Søg i 1300 opslag:

23/04/2022

Amerikansk vin -stjernen og vandbærerne!

Brugsen har en masse vin fra "Over There" i denne uge, men de bedste kommer for mig ikke fra Californien, men fra Argentina. Og det er jeg og mig helt enige om. Eller på fransk: Unaminé -ensstemmigt!- som også er vinens navn! 

Men Superbrugsen og Kvickly har andre gode køb både fra Californien og Argentina, mens Italien leverer zinfandel i californisk stil. Endnu bedre køb er der (som altid) fra Spanien, mens Frankrig leverer rigtig flotte vine fra Rhone og Bordeaux

Bedste VINMascota "Unaminé

Mascota "Unaminé", Gran Vino ... 79,- 

2017 Uco, Mendoza, Argentina, normalt 159,95

Bedste VIN + ***** (5/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.april 

Mascota er altid god fra topkøbet OPI op til Mascota. Endnu finere er  "Unaminé" fra de bedste parceller (ca. 300.000 fl/år). 

      Jeg er totalt enig -Unaminé -"unanimous"- med de kritikere, der har smagt denne vin. 2017 får bl.a. 95p/JamesSuckling, 93p/Descorchados og 91p/Tim Atkin. Prisen er nærmest latterlig lav. 

      Et blend af 60% cabernet sauvignon, 15% cabernet franc og 25% malbec fra San Carlos i sydlige del af Uco. Et år i eg. Smager flot nu, men kan med fordel gemmes et par år endnu. 

      2016 fik 91p/Parker med ordene: "The red shows the evolution in style that I saw in other wines from Mascota : contained ripeness, more freshness and better integration of the oak. Still, more notes of Mediterranean herbs and black rather than red fruit. The palate is medium to full-bodied, harmonious, very integrated and balanced, very tasty, long and dry." 

Mills Lake, California... 33,- 

Zinfandel, hvid chardonnay, rosé zinfandel, California (aft. i Danmark)
Bedste KØB + *** (3/5, rosé  2*), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.april

Det bedste er prisen (før solgt til 50 kr på tilbud), ikke smagen! En rund, kraftig vin, som i ældre tapninger fik hhv. 4* i Ekstrabladet og 5* i Vinavisen (årg. 18 i 2020): "Saftighed, en vis sødme og uden al for meget forstyrrende syre". Rød er bedre end hvid, som er bedre end rosé. 

      På etiketten står "California", og så kommer den i reglen fra den varme dal omkring og syd for Sacramento, der er mere kendt for rosiner end for vin. 

Trivento Reserve, rød/hvid.... 50,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.april
rød Malbec, hvid malbec eller chardonnay, Mendoza Argentina

Bortset fra torrontès har jeg sjældent købt hvidvin fra Argentina (men ofte nok smagt dem professionelt og hos venner). Men her er en vin, der får mig til at købe: 

Trivento's hvide malbec lyder spændende. 345 medarbejdere var samlet til en "hack-athon" for at opfinde nye vine. Resultatet blev denne vin, hvis første årgang 2019 gav 350.000 flasker. En smule i hver årgang kommer til Danmark. En tør hvidvin med rig aroma (kirsebær/hindbær/æble) og frisk syre -ej smagt, men er nok bedre end chardonnay'en. 

      Den røde malbec er altid god. De sorte druer høstes tidligt og får de sorte skaller (der giver farven) fjernet inden gæringen, som er kølig (10 gr!) og lang. 

      Trivento ("Tre Vinde") har navn efter husets første vingård, "3 Vinde". I dag er huset et af de store og ejes af giganten Concha y Toro på den anden side af Andes bjergene. 

6 fl: 249, *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.april
Tilbud kan være vildledende! Prisen i september var 29,83 kr (v. 6) -et anderledes godt tilbud end 41.50. Vinene er indbydende og korrekte og kan ikke genere en tiger! Den lyserøde ok som også hvid chenin, de røde er bedre. 
      Til samme pris Jairo Veneto rød/hvid (6 fl. 249, 4*), basisvin fra Villa Annaberta,  kendt for Valpolicella. Kun smagt under andet navn -for mange år siden. Men formentlig ganske korrekt vin med lidt fylde og krydderi, der er rigtig gode køb. 
      Sunrise Chile rød/hvid (6 fl. 249, 3*), basisvin fra Concha & Toro. Ikke ophidsende, husker jeg. 

HandCraft, California... 59,- 

cabernet-sauvignon, pinot noir, hvid chardonnay, rosé zinfandel
Godt KØB + **** (4/5, rosé dog kun 2-3*), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.april

Jeg anbefaler sjældent vine fra California, som jeg i reglen finder for dyre i forhold til kvaliteten. De bedste er fremragende -og dyre- de billige er oftest  temmelig kedelige (som Mill's Lake herover). 
      Gallo's barfodede Barefoot er helt ok (ca. 50 på tilbud i Netto), men er temmelig platfodet i forhold til HandCraft fra det knap så gigantiske familiefirma Delicato. På etiketten står der "Artisan Collection", men du bør ikke forvente "håndlavet" vin, når firmaet leverer 10+ millioner fl/år, hvoraf dog kun midnre del er HandCraft. 
      Delicato er et af de største familieejede vingårde, grundlagt 1924 af en siciliansk immigrant, Delicato. Sorry: Indelicato hed han, og familien ejer stadig huset. De "håndlavede" vine er designet af Alicia Alyis (foto), som siden er udnævnt til husets øverste vinmager. 
      Kun et par af vinene er smagt, men de kommer fra relativt kølige områder som Monterey og får pæn ros i guiderne. 
      Så forvent en ret frisk, ren chardonnay og en kraftig, afrundet cab. Jeg ville nok ikke købe pinot'en, selvom den faktisk får pæne noter. Rosé har lidt sødme og er ikke min smag. 

1000 Stories, Zinfandel, Gold Rush eller chardonnay.... 99,-

 (4/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.april
Begge røde smager rigtig flot -især det første glas. Det andet smager lige så godt, men så kniber det lidt -for mig. Andre er rigtig glade -zinfandel var testvinder i Vinbladet, mens Gold Rush (cabernet, syrah og zinfandel) fik 89p i Ekstrabladet -begge troværdige kilder. Jeg har ikke brug for en chardonnay, hvor den sarte juice hældes ned i egefad med ldt rester af whisky! Vinene lagres både i normale egefade og i brugte Bourbon fade, dvs. fade, som har været brugt til whisky! Intet under at rødvinene er ret krydrede! Men gudskelov ikke så søde endda!

      "1000 Stories" er et mærke fra Fetzer, som var pioner i Mendocino nord for Napa. Mange af druerne er også herfra.  Fetzer ejes af Concha y Toro, den chilenske vingigant. Vinene koster 18,99$ + tax på vingården (sådan ca. 160-165 kr), så 99 kr er en ok pris. 

Topkøb fra Bordeaux og Rhone 

Marcadis 2019, Lalande de Pomerol...  109,-

Bedste KØB + ***** (5/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.april
2016 var god (90p/WineEnthusiast), 2018 var bedre (5* i SmagpåVin), og du bliver mere end tilfreds med den herlige 2019, som har endog mere frugt og styrke end forgængerne! 
      Rig frugt, solid fylde med god frugt hele vejen -og med mineral og syre nedenunder. Nyd nu for primær frugt eller gem 3-5 år. Lige så god som mindre Pomerol. 
      Vinen kommer fra Sergant, et af de større slotte i Lalande (se det lidet imponerende slot på foto!), og vinene er formentlig identiske eller tæt på. Slottet var længe ejet af Milhade familien, som for nogle år solgte til familien Helfrich, som har tjent en formue på billig whisky og JP Chenet -og retter op på fortids synder ved at lave bedre vin (men JP Chenet er for mig ikke værd at drikke).

La Fleur-Peilhan, Grand Cru St.Émilion..... 109,-

2019godt KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 28.april
Glem alt om solmoden styrke, men nyd den i dag for sin frugt og mineralske elegance, fylde og længde -men vent egentlig 2-3 år. Ikke helt klasse som Marcadis, stadig god og blødere i stil. Et mærke fra Gessan, ejet af ægteparret Gonzales.


Côtes du Rhône "Notre Dames"... 39,- 

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.april

En meget basisagtig Rhone, men god til prisen! Middel fylde, middel frugt, fast rundhed, men uden længde. Et stykke fra 5*, men vinen har dejligt nok skruelåg.

Visan "Obéron", Rhône Villages... 59,-

økologisk, bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.april
En magtfuld, afrundet vin med masser af provencalsk krydderi. Lidt bondsk i sin styrke og varme -meget egnet til en gryderet på en kølig vinterdag! 
      En vin af grenache og syrah plus sikkert også lidt carignan, som jeg ikke har smagt de seneste par år, men andre har rost den i høje toner. 
      Visan er (som Plan-de-Dieu) en af de relativt nye "Villages" i Rhône, der må sætte sit navn på etiketten -og dermed leve op til krav en smule strengere end for almindelig Rhône, med eller uden "Villages". Vinen gror lidt højere end naboer som Cairanne og Rasteau (og Plan de Dieu), så vinen vil ofte have lidt mere kant -og det klæder den.  

Lidt spansk, italiensk og en nordirsk pryd!


Coronas, rød/hvid/rosé, kr/fl v 3: 46,33 

3 fl: 139, rød Coronas tempranillo, Esmeralda hvid og rosé, Catalunya, Spanien

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4.3.

Både Corona og virusfri, så her er en god drik, mens vi venter på 4.stik! Årligt laves i mange millioner liter, men Coronas smager overraskende godt, typisk spansk med krydderi og afrundet styrke. Ikke poesi, men flot pop! 
      Den hvide er en let sødlig muscat med duft af søde bær + lidt traminer, der giver krydderi -et glas i utide. Den lyserøde er mindst spændende, hvis jeg husker ret (smagte den sidste år).

Federico Paternina Rioja "Seleccion Especial"... 79,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.april 

Paternina er et af de historiske huse fra Rioja's guldalder (1890) og var kendt for sin Gran Reserva og den populære Banda Azul med en blå stribe tværs over etiketten. I dag er huset del af Concordia gruppen, som prøver at genskabe husets ry. 
      Denne "Especial" er husets bedste bud. Jeg har ikke smagt den, men andre er delte. Vinen skal være en slags "luksus-crianza". '15 får ***** af Rydberg (som kender spansk vin rigtig godt) i Ekstrabladet, mens Atkin kun giver den 82p/100. 

Cava Jaume Serra, mousserende tør/sød... kr/fl v 3: 43,- 

3 fl. 129, Brut: godt KØB + *** (3/5))Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.april
Perfekt til konfirmation på corona-budget -men det er ikke Champagne eller bare en prosecco. Men til 43 kr får du ok brus! I "Cava" kapitlet skriver jeg "ung, frugtig stil til lav pris, der ikke gør nogen fortræd. Druerne i vinen smager ikke katalansk!" Den fik 5* af Henrik Steen Andersen i Politiken for 3 år siden. 

Z Zinfandel eller F Fiano, Epicuro, kr/fl v 6: 54,83

6 fl: 329Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.april

 
Rød og øko zinfandel er god: sød bærfrugt + krydret styrke, den ene økologisk (5* i Vinavisen) og en almindelig, der er lige så god, trods 98/99p fra den snart berygtede, gavmilde Luca Maroni.
Den hvide laves på Fiano, en god drue, bedst kendt fra Campania omkring Napoli. Denne fra Puglia er bedre køb, nydelig aroma af blomst og pære, fyldig, med fin lille syre. Pink zin har en flot farve, men jeg vil ikke ofre penge på den. 
      Epicuro laves af huset Femar, som ligger i Lazio ved Rom -noget tættere på Puglia, hvor vinene  kommer fra, end f.eks. de dansk tappede Capolavaro. 

      Brugsen tilbyder også Borgo del Mandorlo, Primitivo di Manduria (50, 4*), fra Irmas leverandør gennem snart 50 år, Botter. Ej smagt, men er beskrevet som lidt mere tør end mange fra Puglia.

Amarone "Verona", Valpolicella... 109,-

2018, godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 28.april

Trods 15% alkohol ret let for amarone (helt ok med mig!). Herlig aroma med svesker og blommer -næsten julet!- fyldig, pænt lang, med en let tør eftersmag, som passer godt til vinen. Den kan sikkert gemmes, men hvorfor egentlig? Ej smagt, men bl.a. guld i Berlin. 

      Cantina di Verona er del af Valpantena, et stort, men godt kooperativ, der modtager druer og vin fra andre kooperativer, ialt 750 hektar. Pagus Bisano er et andet mærke.

Bushmill's Original Irish Whiskey... 109,-

Godt  KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 28.april

Øverst på etiketten står 1608, men malt'en kommer fra det aktuelle destilleri (1885), som får ednnu et destilleri som nabo, som ventes færdigt i år. Bushmill er dog et blend, hvor det meste er grain whisky. Bushmill er harmløs på den bedst tænkelige måde -blid og frugtig, blød nok til at kune drikkes ren. Den er 3-dobbelt destilleret og dermed i samme lette stil som Jameson, som jeg dog marginalt foretrækker. 86p fra WhiskyAdvocate med ordene: 

      "Who wouldn’t love this? Aromas of vanilla, malt, cream, cake batter, mashed banana, and heady florals, with a hint of dark fruit and dry spice. There is concordance between the nose and palate; the taste is sweet and honeyed, with orange, lemon and lime zest, and well-integrated spices, then becomes creamier, with custard, banana loaf, a little dark peel, and marmalade. Honey and citrus round things off nicely". 

      Bushmill's ligger en times kørsel nord for Belfast ud mod Atlanterhavet (faktisk stik syd for Islay, som dog er af en helt anden type) og var i mange år det eneste destilleri i Nordirland. Efter en periode i samme ejerskab som Jameson blev det solgt til Diageo, som solgte det i 2005 til Cuervo, den mexikanske tequila-gigant. Årligt besøges Bushmill af 120.000 gæster. 

22/04/2022

God Rioja og historisk stærk Gin i top!

Som ganske ung faldt jeg for en Rioja med det forjættende navn "Bordón" -en Rioja fra Bordeaux-mand! Desværre skuffede vinen, men historien var god -huset var startet i de gyldne år i 1890 af Anglade fra Bordeaux sammen med folk fra Rioja. Men i dag er vinen blevet rigtig god! 

De mange gode køb skyldes mere lav pris end sprudlende kvalitet, så du får en lidt tynd uge i Salling's Føtex og (især) Bilka

      Med alderen bliver jeg stadig mere tiltrukket af Chiles vine, som forener lav pris med kvalitet -hvad tydeligt ses, når man sammenligner f.eks. Montgras' de Vine med Wolf Blass' røde etiket. Skal du have hvid til dine asparges, skal du dog til Alsace og Tyskland, hvor både Brand's riesling og den enkle riesling fra Dr Pauly gør god fyldest (og den røde er også topkøb). 

      Faktisk er det kun den klassiske Plymouth "Navy Strength" Gin, du for alvor skal bruge penge på... N.B: Bemærk, at mange af Bilkas tilbud gælder i 2 uger. 

Bedste VIN: Rioja Bordón Gran Reserva

Bedste KØB: Sibaris rød/hvid, Riesling Grand Cru Brand, Dr. Pauly Riesling + pinot noirMontGras "De Vine", rød/hvid, Plymouth Gin 57% "Navy Strength"

Godt KØB: Amarone "le Arche", Tanunda "Grand Barossa" rød/hvid, Mingus Liberty rød/hvid 300 cl boxWolf Blass Red Label, rød/hvid + brus, Wolf Blass Red Label, rød/hvid, Fantini Primitivo, Cava Codorniu brut, Kahlúa Coffee licor

Rioja Bordón, Gran Reserva, kr/fl v 2: 74,50

2 fl: 149, årgang ikke kendt, måske 2011, Nordspanien
Bedste VIN + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 28.april
Middeldyb farve; åben, ganske rig og indbydende bouquet, toner af bær, nød og eg; middel fyldig, lang -en ganske flot traditionel Rioja. Set i 2011 ('09 var flot, '11 ej smagt). 2009 fik 92p/100 af både Spectator og Tim Atkin samt 91p/Guía Peñin. 
      Vinen laves de klassiske Rioja druer, 70% tempranillo, 20% graciano og 10% cariñena, druer og vin indkøbt fra alle Riojas regioner. Vinen er lagret 18 måneder i små egefade og en tid på flaske. 
      Der har ikke været folk fra Bordeaux blandt ejerne siden 1920, men huset hedder stadig "Franco-Españolas" -den "fransk-spanske" bodega! Huset har i 40 år været 100% ejet af familien Eguizábal
      
Er du i Logroño, så besøg huset, som ligger smukt ud til Ebro floden og (trods rasende modernisering) stadig har bevaret god del af sin franske 1800-tals charme! Blandt gæsterne her har været den spanske kong Alfonso XIII og selveste Ernest Hemingway, der besøgte huset i 1956. 

"Sibaris" Gran Reserva, rød/hvid, frit valg... 59,- 

2 fl: 119, cabernet, carmenère eller hvid chardonnay, Chile

Bedste KØB + ***** (5/5)Føtex, indtil torsdag 28. april 

Sibaris viser, at Chile kan noget til en rimelig pris! Undurraga laver alle typer vine, fra billige (men ok) 30-40 kr vine i Netto til den flotte T.H. (og nogle endnu dyrere, der ikke er merprisen værd). Sibaris er deres bedste "normale" vin fra gode områder. 

Cabernet fra Colchagua har en flot duft af solbær og krydderi,  middel fyldig, afrundet, pænt lang. 
Carmenère også fra det fine Colchagua  mere mineralsk, knap så blød, let duft af mynte og sorte bær, middel fylde og afrundet, ganske lang smag med friskhed. 
  Chardonnay fra Maipo er gæret i små egefade og vinen vil tiltale mange med let duft af eg, frugt, grundlæggende blød, men med lidt klodset syre. 

Riesling Grand Cru, Brand...  99,-

E. Traber, Alsace, bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, til torsdag 28.april
Giganten GCF har smukke graverede flasker Grand Cru, men Traber, del af kooperativet i smukke Ribeauvillé, leverer for mig bedre vin, om end ikke i top. Brand knejser over smukke Turckheim. som med fuld ret er lidt af en turistmagnet. Jorden er granit, perfekt til druen riesling. Riesling er ganske flot, frisk, aromatisk, med pæn længde, på den tørre side. Egentlig flot nu, men nok bedre om et år eller to. 

Dr. Pauly Riesling eller pinot noir... 39,- 

2020 Rheinhessen, Tyskland
Bedste KØB + **** (4/5),Føtex, indtil torsdag 28.april
En god tør riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag -en favorit nu til denne tiltalende pris. Noble House er formentlig samme vin, med mere sødme, men god med herlig aroma. 
      Den røde pinot noir fra Rheinhessen er svær at slå til prisen -nydelig farve, pæn duft med let Bourgogne-præg, ret blød, lidt fersk i smagen med ganske svag sødme. For mig bedre end de fleste pinot'er i samme prisklasse fra Argentina og Australien. 

Amarone "le Arche", Valpolicella... 99,-

Godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 28.april
Jeg er grundlæggende træt af amarone. "Amaro" betyder bitter, men der er mere sødme end bitterhed over denne vin, som bliver vammel efter det første glas! Men prisen er lav. 

Tanunda "Grand Barossa", kr/fl v 2: 74,50 

2 fl: 149, cabernet, shiraz, chardonnay, riesling, Barossa, Australien
Godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 28.april
En god shiraz med en frugt og pæn koncentration, en lige så god cabernet med røget frugt, mørke bær og rund eftersmag og en klassisk tør riesling med intens frugt og god syre. Set i 2019, som har fået pæne ratings (93p/Wine Orbit, riesling dog 94p og 91p/Halliday). 
      Men du kunne købe dem til 50 i 2021, så prisen er røget op, delvis pga de voldsomme fragtrater efter corona og Ukraine. En nydelig graveret flaske. Meget bedre end de normale Tanunda vine, hvor vinen er hentet uden for det fine Barossa. Gode til prisen, men ikke top!
Foto: Tanunda er et af de steder, du bør se i det smukke Barossa nord for Adelaide, som er hovedsæde for en masse firmaer, fra Penfolds til Yalumba og Lehman. Vinene er ofte fra varme områder -er vinen fra Barossa Valley, vil dette navn stå på etiketten
Tanunda 
var oprindelig ejet af Seppelt,et af mærkerne under giganten Treasury (Penfolds, Lindemans, Wynns, Rosemount og Wolf Blass). I dag ejes huset af
 sydafrikaneren John Geber. Tanunda ejer 100 hektar vin, men med en hastigt voksende produktion hentes det meste af vinen i dag fra 30 vingårde, inden for og uden for Barossa. 

Mingus Liberty rød/hvid 300 cl box... 99,-  

shiraz-cabernet eller chardonnay, Australien
Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 28.april

Jeg ville ikke købe den hvide (som er mere sarte i en plastikpose), men den røde smager sikkert ok -om end ikke i klasse (eller pris) som Tanunda fra det fine Barossa. En solid, fyldig vin med krydderi, måske en snert af grønt. Indført på tank og tappet af Globus på flaske og box. 

      En god pris -svarer til 24,75 pr 75cl. Både Mingus (jazz) og Liberty får mig til at tænke på Over There, men det er jo bare et (godt) navn, som sikkert snart bruges til California vin! 

Faustino V, Rioja Reserva, kr/fl v 2: 59,50

2 fl: 149, **** (4/5), rød 2015/16, hvid og rosé 2020, Nordspanien 
*** (3/5), Føtex, indtil torsdag 28.april
Faustino må overlade 1.pladsen i blogspot til Bordón i denne uge. Den plejer at være i top, men når du i sidste uge siden kunne få den i Bilka til 46,50 (ved køb 6), så er den ikke topkøb!
      Men god Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. Set i 2015, som har fået 89p af gode kritikere som Peñin og Atkin og koster 70-80 kr i Spanien. 

MontGras "De Vine", rød/hvid, kr/fl v 6: 33,17

6 fl: 199, rød cabernet, merlot, zinfandel eller carmenère, hvid chardonnay eller sauvignon, Valle Central Chile 
Bedste KØB + **** (4/5), Bilka indtil torsdag 5.maj
Reserva er 1-2 trin op fra bunden, men ganske langt fra toppen, så du kan vente god vin til prisen, men ikke meget mere. Montgras ejes af Cristián Hartwig og Eduardo Gras, med Eduardo's brother Hernán som vinmager. Huset ejer flere vingårde, ialt 900 hektar i gode regioner. 
      Reserva-etiketten skal vise, at vinen kommer fra vinplanter (Vine på engelsk!), hvis du ikke vidste det. Men "De Vine" er superkøb til 33 kr! Trods teksten på Bilkas web er kun lille del lagret i eg (kun 10% af pinot'en!). Cabernet fra det lune Colchagua er rigtig god, og jeg vil også gerne prøve zinfandel. Begge de hvide er gode, ikke mindst sauvignon'en. 

Wolf Blass Red Label, rød/hvid, kr/fl v 6: 33,17 

6 fl: 199, Rød Shiraz-Cabernet, hvid Chardonnay-Semillon, Australien
Bedste KØB + *** (3/5)Bilka, indtil torsdag 5.maj, normalt 79
Wolf Blass ville lave vine, der "gjorde stærke mænd svage og svage kvinder stærke". Jeg er ikke sikker på, at hverken den b(e)rusende eller de 2 andre "Red Label" vine lever op til det næsten  MeToo-korrekte ønske, men Wolf er væk og Accolade ejer mærket. 
      Vinene er uskadelige, den røde har krydret fylde -men pæn frugt- den hvide er tør, frisk og uskadelig -men mange vil sætte stor pris på begge. 

Wolf Blass "Red Label" Sparkling, kr/fl v 6: 33,17 

6 fl: 199Chardonnay Pinot Noir Extra Dry, Australien, 
Bedste KØB + **** (4/5)Bilka, indtil torsdag 5.maj
Prisen gør vinen til bedste køb, ikke smagen! Lavet på Champagne druerne chardonnay og pinot, med 2. gæring på tank, ikke på flaske som cava eller Champagne. Sødmen er angivet til "Extra Dry" (ekstra tør), dvs. let sødlig. Men ok til forårstræf på budget! 

Fantini, Primitivo Puglia, kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 28.april
Farnese leverer god vin fra hele Syditalien. Fantini er ren pimitivo (alias zinfandel), ganske solid, uden den sødme, som skæmmer mange vine, god åben frugt med lidt krydderi, endog fast i kødet! Farnese anbefaler at servere den kælderkold til pizza! 

Cava Codorniu "Clasico", brut, kr/fl v 6: 49,83

6 fl. 299, godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 28.april
Ikke stor cava, men til 33 får du virkelig meget kvaliltet -og den tørre vil ikke skuffe til en forårsfest og/elleer konfirmation! Fint brus med middel bobler, åben frugt, ret let og simpel, men med god syre, der giver sprød friskhed. Den søde Semiseco har jeg smagt 2 gange (2x for meget). 

Prosecco "le Arche", Spumante... 50,-

*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 5.maj
Prosecco er godt på vej til at overtage Asti's plads som Italiens mest solgte spumante. Den laves af druen glera i Veneto nord for Venedig. Ret beset en enkel spumante, der som Asti får brus i ståltank og tappes under tryk. Arche er slet ikke ringe -nydelig æblearoma, let sødme (hvad Extra Dry altid er), men med lille syre, der giver friskhed. OK til velkomst.  

Asti "Gemma", Spumante... 50,-

**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 5.maj
Dens sødme gør den egnet, hvis du vil vænne konfirmanderne til at nyde alkohol! En god spumante, men uden den fancy label, som stadig oftere ses. Rig aroma af druer, sød, men rimeligt frisk, ren og pænt lang. God til frugtdesserter mv. 

Kahlúa, Coffee licor... 99,-

20%,  godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 5.maj
Den klassiske mexikanske likør laves af rom med kaffe og kakaobønner. Umådeligt lækker med sin rige aroma -og en vigtig ingrediens i bl.a. Black Russian. Og jeg kunne godt tænke mig at bruge den til Icecoffee
Kahlúa blev skabt i 1936 af en gruppe venner fra Mexico og har siden gået sin sejrsgang i hele verden. Jeg ville nyde den kølig og ren. 

Plymouth Gin 57% "Navy Strength"... 249,-

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 5.maj
Ren kult-gin! Fordi gin er så billig at lave, er der uanstændig profit ved at give den et fancy navn og flaske. Men vil du af med kassen for gin, så køb denne klassiske gin på hele 57%. Du skal bruge markant mindre gin til en god G&T eller Martini med denne gin, som derfor er godt køb. 

      De 57% styrke kræves, hvis man skal antænde krudt -og derfor var den på flådens skibe gennem 200 år, når de forlod  flådebasen i Plymouth (modsat den irske Gunpowder gin til samme pris, som med blot 43% knap kan gøre krudt vådt!).  
     I dag laves det meste "London Dry Gin" i Skotland på grain destillerier, f.eks. Tanqueray, Caorunn, Hendricks osv. Men Plymouth laves stadig (tror jeg!) på Blackfriars destilleriet nær flådehavnen. Og den destilleres på den dyre måde i batches -omtrent som malt whisky.