Salling har i årtier ejet de bedste danske supermarkedskæder, men et besøg i vinafdelingerne er ikke så sjovt længere. I denne uge er Føtex og Bilka slået sammen for at fylde et opslag. Med Baron de Ley i Føtex som bedste køb.
De har dog stadig god vin fra bl.a. Spanien og Italien. Baron de Ley er altid god, for mig en moderne klassiker, som viser, hvorfor Spanien er et paradis for tilbudsjægere. Bilka møder op med god Vino Nobile, men den blegner ved siden af Ley -selvom Lodola Nuova Nobile måske vil vinde om 2-4 år? Vi slutter af med lidt tysk, både rød og hvid, begge glimrende køb.
Baron de Ley, Rioja Reserva... 65,-
Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 21.1. En flot moderne Rioja med nydelig fylde og indbydende duft med pæn dybde og intensitet. Mere lækker end aristokratisk, men bedste køb til prisen. 85% Tempranillo + 10% af den unikke maturana og 5% graciano -to af de sjældneste druer i Rioja. 18 måneder i eg + 1-2 år på flaske. Set i 2016, men nyeste rating er 2015, der fik 92p/Spectator: "plush texture and ripe flavors, yet it remains graceful through the spicy finish. Plum, currant and fig notes are balanced by licorice and graphite elements, with well-integrated tannins and gentle acidity keeping this balanced. Drink now through 2025. 200,000 cases made". Ley er stor bodega i 400-årigt gammelt benediktinerkloster i Alavesa, hvor al vinen kommer fra egne vinmarker, ret sjældent i Rioja. Du kan ofte stadig finde Baron de Ley 2016 Maturana (typisk 2 fl: 179, 5*), ikke topkøb, men unik vin på ekstremt sjælden stor Rioja-drue.
Vino Nobile "Lodola Nuova", Montepulciano... 75,-
***** (5/5), 2016/17, Bilka, indtil torsdag 28.1.Nobile var forbilledet for Brunello i 1940-50erne, hvor få havde hørt om Brunello. De to områder er særlige "Crus" i Chianti-området syd for Siena på hver sin side af landevejen mod Rom.

Castaño "Hecula", Monastréll... 39,-
Castaño's vinene sælges af Sallings forskellige kæder under væld af navne. Selv den billige Molino Loco er faktisk god, og den er tæt på 30 kr, selv når den ikke er på tilbud!
Foto: Yecla ligger nord for Murcia, en vidunderlig by, som har et smukt gammelt bycenter, bl.a. med denne katedral, hvis front er blandt de flotteste i Spanien.
Montgras "Quatro", rød eller hvid... 55,-
Rødvin fra det fine Colchagua på cabernet sauvignon, syrah, carménère og malbec, 3 Bordeaux-druer + Rhône's syrah. Formodes at være lagret i små egefade et lille år. Men vinen smager godt, mørk, kraftig, måske snert af grønt i næsen, men helt ok med mad.
Trapiche "oak cask", frit valg.... 40,-
rød/hvid/brus, Bedste KØB + ****/*****, Føtex, indtil torsdag 21.1.
Indbydende kommercielle vine uden større dikkedarer. Der er ikke meget eg i "Oak Cask" -typisk lagres 30% af høsten i eg (eller måske endda kun egestave?), resten ser kun stål, og det er helt ok med mig.
Trapiche var pioner for Argentina i Danmark, og jeg solgte Trapiche i 1970erne! Den almindelige vin til eksport er ok, men denne "Oak Cask" er en klasse bedre, lidt under "Pure" i kvalitet.

Malbec (5*), en mørk, fyldig vin med herlig sød bærduft. Meget letdrikkelig og godt køb. Ganske lille præg af eg. '18 fik 90p/Descorchados. For mig en klasse over cabernet-sauvignon, som er lidt mere krydret. Cabernet (5*) er lidt mere krydret i stil, for mig knap så gennemført som malbec, men ganske ok. Pinot Noir (3*) smager ikke af pinot (dvs ikke af Bourgogne). Men kan man se bort fra forbilledet, er det en blød, fyldig vin med let krydret duft. Chardonnay (4*) -hvid argentiner er ikke favorit, men denne er ganske ok uden at begejstre. Tør, ren, fyldig, men egen mangler friskhed. Sparkling er mousserende og ret beset uden interesse for andet end den lave pris! Jeg foretrækker disse vine for Lindeman's BIN vine (4*, 40, Føtex), hvor shiraz og den søde moscato er absolut acceptable. Chardonnay "Bin 65" vakte sensation først i 90erne ved smagning, hvor den slog ganske meget Bourgogne. Men i dag er glansen gået af denne vin, desværre. Men prisen er ok!
Lidt tysk rødt og hvidt
Weinparadies Freinsheim, rød/hvid... 50,-
Riesling trocken eller Spätburgunder trosken, **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 21.1. Jeg har ikke smagt vinene endnu, men lader tvivlen blive til 4*, da jeg heller ikke kan finde ratings på vinene. Tror dog, at vinene ligner vinene fra Vier Jahreszeiten en del, som er det store kooperativ i det centrale Pfalz ("Mittelhaardt"), som også omfatter det lille kooperativ i Freinsheim, en landsby nær Kallstadt. Er vinene bedre end Dr Pauly herunder? Slet ikke sikker -i hvert fald er de lidt stærkere i alkohol -riesling holder ikke mindre end 13,5%, ret voldsomt for tysk riesling. Den røde Spätburgunder (pinot noir) har lille restsødme (5-6 g/l), som vil genere puritanere, men egentlig runder vinen fint af. Men glæder mig til at høre fra læsere, der har smagt vinene! Etiketten? Foretrækker Dr Pauly, men nu er jeg også (etikette) samler!
Dr. Pauly Riesling eller pinot noir... 39,-
Dr Pauly-Bergweiler bor i Bernkastel ved Mosel med fine parceller i gode vinbjerge. Men deres egne vine har jeg kun set i Føtex en enkelt gang (Badstube kabinett, superb '16). Dvs vi mest ser vine, de køber udefra, anderledes lav pris og både god og godt køb.