 
      Den hvide verdejo er nok bedst med sin aroma af æble og fersken og pæne syre, som afrundes af 6,8 g/l restsødme. Der er mere sødme i den røde tempranillo (11,6 g/l), men den får alligevel 87p/Peñin i årgang 2019. Rosé ikke smagt, men burde være frugtig og uden for meget sødme (5,6 g/l). 

100% Grenache "Detective", Sydfrankrig... 50,-

Godt KØB + **** (4/5)Faktaindtil onsdag 19.oktober

Denne vin kan meget vel være et topkøb. Druen grenache er en favorit, og jeg elsker Sydfrankrig. Vinen er stærk (15%), men med frugt, sagde en ven. Men ej smagt, desværre. 

Savanha Mariella's, rød/hvid/rosé... 35,-

Godt KØB + *** (3/5)Faktaindtil onsdag 19.oktober

For 3 uger siden var vinen på tilbud i Coop365, så nu er turen kommet til Fakta. Måske identisk med Savanha vinene i Brugsen, som dog ikke kaldes ”Mariella”. Rød med pæn fylde og frugt (”Juicy”, saftig kaldes den) af druerne pinotage, cinsaut og shiraz, rosé og hvid (mest af chenin blanc) er begge tørre, men ren i smagen. 
      Den mangeårige leverandør Spier står også bag disse basisvine. Ingen eg, tapning i Danmark. 

15/10/2022

Ugens vine: 22 topkøb fra 11 vinlande!

Du får rigtig meget for pengene i denne Ugens bedste Vintilbud, ialt 22 vine udvalgt fra over 100 af de bedste tilbud i supermarkederne. Der er herlige hvidvine og røde, en Portvin, klassisk Bordeaux + nogle sværvægtere fra Spanien. Som altid dog vine fra Sydamerika. 

Jeg har (igen) brugt meget tid på at vælge Ugens Vine. 

Alle
vinene er topkøb, valgt fra 100+ ugetilbud. Her er en Chianti med 92p fra god guide til blot 57 kr og en Bordeaux med 90p til samme lave pris. 
      Derfor er Bedste KØB de vine, som for mig er noget helt særligt i forhold til prisen.  
Alle vine er tappet i regionen, om andet ikke er anført 

"Den ny Verden" -ikke kun Sydamerika! 

Casillero del Diablo, rød/hvid/rosé... 35,- 

rød cabernet-sauvignon, merlot eller carmenère, hvid chardonnay eller sauvignon blanc, rosé shiraz, Chile  
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20.oktober
Jeg må rose Brugsen. 35 er et topkøb (vinen var på tilbud i sidste måned til 43). Mens der er voldsomt stigende priser især i Føtex og Bilka. 
      Der laves omkring 30 millioner (!) flasker rød cabernet, og derfor er kvaliteten imponerende. 2020 får 90p/Descorchado.       
      Carmenère er Chiles signaturdrue og kræver omhu og lunt klima. 2020 får 85p/Spectator: ”Juicy raspberry core, with aromas of jalapeño that jump out of the glass. Packs plenty of peppery notes on the finish. Drink now”.  
       Forvent korrekte rødvine med mørk bæraroma, middel fylde og afrundet eftersmag -måske lidt grønt i næsen hos merlot. Man har fortalt mig, at rosé er let sødlig, mens chardonnay er korrekt, tør og ren. Kun et par af dem smagt det seneste år.      

La Mascota, rød, hvid, rosé... 39,-

Rød cabernet-sauvignon eller malbec, hvid chardonnay, rosé malbec, Argentina
Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20.oktober
Tør næsten ikke skrive det: For lav pris for så god vin, baseret på vingården af samme navn.
      Chardonnay (2002: 87p/Tim Atkin) vil med aroma og fylde tiltale chard-fans -men foretrækker de to rødvine: lækker malbec med frugt og friskhed, og cabernet er også rigtig flot. De røde har dyb farve, silkebløde tanniner med fin frugt, lidt mere krydret i cab’en.
      2021 Cabernet får  91p/100 af pålidelige lokale Descorchados, 2021 malbec får 90p af samme guide. Rosé laves af malbec og er også rigtig god. 

Spier ”P.S” grand reserve rød/hvid... 49,-

rød og hvid blend, Sydafrika (tappet i Danmark)
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20.oktober
Rød 2020 på shiraz, cabernet sauvignon, merlot og pinotage skal være en klasse over Vintage og Signature ”Collection”. 12 måneder i eg. 2019 var testvinder i både Vinbladet og hos Rydberg i Ekstrabladet med ordene: ”Mørke krydrede noter i duften. Meget frugtig i smagen med skovbær, violer og krydderier. Pæn koncentration og intensitet i smagen. Krydret afslutning.” 2020 ikke smagt. 

Southbank sauvignon blanc... 49,- 

Marlborough New Zealand, **** (4/5), Coop365, indtil onsdag 19.oktober
En typisk sauvignon med overdådig aroma af sød frugt, urt, passion og solbær. Frugten går igen i smag, som balanceres af sprød syre. Ikke det store sus -men for mig bedre end mange fra de helt store huse. Og til pris, der er svær at slå! 
      Vinen leveres af Yealands, som har Natalie Christensen som vinmager, efterkommer efter de danskere, som fulgte i biskop og grundlovsfader Monrads fodspor efter nederlaget i 1864. NB: Denne vin kan være tappet i Europa, som også enkelte andre af Yealands vine. 

Trapiche ”Medalla”, malbec eller chardonnay... 57,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Netto, indtil fredag 21.oktober 
Medalla er klassen over Pure og ”Oak” og hentes fra de bedste parceller. Trapiche laver endnu bedre vin, men de allerbedste er p.t. for dyre (og du bør generelt aldrig betale 300+ kr for argentiner). 
      Malbec har lidt eg, men er især flot i sin frugt, kraftig og pænt lang, og dejlig allerede. 2017 fik 89p/Parker. 
       Den hvide chardonnay 2019 fik  92p/Parker. Aktuel årgang er nok 2020, som er lige så god og et superkøb.  

Emiliana ”Signos”, Single Vineyard... 99,- 

2015 cabernet-sauvignon eller 2020 pinot noir, økologisk, Casablanca Chile 
***** (5/5)
Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20.oktober
Fra den biodynamiske del af giganten Concha y Toro, fra særlige parceller. Cabernet fra ”Morros” marken i Maipo nær Santiago får 5* af Rydberg i EB og 17p/20 af Oldenburg.
      Pinot noir fra ”Rincón” ved Valparaiso nær det kolde Stillehav, et klima, som kan give pinot så god som New Zealand og Oregon. 2020 fik 5* af Rydberg i Ekstrabladet med ordene: ”Solmoden jordbær i duften. Flot ren frugtigt udtryk med masser af røde bær, lyse krydderier”.

Spanien: Igen i top! 

Sangre de Toro, reserva... 39,-

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20.oktober
En næsten uhyggelig pris -vinen koster 80-90 kr i Spanien! Smager som en blød, kraftig Rhone, måske lidt for civiliseret! ”Tyreblod” var Torres’ første vin på flaske (1954), fulgt nogle år senere af Coronas og siden andre! Den almindelige udgave er en ok dagligvin, men denne ”seleccion especial” er bedre.

Gran Coronas cabernet-sauvignon... 59,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20.oktober  
Etiket og navn er identisk med den 1970, som vandt Gault-Millau’s legendariske vin olympiade i 1977 foran bl.a. Latour. Og vinen er måske endda lige så god! Udgaven fra 1970 sælges i dag som Mas La Plana og er bedre end nogensinde, men slet ikke af Latour-klasse længere (og heller ikke så dyr, typisk omkring 300). 

Cava Recoda, brut...  45,-

*** (3/5), Coop365, indtil onsdag 19.oktober
Denne cava er i smag nok tæt på andre cavaer fra Coop, Gran Barón (Brugsen) og Vallformosa (Irma), som leveres af netop Vallformosa, et godt, men stort hus, som dog er markant mindre end Codorniu og Freixenet. 
       45 er en rigtig god pris, selvom druerne formentlig ikke  -helt legalt- kommer fra Katalonien selvom den er lavet her! Jeg har ikke smagt den, men den har fået 83p/100 af CellarTracker. Brut kan anbefales, men fås også som sød semiseco. 

Tosalet, Priorat ”Vinyes Velles”, kr/fl v 6: 66,50

2018, 6 fl: 399, ***** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 26.oktober
Meget lig stærk Sydrhône, blot blødere i stil. Indbydende krydret duft + lidt mineraler, urter og frugt, der hindrer vinen i at blive kedelig. En god vin på den kommercielle måde, som i 2018 er belønnet med 91p/Guía Peñin og 4* i Ekstrabladet. 
      Priorat syd for Barcelona er et næsten mytisk område opkaldt efter et kloster, som blev opført på gold, tør klippegrund, hvor en gedehyrde mente at have set en trappe op til Gud (”Scala Deï”). 
      Derfor er velhavende vinfolk fra hele Spanien (og Frankrig osv) rykket ind i det ugæstfrie, afsides område ved Tarragona, hvor der nu er 2000 hektar og 5+ millioner fl/år. Druerne kendes fra Rhône -garnacha og cariñena suppleret med cabernet.

Tosalet 2017, Priorat ”Carignan”... 199,-

***** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 26.oktober
Med ny etiket er det lettere at skille denne 100% samsón (lokalt for carignan) fra den almindelige (gode) Tosalet, begge fra dansk-ejede Hammeken. Druen er 100% carignan med udbytte på blot 7 hl/ha (hvor 70 er almindeligt i f.eks. Italien!) og lagring 18 måneder i nye franske egefade. 
      En kraftkarl på 15,5%, fastere end amarone, med en overdådig rig bouquet. Imponerende vin, men ældre årgange var ikke merprisen værd. 2013 var trods 93p/WineSpectator´lidt træt, men jeg har håb til 2017. 5-7 år er en perfekt alder for disse sværvægtere, som modsat Amarone er tørre og rene med flere nuancer i aroma. 
Italien er tilbage...  

Villa Borghetti, Bardolino eller pinot grigio... 39,- 

*** (3/5), Rema1000, indtil lørdag 22.oktober
Den lette Bardolino fra Garda søen er tør, frugtig og ren, ikke kunst, men god pop og behagelig ledsager til en salat eller pizza. Fås også som en letbenet rosé Chiaretto. Det lover godt, at tapperen Pasqua bor ved netop Bardolino. 
Til samme pris en venlig rød Puglia ”La Passo” (kan få selv en pizza til at døse). 
Den hvid pinot grigio til samme rimelige pris er bedre end jeg huskede den, med pæn frugt. 

San Felice, Chianti Classico... 57,-

2020, bedste KØB + ***** (5/5), Netto, indtil fredag 21.oktober 
Den unge Classico er rigtig god og laves i pæne mængder (knap 400.000 fl/år). 
      Nydelig fylde, positiv frugt med krydderi og urter,  pæn længde med diskret syre, der gør den meget egnet til mad. Måske endog bedre om 1-2 år. 
       Den unge 2020 er en værdig efterfølger til ældre årgange (2016 var nr 19 på Spectator’s Top 100 med 90p/100) -ja 2020 får såmænd 92p/Spectator. 

Falasco, Ripasso Valpolicella, kr/fl v. 6 fl... 63,17

6 fl: 379, **** (4/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 26.oktober
En god ripasso med fedme og fylde, men uden sødladenhed. Vinen er et mærke fra det store Valpantena kooperativ i bjergene over Verona. Her laves god vin, og denne ripasso er et godt køb. 
      Valpantena er den centrale del af Valpolicella stik nord for Verona og leverer rigtig god Valpolicella. Kooperativet samler druer fra 750 hektarer og leverer god vin, som af og til kan være forbavsende tæt på egnens andet store hus, Bertani. 

Gavi dei Gavi ”Bric Sassi Manenti”, kr/fl v 3: 63,17

6 fl: 379. **** (4/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 26.oktober
Sarotto er specialist i Barolo & Co, men deres første vin var Gavi, hvor de har lavet vin siden  1700-tallet. Gavi var oprindelig den eneste hvidvin fra egnen omkring Barolo og derfor dyr. Gavi dei Gavi -fra Gavi fra Gavi er en tak bedre, og denne er tilmed fra særlig skråning. Tør, sprød, neutral vin på druen cortese, uden stor aroma, men frisk og pænt lang smag.

Amarone ”le Arche”, Valpolicella... 89,-

**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 20.oktober 
Jeg er grundlæggende træt af amarone. ”Amaro” betyder bitter, men der er mere sødme end bitterhed over denne vin, som bliver vammel efter det første glas! Men til prisen for du meget vin -masser af frugt og blødhed. Men husk at nyde den kælderkold for at holde alkoholen i skak.


Europa -Frankrig og andre!

Winemakers rød/hvid, Croatia... 49,-

rød Plavac Mali 2020 Feričanci, hvid Grasevina 2021 Slavonia  
*** (3/5), Lidl , indtil lørdag 22.oktober, norm: 59
Jeg siger (igen) tak til Lidl for at lade os møde vine, der sjældent ses i supermarkederne. 
      Kroatien er et traditionelt vinland og nyder fint ry for vinen med det vidunderlige navn Grk! 
      Har endnu ikke smagt den røde Plavac (med efternavn Mali = små druer), som er en af de 2 fædre til Zinfandel/Primitivo druen (den anden er Dobričić, mest kendt fra den kroatiske kyst). 
      Plavac er en seriøs drue, denne er nok mere mineralsk og bærpræget med blot 12,5% alkohol. Den gror i Feričanci øst for Zagreb, nær grænsen til Ungarn og Rumænien. 
      Den hvide Grasevina tappet af kælderen i Dakova, en af de store vinbyer i Slavonien, et vigtigt vinområde syd for Donau (også kendt som leverandør af træ til mange vinbødkere). 
      Vinen er ret neutral, tør, en del friskhed, men uden særlig aroma og karakter. Druen Grasevina kendes også som welschriesling (Østrig), Lazki Rizling (Slovenien -ikke Slavonien, det skal ikke være nemt!) I Italien ofte riesling italico. 

Paul Mas ”Reserve” rød/hvid, ... 50,-

rød cabernet sauvignon eller pinot noir, hvid viognier IGP, Frankrig
**** (4/5),  Rema1000, søndag 16/10--lørdag 22.oktober 
Rød Cabernet-Sauvignon er en meget fyldig vin med åben, indbydende  bærduft og afrundet fasthed -faktisk et mix af Bordeaux og Californien -mere bær end Californien og blødere end Bordeaux!
Rød Pinot Noir -middel dyb farve; indbydende frugt, ren og pæn -det er ikke Bourgogne, men bedre end stort set al Bourgogne under 100 kr.
Hvid Viognier, frugtig tør hvid med pæn fylde under på den fine Rhône-drue kendt fra bl.a. Condrieu. Rema mener, den kan gemmes, jeg ville drikke den nu til f.eks. skaldyr og rejer. Vinene er ”Single Vineyards” fra særligt gode parceller.  


Grimont, Cadillac Bordeaux... 57,-

***** (5/5), Netto, indtil fredag 21.oktober 
Rund, fyldig, indbydende ren frugt, afrundet middellang smag, hvor frugten skjuler de klassiske tanniner, som sikrer holdbarhed og friskhed. 80% merlot, 20% cabernet. 2019 fik 90p/WineEnthusiast. Det er flot!
      Det nydelige slot ligger nær Cadillac (som har lagt navn til bil fra Detroit) langs Garonne floden syd for Bordeaux. Slottet var det første, som den dynamiske Yung familie købte, da de i 1958 vendte hjem træt af krigen i Algier. 

Dr Loosen Riesling Mosel... 59,95

**** (4/5), Meny, indtil torsdag 20.oktober
Loosens riesling er fra Mosel modsat den fra nabo Dr Pauly (bor i samme skønne Bernkastel), som henter sin riesling i det billigere Rheinhessen.  
     En lys og let vin med rig aroma af blomst, sprød og frisk med sødmen balanceret af fast syre. Årgang 2020 og 21 er ikke smagt -hverken af mig eller kritikerne- men 2019 får 88p/Spectator og 89p/WineEnthusiast. 
      Dr Ernst Loosen var med sin ”Dr L Riesling” pioner for salg af druevine. Dr L kommer ikke fra domænet (100.000 flasker fordelt 30+ vine). Faktisk sælges 10 gange så meget alene af Dr L -og alene til USA! Tyskland køber også en sjat (som også Danmark). Dr L laves af druer eller vin købt ind fra andre vingårde. 
 

Shabo "Aged Sparkling", Ukraine... 79,-

Brut eller rosé, ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 20.oktober
"Aged" betyder lagret -og her vil det sige lavet på den traditionelle Champagne-metode under kontrol fra Champagne vinmager -og det tager 9 måneder og op til 3 år! Ikke smagt, men 5* fra både Vinavisen og Rydberg fra DinVinguide (og Ekstrabladet), der skriver: "5*, 89p. Flot næse med pærer og ferskennoter. Pæn mousse og en fin frugt bagved. Vellavet vin med en fin afslutning"

DOW’s 2016 LBV Port... 99,-

***** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 26.oktober
Perfekt til efterårets solide desserter og oste... Dow’s LBV er måske lige en tand bedre end andre LBV’er i samme prisklasse. 2016 har fået 92p/Spectator og 93p/Wine&Spirits, måske en tand for meget, men det er god vin!       
LBV = Late Bottled Vintage, er i navn en Vintage Port tappet senere, dvs efter 4-6 år, ikke efter 2 år. Men i praksis er vinen aldrig samme kvalitet -og denne er slet ikke lavet som Vintage, da den er filtreret. Men stadig rigtig god med rund fylde og rig frugt.