Søg i 1300 opslag:

09/02/2022

Superslubrevin fra det varme Spanien

Ugens vin Zorzal skiller sig virkelig ud i et Spanien, der bør være verdensmester i sværvægtsklassen! Den holder blot 13% alkohol og er lys og ret let -en rigtig slubrevin! Alligevel er denne letvægter på få år blevet en favorit (91-92+p) for Parker, som også siges at elske sværvægtere...

Viña Zorzal's garnacha er ikke det eneste lyspunkt hos Irma! Mens andre er på hælene i rip'amaroner, tilbyder Irma god vin af Puglia's sjældne Nero di Troia og Albarossa fra Barolo-området. Og ikke mindst en herlig flot merlot fra Monterutoli i Chianti. Foruden god Rioja, Rhone (endnu en garnacha!) samt et par herlige tyske vine... Jeg er glad for Irma i dag! 

Bedste VIN: Viña Zorzal Garnacha
Bedste KØB: 
Viña Zorzal chardonnay  "Nr 10" FonterutoliProsecco "Carlo V" hvid/pink

Viña Zorzal Garnacha, rosé, chardonnay, kr/fl v 2: 59,50

2 fl 119bedste VIN + ***** (5/5), økologisk, Navarra, Irma, indtil onsdag 23.februar, normalt 109,-

Den unge garnacha går lige til hovedet med rigdom af frugt og krydderi, fylde og dybde trods blot 13% alkohol. Vinen får typisk 90-92p af Parker og Peñin. Druen er kendt for at levere rød med op til 16-18%. I Spanien er 13% nærmest uhørt! Den hvide er god, rosé ej smagt.
      Zorzal er en ung (2007) vingård i Corella i det sydlige Navarra, hvor brødrene Izaki, Xabier og Mikel Sanz opdagede en gammel forsømt mark med 100-årig garnacha, som nu er genoplivet. Denne mark leverer en gode del af den fremragende Malayeto, som du stadig kan finde i Irma, mens denne er fra yngre vinstokke i nærheden. 
      Jeg holder meget af denne charmetrold. Og kendere er også begejstret. Parker giver 92p til 2020 og 2019 91p. Brødrene Sanz leverer virkelig kult, men må indrømme, at antallet af vine er voldsomt for 53 hektar vin, der årligt leverer godt 250.000 flasker. Af den røde garnacha er der dog over 110.000, nok til alle!  De laver også en flot graciano samt lidt vin i naboen Rioja samt i Sydamerika. 

Glorioso Crianza, Rioja... kr/fl v.6: 64,50

2 fl: 129, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 23.februar

Pænt mørk farve; rig frugt med god dybde, mørk frugt og let krydderi; middel+ fylde, fast, med lidt tørre tanniner i eftersmagen -god med mad. 
      Glorioso får pæne ratings (91p i Gúia Peñin i nyere år). En ganske kraftig, men flot Rioja med rig aroma, ret fast stil. Vil have godt af 1-2 år. 

      Palacio ligger i den maleriske lille by Laguardia, med de højt liggende vinstokke ved foden af Cantabria bjergene, som sikrer et lunt klima (se foto). 

      Palacio laver rigtig god vin, selvom de kun ejer få vinstokke og får næsten alle druer fra lokale vinbønder. Huset blev grundlagt i 1894 af Cosme Palacio, som siden skrev sig ind i den spanske vins historie, da han rykkede mod syd til Vega Sicilia, hvor han skabte en fransk inspireret vin, som gjorde en dengang ukendt ejendom til superstjerne.

Tosalet 2016, Priorat "Carignan"... 199,-

Spanien, **** (4/5)), Irma, indtil onsdag 23.februar  
Vi er meget langt fra Zorzal! En kraftkarl på 15,5%, fastere end amarone, med en overdådig rig bouquet. Vinen er storebror til den almindelige Tosalet, 100% gamle carignan vinstokke. Den gamle 2013 var lidt træt synes jeg, trods 93p/WineSpectator. Foretrækker den ýngre udgave. En flot vin, men prisen er høj. 

      Samme dansk-ejede Hammeken leverer Oráculo Ribera del Duero, også en sværvægter (199, 4*), som imponerer ved det første glas, men er trættende i længden. Men flot etiket! 

Fransk, italiensk og tysk...

"Nr 10" Fonterutoli, Toscana, kr/fl v 2: 74,50

2019, 2 fl: 149, bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 23.februar 
Mazzei er et af topnavnene i Chianti, men laver også andre vine som denne på 90% af Bordeaux-druen merlot + 10% sangiovese. Vinen er noget blødere, federe og mere tilgængelig end de lidt stramme, men sindssygt flotte riservas. Herlig frugt og drikbar ung
      Mazzei familien er en stor vingård med godt 150 hektar vin -inkl. vingård i Maremma nær Middelhavet (som formentlig leverer denne vin) og i Noto på Sicilien. Siepi, topvin fra særlig mark i Classico (men solgt som Toscana) er for dyr (559 (4*). 

Nero di Troia "la Mossa", Puglia, kr/fl v 2: 59,50

2 fl: 119, Italien, Godt KØB + **** (4/5), Irma, gælder indtil onsdag 23.februar
Er du træt af Puglia's sødmefulde rip'amaroner, så prøv en af de andre fra det største område i Italien, f.eks. på den lokale drue, Nero de Troia: Dyb farve, indbydende duft af modne bær, frugtig snarere end krydret, fyldig, silkeagtig og pænt lang. 
      Nero di Troia  har fået mange til at huske Homers "Iliaden" (måske en myte snarere end fakta!): Belejringen af Troja (ca. 1000-1200 f.v.t.) sluttede med den trojanske hest (!). Bagefter nåede Diomedes med andre flygtninge fra Troja til Puglia og slog sig ned ved Ofanto floden med et par  souvenirs fra hjemlandet, bl.a. et par vinstokke. Her fandt druen Nero di Troia sit sande hjemland! 
      Nero di Troia blev før brugt til konsumvin, men nye kloner og lavere udbytte viser, at druen kan levere rigtig god vin. Denne er god og om muligt endnu mere drikbar end Aglianico, som Giordano også leverer en ganske blid udgave af.  

      Til samme pris Wine Urban Park, (endnu) en Ripasso-type fra det store Montresor vinhus i Veneto, som leverer middelvin til middelpris (2 fl. 119, 3*, ej smagt). Er sat til normalpris (119), som er hen i vejret -du kan få den for 80 i England, hvor vinen ellers er dyr. 

Prosecco "Carlo V", hvid eller pink spumante.... kr/fl. v.2: 49,50 

2 fl: 99, bedste KØB + **** (4/5) Irma, indtil onsdag 23.februar

Prosecco må ikke tages for alvorligt! Hvid er ukompliceret ligefrem spumante med friskhed og duft af æbler -men i sidste ende uden dybde, Drik den ung for æbleagtig aroma og sprød syre. Men let at drikke alene eller med aperol, Campari's billigere og knap så bitre lillesøster. Denne fra 2.grads kooperativ i Montecchio er god og tør. 
      Pink prosecco er hvid prosecco med et tilskud af rød pinot noir. Og det klæder den egentlig godt. God frugt, fint lille brus, lidt dybere aroma, tør og ren. 

Albarossa, Piemonte, Giordano, kr/fl v 2: 74,50

2 fl:  149, godt KØB + ***** (5/5)Irma, indtil onsdag 23.februar.

Giordano ligger i Diano d'Alba lidt syd for Barolo, men har mere vin i Salento, bl.a. primitivo. Hans Barolo osv er middelmådig, men denne albarossa er rigtig sjov! 

      Albarossa er er et mix fra 1938 mellem nebbiolo fra Barolo  -troede man- med barbera, men i virkeligheden var nebbiolo’en chatus, en lidet kendt drue fra Ardèche i Frankrig. Så albarossa blev parkeret på et sidespor.
      Men krydset kunne levere god vin! Der er dog kun 15 hektar med druen, som sælges af 3 vinhuse, bl.a. Giordano:  "Meget mørk, diskret, men fin aroma, kraftig, med mærkbar, men afrundet tannin". En flot vin, blødere end Barolo, men fastere end de vamle primitivo'er, som huset også tilbyder.  En spændende vin, som jeg vil servere kælderkold til en kraftig gryderet med indkogt rødvinssauce. 

Landgraf "Saulheim", rød/hvid... 99,-

økologisk 2020 Rheinhessen, godt KØB +  ***** (5/5), Irmaindtil onsdag 23.februar

Herlig riesling, meget rig aroma, ung, med frisk syre, tør, men med lidt frugtsødme i eftersmagen. Formentlig bedre om 1-2 år. Madegnet, f.eks. til sushi eller en salat. 

      Den røde Spätburgunder -pinot noir i Bourgogne- er 5* værd! Fine bær i duft og smag. Har kun smagt den almindelige, som ikke bærer navner Saulheim. Meget fin ros i Vinum i 2019. 
      Irma's almindelige Landgraf vine er  "gutswein" (fra egen vingård), denne har bynavn, dvs "Ortswein", et trin opad i kvalitet (og pris). Vinene lagrer i eg før aftapning. 
      Vingården har tilhørt familien Landgraf siden 1700-tallet og ligger i Saulheim syd for Mainz. Dette område har ikke samme ry som Mosel eller Rheingau, men her er dog 2 rigtig gode byer, Nierstein og Oppenheim -nær floden Rhinen- men Saulheim ligger inde i landet langt fra floden og har  ikke samme ry. Domænets 20 hektar leverer god vin efter økologiske metoder, som laves til vin af det unge begavede ægtepar Katrin og André Landgrafder har fået hele 4* i den respekterede tyske guide, Eichelmann.  

Vacqueyras, Pierre Henri Morel... 119,-

Godt KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 23.februar 
Ikke stor, men poleret, middel kraftig, afrundet og pænt lang. Vinen er langtfra den bedste Vacqueyras jeg har smagt, men god -og god pris for Morel, som vel nærmest er Chapoutier i forklædning. Morel var navnet på ex-adm direktør for Chapoutier i Tain l'Hermitage, men bruges i dag stort set til vine fra det sydlige Rhone. 

Saveurs d'Autrefois, pays d'Oc, kr/fl v 2: 49,50 

2 fl: 99godt KØB + *** (3/5)Irma, indtil onsdag 23.februar

Har ikke selv smagt den, men gode venner drikker den altid, når den som nu er på tilbud. Men har smagt mange vine fra Vignerons Catalans, et 2.grads kooperativ ved Perpignan i Roussillon. Vinen laves på cabernet og syrah, som gror på de fladere områder op mod badebyen Barcarès. En afrundet, fyldig vin med lidt frugt, men uden større eftersmag.

Giordano "Selvato", Toscana, kr/fl v 2: 49,50

2 fl: 99godt KØB + **** (4/5)Irma, indtil onsdag 23.februar
Også fra Giordano i Piemonte, men af druer fra Toscana. Den har fået 5* + godt køb af Rydberg (som jeg stoler ikke så lidt mere på end Luca Maroni's 94/99p!): "Masser af sorte bær i duften. Frugtig og ligefrem vin med masser af brombær, tobak og krydderier i smagen. Simpel men vellavet. Krydret afslutning.” Uden årgang. Smagen lyder som Puglia i min lærebog, men sikkert en pleaser.

Zinfandel "Trajone", Puglia, kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299godt KØB + **** (4/5)Irma, indtil onsdag 23.februar

Irma har også sin del af Rip'Amarone vine fra Puglien, men denne er slet ikke værst og fås til en rigtig god pris. Vinen er rund, fyldig, frugtig, men ikke for sød -slet ikke det værste glas, du kan nyde alene uden mad til. 

      Jeg drikker såmænd lige så gerne denne vin som Carlo Scala's Primitivo de Manduria eller Apassimento og andre kuriøse vine, som du også kan finde i Irma (desværre). Vinen leveres af Femar Vini, som du måske har mødt i Brugsen (bl.a. Epicuro og Z-Zinfandel) eller i Meny (Antico Ceppo) og formentlig i andre kæder. Huset ligger i Frascati nær Rom. 
Til samme pris Giordano Primitivo øko (6 fl. 299, 4*), endnu en vin fra Giordano ved Barolo. Ej smagt. 
      Irma tilbyder også Raccolto, et cabernet-nero d'avola blend fra Sicilia (2 fl: 89, 4*), som er hentet på Sicilien og tappet i Sverige af alle steder. Pæn etiket i skandinavisk design, men har ikke ønsket at bruge penge på denne, som formentlig smager ok, men ikke af meget. 

Tesauro "A", Veneto, kr/fl v.6: 59,50

2 fl: 119, **** (4/5), Irma, indtil onsdag 23.februar
Mørk, kraftig, fed duft, men lidt endimensionel -sådan en Amarone-kopi (jvf stort A på etiket), men uden amaronens dybde og længde. Laves af kooperativet i Valpantena, men næppe med samme metoder som amarone (jvf pris). Vil tiltale mange, men ikke begejstre. 

Fra "Down Under", Amerika og Sydafrika

Escorihuela Gascón 1884, Pinot Noir eller Viognier, kr/fl v 2: 64,50

Argentina, 2 fl: 129 godt KØB + **** (4/5), Irma indtil onsdag 23.februar
For mig hører pinot og viognier ikke hjemme i det tørre Mendoza, selvom vi er 850-900 meter oppe! Rød pinot ligner god californier, lidt klodset, krydret frugt, pænt bærpræg -mindre sjov end lignende vin fra Chile's Casablanca for slet ikke at nævne Bourgogne eller Tyskland. Den hvide er på den sjældne viognier er ok, let, frugtig, men mindre frisk end de gode fra Sydfrankrig (og kan ikke matche Tariquet!). 

      Begge lagres i eg, men de 3 måneder, Irma nævner for viognier, er at overdrive -10% af vinen lagres i eg, resten i stål. Men det er ok for mig! Gascón ejes af Catena, et af de store firmaer i Argentina, men er for mig bedre end massevinen Alamos.  

       

Spier Golden Thread rødt blend, kr/fl v 2: 69,50 

2 fl: 139, godt KØB + **** (4/5), Irma, indtil onsdag 23.februar
Normalprisen er 130 kr -hen i vejret, når begavede Rydberg giver 4* til vinen ved 70 kr med ordene: "Varm krydret næse. Pæn koncentration med solbær, urtede noter, krydderier og strejf vanilje." Et Bordeaux-blend fra Western Cape på bl.a. cabernet, malbec, verdot + et sydafrikansk twist i form af pinotage. Kommerciel mellemvin, god til prisen.  


Bonterra, California, økologisk... 89,-

Godt KØB, ***** (5/5), Irma, gælder indtil onsdag 23.februar

Rød cabernet-sauvignon, zinfandel, Hvid chardonnay, sauvignon

Vi ser i Danmark mest californiske vine tappet i Danmark, Tyskland eller England -dvs. som regel med mere filter og svovl i vinen -dvs. en mere kedelig vin. Derfor foretrækker jeg i reglen vine fra Argentina eller Spanien for Californien.
       zinfandel, som passer til det ret lune klima i Mendocino, stort, smukt område nord for Napa (foto). En fløjlsagtig kraftig vin med intens næse med lidt blåbær, fulgt af en eftersmag med lidt syre og tannin, der hindrer vinen i at blive tung. Både 2018 og 19 har fået omkring 90p i et par guider. 
      Cabernet er også flot, det meste er fra Mendocino, resten fra andre regioner. 2018 ses mest, en ganske lækker vin. 90-91p i et par guider. 
      De hvide har "California appellation" og skal nydes unge. Chardonnay er 2019, men skruelåg bevarer friskheden. Du vil dog finde bedre hvid i Europa og Sydamerika. 
      Bonterra (del af Fetzer, ejet af Concha y Toro i Chile) laver rigtig god vin, selvom der er store penge bag. Vine med blød kraft og ren duft -ikke så solbrændt som mange. Kritikerne giver som regel vinene 87-90p/100, og i det dyre Californien er det en karakter, som mange vine til dobbelt pris vil være tilfreds med. 

05/02/2022

Ny argentiner og en klassisk stor Bordeaux

Vinene fra Argentina er blevet lidt af et hit i Danmark. Vinene har en fylde og frugt, som tiltaler rigtig mange, mens de mere erfarne glæder sig over en nerve og mineralitet, dvs en lang smag. Men Argentina er på vej op! Føtex, Irma og Coop har hidtil været førende, men nu er Meny også kommet med! 

Argentina er på en 8.plads, og salget skal fordobles for at nå Australien på 6. pladsen og 4 gange højere op for at nå 1.pladsen, som Italien har siddet på i mange år, takket være Rip-Amarone vine fra Syditalien.   

      Så hellere Argentina, hvor Meny præsenterer Bousquet, mens Netto har Trapiche. I denne klumme kommer vi også rundt om Lidl og Fakta...

Bedste VINBastide Dauzac 2016

Bedste KØBBousquet "Cameleon" rød/hvidChevalier de Fauvert rød/hvid, Indominta, Gran Reserva rød/hvid

Godt KØBAscumbas Grand Cru St EmilionLe Arche Garganega-Grigio + Rossogrande, Trapiche "Oak Cask" rød/hvid/brus

Bousquet "Cameleon", rød/hvid, øko... 59,95

Malbec, cabernet sauvignon eller chardonnay, Argentina

Bedste KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 10.februar

Vinene ser stort set ikke eg, så de kan ligne Trapiche's Pure, men er måske endda et mulehår bedre! De røde har en masse frugt og fylde og ren eftersmag med masser af bær. Malbec er mest frugtig, med masser af bær oven på blød tannin. Cabernet virker mere mineralsk, med har en lille snert fra lagring 6 måneder med egestave eller egechips. Chardonnay er ikke smagt i mange år. Økologisk drift. 
      Foto: Jean Bousquet er en af mange franskmænd, der kom til Argentina i 1997 efter råd fra Lurton (fra Bastide, se herunder!). Han købte en masse jord og plantede 279 hektar vinstokke ved Tupungato i 1200 meters højde. Køligt klima med sol og kolde nætter, hvor druerne modne i sandjord. I dag assisteres han af næste generation. Cameleon kun smagt én gang, men husker gode ældre årgange af selve Bouquet vinene, som var flotte. Men Cameleon er nu også ret gode -og topkøb til 60. 

Ch. Ascumbas, Grand Cru St Emilion... 99,95

Bedste KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 10. februar. Jeg har ikke smagt og kender ikke denne vin, som har navn efter navnet på byen St Émilion indtil 800-tallet. Formentlig en 2.vin til et bedre kendt slot. Kan se at vinen i Tyskland og Frankrig ofte koster 120-150 kr, så 100 er en god pris i Danmark. Årgang 2017 er middelår, men har givet indbydende vine, som er gode ret unge, så vinen er formentlig mere drikbar  i dag end f.eks. de 2016, som Meny før har glædet vores punge med. Rimeligt sikkert køb! Prøv den nu, men nok bedre om 1-3 år. 

Bastide Dauzac 2016, Margaux... 199,95

Bedste VIN + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 10.februar

Måske ikke ligefrem et topkøb, men en  flot klassisk Medoc, trods hele 48% af den stærke, bløde merlot til at supplere den aristokratiske cabernet. Vinen er fyldig, men elegant, med en dybde og længde i smagen, som lover godt. Egentlig behagelig nu, men nok bedre om 3-6 år. Slottet ejes af en bank, men administreresaf Francois Lurton, en af regionens mest respekterede vinmagere. 91p/WineEnthusiast. 

Victoria, Haut-Médoc... 99,95

Cru Bourgeois**** (4/5), Meny, indtil torsdag 10.2.
Set i 2016. Den klassiske Bordeaux vil ikke tiltale mange endnu, Gem den 4-6 år. Elsker navnet (vinen har formentlig også fans blandt dronningetro engelskmænd!) mere end vinen, som kan have nogle tørre tanniner. 
      Det charmerende slot ejes af den rige vinhandlerfamilie Richard , der har slotte i flere områder, bl.a. dette med 20 hektar på grænsen mellem Vertheuil og Saint Estèphe. Der er lidt grus, men mest limsten, som giver vine med mere stramme tanniner end i naboen St Estèphe. Vinen kræver tid. 

Romagnoli "Caravaggio", Emilia... 99,95

**** (4/5), Meny, indtil torsdag 10.2. 

Den berømte lombardiske maler er kendt for "Bacchus", men det er nu et andet værk, der præger denne etiket. Ganske mørk, rig duft; kirsebær, skovbær, fyldig, fast syre + en lille snert af sødme til sidst. Men stadig en god madvin og helt ok til grill bøffen. Af druerne croatina, barbera og merlot groet i Emilia. En del af høsten er fra senthøstede druer, og en del af høsten lagrer i små egefade. 
      Vinen skal have fået 99p/100 af Luca Maroni 3 år i træk (!). Jeg køber eller ikke vin med høj Maroni-score (selvom han engang var en pålidelig kritiker, akja), men vinen er ok. 2017 har også fået 85p/100 af Decanter (svarer måske til 99p/Marone?). Og 2 glas (af 3) i Gambero Rosso. 


      Meny tilbyder også Enrico Verga Barolo 2016, (99,95, 4*) -måske identisk med Barolo Natale Verga, solgt af Skovgaard i Brøndby (pris: 220 kr, siger mere om Skovgaard end om vinen!). Jeg vil ikke ofre penge på den -firmaet ligger nord for Milano, meget langt fra Barolo- og er baseret på konsumvin.


Chevalier de Fauvert, rød/hvid, kr/fl v 3: 33,-

merlot eller chardonnay 2020 Sydfrankrig

3 fl: 99Bedste KØB + **** (5/5), , Lidl, søndag-lørdag 6-12.februar

En simpel, men ærlig vin fra Languedoc. Merlot er frugtig, ligefrem med medium fylde og ren eftersmag, god madvin til f.eks. pasta og pizza. Nydes kælderkold. Chardonnay har en ren, neutral aroma, sprød, frisk og tør -faktisk herlig ledsager til en frokostret. Tappet i Frankrig. 

N.B: Lidl har også tilbud på Calvados "Duc de Coeur" (119. 40% 70cl, 4*/5), en ung frisk æblebrændevin med rig æbleduft. Maigret fra TV-serien holder meget af sin unge, rå calva, og det gør jeg også. Men også god til frugtsalat og i æbletærte/kage. 
      Desuden Pastis Lidanis (40%, 119,95, 4*/5), NB: 100 cl. Så bliver det næppe mere fransk! 

Indominta, Gran Reserva rød/hvid... 39,-

cabernet-sauvignon, pinot noir, sauvignon blancChile
Bedste KØB + **** (5/5), Fakta, indtil onsdag 9.2.
Cabernet fra lune Maipo med rund fylde og god frugt og pæn længde. Faktisk rigtig god og helt i top til prisen. 
Den røde pinot og den hvide sauvignon kommer fra kølige Casablanca nær Stillehavet -godt klima til disse to druer! Pinot '18 var lys, men med god bærduft og lidt tør, kort smag, som dog blev meget bedre i glasset med fine noter. Hvid sauvignon med herlig krydret frugt og ren, tør, sprød smag med god syre -god til tapas og forretter. 

Foto: selveste Rihanna på besøg hos Indomita. Jeg ved ikke om hun er vild med netop de vine? Gode er de, men hendes besøg har måske også noget at gøre med, at huset sælger en masse vin -lagerkapacitet til 36 millioner flasker! Huset er ganske nyt (2006) og ejes af Bethia. 


Le Arche, Garganega-Grigio eller Rossogrande... 39,-

Godt KØB + *** (3/5), Netto, til fredag 11.februar
Den hvide Garda er tør og ren, til den diskrete side, men ren og frisk. Den røde Rossogrande er en let Ripasso-type, meget nem at drikke uden mad. 

Trapiche "oak cask", rød/hvid/brus ... 40,-

Godt KØB + **** (4/5), Netto, til fredag 11.februar - Argentina

Trapiche var pioner med god vin siden 1883. Oak er markant bedre end den almindelige. Indbydende kommerciel på den gode måde, især de røde. Der er ikke meget eg i "Oak Cask" (ca. 30% lagres i eg, resten i stål), helt ok med mig. Vinene gror i Mendoza, men lidt længere nede -750-1100 meters højde. Vinene får generelt fine ratings, men måske knap så høje som Pure. 
Malbec (5*), en mørk, fyldig vin med herlig sød bærduftcabernet-sauvignon, lidt mere krydret i stil, for mig knap så gennemført som malbec. 
Pinot Noir smager ikke af pinot (dvs. Bourgogne). Men en blød, fyldig vin med let krydret duft.
Chardonnay ganske ok uden at begejstre. Tør, ren, fyldig, men egen mangler friskhed. Sparkling er mousserende og ret beset uden interesse for andet end den lave pris!