Søg i 1400 opslag:

Viser opslag sorteret efter dato for forespørgsel clos de los siete. Sortér efter relevans Vis alle opslag
Viser opslag sorteret efter dato for forespørgsel clos de los siete. Sortér efter relevans Vis alle opslag

18/09/2026

Meny: Barolo, Amarone og ny argentiner

Meny tilbyder kendte navne som Barolo og Amarone til lave pris, men også en ny vin fra Argentina, som laver ganske godt. 

Meny leverer sammen med Brugsen/Kvickly sammenlagt lige så mange avistilbud som de andre kæder til sammen. Men desværre sjældent helt så mange topkøb. 

    Den nye Doña Paula er fra vingård i Argentina i kølige 1350 meters højde ved foden af Andes bjergene. Vingården har godt ry og bruger bl.a. kold maceration som i Bordeaux. Den kraftige, frugtige  rødvin er nok bedst (69,95). 

    Barolo Masserietta (99,95) kan meget vel være et godt glas, da ejeren Sperone har en vingård ved Barolo. Amarone Ca dei Nani (99,95) ere vel næppe i top, men sikkert god til prisen. 

    De røde vine fra Rhône er altid gode køb. Billigst er Marquis de Couronne (45) -den er god!- mens du betaler for et topnavn som Chapoutier (79,95), mnen får valuta for pengene! Et andet godt køb er Crozes Hermitage (149,95). 

    Meny er altid gor til de franske klassikere, så husk også Domaine Leyre-Loup, vingård i Beaujolais med god Fleurie og Morgon (99,95). 

    Endelig et godt køb i Cockburns Port Special Reserve (79,95). 

BEDSTE køb: Barolo "Masserietta" - Amarone "Ca dei Nani" - Rhône "Marquis Couronne" - Faustino I Gran Reserva 
GODT køb: Doña Paula rød/hvid Argentina - Rhône + Crozes Hermitage + Vacqueyras "Chapoutier" - Fleurie + Morgon "Leyre-Loup" - Macon Villages "Lugny" - Cockburns Special Reserve Port - Perchie Toscana øko - Sauvignon "Kia Ora" - Cono Sur "20 Barrels" rød/hvid - 
ANDRE: Scarànto Toscana "Governo" - Duc de Vermel St Emilion Grand Cru - Chablis "Baillagne" -Glenfiddich 12 år malt whisky - Diplomatico rom "Exclusiva" - Chianti Classico "Castellare"
uge 39-2026

Barolo "Masserietta".... 99,95

BEDSTE  køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 24/9
En lav pris på Barolo (2021 set, men ikke smagt). Vent en fast, middelfyldig og rank vin, som nok kræver et par år på flaske eller god tid i glasset. 
    Vinen kommer fra familien Sperone, som stammer fra Alba området, men i 100 år har lavet især vermouth og alt mulig andet nær Milano. Huset ejer tenute Neirano i Monferrato længere mod øst, som har Barolo, som i 2021 får 92p/JamesSuckling. Så giv vinen en chance trods prisen -kan være god vin! 

Doña Paula rød/hvid.... 69,95

rød malbec eller hvid chardonnay, Valle de Uco Argentina
GODT køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 24/9

En ret ny vingård (1997) i det fashionable, højt liggende Uco område godt 100 km syd for Mendoza (bl.a. også Mascota, Salentein, Fournier og Clos de los Siete).  Har ikke smagt vinene, men vil tro, at de minder om Salentein (Føtex) og Mascota (Brugsen).  
    Malbec er meget frugtig, fed, kraftig og fast, rund eftersmag. Huset bruger kold udblødning før gæring som i Bordeaux, der lægger et lag frugt over tanninen, som modnes 12 måneder i små egefade. 2023 har fået bl.a. 92p/TimAtkin,  90p/JamesSuckling og 88p/WineEnthusiast.  
    Chardonnay er heller ikke smagt, men vil nok også ligne Mascota, dvs. tør, fyldig, måske knap så overbevisende som den røde. 
    Paula får 100% af vinen fra eget 700 hektar domæne i 1100-1350 meters højde tæt på Andes bjergene. Huset ejes af Santa Rita i Chile og er opkaldt efter doña Paula Jaraquema, som skjulte 120 soldater i sine kældre, så de undslap den spanske hær i 1818. 

Amarone "Ca dei Nani"... 99,95

BEDSTE køb + *** (3/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 13/8

Undgår i reglen ukendt Amarone (såvel som Barolo og Brunello) til mistænkeligt lav pris. Men denne Amarone sælges af EnoPartner i Appiano i Sydtyrol og er tappet af CVV i Verona, et alias for Cantina Valpantena Verona. Flere webshops sælger den til langt højere pris -270 kr hos WineFamly og set til 199 på andre websider. 
    Ikke smagt aktuel årgang, men om forgænger 2019 skriver Vinsiderne.dk: "en åben og ret parfumeret duft. Smagen er stærkt præget af fad, der har givet en markant chokoladesmag. Nedenunder den finder vi en god frugt... ok friskhed og fin tanninindpakning. Der er en klædelig bittertone i eftersmagen." Vinsiderne vurderer vinen til 180-200 kr, dvs godt køb! 
    GourmetGuide skriver (om 2019):  "en fyldig og frugtig vin, der er perfekt til at varme sig på en kold vinteraften". Og det er få uenige i. 


Rhone ”Marquis de Couronne”... 45,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 24/9

En god pris. Grenache og syrah præget af køligt klima med bærfrugt snarere end krydderi, letdrikkelig, god fylde og pæn længde. 

    Kælderen er del af giganten Dauphins, et 2. grads kooperativ i Tulette, som dækker et større antal kooperativer med ialt 12.500 hektar og et salg op mod 100 millioner liter/år, hvoraf en god del dog sælges videre til andre huse. Så dette er seriøs masseproduktion! 

    Bedre (og dyrere) ere Rhône "Princes" (64,95, 4* + godt køb), som også fås som hvid (ej smagt). 

Rhone "Chapoutier" rød/hvid... 79,95
Crozes Hermitage "Chapoutier"... 149,95
Vacqueyras "Chapoutier" rød/hvid... 149,95
GODT køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 24/9

Rød Rhône smagt flere gange i de seneste år,  fuld frugt med masser af bær og krydderi. Middel til stor krop og god længde, herlig ung. Kan meget vel være samme vin som Belleruche. 
    Hvid ikke smagt i mange år, cuvée af clairette og hvid grenache, frugtig, frisk. En ældre 2023 fik 90p/JamesSuckling.
    Crozes Hermitage -nabo byer til Hermitage, som er Chapoutiers hjemmeby.  Vent en dybt farvet syrah med intens aroma, fuld af frugt også i smag, som skjuler en afrundet tannin. Kan være identisk med mærket Meyssonniers, som globalt sælges til omtrent samme pris. 
    Vacqueyras er en favorit, men har aldrig smagt Chapoutiers udgave. Akkurat som bl.a. Guigal må Chapoutier hente denne vin i andres kældre. I reglen bedst efter 5-6 år. 2022 fik 89p/100 af gode kritikere, så ok til prisen, næppe mere.
    Chapoutier var engang mest i Brugsen, men ses i dag mest i Meny. Vinene er i serien  "Incontournable", dvs en af dem, man bør smage, som eer omtrenmt samme kvalitet som mærkevarer som Belleruche og Meyssonniers, men på hylden under de store vine, som giver huset sit ry. 


Beaujolais "Domaine Leyre-Loup"... 99,95

2024 Fleurie eller 2022 Morgon, Cru Beaujolais
GODT køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 24/9

Perfekt sensommervin, som bør nydes kælderkold. Vent en silkeagtig, let, frugtig Fleurie og en Morgon med mere fylde og dybere aroma, som efter 4 år nærmer sig modenhed. Årgang 2023 får 91p/JamesSuckling -begge vine- ganske godt. 
    Jeg ser desværre un få Beaujolais i supermarkeder. Godt domæne i Morgon med 7 hektar her og 3 i nabo Fleurie. Vingården har i 30 år tilhørt Jacques (far) og Christophe Lanson (søn, foto), som med moderne metoder leverer rigtig god vin fra gode parceller. 
    Druen i begge er gamay, som får maceration carbonique, dvs gæring i lukket tank, hvor gassen fra gæring er lukket inde i tanken og presser de hele druer blidt, så gæringen giver  blød tannin og massere af frugt. En vin, der kan nydes ung. 

Macon Villages "Lugny"...  79,95

GODT køb + *** (3/5), shop.Meny, indtil torsdag 24/9

Klassisk chardonnay fra Bourgogne, dvs. tør, sprød og frisk, diskret aroma, let til middel fylde -slet ikke kompleks, men perfekt til en salat eller muslinger, blot lagen ikke er for stærk. 
    Bourgogne er bedst kendt for sine Montrachet'er og Meursault, men det meste af vinen laves helt i syd -hvid i Mâcon, rød i Beaujolais (eller i Chablis langt mod nord).  
    Cave de Lugny er nok den største leverandør af hvid Mâcon med 1250 hektar plantet og et årligt salg omkring 6 millioner fl. Kooperativet har bedre vin, men er nok bedst til vin som denne. 

Faustino I Gran Reserva... 110,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 24/9
Rioja. Prisen er steget 10 kr siden sidste år (og ses også til 99 i andre kæder). Men stadig en rigtig god pris. Set den i Corte Inglès i Alicante til 150 kr. 

    Dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 10-11 år. Den sorte etiket hylder husets mangeårige leders 75 års dag. 

    Pålidelig i en traditionel stil. 2017 fik 93p/JamesSuckling, 2016 92p/Spectator, 2015 fik 93p/Peñin, mens 2014 lidt overdrevet fik 95p/WineEnthusiast og mere realistisk 93p + bedste køb fra Rydberg. 

Cockburn's Special Reserve Port... 79,95

GODT køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 24/9
Husets bestseller er en 5-årig ruby af god kvalitet. I Vintage Character stil uden helt at have dybden eller duften, men meget frugtig i næse og smag, lidt mineralsk i finish. 90p/Falstaff (2026), 92p/Vinum (2025). 

ANDRE: 
Toscana Perchie øko, kr/fl v2: 55,- (3* + godt køb). Fortsat ikke smagt, så gætter på fast, middelfyldig vin i klassisk fast sangiovese stil. Bedst til mad. 
Toscana Scarànto "Governo", 64,95 (3-4*), rund toscaner med bred appel, hvor jeg savner lidt dybde og kant. Smagt 2 gange under andet navn (samme vin sælges under mange navne til de danske kæder). 
Sauvignon Kia Ora, 64,95 (3* + godt køb), hvid New Zealand med flot udstyr, tør, frugtig. Tappet i Frankrig. 
St Emilion Duc de Vermel, 79,95 (3* + godt køb?), Grand Cru -lav pris for Cru, men stoler ikke på vinen, som nok er tappet lokalt, men solgt af firma i Blaye langt mod nord. 
Chablis Baillaigne, 99,95 (3*), Meny's eget mærke og kender ikke leverandør, som er negociant. Måske god, men aner det ikke. ´
Chianti Classico Castellare, 99,95 (4*), ganske god ung Classico med afrundet fylde og åben frugt. Men måske lidt dyr.   
Cono Sur "20 Barrels", 99,95 (4* + godt køb), husker dem som flot i en poleret, frugtig stil. Men ikke smagt i adskillige år. 
Malt whisky Glenfiddich 12 år, 279,95 (4*), ganske god, let malt med god bouquet. 
Rom Diplomatico Reserva Exclusiva, 279,95 (4*), storebror til Mantuano, en vellagret, ganske flot rom fra Venezuela uden overdrevet sødme. 

22/02/2025

Herlig crémant og gode italienere!

Når du til blot 59 kr kan få crémant -med slotsnavn- eller en ganske god Ripasso, så er det blevet lidt sjovere at komme i discount butikkerne, som ellers har været lidt trist i 2025! 

I denne uge er det 365discount, der er sjovest med både den gode Crémant Haut-Mouleyre (59), Falasco Ripasso (59), Barrelaia (49), Primitivo "Badia al Colle" (49) samt ehelt ok tør hvid Alsace Riesling "Arthur Metz" (49).  

    Rema1000 byder på ugens billigste vin, Vistaña (25) fra Santa Carolina i Chile, mens Netto byder på en kioskbasker som Golden Zin fra California (33,17 v6) samt Ripasso "Le Arche" (50), som dog ikke er så god som Falasco i 365. 

    Endelig en enkelt vin fra et rigtigt varehus -Salentein Barrel Select (79)- i Føtex, som elleres (igen) ikke har interessante vintilbud. Men denne er dog rigtig god. 

    I denne uge er der ingen vintilbud i Lidl. 

BEDSTE køb: Vistaña rød/hvid/rosé - Falasco Ripasso superiore - Riesling Alsace "Arthur Metz" - Crémant Haut-Mouleyre Bordeaux - Ventoux Vidal-Fleury -  
GODT køb: Barrelaia Toscana - Primitivo "Badia al Colle" - Frontera Chile rød/hvid - Baron de Ley Gran Reserva - Golden Zin California - le Arche Ripasso - Gemma Asti - Salentein "Barrel Select" rød/hvid - Beefeater gin - Ballantine whisky 
ANDRE: Barefoot rød/hvid/rosé California 

uge 09/2025


Carolina "Vistaña" rød/hvid/rosé... 25,- 

Rød cabernet-sauvignon og merlot, hvid chardonnay og sauvignon, rosé, Chile
BEDSTE køb + ** (2/5), Rema1000, indtil lørdag 1/3

Vaskeægte basisvin fra det store, respekterede hus Santa Carolina, men til 25 kan jeg ikke klage! 
    Der er lidt grønt i den røde cabernet (smagt én gang), men slet ikke ringe, enkel, frugtig, men den tørre, let beske eftersmag kræver mad. Har ikke så stor tillid til merlot. Hvid chardonnay mangler karakter, men positive noter i smagen. Hvid sauvignon og Rosé ej smagt. 


Falasco Ripasso superiore... 59,-

BEDSTE køb + **** (4/5), 365discount, indtil onsdag 26/2

Endnu en Irma vin, der ses i 365. En god ripasso med fedme og fylde, men uden sødladenhed. Vinen er et mærke fra det store Valpantena kooperativ i bjergene over Verona. Her laves god vin, og denne ripasso er et godt køb. 
      Valpantena er den centrale del af Valpolicella stik nord for Verona og leverer rigtig god Valpolicella. Kooperativet samler druer fra 750 hektarer og leverer god vin, som af og til kan være forbavsende tæt på egnens andet store hus, Bertani. 

Riesling Alsace "Arthur Metz"... 49,-

BEDSTE køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 26/2

Selvom Metz er et gammelt (1904) navn, har huset været kendt som leverandør af meget billig Alsace. I dag er huset rykket til Marlenheim og lagt sammen med Laugel (Brugsen) og Helfrich (Føtex/Bilka, alle til 59 eller endog dyrere). Alle er ejet af giganten GCF  og med elegant graveret flaske, som får vinen til at virke dyrere! 

    Men må sige, at Metz i dag er markant bedre end de lidt grønne vine, jeg smagte i 90erne. Positiv aroma, lidt simpel, men ren og frisk -og excellent køb.

Piccini "Barrelaia", Toscana... 49,-

GODT køb + **** (4/5), 365discount, indtil onsdag 26/2

Brugsen har prøvet at sælge vinen til op til 100 kr, men nu er prisen anderledes korrekt. God fylde og blød tannin, men duften passer ikke til smagen. Navnet skal nok lede tankerne hen på både lagring i eg (Barrel) og Sassicaia -men du får nok en (god) daglig toscaner på supertung flaske. Smagt for 2-3 år siden i min Irma uden at vække begejstring. Oplyses at være lagret 6 måneder i egetræ.

Primitivo "Badia al Colle"... 49,-

GODT køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 26/2

Jeg har mere tillid til denne zinfandel/primitivo end til den dyrere Capolavaro Manduria i Bilka og Netto (59). Badia kommer fra det lille Manduria i Puglia, som har en vis (italiensk!) kontrol med høstmængde og kvalitet. Ikke smagt, men vent en afrundet, kraftig, men ikke tung vin med åben frugt. Vinen kommer fra det store Piccini i Toscana. 

Frontera Chile rød/hvid... 35,- 

GODT køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 26/2

Lillebror til Casillero del Diablo og i samme stil, blot uden eg. Rød cabernet er bedst, positiv frugt, fylde med lidt frugt til at dæmpe syren. Merlot ikke smagt, men tvivler på den. Chardonnay ganske god, ren aroma, tør smag. Sjovere end Gallo herunder! 

Haut-Mouleyre Crémant... 59,-

BEDSTE køb + **** (4/5), 365discount, indtil onsdag 26/2

En tør, meget frisk og ren crémant med nydelig aroma og middel længde. Tidligere tapninger fik 89p og 88p/100 fra kompetente Falstaff og WineEnthusiast (2021). 
    Haut-Mouleyre er glimrende slot i Cadillac, som nok leverer eller vin til kælderen. Jeg mindes også navnet som en af flere fra den hedengangne Cordeliers, som var pioner for mousserende Bordeaux med kældre i St Emilion. 
    Druerne er Bordeaux' merlot, cabernet og semillon, ikke Champagnes pinot noir og chardonnay, men stadig rigtig god cremant. 
    I dag laves vinen nok af GCF og ligner nok mærker som Bresson, Dulong eller Calvet. 


Baron de Ley Gran Reserva... 79,-

GODT køb + **** (4/5), Netto, indtil fredag 28/2
Rioja, set i 2017/18. En poleret, fløjlsagtig, lækker vin, god fylde, pæn længde, rig bouquet -jeg kan lide både gran reserva og Baron de Ley generelt. Der er bedre Rioja, men Ley er altid flot, pålidelig -og meget velsmagende. 2017 fik 90p/Spectator, 2018 har 90p/Guía Peñin, omtrent som den almindelige reserva, så ikke imponerende. 
      Gran Reserva er tempranillo druer fra finca'en i Cenicero i Rioja Alta, som lagrer mindst 2 år i små egefade (lige dele fransk og amerikansk eg) og mindst 3 år på flaske. Og så skiller den sig ud ved, at hele høsten er fra eget domæne. Tidligere år fik 5* + godt køb hos Rydberg (Vinguiden mv), der om nogen har forstand på spansk vin. 

Golden Zin, kr/fl v6: 33,17

6 fl: 199. Zinfandel Lodi California (tappet i Danmark).  

GODT køb + ** (2/5), Netto, indtil fredag 28/2

Morten fra København skrev sidste år: "Gider du sige et par ord om Golden Zin, som er på tilbud lige nu. Jeg har dog en feeling for, hvad du mener". Og det har han ganske ret i.
    Skal jeg sige noget pænt -det er en rigtig god begyndervin med sin bløde sødme. (check dog tappedato på bagetiket -frygter dog aktuelt tilbud måske er lidt mindre god vin end jeg smagte).
    Jeg kan ikke rose denne vin (uagtet kun smagt én gang -i Bilka). En superkommerciel vin med lidt sødme, styrke og krydderi og ikke andet.

Ventoux "Vidal-Fleury"... 50,-

Bedste KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 28/2

Netto solgte den for 45 for blot 2 uger siden, men 50 er også god pris. Ventoux er måske bedre kendt fra Tour de France løbet end for sin vin, som ligner naboen Rhone, men i reglen (men ikke altid) billigere. 

    Denne vil lidt mere. Set i en frugtig 2021. Ligetil, fyldig, åben krydret duft, ukompliceret, moden nu, blød. Foretrækker denne for Vidal's aldrende Rhone, som stadig ses i de aldrende, for mig uinteressante 2017, 18 og 19. 

     Vinen gror på de blide bakker omkring Carpentras, meget langt fra Guigal's hjem i Ampuis nær Lyon. Her begyndte en ung Guigal sin karriere i historiske (1781) Vidal-Fleury. Han gik solo, fik succes og købte siden sin gamle læreplads! 

    Netto har også storebror Rhone Guigal (79, 3*), mere poleret, men for mig ikke bedre. Check årgang -undgå 2019 og ældre årgange. 

le Arche Ripasso Valpolicella...- 50,-

Godt KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 28/2
Piacentini’s billigere ripasso er en mørk, fyldig vin med fint bærkrydderi, drikbar med lille, ikke generende sødme. 

Barefoot rød/hvid/rosé ... 50,-

Merlot, cabernet, pinot grigio, sød moscato og rosé, California
** (2/5), Netto, indtil fredag 28/2
I takt med Trump's trusler mod bl.a. Danmark rasler salget ned af Tesla, Coca Cola -og nok også amerikansk vin, som i forvejen var for dyr (lignende vin er bedre og billigere fra Europa). 
    De røde er ok med rund fylde og pæn bærduft. Jeg finder nok cabernet lidt sjovere end merlot. Den hvide er ret neutral, men slet ikke ringe, mens den sødlige moscato er behagelig -pga lidt brus. Den lyserøde kan jeg ikke få ned.
    "BareFoot" -"Barfodsvinen" startede i en garage i 1960erne, hvor 2 venner lavede vin med... ja, fødderne (uden sko!). God vin til lav pris fra starten + en ikonisk etiket. Succes'en var stor, og giganten Gallo købte mærket. I dag -
uden bare fødder- omkring 200 millioner flasker i godt år.

Asti "Gemma" Spumante... 50,-

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 28/2
Dens sødme gør den egnet, hvis du vil vænne konfirmanderne til at nyde alkohol! En god spumante, som nydes ung (min flaske var tappet februar 2022 og meget ældre bør tapning ikke være). Rig aroma af druer, sød, men rimeligt frisk, ren og pænt lang. God til frugtdesserter mv. 


Salentein "Barrel Select" rød/hvid... 79,- 

rød malbec, cabernet-sauvignon, pinot noir (3*), hvid chardonnay, Argentina 
GODT køb + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 27/2 

Malbec -mørk, intens, dramatisk og lækker med kraft og længde. Egentlig for ung, men den smager godt! Alle nye år har fået omkring 90p/100 af pålidelige kritikere. 
Cabernet er tæt på, men jeg finder den lidt mindre spændende, lidt mere krydret måske, lidt urt i næsen. 2022 fik 90p/WineEnthusiast. 
Pinot noir -Lidt syltetøjsagtig, men med gode toner i næsen, fyldig og blød. 2021 fik 92p/TimAtkin. 
Chardonnay er ganske sprød og lækker, tør og frisk -lidt af et svar til mig, der engang sagde, at hvid argentiner ikke er værd at drikke! 
    Denne vingård har hele 800 hektar af de højest beliggende vinstokke i Uco (som også Clos de los Siete). En hollandsk entreprenør er hovedejer sammen med familien Pulenta, der gjorde Trapiche berømt og således var pioner for kvalitet i Argentina. 
Foto: Kælderen er et under og skal være en af de flotteste i landet -intet er sparet!- og har man tid, er der også hotel og restaurant. 

Beefeater 40% Dry Gin... 89,-
GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 28/2

En gin skal holde minimum 40% alkohol -som Beefeater- og ikke 37,5% som Gordon's og andre. 
      Beefeater er vaskeægte ginhistorie og et af de få mærker, som stadig destilleres i London (modsat  skotske Gordon og Tanqueray trods London-navnet). Beefeater destilleres på blot 9 botanicals og har de sidste 5 år fået mere end 40 præmier (og det er de gængse udgaver inkl. denne). 
      Skulle du en dag have komme til London (uden at risikere karantæne), så besøg destilleriet i Kennington London. 

Ballantine Scotch Whisky, Blend... 89,-

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 28/2
Et nydeligt blend med lille sødme, som ikke gør fortræd. Er med, da jeg altid har elsket etiketten!